Mødedato: 11.05.2004, kl. 15:00

Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 326 "Prøvestenen og Ny Amager Strandpark" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 326 "Prøvestenen og Ny Amager Strandpark" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 11. maj 2004

 

 


J.nr. ØU 150/2004

 

6. Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 326 "Prøvestenen og Ny Amager Strandpark" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 326 "Prøvestenen og Ny Amager Strandpark" vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsens foreslåede ændringer af bl.a. en brobredde, en gennemsejlingshøjde og bebyggelsens ydre fremtræden.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 326 "Prøvestenen og Ny Amager Strandpark" hørende tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages endeligt

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 5. maj 2004

Mikkel Warming (Ø) stillede ændringsforslag om, at antal p-pladser reduceres med 1.000 fra 1.400 p-pladser til 400 p-pladser.

Afstemning

 

For

Imod

Stemte ikke

Søren Pind (V)

 

X

 

Wallait Khan (V)

 

X

 

Ole Hentzen (C)

 

X

 

Monica Thon (B)

 

 

 

Johannes Nymark (A)

 

X

 

Lars Engberg (A)

 

X

 

Kim Christensen (A)

 

X

 

Karin Storgaard (O)

 

X

 

Jens Johansen (F)

 

X

 

Sven Milthers (F)

 

X

 

Mikkel Warming (Ø)

X

 

 

 

Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.

Indstillingen blev anbefalet.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. maj 2004

Ø stillede følgende ændringsforslag: "at antal p-pladser reduceres med 1.000 fra 1.400 til 40 0 p-pladser."

For stemte 2 medlemmer: Ø.

Imod stemte 7 medlemmer: D, C, A, V, O og B.

2 medlemmer undlod at stemme: F.

Ændringsforslaget blev således forkastet.

Indstillingen blev anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Den offentlige høring af planforslagene fandt sted fra 2. december 2003 til 3. februar 2004. I høringsperioden har der på Internettet været en hjemmeside for planforslagene, været opstillet en plancheudstilling i Bibliotekshuset, Rodosvej 4 og i Københavner Information samt været afholdt et borgermøde med ca. 130 deltagere.

I høringsperioden er der modtaget 21 henvendelser, hvoraf 6 er fra offentlige myndigheder.

Fredningsnævnet for København har den 15. december 2003 afsagt 2 fredningskendelser vedrørende området. I den ene fredningskendelse ophæves en mindre del af den eksisterende fredning for Amager Strandpark, og i den anden fredes den fremtidige Amager Strandpark. Begge fredningskendelser er afsagt på baggrund af ansøgninger herom fra Københavns Kommune. Begge kendelser er anket til Naturklagenævnet. Fredningsnævnet vedtog ændringer i Københavns Kommunes forslag til den fremtidige Amager Strandpark, der betyder, at der ikke må placeres klubber i nord, som det har været forudsat, og at Søbadeanstalten Helgoland skal placeres ét bestemt sted. Københavns Kommune har derfor anket Fredningsnævnets afgørelse herom.

Den 21. april 2004 behandlede Naturklagenævnet de indkomne anker til de to fredningskendelser.

Naturklagenævnet har afgjort, at fredningen for en mindre del af den eksisterende fredning ikke kan ophæves. Dette betyder, at lokalplanforslaget for Sundby Havn ikke kan vedtages endeligt.

Naturklagenævnet har endvidere afgjort, at det som ønsket af kommunen er muligt at placere klubber på den nordlige del af strandøen, og at der bliver biladgang for handicappede, idet bredden af den nordlige bro dog skal reduceres. Området til placering af Helgoland er endvidere blevet udvidet i overensstemmelse med Københavns Kommunes oprindelige fredningsforslag og lokalplanforslaget for området.

Naturklagenævnets afgørelser betyder, at tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 326 kan vedtages i overensstemmelse med lokalplanforslaget bortset fra bestemmelsen om brobredde.

Som led i finansieringen af Amager Strandpark var det forudsat, at området fastlagt i lokalplanforslag "Sundby Havn" kunne sælges til boligbebyggelse og at provenuet heraf skulle indgå i etableringen af Amager Strandpark. På baggrund af at boligbebyggelsen ved Sundby Havn ikke kan opføres, mangler Amager Strandpark projektet 53 mio. kr. (år 2000-priser). Der arbejdes på at tilvejebringe alternativ finansiering. Forslag herom forventes forelagt BR således, at strandparken kan indvies som planlagt i sommeren 2005.

På baggrund af Amager Strandpark I/S' ændringer af projektet foreslås bestemmelsen om bebyggelsens ydre fremtræden justeret, og på baggrund af Naturklagenævnets afgørelse er bredden af den nordlige bro foreslået ændret fra 10 til 6 m. Det foreslås endvidere, at broens status ændres fra privat fællesvej til privat fællessti, og at gennemsejlingshøjden på broen ud for Svend Vonveds Vej øges fra 3,5 til 4 m.

På baggrund af henvendelser fra Kystdirektoratet og fra Danmarks Naturfredningsforening foreslås 2 af de generelle kommentarer ændret.

Ingen af ændringerne vurderes at medføre krav om fornyet høring i medfør af planlovens § 27, stk. 3.

En række henvendelser omhandler trafik- og parkeringsforhold, hvor der er utilfredshed med, at der skal anlægges 1.400 parkeringspladser i forbindelse med den nye Amager Strandpark, idet disse forventes at føre til yderligere trafikale problemer på Amager Strandvej.

Forvaltningen vurderer imidlertid, at det er nødvendig at planlægge med en vis udvidelse af parkeringskapaciteten for at mindske de allerede eksisterende trafikale problemer ved Amager Strandpark i spidsbelastningssituationer. Amager Strandvej er ikke omfattet af lokalplantillægget, men forvaltningen har særskilt udarbejdet en trafiksaneringsplan for Amager Strandvej, der skal sikre, at vejen bliver mere sikker at færdes på for bløde trafikanter.

En række henvendelser omhandler den fremtidige Amager Strandpark, hvor nogle tilkendegiver deres tilfredshed med projektet og andre er imod.

Etablering af den nye Amager Strandpark bygger på lokale ønsker igennem mere end 25 år. Det er dette initiativ Københavns Kommune, Københavns Amt og Frederiksberg Kommune har bakket op om ved at stifte Amager Strandpark I/S. Formålet er bl.a. at skabe en bedre strand, som endnu flere københavnere kan få glæde af.

En række henvendelser vedrører Fredningsnævnets afgørelse om, at der ikke må være klubber på den nordlige del af strandøen, og placeringen af Badeanstalten Helgoland.

Efter Naturklagenævnets afgørelse er det muligt at etablere klubber i nord, og området til placering af Helgoland er igen i overensstemmelse med lokalplanforslaget. Idet boligbebyggelsen, som foreslået ikke kan opføres, er det ikke sikkert, at de tre klubber skal flyttes, men muligheden er til stede.

En række henvendelser vedrører strandstationernes udformning, som man finder usmagelige.

Forvaltningen finder, at strandstationerne med den nu viste udformning passer ind i et strandmiljø, og derfor foreslås bestemmelsen om bebyggelsens ydre fremtræden justeret.

Danmarks Naturfredningsforening kritiserer udsendelsen af lokalplanforslaget, før fredningskendelsen er kendt. Dette får som konsekvens, at en lang række forhold i lokalplanforslaget sandsynligvis er uaktuelle.

Forvaltningernes indstilling om endelig vedtagelse af lokalplanen har afventet Naturklagenævnets afgørelse den 21. april 2004, og den endelig lokalplan vil herefter være i overensstemmelse med den fremtidige fredning.

I nogle henvendelser anføres, at det er en skandale, at der opføres boligbebyggelse på stranden, og i én henvendelse foreslås, at det eksisterende strandområde udvides, og at der gøres plads til bl.a. 50 parcelhusgrunde. Strandøen skal flyttes længere ud.

Boligbyggeriet er ikke omfattet af heromhandlede lokalplantillæg, men af lokalplanforslaget "Sundby Havn". På baggrund af Naturklagenævnets afgørelse om den eksisterende fredning kan boligbyggeriet ikke opføres, og lokalplanen kan ikke vedtages endeligt. En udvidelse a f det eksisterende strandareal til parcelhusbyggeri er i modstrid med fredningen, og strandøen ønskes ikke flyttet længere ud bl.a. pga. vanddybden.

I én henvendelse anføres, at lokalplanforslaget betjener sig af udefinerede og løse begreber, som ikke har nogen planlovsmæssig afgrænsning.

Hertil bemærkes, at en lokalplan er delt i to, én redegørelsesdel og én paragrafdel. Paragrafdelen skal være entydig, mens redegørelsesdelen har en mere beskrivende karakter.


 


Til top