Ny international strategi for Københavns Kommune

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at udkast til ny international strategi for Københavns Kommune godkendes,
2. at det godkendes, at strategien tages op til genovervejelse igen i 2025,
3. at det godkendes, at medlemsforslaget stillet af Venstre på Borgerrepræsentationens møde den 27. februar 2020, dagsordenspunkt 27, jf. bilag 6, hermed er håndteret.

Problemstilling

På baggrund medlemsforslag fra Venstre besluttede Borgerrepræsentationen den 27. februar 2020, at den internationale strategi for Københavns Kommune skulle opdateres (bilag 6). Strategien skulle angive den strategiske retning for København i det internationale samarbejde, herunder indeholde forslag til nye venskabsbyer og internationale samarbejdspartnere. Økonomiforvaltningen blev pålagt at gennemføre arbejdet med inddragelse af øvrige relevante forvaltninger.

Løsning

Økonomiforvaltningen har, med inddragelse af de øvrige forvaltninger samt på baggrund af en ekstern høring, en række bilaterale møder med eksterne samarbejdspartnere samt en intern høring i de politiske udvalg, udarbejdet vedlagte udkast til en ny international strategi for Københavns Kommune (bilag 1). Både fra den eksterne og interne høring har der været opbakning til strategien og der er på baggrund af den interne høring lavet enkelte ændringer til strategien (samlede høringssvar findes i bilag 4 og 5.)

Københavns Kommunes internationale strategier

Københavns Kommune fik første gang en strategi for sit internationale arbejde i 2003 hvor man vedtog et princip om, at kommunens deltagelse i internationalt samarbejde skulle tage udgangspunkt i kommunens faglige udfordringer. I 2007 vedtog kommunen en ny strategi, hvor der blev lagt vægt på at profilere København som en grøn metropol, og som en by der både kunne klare sig i den internationale konkurrence og samtidig være en menneskelig storby.

Ny international strategi

Det internationale område indgår flere steder i forvaltningernes arbejde og kommunens vedtagne politikker og strategier, eksempelvis i kommuneplansstrategien, kommuneplanen, klimaplanen, erhvervspolitikken, studielivspolitikken mv., der f.eks. indeholder visioner om tiltrækning af virksomheder, investeringsfremme, fastholdelse af internationale studerende mv.

Den nye internationale strategi er derfor kort og fokuseret og formulerer den overordnede retning og principperne for kommunens internationale arbejde og giver plads til, at forvaltningerne kan udfolde deres internationale visioner i egne agendaer.

Strategien tager afsæt i, at København står midt i en historisk befolkningsudvikling, men stadig ønsker at holde fast i sine værdier om at være en menneskelig storby med gode levevilkår, der gennem nye innovative velfærdsløsninger og bæredygtige byløsninger fører an i en global ansvarlig udvikling og i kampen mod klimakrisen.

Kommunens internationale arbejde skal tage udgangspunkt i de faglige udfordringer, og at byen er under hastig udvikling, og hele tiden skal kunne tilbyde sine borgere de bedste levevilkår. Det kræver, at København er en lærende by og lader sig inspirere af og samarbejder med sin omverden, opsøger internationale megatrends, og nyeste viden for at kunne skabe løsninger, der kan løse byens udfordringer. Samtidig skal byen med sin viden og faglighed brande byen og være med til at påvirke de nationale og internationale dagsordener, for derigennem at få indflydelse på rammevilkårene for byens udvikling.

Det indstilles, at den nye internationale strategi tages op til genovervejelse igen i 2025, så eventuelle ændringer til strategien vil kunne flugte med den kommende klimaplan for Københavns Kommune.

Det er endnu uvist hvordan COVID-19 pandemien vil påvirke kommunens internationale arbejde og strategien er udfærdiget før alle konsekvenser af coronakrisen for Københavns Kommune er kendte.

Internationalt arbejde i Københavns Kommune

I forbindelse med udarbejdelsen af strategien er der foretaget en afdækning af det internationale arbejde i Københavns Kommune (bilag 2). Afdækningen viser, at kommunen har et bredt internationalt arbejde og alle forvaltninger i forskelligt omfang laver internationalt arbejde inden for hver deres resort. Det gælder samarbejdsbyer og deltagelse i internationale netværk og projekter. Billedet fra København bekræftes af en nylig undersøgelse foretaget af Københavns Universitet, der viser at de danske kommunernes internationale arbejde er meget bredsprektret.

I forhold til samarbejdsbyer viser afdækningen, at kommunen pt. samarbejder med 19 byer og deltager i 35 internationale projekter, der på forskellig vis bakker op om forvaltningernes kerneopgaver. I lighed med øvrige hovedstæder indgår Københavns Kommune ikke længere venskabsbyaftaler med et bredt indhold, f.eks. afholdelse af udstillinger og koncerter og officielle politiske besøg med henblik på at øge det generelle kendskab til hinanden. Københavns Kommune indgår i stedet fokuserede samarbejdsaftaler og strategiske partnerskaber om særskilte arbejdsområder med andre byer, eksempelvis med New York, Boston, Washington, Beijing og Buenos Aires inden for klimatilpasning, hvor der udveksles den nyeste viden og involveres virksomheder i løsninger på byernes udfordringer.

Afdækning viser endvidere, at forvaltningerne tilsammen er medlem af 27 internationale netværk og organisationer. Deltagelsen i netværkene sker primært decentralt i forvaltningerne, mens der er deltagelse fra flere forvaltninger i enkelte af netværkene. Det gælder primært klimanetværket C40, der arbejder for at verdens megabyer lever op til klimakravene i Parisaftalen, samt bynetværket Eurocities, der arbejder med at påvirke europæiske institutioner for at forbedre byers vilkår. Det vurderes, at der pt. ikke er behov for at Københavns Kommune bliver medlem af yderligere større netværk med deltagelse af flere forvaltninger.

Afdækningen viser desuden, at Københavns Kommune siden 2013 har hjemtaget over 100 mio. kr. i ekstern finansiering til internationale projekter fordelt på 84 mio. kr. i EU-støtte og 20 mio. fra Udenrigsministeriets Strategiske Sektorsamarbejde (2017-2022).

Juridiske rammer

Internationale samarbejder og projekter er som udgangspunkt opgaver af udenrigspolitisk karakter, som henhører under staten. Kommuner har dog mulighed for at udføre og give støtte til internationale samarbejder og projekter og kan finde hjemmelsgrundlaget hertil i erhvervsfremmeloven eller i de uskrevne kommunalfuldmagtsregler.

Københavns Kommune kan under kommunalfuldmagtsreglerne dertil antages som hovedstad at have en særlig stilling og kan påtage sig særlige opgaver, der vedrører varetagelse af en bredere national interesse.

Ved internationalt arbejde skal kommunen være opmærksom på, om opgaven understøtter de kommunale opgaver og opgavefordelingen mellem stat og kommune. De juridiske rammer for kommunens deltagelse i internationalt arbejde er beskrevet nærmere i bilag 3.

Tværgående

Der eksisterer ikke en formel international styregruppe eller et internationalt netværk internt i Københavns Kommune. I det omfang forvaltningerne har fælles internationale opgaver koordineres disse gennem særskilte arbejdsgrupper, eksempelvis i forhold til C40 samarbejdet eller i forbindelse med afholdelse af større events som f.eks. Beijing Design Week, C40 topmødet eller Tour de France 2022.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På baggrund af den fælles workshop mellem forvaltningerne, som blev afholdt i august 2020, vil Økonomiforvaltningen tage initiativ til følgende indsatser på tværs af kommunen:

Der igangsættes mere tværgående vidensdeling om besøg af udenlandske delegationer, bl.a. gennem kommunens engelske hjemmeside.

På intranettet oprettes en side om internationalt arbejde i Københavns Kommune, herunder information om de større netværk.

Øget vidensdeling mellem forvaltningerne om håndtering af EU-ansøgninger.