Mødedato: 11.05.2004, kl. 15:00

Evaluering af Miljøtrafikugen og Bilfri Dag 2003 samt handlingsplan for Miljøtrafikugen og Bilfri dag 2004 - Udsat - Bilag tidligere udsendt (Bygge- og Teknikudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget)

Evaluering af Miljøtrafikugen og Bilfri Dag 2003 samt handlingsplan for Miljøtrafikugen og Bilfri dag 2004 - Udsat - Bilag tidligere udsendt (Bygge- og Teknikudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 11. maj 2004

 

 


J.nr. ØU 145/2004

 

8. Evaluering af Miljøtrafikugen og Bilfri Dag 2003 samt handlingsplan for Miljøtrafikugen og Bilfri dag 2004 - Udsat - Bilag tidligere udsendt (Bygge- og Teknikudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at evalueringen af Miljøtrafikugen og Bilfri Dag 2003 tages til efterretning,

 

at  der afholdes Bilfri Dag onsdag d. 22. september 2004 i dele af Middelalderbyen efter de i denne indstilling beskrevne retningslinier,

 

at forvaltningerne på baggrund af forslag fra Vesterbro Lokalråd undersøger mulighederne for at lukke Sdr. Boulevard på den Bilfri Dag og i dagene omkring den bilfri dag,

 

at  Miljøtrafikugen 2004 afholdes i uge 39 efter retningslinierne beskrevet i denne indstilling,

at udvalgene forelægges forslag til et samlet større trafikforsøg juni 2004,

 

at  udvalgene orienteres om de øvrige konkrete trafikforsøg og aktiviteter i Miljøtrafikugen 2004 i juni 2004,

 

at  mindreforbruget vedrørende 2003 på 799.000 kr. søges overført til Vej & Parks anlægsramme, funktion 2.22.3, i forbindelse med overførselssagen til Borgerrepræsentationen og under forudsætning af at de af Borgerrepræsentationen besluttede regler for overførslen er til stede, og

 

at  finansiering af projektets samlede ramme på 4,4 mio. kr. drøftes.

 

 

Miljø- og forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor  Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at  Miljø- og Forsyningsforvaltningens bidrag til Miljøtrafikugen på 1,3 mio. kr. dækkes af funktion 0.81.3, anlægsbevilling til jordoprensning. Midlerne overføres til Vej & Parks anlægsramme, funktion 2.22.3

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 21. april 2004

Søren Pind (V) stillede ændringsforslag om, at sagens behandling afventer en konkretisering af borgmester Winnie Berndtsons forslag om en bilfri by

Afstemning

 

For

Imod

Stemte ikke

Søren Pind (V)

X

 

 

Wallait Khan (V)

X

 

 

Ole Hentzen (C)

 

 

 

Monica Thon (B)

 

X

 

Johannes Nymark (A)

 

X

 

Lars Engberg (A)

 

 

 

Kim Christensen (A)

 

X

 

Karin Storgaard (O)

X

 

 

Jens Johansen (F)

 

X

 

Sven Milthers (F)

 

X

 

Mikkel Warming (Ø)

 

X

 

 

Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.

 

Mikkel Warming (Ø) stillede ændringsforslag om, at Bygge- og Teknikudvalgets bidrag til projektet tilvejebringes ved en tillægsbevilling, således at en udskydning af projektet vedrørende cykelparkering på Højbro Plads og/eller en reduktion af puljen til trafiksikkerhedsprojekter undgås.

Afstemning

 

For

Imod

Stemte ikke

Søren Pind (V)

X

 

 

Wallait Khan (V)

X

 

 

Ole Hentzen (C)

 

 

 

Monica Thon (B)

 

X

 

Johannes Nymark (A)

 

X

 

Lars Engberg (A)

 

 

 

Kim Christensen (A)

 

X

 

Karin Storgaard (O)

 

 

X

Jens Johansen (F)

 

X

 

Sven Milthers (F)

 

X

 

Mikkel Warming (Ø)

X

 

 

 

Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.

Indstillingen blev anbefalet, idet Bygge- og Teknikudvalgets bidrag til projektet finansieres ved at udskyde projektet vedrørende cykelparkering på Højbro Plads og/eller reducere puljen til trafiksikkerhedsprojekter.

 

Søren Pind (V) og Wallait Khan (V) tog forbehold.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 26. april 2004

 

Afstemning om sidste at-punkt:

 

For

Imod

Stemte ikke

Winnie Berndtson (A)

X

 

 

Mogens Lønborg (C)

 

X

 

Abderrahman Ben Haddou (D)

 

X

 

Sven Milthers (F)

X

 

 

Carl Christian Ebbesen (O)

 

X

 

Annette Engell (V)

 

X

 

Bente Frost (V)

X

 

 

Rikke Fog-Møller (Ø)

X

 

 

 

Miljø- og Forsyningsudvalget kan ikke over for Borgerrepræsentationen anbefale, at Miljø- og Forsyningsforvaltningens bidrag til Miljøtrafikugen på 1,3 mio. kr. dækkes af funktion 0.81.3, anlægbevilling til jordoprensning, og at midlerne overføres til Vej & Parks anlægsramme, funktion 2.22.3.

 

Afstemning om 1. - 8. at-punkt:

 

For

Imod

Stemte ikke

Winnie Berndtson (A)

X

 

 

Mogens Lønborg (C)

 

X

 

Abderrahman Ben Haddou (D)

 

X

 

Sven Milthers (F)

X

 

 

Carl Christian Ebbesen (O)

 

X

 

Annette Engell (V)

 

X

 

Bente Frost (V)

X

 

 

Rikke Fog-Møller (Ø)

X

 

 

 

Miljø- og Forsyningsudvalget kan ikke anbefale Borgerrepræsentationen at tiltræde 1. – 8. at-punkt.

 

Miljø- og Forsyningsudvalget videresender således indstillingen til Borgerrepræsentationen med bemærkning om, at udvalget ikke kan anbefale Borgerrepræsentationen at tiltræde indstillingen.

 

Protokolbemærkning fra Mogens Lønborg (C) om, at han ikke kan støtte indstillingen, ikke mindst forslaget om en Bilfri Dag, da han ikke mener, at det giver meget 'miljø for pengene'. Tiden er løbet fra den slags miljømanifestationer. De mange penge kan bruges langt bedre, fx til påmontering af partikelfiltre på kommunens dieseldrevne køretøjer. Borgerrepræsentationen besluttede i 1999, at inden 1. januar 2003 skulle alle kommunens større dieseldrevne køretøjer have partikelfilter. Denne beslutning er desværre ikke blevet efterlevet endnu.

 

Protokolbemærkning fra Abderrahman Ben Haddou (D) om, at han betragter Bilfri Dag som ren chikane mod københavnerne, især i relation til den dårligt fungerende kollektive trafik.

 

Protokolbemærkning fra Carl Christian Ebbesen (O) om, at den Bilfri Dag kan medføre kaos med overfyldte busser og dårlig oplevelse af Bilfri Dag.

 

Protokolbemærkning fra Annette Engell (V) om, at den Bilfri Dag på ingen måde står mål med den økonomiske udgift på over 4 mio. kr. Der er ingen effekt at spore på afholdelse af den Bil fri Dag og miljtrafikugen. Det er hendes opfattelse, at der fortsat skal arbejdes på at få folk til at optræde miljøvenligt, men at det ikke sker ved forbud mod bilkørsel en enkelt dag i udvalgte områder af byen. Annette Engell (V) ønsker i stedet, at der sættes fokus på kollektiv trafik gennem oplysning om mulighed for hurtig transport gennem byen, HUR's ruteplanlægning mv. som erstatning for forbud mod biltrafik en enkelt dag.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 4. maj 2004

Udsat.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. maj 2004

A stillede følgende ændringsforslag: "Indstillingens 7.-9. at udgår og erstattes med en anbefaling om, at de samlede udgifter til projektet på 4,4 mio. kr. finansieres på følgende måde:

  • 799.000 kr. dækkes af uforbrugte midler fra Miljøtrafikuge 2003, som samtidig foreslås overført til Vej & Parks anlægsramme, funktion 2.22.3, i forbindelse med overførselssagen til Borgerrepræsentationen under forudsætning af, at de af Borgerrepræsentationen besluttede regler for overførslen er til stede,

·          800.000 kr. dækkes af Økonomiforvaltningens konto 06.51.1,

  • 1.300.000 kr. dækkes af funktion 0.81.3, Miljø- og Forsyningsforvaltningens anlægsbevilling til jordoprensning, og midlerne overføres til Vej & Parks anlægsramme, funktion 2.22.3, og
  • 1.500.000 kr. dækkes af funktion 2.22.3, Bygge- og Teknikforvaltningen."

 

Ø stillede følgende underændringsforslag til sidste dot i det af A stillede ændringsforslag: "at Bygge- og Teknikudvalgets bidrag til projektet tilvejebringes ved en tillægsbevilling, således at en udskydelse af projektet vedrørende cykelparkering på Højbro Plads og/eller en reduktion af puljen til trafiksikkerhedsprojekter undgås."

 

Der blev stemt om indstillingens 1. at:

For stemte 10 medlemmer: D, C, F, A, V, Ø og B.

Imod stemte 1 medlem: O.

Ingen undlod at stemme.

Indstillingens 1. at blev således anbefalet.

 

Der blev stemt om indstillingens 2. at:

For stemte 6 medlemmer: F, A, og Ø.

Imod stemte 5 medlemmer: C, D, V, B og O.

Ingen undlod at stemme.

Indstillingens 2. at blev således anbefalet.

 

Der blev stemt om indstillingens 3. at:

For stemte 6 medlemmer: F, A, og Ø.

Imod stemte 5 medlemmer: C, D, V, B og O.

Ingen undlod at stemme.

Indstillingens 3. at blev således anbefalet.

 

Der blev stemt samlet om indstillingens 4., 5. og 6. at:

For stemte 7 medlemmer: F, A, B og Ø.

Imod stemte 4 medlemmer: C, D, V og O.

Ingen undlod at stemme.

Indstillingens 4., 5. og 6. at blev således anbefalet.

 

Der blev stemt om de 3 første dot'er i det af A stillede ændringsforslag:

For stemte 6 medlemmer: F, A, og Ø.

Imod stemte 5 medlemmer: C, D, V, B og O.

Ingen undlod at stemme.

Ændringsforslagets 3 første dot'er blev således anbefalet, hvorved indstillingens 7.-9. at bortfaldt.

 

Der blev stemt om det af Ø stillede underændringsforslag til sidste dot i det af A stillede ændringsforslag:

For stemte 4 medlemmer: V, Ø og B.

Imod stemte 4 medlemmer: D, C og A.

3 medlemmer undlod at stemme: F og O.

Underændringsforslaget blev således forkastet (stemmelighed).

 

Der blev stemt om sidste dot i det af A stillede ændringsforslag:

For stemte 4 medlemmer: F og A.

Imod stemte 5 medlemmer: D, C, O, V og B.

2 medlemmer undlod at stemme: Ø.

Sidste dot i det af A stillede ændringsforslag blev således forkastet.

 

Økonomiudvalget anbefalede således indstillingens 1.-6. at samt de 3 første dot'er i det af A stillede ændringsforslag. Økonomiudvalget har derved ikke anbefalet det forslag til finansiering af Bygge- og Teknikudvalgets del af projektet, som blev anbefalet af Bygge- og Teknikudvalget i mødet den 21. april 2004.

 

O afgav følgende bemærkning til afstemningen om indstillingens 1. at: "Dansk Folkeparti kan ikke tage evalueringen til efterretning, idet vi er af den opfattelse, at succeskriterierne i indstillingen kan opfattes som et udtryk for stor opbakning, hvilket er ukorrekt. De 60 %, der har kendskab til Miljøtrafikugen, skal ses i forhold til de 760 besvarelser. Så få besvarelser giver ikke tilstrækkeligt udtryk for borgerne i Københavns opfattelse."

C og D videreførte deres respektive bemærkninger fra Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 26. april 2004.

B afgav følgende bemærkning: "Udgiften til Bilfri Dag står ikke i forhold til miljøeffekten. En Bilfri Dag er perspektivløs, så længe København ikke har en overordnet sammenhængende trafikplan, der indeholder en plan for hvor København skal være bilfri."

O afgav følgende bemærkning: "Dansk Folkeparti er ikke tilhænger af at bruge 4,4 mio. kr. på en Miljøtrafikuge og en Bilfri Dag en gang om året. Det er en her og nu-aktivitet, og resten af året er der ingen der tænker på de aktiviteter, der skulle få borgerne til at ændre transportadfærd. Derimod ser vi gerne fremadrettede aktiviteter, der kan mindske biltrafikken og forbedre den kollektive trafik og miljøet i København."

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Miljø- og Forsyningsforvaltningen behandlede i mødet den 1. marts 2004 en indstilling om evaluering af Miljøtrafikugen og Bilfri Dag 2003 og handlingsplan for Miljøtrafikugen og Bilfri dag 2004. På mødet blev der rejst en række uddybende spørgsmål til indstillingen, og udvalget besluttede at udsætte sagen. Efterfølgende har forvaltningerne udarbejdet et uddybende notat, der besvarer de rejste spørgsmål. I mødet den 29. marts 2004 blev indstillingen taget af dagsordenen, og det blev besluttet, at udvalget skulle have forelagt en ny indstilling den 19. april 2004.

Bygge- og Teknikudvalget behandlede indstillingen på mødet den 10. marts 2004. I Bygge- og Teknikudvalget blev indstillingen ikke vedtaget.

Den 23. marts 2004 har der været afholdt et møde med borgere og lokale grupper m.fl., hvor der blevet orienteret om den politiske behandling af sagen herunder forvaltningernes oplæg til handlingsplanen for 2004. De fremmødte kom på mødet med forskellige ideer til Miljøtrafikugen 2004 og Bilfri Dag. Mødet blev afholdt med forbehold for den endelige poliske behandling af sagen.

På mødet fremkom der forslag om bl.a. pladsdannelse/trafikomlægning på Trianglen og efterfølgende har forvaltningerne modtaget forslag om lukning af Sdr. Boulevard på den Bilfri Dag og dagene omkring den bilfri dag.

Forvaltningerne har vurderet, at disse forslag er så vægtige, at denne indstilling fremsendes til behandling i udvalgene.

Denne indstilling indeholder evalueringen af Miljøtrafikuge 2003, inklusive Bilfri Dag. Miljøtrafikugen blev gennemført som vedtaget i Borgerrepræsentationen d. 8. maj 2003. Indstillingen indeholder også de overordnede retningslinier for Miljøtrafikugen og Bilfri Dag 2004. De konkrete trafikforsøg og aktiviteter i Miljøtrafikugen 2004 vil blive forelagt udvalgene i juni.

Borgerrepræsentationen vedtog i maj 2003 de overordnede retningslinier for afviklingen af Miljøtrafikugen 2003, 04 og 05. Miljøtrafikugen i 2003 blev gennemført i henhold til disse retningslinier, bortset fra at den Bilfri dag kun blev gennemført søndag den 21. september og ikke både den 21. september og den 22. september.

Det overordnede mål med Miljøtrafikugen var at sætte fokus på udviklingen i trafikken i København, samt fremme og synliggøre miljøvenlig trafikadfærd til gavn for dem, der bor og færdes i byen. Indsatsområderne bestod af en kampagne om vores daglige transportvaner afviklet som et bilafvænningskursus, en slogankonkurrence, en workshop, lokale aktiviteter og 10 trafikforsøg, en formidlingsindsats og Bilfri Dag søndag den 21. september.

Trafikforsøgene fungerede godt, kampagnen skabte debat om tiltaget til et Bilafvænningskursus og ca. 1000 unge deltog i slogankonkurrencen. Den Bilfri Dag gav mulighed for at opleve en del af byen med et klart lavere støjniveau end på en normal søndag. Den Bilfri Dag blev dog påvirket af, at der var kraftig regn det meste af dagen.

En samlet evaluering har vist, at der er behov for at forenkle budskaberne i Miljøtrafikugen, indsnævre fokus og øge informationsindsatsen.

Miljøtrafikugen er afholdt indenfor budgettet på 4,3 mio. kr. Der har været et mindreforbrug på 799.000 kr. Den største afvigelse er opstået i forbindelse med, at afspærringer og skiltning af bilfrit område er blevet billigere end budgetteret.

For 2004 foreslås, at den overordnede handlingsplan for Miljøtrafikugen 2003-05 fortsat følges, men at der sker en bedre kobling mellem de enkelte hovedindsatsområder, der gennemføres i Miljøtrafikugen.

Hovedformålet med Miljøtrafikugen vil således fortsat være:

Der skal sættes fokus på udviklingen i trafikken i byen samt fremmes og synliggøres miljøvenlig transportadfærd til gavn for dem, der bor og færdes i byen. I ugen skal vi demonstrere og debattere, hvordan vi løser vores transportbehov under større hensyntagen til miljøet, byen og vores sundhed

 

Indhold i Miljøtrafikugen 2004:

·     Miljøtrafikugen afholdes fra en mandag til en søndag i den uge, den europæiske Bilfri Dag, d. 22. september, ligger. I 2004 vil det være uge 39, fra mandag d. 20. til og med søndag d. 26. september.

·     Trafikforsøg bliver opprioriteret i forhold t il tidligere år. Et større trafikforsøg, initieret af kommunen, gennemføres i tæt samarbejde med politiet og lokale grupper. Trafikforsøget forelægges udvalgene i marts måned. Forsøget kunne være på en af brogaderne.

·     En række mindre trafikforsøg – genereret af de lokale aktører – gennemføres i tilknytning til det store trafikforsøg og på andre lokaliteter spredt i kommunen.

·     De lokale aktiviteter knyttes til de fysiske trafikforsøg. Der gives desuden mulighed for aktiviteter uden geografisk forankring, f.eks. forsøg med delebilsordninger, hvor forsøget kan løbe over 1 år og eventuelt danne optakt til næste års Miljøtrafikuge.

·     Kampagne som optakt til Miljøtrafikugen gennemføres igen i 2004.

·     Informationsindsatsen intensiveres.

·     Bilfri Dag afholdes onsdag d. 22. september, samme dag som det europæiske initiativ "In Town Without my Car". Primær målgruppe: Bilister der pendler til arbejde i byen. Det afspærrede område gøres mindre, og omfatter den del af Middelalderbyen, der ligger vest for Bremerholmlinien. Området afspærres fra 06.00 – 20.00. Til gengæld gøres området mere bilfrit end i 2003, taxier og turistbusser får ikke adgang. Al nødkørsel får naturligvis adgang og HT-busser kører som vanligt. Beboerne i det afspærrede område kan få tilladelse til at køre ved henvendelse til kommunen. Der etableres det antal porte, som Københavns Politi og Brandvæsen skønner nødvendig. Området er defineret i samarbejde med Københavns Politi.

Aktiviteterne under Bilfri Dag koncentreres i randen af området, især ved portene, og især i myldretiderne. I selve området vil der være mere stille end sædvanligt.

Finansiering af Miljøtrafikugen 2004:

På baggrund af erfaringerne fra tidligere Miljøtrafikuger og de i sagsfremstillingen foreslåede aktiviteter foreslår forvaltningerne, at finansieringen af projektets samlede ramme på 4,4 mio. kr. drøftes.

Der er i forbindelse med kommunens budgetter for 2004 ikke afsat midler til gennemførelse af Miljøtrafikugen 2004. Såfremt at Miljøtrafikugen skal kunne planlægges og afvikles på en tilfredsstillende måde, er det nødvendigt, at der træffes beslutning om projektets finansiering nu.

Såfremt der træffes politisk beslutning om, at finansieringen skal ske indenfor forvaltningernes nuværende budgetrammer, kan udgifterne til afholdelse af Miljøtrafikugen 2004 fordeles således, at 799.000 kr. dækkes af overførte midler fra miljøtrafikuge 2003, Økonomiforvaltningen bidrager med op til 800.000 kr. og Miljø- og Forsyningsforvaltningen bidrager med 1.300.000 kr. De resterende 1.500.000 kr. , som i givet fald skulle være Bygge- og Teknikforvaltningens bidrag, er der ikke dækning for på forvaltningens budget.

Såfremt udgifterne skal afholdes af Vej & Park, foreslås det, at disse anvises via anlægsrammen for 2004. Da midlerne under anlægsrammen er disponeret fuldt ud indtil 2008, kan denne anvisning kun lade sig gøre ved at udskyde planlagte anlægsaktiviteter. Ønsker udvalget at udskyde aktiviteter vil forvaltningen pege på projektet vedr. cykelparkering på Højbro Plads og eller en reduktion af puljen til trafiksikkerhedsprojekter.

Miljø- og Forsyningsforvaltningens bidrag til Miljøtrafikugen er på 1,3 mio. kr. Udgiften foreslås dækket af mindreforbrug fra 2003 på anlægsbevillingen til jordoprensning. Såfremt overførslen ikke vedtages af Borgerrepræsentation, vil det i 2004 være nødvendigt udskyde anlægsarbejde i Miljøkontrollen for 1,3 mio. kr. på jordoprensningsområdet. 

Økonomiforvaltningen bidrager med op til 800.000 kr. til finansiering af udgifter til information omkring Miljøtrafikugen og Bilfri dag. Da Bilfri Dag i 2004 er en onsdag, er det i samarbejde med Københavns Politi vurderet, at det kræver yderligere information af borgerne at afvikle arrangementet. Aktiviteten finansieres indenfor egen ramme, på bevilling Økonomiforvaltningen drift, konto 06.5-11.


 


Til top