Ny Strategi for Københavns Energi - udskillelse af Københavns Energi i aktieselskaber (Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget)

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 11. maj 2004

J.nr. ØU 157/2004

7. Ny Strategi for Københavns Energi - udskillelse af Københavns Energi i aktieselskaber (Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget)

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om, at Københavns Energi udskilles i aktieselskaber med henblik på at skabe værditilvækst og understøtte KE som en effektiv og veldreven virksomhed, og at arbejdet med selskabsudskillelsen igangsættes,

at der inden udgangen af 2004 forelægges en eller flere indstillinger om den konkrete selskabsdannelse, den juridiske struktur og regnskabsmæssige udskillelse af Københavns Energi i aktieselskaber mm. og eventuelt en sag om partnerskab, fusion eller salg af Elforsyningen med underliggende selskaber,

at omorganiseringen implementeres pr. 1. januar 2005,

at der gives et mandat til forhandling af et strategisk partnerskab, fusion eller salg for så vidt angår Elforsyningen og de underliggende aktieselskaber, som er Energi E2 med en ejerandel på 34 % og de 100 % ejede selskaber: KE Holdning, KE Marked, KE Tele, KE Kunde og KE Transmission. Et salg kan ske mod kontanter og/eller aktier i hele eller dele af det fortsættende selskab, således at der bevares et helt eller delvist ejerskab til elnettet , og

at KE meddeles bevilling i 2004 til at afholde merudgifter på op til 10 mio. kr. frem til forelæggelsen af næste indstilling om udskillelsen af aktieselskaberne og eventuelt indstillingen om elforsyningen, fordelt som anført i nærværende indstilling, der finansieres ved en modsvarende tillægsbevilling til en indtægt i 2004 på yderligere 10 mio. kr. i tilslutningsbidrag, jf. økonomiafsnittet.

RESUME

For i højere grad at understøtte målet for Københavns Energi om at skabe værditilvækst foreslås, at der træffes principbeslutning om, at hele KE udskilles som aktieselskaber. Godt halvdelen af medarbejderne i KE er i dag ansatte i den kommunale del af KE. Forudsætningen for at gennemføre en sådan forretningsmodel vil fortsat være, at virksomheden yder en høj grad af service over for borgerne, og at mål om miljøkvalitet og forsyningssikkerhed stadig bliver realiserede.

Med baggrund i den konsolidering, der i øjeblikket sker på det danske elmarked, foreslås det endvidere, at der gives et mandat til forhandling af et strategisk partnerskab, fusion eller salg, for så vidt angår Elforsyningen og de underliggende aktieselskaber. Et salg kan ske mod kontanter og/eller aktier i hele eller dele af det fortsættende selskab, således at der bevares et helt eller delvist ejerskab til elnettet.

Den nye organisering kan implementeres pr. 1. januar 2005. Der vil senere blive forelagt en konkret udskillelsessag, herunder om de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune og forslag til den juridiske struktur.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Københavns Energis nuværende struktur blev dannet ved fusionen af Københavns Energi og Københavns Vand (BR 84/01), hvor der skete en selskabsmæssig sammenlægning af el-, varme-, gas-, vand- og afløbsforsyningerne i København. Formålet var at skabe et slagkraftigt forsyningsselskab i København, der kun ne deltage i den markedskonsolidering der forventedes på forsyningsmarkederne, samt at realisere synergier og stordriftsfordele der var forbundet med at etablere KE som multiforsyningsselskab. Forsyningerne i KE, hvor ca. halvdelen af medarbejderne er ansatte, er stadig en del af den kommunale forvaltning.

De overordnede mål, som blev besluttet for Københavns Energi, var at:

· KE skal være blandt de mest veldrevne, effektive forsyningsvirksomheder

· KE skal skabe værditilvækst på højde med de bedste i branchen

· KE skal sikre miljø og forsyningssikkerhed på et højt niveau

· Der skal opbygges langvarige kunderelationer og kundeloyalitet

· KE skal opnå en dominerende position på det danske marked

· KE skal være en attraktiv arbejdsplads

· KE skal have veluddannede og kompetente medarbejdere, ledere og chefer

De bagvedliggende intentioner var at sikre de københavnske værdier, opnå synergier ved et multiforsyningsselskab, skabe plads til langsigtede samfundsmæssige løsninger, og etablere én indgang for kunderne.

Forud for sammenlægningen havde Københavns Belysningsvæsen den 1. januar 2000 skiftet navn til Københavns Energi (BR 388/99). Den nye elforsyningslov i 2000 indebar indtægtsrammeregulering på netdelen og en liberalisering af produktion og handel med elektricitet. En række aktieselskaber blev udskilt under Købehavns Energi (BR 388/99 og BR 218/2000). Herudover blev de københavnske produktionsværker fusioneret med Sjællandske Kraftværker og Elkraft, hvorefter Energi E2 blev etableret.

I efteråret 2003 drøftede Miljø- og Forsyningsudvalget en revision af koncernstrategien, bl.a. for at tilpasse den til ændringerne i omverdenen og operationalisere målene fra 2001, især vedrørende målene om værditilvækst, markedsposition og effektivisering. Revisionen af koncernstrategien påpegede, at den bedste måde at skabe værditilvækst i Københavns Energi er igennem effektiviseringer i driften, bl.a. via omstruktureringer af organisationen, konkurrenceudsættelse af aktiviteter og partnerskaber med andre forsyningsselskaber.

Således kan målet om værditilvækst understøttes af at være veldrevet, effektiv og at være en attraktiv arbejdsplads med veluddannede kompetente ansatte, hvor Københavns Energi samtidig skal levere den miljø- og forsyningssikkerhed, der er efterspurgt af kunderne og politisk vedtaget.

Borgerrepræsentationen har endvidere givet mandat til, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen kan forhandle om indgåelse af økonomisk forpligtende partnerskab eller salg af aktier i KE Partner A/S med mulige partnere.

Udvikling i omverdenen

Liberaliseringen af elsektoren har betydet, at elselskaberne har levet under et betydeligt effektiviseringspres de sidste par år. Konsekvensen af effektiviseringspresset har været at branchen har været nødsaget til at skære i omkostningerne og effektivisere. Inden for elsektoren er udviklingen derfor gået i retning af en konsolidering for bl.a. at opnå stordriftsfordele. Elsams nylige køb af NESA A/S, de mindre aktionærer i Elsams salg af deres aktier til DONG og den nyeste plan om fusion mellem NVE og SEAS er eksempler herpå. Der sker en koncentration af ejere, og virksomheder slås sammen. Herning Kommune har f.eks. solgt flere forsyningsarter fra. Energiforliget, der blev indgået af et flertal af de politiske partier i Folketinget den 29. marts 2004 om bl.a. en løsning af den fri og bundne egenkapital, vil komme til at skubbe yderligere på struktur udviklingen af energisektoren.

De øvrige forsyningsarter er indtil videre reguleret via hvile i sig selv princippet. Der er en tendens til at regulering af kvalitet, forbrugerhensyn og miljøkrav til produktet, samt en fastsættelse af maksimumprisen på produktet, i højere grad sker via EU og medlemslandene på statsligt niveau. Miljøkravene i Vandrammedirektivet kan ses som et eksempel herpå.

Vandrammedirektivet og det kommende grundvandsdirektiv indebærer EU krav til vandindvinding og grundvandskvalitet.

Konkurrencestyrelsen og Miljøstyrelsen er ved at foretage et serviceeftersyn i vandsektoren. De danske myndigheder arbejd er på at udvikle regulering for at kunne realisere det effektiviseringspotentiale i vand og afløbsvirksomhederne på 1,3 mia kr., som blev beregnet sidste år. Også kapitalforholdene på vandsektoren er til debat, især via vandprissagen mellem Købehavns Kommune og omegnskommunerne, som ligger hos Miljøstyrelsen til afgørelse. Sagen handler om det er muligt at opkræve en forrentning af egenkapitalen.

Konkurrencestyrelsen og Energistyrelsen er ved at lægge sidste hånd på deres rapport om effektiviseringsmuligheder og øget mulighed for konkurrence inden for fjernvarmesektoren. I første omgang forventes der ikke en detailregulering, som det er tilfældet for elområdet, men muligheden for at kunne forrente den frie egenkapital på varmeområdet ser dog ud til at blive en realitet efter en redegørelse fra Kammeradvokaten.

Det effektiviseringspres, der på sigt forventes at blive på de øvrige forsyningsarter, der pålægges fra EU og de statslige institutioner vil nødvendiggøre strukturændringer, der svarer til den udvikling, der er sket på elområdet.

Hvad er der sket i KE siden sammenlægningen

KE har siden sammenlægningen af KE og KV arbejdet på at forbedre økonomistyringen og etablere sig som en effektiv virksomhed.

KE er blevet en mere effektiv virksomhed på en række områder. Det gælder bl.a. kerneområderne netdrift og vedligehold, hvor de samlede omkostninger er fastholdt, men med et større aktivitetsniveau set i forhold til antal kunder og ledningslængde. Effektiviseringen er opnået via flere effektiviseringsrunder i KE, bl.a. med TRIM 2002, der er vedtaget af Miljø- og Forsyningsudvalget, der har givet en effektiviseringsgevinst på 19,5 mio. kr. i 2003. Der forventes en yderligere gevinst fra dette projekt på ca. 3,5 mio. kr. over perioden 2004-2006. Budgetprocessen for 2005 viser, at arbejdet med at realisere effektiviseringer fortsætter. Miljø- og Forsyningsudvalget har således ønsket indarbejdet skærpede krav til effektiviseringer i KE, nemlig med 6 % af de omkostninger der kan påvirkes på kort sigt og en fremskrivning af taksterne alene med prisudviklingen (2,3 %) uden en fremskrivning af lønudviklingen. Dette skal ske, uden at dette fører til serviceforringelser.

KE har i forbindelse med den interne budgetproces for 2004 arbejdet med at etablere et økonomistyringssystem, der skaber bedre gennemsigtighed i forhold til omkostningerne. Helt konkret har dette givet anledning til at der yderligere er effektiviseret for 5 mio. kr. i 2004.

Der er også sket effektiviseringer i KE Partner A/S, der har formået at opretholde aktivitetsniveauet i 2003, på trods af en nedgang i bemandingen på ca. 60 mand, hvilket svarer til en stigning i effektiviteten per medarbejder på 14 % i 2003 alene. Således er det lykkedes KE Partner at få overskud i 2003 i kraft af konkurrenceudsættelse af aktiviteterne.

Liberaliseringen og udviklingen i elreguleringen har medført, at KE skal løse en række nye opgaver, som f.eks. leverandørskifte med de deraf følgende krav til IT systemer mv. Disse opgaver løses uden, at der samlet set er ansat flere medarbejdere i KE. Det er ikke muligt at opgøre effektiviseringsgevinsterne præcist pga. den begrænsede gennemsigtighed i regnskaberne. Det kan dog konstateres, at KE har kunnet afholde store omstruktureringsomkostninger inden for rammerne.

Nedbrydning af det kommunale rammebudget for 2004 har givet større gennemsigtighed i omkostningsstrukturer og dette har, suppleret med arbejdet om revisionen af KE's koncernstrategi, været med til at identificere væsentlige effektiviseringspotentialer i kerneprocesserne i KE. Effektiviseringspotentialerne ligger fortrinsvis i processer, der er tunge og uoverskuelige. Således er en større omorganisering nødvendig for at høste potentialerne.

Ny strategi

Denne indstillings fokus er især at præcisere tiltag til efterfølgelse af målet om at "KE skal skabe værditilvækst på højde med de bedste i branchen" understøttet af målene om effektivisering og deltagelse i konsolideringen. Til efterfølgelse af disse mål er det nødvendigt, at KE's struktur fremtidssikres i forhold til den forventede udvikling i KE's rammevilkår og omverden.

KE´s gældende strategiplan fra 2001 bygger på en multiforsyningsstrategi for alle forsyningsarterne. Til grund for vedtagelsen af denne strategi lå, at der er stordriftsfordele ved at have et større kundegrundlag samlet i en virksomhed. Der kan høstes tværgående stordriftsfordele mellem de enkelte forsyningsområder og der er muligheder for et øget salg af el til de frie elkunder i forsyningsområdet og et øget salg af tillægsprodukter.

Strategiarbejdet i KE har vist, at stordriftsfordelene ved at indgå partnerskaber inden for den enkelte forsyningsart, f.eks. partnerskaber inden for elområdet, er væsentligt større end de fordele, der er pt. ved at holde KE samlet. Derfor bør forfølgelse af sådanne stordriftsfordele inden for de enkelte forsyningsarter prioriteres ift. de tværgående fordele.

Udviklingen i omverdenen - og især det faktum at klimaet i elbranchen i øjeblikket er godt i forhold til at indgå værdiskabende fusioner og samarbejder - medfører, at tiden er inde til at tilpasse multiforsyningsstrategien. Indstilling om mandatet til afdækning af muligheder for at realisere et partnerskab, fusion eller salg af elaktiviteterne findes i et fortroligt bilag til denne indstilling.

Erfaringerne fra partnerskabsprocessen viser, at multiforsyning er en begrænsning for samarbejdet med andre elforsyningsselskaber. Årsagen er, at mulige attraktive partnere/købere pt. kun er interesserede i eldelen af KE. Dette skyldes især, at elområdet er lovgivningsmæssigt afklaret, og at det i øjeblikket er her der sker en markedskonsolidering. I denne situation ville deltagelse i konsolideringen på alle forsyningsarter samtidig være en meget vanskelig opgave, fordi der kun er meget få europæiske multiforsyningsselskaber, som hele KE ville kunne danne partnerskaber med.

På denne baggrund indstilles det, at KE's Elforsyning, der juridisk er en del af den kommunale forvaltning, udskilles som et aktieselskab for sig (med tilhørende datterselskaber, de eksisterende A/S'er etableret ved elreformen, nemlig KE Marked A/S, KE Kunde A/S, KE Tele A/S, KE Transmission A/S og ejerandelene i E2 og Elkraft). Det indstilles endvidere, at de øvrige forsyningsarter i Københavns Energi også selskabsudskilles samtidig grundet en række fordele for Københavns Kommune, som er beskrevet i det følgende.

Det har været Elforsyningen, der i høj grad har drevet udviklingen i KE i retning af en øget forretningsgørelse og effektivisering af driften og vedligeholdelse af nettene. Det er vigtigt at opretholde dette fokus, selvom eldelen udskilles, for at undgå at processen og udviklingen af de øvrige forsyningsområder taber momentum til skade for både forbrugere og ejere.

I forbindelse med en selskabsudskillelse bliver det muligt at implementere en ny forretningsmodel for KE, som sikrer de rigtige incitamenter til en fortsat effektivisering, forretningsgørelse og værditilvækst for ejerne på alle forsyningsarter. De øvrige forsyningsarter er pt. reguleret som hvile i sig selv områder. Der er dog mulighed for at udskille netejers kabet i et selskab, der er reguleret, og et udførende selskab, der kan konkurrenceudsættes. Det udførende selskab kan opnå en værditilvækst ved at effektivisere og herigennem skabe overskud. Overskuddet kan anvendes til at sænke taksterne, at øge investeringerne eller at udbetale overskuddet til kommunen som ejer. Flere andre kommuner anvender en sådan model for deres forsyningsvirksomheder.

I bilag 2 er vist en foreløbig råskitse af en juridisk struktur for KE. Denne skitse viser et forslag hvor KE udskilles i to holdingsselskaber, hvoraf det ene har underliggende selskaber med forsyningsarter der er omfattet af L 162 (loven der regulerer beskatning af udbytte og salgsprovenu) og det andet holdingsselskab, der indeholder underliggende forsyningsarter uden for L 162. Der etableres et samlet udførende selskab (KE A/S), hvor hovedparten af KE´s medarbejdere i den tidligere kommunale forsyningsdel placeres. Der findes flere juridiske konstruktioner, der vil blive mere præcist gennemarbejdet således, at den mest optimale model kan foreslås, også i forhold til at optimere konstruktionen i forhold til elforsyningslovens regler.

Forudsætningen for at gennemføre en sådan forretningsmodel vil fortsat være, at virksomheden yder en høj grad af service over for borgerne, og at mål om miljøkvalitet og forsyningssikkerhed stadig bliver realiserede. Der henvises til afsnittet om politisk styring.

Incitamentet i forretningsmodellen skabes ved at det udførende selskab "belønnes" ud fra sin evne til at effektivisere. Under alle omstændigheder vil det være et lovgivningsmæssigt krav, at kontrakter mellem det udførende selskab og netselskabet sker på markedslignende vilkår. Aktiviteterne kan konkurrenceudsættes, hvor der findes et reelt marked, således at der kan benchmarkes og således at visse opgaver evt. kan outsources. Derved skabes en forretningsorienteret kultur som den, der har været afgørende for den positive udvikling i f.eks. KE Partner A/S.

Ved udskillelsen af KE Partner var det klart, at de fleste af disse typer aktiviteter reelt kunne konkurrenceudsættes. Derfor har KE Forsyning efterfulgt en fremgangsmåde med konsekvent at sætte 10 % af KE Partners omsætning til KE Forsyning i udbud hvert år. Erfaringerne viser, at KE Partner indtil nu har vundet en betydelig del af opgaverne igen men til en pris, der ligger ca. en trediedel under det oprindelige omkostningsniveau. Modellen med at konkurrenceudsætte aktiviteter vil i et vist omfang kunne anvendes igen for de aktiviteter, som nu foreslås selskabsudskilt, men målet vil primært være at nedbringe de samlede omkostninger. En stor del af aktiviteterne vil nemlig være at betragte som kernekompetencer, der bør holdes internt af hensyn til forsyningssikkerhed mv. Derfor vil disse aktiviteter stadig skulle udføres af KE A/S under forudsætning af, at omkostningsniveauet inden for en overskuelig årrække er konkurrencedygtigt, korrigeret for særlige forhold f.eks. overenskomster og rådighedsforpligtigelser.

For fortsat at sikre den indre sammenhængskraft i KE anbefales det, at det udførende selskab fortsat holdes samlet i en virksomhed, og der bør stadig være fokus på at udnytte muligheden for at høste de tværgående stordriftsfordele på væsentlige funktioner som afregning, salg og markedsføring, kundeservice, vedligehold, indkøb osv. Virksomheden indrettes fleksibelt, således at et partnerskab i givet fald kan realiseres for el-aktiviteterne.

Københavns Energi skal ved en selskabsudskillelse kun aflægge regnskab efter årsregnskabsloven, hvilket letter økonomistyringen og giver mulighed for at fokusere på omkostninger og effektiviseringer og på at skabe overskud. Der vil blive oprettet en regnskabskreds per forsyningsart således, at det vil være gennemsigtigt hvilke effektiviseringer, der hidrører fra hvilke aktiviteter.

KE vil, ved en selskabssudskillelse få større fleksibilitet til at finansiere investeringer, hvilket vil forbedre mulighederne for at få gennemført de nødvendige og økonomiske rentable investeringer.

En aktieselskabsudskillelse vil også betyde en langt mere gunstig position i mulige fremtidige partnerskab/salgsforhandlinger, dels fordi det er nemmere at værdiansætte virksomheden, dels fordi en realisering af værdierne kan optimeres ift. elforsyningslovens regler.

Politisk styring

Der skal træffes politisk beslutning om, hvorledes den politiske styring af Københavns Energi skal struktureres efter en selskabsudskillelse. De emner, der traditionelt har været politisk interesse for at have indflydelse på, har primært været:

· takster/priser, herunder effektiviseringskrav

· beskyttelse af værdien af KE´s aktiver

· miljø/bæredygtighed

· forsyningssikkerhed, herunder sektorplaner og investeringer

· forbrugerhensyn, servicestandarder, herunder kundeservice

· myndighedsopgaver, herunder planlægning

· personalepolitik og medarbejderforhold

Ved en selskabsudskillelse vil kommunen som ejer få en mere indireke indflydelse på KE´s daglige drift, som varetages af selskabets daglige ledelse (direktionen).

Mange af de beslutninger, der i dag træffes af Miljø- og Forsyningsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen vil fremover blive truffet i selskaberne enten på generalforsamlingen (ved ejer-repræsentanterne) eller i bestyrelsen (selskabets overordnede ledelse, som vælges af ejerne). Københavns Kommune vil på samme måde som i de eksisterende aktieselskaber, der er ejede 100 % af kommunen, have den totale ejerindflydelse i fremtidigt udskilte selskaber.

Kommunen udstikker via generalforsamlingen de overordnede rammer og strategier for, hvordan selskabet skal drives og hvilke hensyn der skal vægtes dog under hensyn til aktieselskabslovens bestemmelser, hvorefter bestyrelsen er forpligtiget til at sikre selskabets interesser.

Ved en selskabsudskillelse af KE kan den politiske styring på de ovenfor nævnte vigtige prioriteringer varetages på forskellig vis. F.eks. kan bestyrelsen sammensættes af politikere eller politisk valgte medlemmer, som derved får indflydelse på de beslutninger, der træffes af bestyrelsen. Det kan vælges at trække beslutninger som traditionelt besluttes på generalforsamlingen (dvs. ejeren) op til høring eller til beslutning på udvalgsniveau eller i Borgerrepræsentationen.

Beslutninger af større strategisk betydning for selskabet, som fx salg, partnerskab, strategiske samarbejde og væsentlige ændringer af selskabets formål mm., skal under alle omstændigheder træffes på generalforsamlingen. Derudover giver selskabslovgivningen fri mulighed for at flere typer af beslutninger kan løftes op fra bestyrelsen og træffes på generalforsamlingen (MFU/ØU eller BR). I selskabets vedtægter vil sådanne procedurer blive specificeret.

Takster for vand og afløb skal ifølge lovgivningen godkendes af kommunalbestyrelsen. Nettarifferne for el, varme og gas kan i vedtægterne bestemmes at skulle godkendes af et politisk udvalg, fx MFU. Bestyrelsen vil være ansvarlig for at indstilling til generalforsamling/MFU er økonomisk forsvarlig. Takster i KE Kunde og KE Marked godkendes heller ikke i dag af et politisk udvalg.

I vedtægterne kan det desuden fastsættes, at selskaberne til enhver tid skal følge den gældende miljøpolitik i Københavns Kommune. På generalforsamlingen kan desuden vedtages, hvilke overordnede miljømål selskaberne skal opfylde.

Større planer og overordnede strategiske rammer/mål, som fx forsyningssikkerhed og langsigtede investeringsrammer, kan evt. ligeledes besluttes at skulle godkendes på generalforsamlingen.

De forhold som politikerne ønsker at have indflydelse på og følge med i kan afrapporteres i redegørelser efter nærmere fastlæggelse.

Københavns Kommune udarbejder pt en politik om aktivt ejerskab for sine selskabsorganiserede aktiviteter. Det er nærliggende at koordinere udarbejdelse af vedtægter mm. med dette arbejde.

Inden udgangen af 2004 vendes tilbage med indstilling om sammensætning af bestyrelser og forslag til vedtægter, hvori de nærmere politiske styringskriterier og områder vil fremgå.

Myndighedsopgaver

Lovgivningen på forsyningsområderne fastlægger hvilke myndigheds- og planlægningsopgaver, som kommunen skal varetage. Kommunale myndighedsopgaver kan ifølge lovgivningen ikke løses i et selvstændigt selskab. Et selskab kan dog fortsat yde bistand til den kommunale forvaltnings myndighedsudøvelse, mens ansvaret herfor må flyttes over til de relevante forvaltninger i kommunen.

KE varetager i dag myndighedsopgaver inden for vand, afløb og varme, mens der ikke findes kommunale myndighedsopgaver inden for el- og gasområdet. Opgaverne drejer sig om udarbejdelse af sektorplaner og regulativer, udstedelse af tilladelser/godkendelser, meddelelse af forbud/påbud og tilsynsopgaver.

En foreløbig kortlægning viser, at KE anvender ca. 8,5 årsværk pr. år på myndighedsopgaver, hvor ansvaret ikke kan placere i et selvstændigt selskab. En stor del af disse årsværk – ca. 7 årsværk – vedrører opgaver, der udføres i forbindelse med byggesagsbehandling, varetaget for Bygge- og Teknikforvaltningen. De resterende årsværk er fordelt på afløb, varme, gas og øvrige myndighedsopgaver inden for vandforsyningen.

Herudover finansierer og varetager KE vedligeholdelse af søer og vandløb for et beløb, der svarer til ca. 6,9 mio. kr.

I forbindelse med den konkrete selskabsudskillelse, vil der blive taget stilling til, hvor myndighedsopgaverne ansvarsmæssigt skal placeres, og der skal samtidig ske en afklaring af finansieringen heraf.

Tjenestemænd mv.

Der er i dag godt 400 tjenestemænd og budgetmæssigt fast ansatte på tjenestemandslignende vilkår, som gør tjeneste i den kommunale forvaltningsdel af Københavns Energi. Der er herudover udlånt ca. 500 tjenestemænd m.fl. til KE´s aktieselskaber, heraf er ca.190 udlånt til Energi E2. Ca. 50 tjenestemænd er herudover udlånt til Lynettefællesskabet.

Ved en udskillelse i aktieselskaber vil tjenestemænd m.fl., der nu er ansat i den kommunale forvaltning, være pligtige til at blive udlånt til selskaberne, når disse er 100 % offentligt ejede. Det vil være tilfældet for de tjenestemænd, der er beskæftigede inden for varme-, vand-, afløbs- og gasforsyningen.

Tjenestemænd, der i dag er ansat i den kommunale del af elforsyningen og de øvrige tilhørende selskaber, bliver udlånt til selskaber, som sandsynligvis ikke i fremtiden vil være 100 % offentligt ejede. Tjenestemændene m.fl. vil ved en total selskabsudskillelse af KE fremover skulle forankres i den kommunale forvaltning og herfra udlånes til selskaberne.

I forbindelse med el-liberaliseringen i 2000 var det nødvendigt at udskille en række aktiviteter i 100 % kommunalt ejede aktieselskaber. Der blev i to omgange udlånt en række tjenestemænd til disse selskaber (KE Partner og KE Marked). Således er 300 tjenestemænd beskæftigede i KE Partner A/S.

For at sikre KE Partners fremtidige forretningsgrundlag har Borgerrepræsentationen givet mandat til, at der nu søges efter en ekstern partner. Et partnerskab vil sandsynligvis medføre en lavere ejerprocent, der kunne medføre, at tjenestemændene ikke længere er pligtige til at lade sig udlåne til selskabet.

Den fremtidige situation for KE Partner og den resterende elforsyning medfører, at der vil blive søgt indgået en rammeaftale med de respektive faglige organisationer, der fastlægger rammerne for de udlånte tjenestemænds overgang til overenskomstansættelse. Rammeaftalen skal danne grundlag for et tilbud til tjenestemændene om overgang til overenskomstansættele.

Det videre forløb

Såfremt nærværende indstilling godkendes, igangsættes et arbejde med at udrede, hvordan beslutningerne i denne indstilling bedst kan eksekveres med henblik på at sikre opfyldelsen af det overordnede mål for KE om at sikre økonomisk værditilvækst.

Inden udgangen af 2004 vil der blive fremlagt en eller flere indstillinger indeholdende beslutningsoplægget om udmøntningen af udskillelsen af Københavns Energi i aktieselskaber, med bl.a. følgende elementer:

· Forslag til den organisatoriske og juridiske struktur

· Forslag til sammensætningen af bestyrelserne i aktieselskaberne

· Forslag til vedtægter for aktieselskaberne, herunder politisk styring

· Detaljering af konsekvenserne for KK af den organisatoriske og regnskabsmæssige udskillelse af KE i aktieselskaber

MILJØVURDERING

Selve selskabsudskillelsen medfører ingen miljøeffekter. Der kan stilles krav til selskaberne om at de skal efterleve den til enhver tid gældende miljøpolitik der er vedtaget af Københavns Kommune. Herudover vil der kunne stilles specifikke krav til selskaberne om miljøtiltag, miljøcertificering mm. Det vil kunne besluttes politisk at anvende effektiviseringsgevinster fra selskaberne til forskellige miljøprojekter.

ØKONOMI

En udskillelse af Københavns Energi i aktieselskaber vil have konsekvenser for økonomien, både i Københavns Kommune og Københavns Energi. Nedenfor fremgå en foreløbig vurdering af den økonomiske betydning af udskillelsen. Det skal understreges at opgørelsen er behæftet med usikkerhed, og at en række forhold vil blive yderligere analyseret i det videre arbejde.

De samlede påvirkninger af udskillelsen på Københavns Kommunes budget for 2005-2007 kan opgøres som vist i tabel 1. Det skal bemærkes, at der kan blive behov for at ændre refinansiering af kommunens lån i 2004. (jf. afsnit xx).

Tabel 1. Påvirkning af Københavns Kommunes budget 2005-2006

Mio. kr. (2005 pl.)	2005	2006
1. Merudgift - korrektion af MFU´s budget for udskillelse	155	155
2. Færre renteindtægter på kassen	30	30
3. Nye myndighedsopgaver (skøn udestår)	?	?
Påvirkning af budgetposter 2005-2006	185+?	185+?

4. KE´s nettogæld til kommunen (estimat primo)	-2.074	0
5. KE´s betaling af historiske tjenestemandsforpligtigelser som kommunen skal udbetale (estimat primo)	-1.571	0
6. Salg af grunde til KE (foreløbigt skøn)	-300
7. Likviditetsmæssig placering/afdrag af indtægt fra betaling af KE´s gæld/salg af grunde til kommunen	3.945	0
8. Fremtidigt rådhusbidrag	?	?
9. Renteindtægt fra likviditetsmæssig placering/afdrag vedr. KE´s gæld til kommunen (skønnet 5 % p.a)	-197	--197
Samlet påvirkning af budget 2005-2006	-12 +/-?	-12+/-?

Note: - angiver en indtægt/overskud

Det fremgår af tabel 1, at den samlede effekt af udskillelsen forventes at blive tæt på udgiftsneutral på nuværende tidspunkt. Den væsentligste årsag hertil er forudsætningen om, at der kan oppebæres en rentegevinst ved placeringen af indtægten fra opgørelse af mellemværendet og tjenestemandspensionerne (jf. pkt. 8 og 9 nedenfor).

Afviklingen af gælden forudsætter, at Københavns Energi har mulighed for at gennemføre en ekstern finansiering. Alternativt er forudsat at gælden omlægges til en rentebærende gæld til kommunen.

En del af de hidtidige årlige afdrag på forsyningsvirksomhedernes gæld til kommunen har været anvendt til gældsafdrag. Såfremt der i den endelige opgørelse af de økonomiske konsekvenser er en samlet udgiftsmæssig påvirkning, kan det derfor overvejes at lade de hidtidige årlige afdrag på forsyningsvirksomhedernes gæld udgå helt eller delvist af gældsafviklingen.

Nedenfor er de enkelte elementer i tabel 1 gennemgået. Det skal bemærkes, at opgørelsen er foreløbig, og at en endelig opgørelse vil blive forlagt Borgerrepræsentationen inden udgangen af året.

1. Korrektion af MFU´s budget for udskillelse

Som følge af udskillelsen vil Miljø- og Forsyningsudvalgets udgifter og indtægter ændres. Ved udskillelsen vil KE´s økonomiske gæld (mellemværende) med Københavns Kommune blive afviklet. Miljø- og Forsyningsudvalgets budget vil således kun fremover indeholde de takstfinansierede områder, som vedrører Miljøkontrollen samt de skattefinansierede områder som hidtil. Samlet set ændres udvalgets budget fra ca. -22 mio. kr. til ca. 132 mio. kr., altså en merudgift på ca. 155 mio.kr.

2. Færre renteindtægter på kassen

En del af Københavns Kommunes kassebeholdning kan henføres til den likviditet, der stammer fra KE´s løbende omsætning. Ved udskillelsen af KE ventes kommunens gennemsnitskasse - dvs. gennemsnitet af de seneste 365 dages kassebeholdning - reduceret med 0,6 mia. kr. Dette skyldes, at indtægterne fra KE´s løbende omsætning ved udskillelsen ikke længere indgår i kommunens kasse.

En del af kommunens renteindtægter opbæres fra de indtægter, som i dag indgår i kommunens kasse fra KE´s omsætning. Kommunen vil derfor efter en udskillelse af KE få en mindre renteindtægt i størrelsesordenen 30 mio. kr. i forhold til, hvad der i dag budgetteres med.

3. Nye myndighedsopgaver

Lovgivningen på forsyningsområderne fastlægger, hvilke myndigheds- og planlægningsopgaver, som kommunen skal varetage. Kommunale myndighedsopgaver kan ifølge lovgivningen ikke løses i et selvstændigt selskab. Et selskab kan dog fortsat yde bistand til den kommunale forvaltnings myndighedsudøvelse, mens ansvaret herfor må flyttes over til de relevante forvaltninger i kommunen, jf separat afsnit herom. Der vil skulle afsættes finansiering i størrelsesordenen 5-10 mio. kr. hertil i kommunens budget. De endelige konsekvenser vil indgå i indstillingen til Borgerrepræsentationen om stiftelsen af selskabet.

4. KE´s gæld til kommunen (mellemværende)

Københavns Energi estimeres at skylde Københavns Kommune ca. 2,1 mia kr. ved udgangen af 2004. Gælden er opstået som følge af, at kommunen har lånt penge ud til KE til finansiering af anlægsinvesteringer og debitorer. Historisk er en del af dette udlån blevet muliggjort af, at kommunen har optaget lån, der k unne videreudlånes til KE.

Ved en udskillelse forudsættes det, at KE tilbagebetaler gælden til Københavns Kommune Københavns Energis gæld til kommunen skal således præcist gøres op. Håndteringen af mellemværendet må ikke påvirke Københavns Kommune negativt finansielt.

Det skal bemærkes, at Vandforsyningens mellemværende med kommunen ikke kan opgøres endeligt på nuværende tidspunkt, da der verserer en sag om betaling af vandpriser med omegnskommunerne.

Der skal foretages en opgørelse af det samlede mellemværende på tidspunktet for udskillelsen, ligesom en deling af balancen skal gennemføres.

Det skal bemærkes, at afviklingen af mellemværendet forudsætter at Københavns Energi har mulighed for at gennemføre en ekstern finansiering. De likviditetsmæssige konsekvenser for selskabet skal efterfølgende belyses, ligesom de likviditetsmæssige analyser generelt skal belyse konsekvensen for Københavns Energi.

5. KE´s betaling af historiske og kommende tjenestemandspensioner, som kommunen skal udbetale.

En række af de i KE nuværende og tidligere ansatte tjenestemænd har optjent ret til pension, som kommunen skal udbetale. Disse udbetalinger af pension finansieres ved at KE betaler bidragene ind til kommunen.

Den kapitaliserede værdi af de historiske tjenestemandsforpligtelser for samtlige forsyningsområder udgør ca. 1,5 mia. kr. I forbindelse med udskillelsen af Københavns Energi indfries denne forpligtelse ligeledes overfor kommunen, så udbetalingerne vil være kommunens opgave. Københavns Energi vil herefter løbende indbetale til kommunen den fremadrettede pension.

Der udestår en opgørelse af den historiske tjenestemandsforpligtelse for de tjenestemænd, der gør tjeneste i Lynettefællesskabet.

Den anførte håndtering af de historiske tjenestemandsforpligtelser forudsætter, at KE kan finansiere beløbet eksternt og kan indregne afviklingen af tjenestemandsforpligtelsen via tarifferne, eksempelvis som det er tilfældet for eldelen i dag.

Den indbetaling af de fremadrettede pensionsbetalinger som KE vil skulle foretage, vil kommunen senere skulle udbetale til de pensionerede tjenestemænd. Frem til udbetalingerne placeres indtægten som afdrag på gæld, hvorved kommunen opnår en rentelettelse som på sigt kan anvendes til at finansiere udbetalingerne. Dette afdrag på gæld er vedtaget af Borgerrepræsentationen i forbindelse med budget 2001, 2002, 2003 og 2004, ligesom det indgår i forudsætningerne for budgetteringen i 2005. Hensættelse til fremtidige tjenestemandspensioner for gas/varme, vand/afløb er estimeret til ca. 20 mio. kr. årligt. Indbetalingen af de fremadrettede pensioner vil på langt sigt ikke påvirke udskillelsesøkonomien, da midlerne modsvarer pensionsbetalinger i fremtiden.

6. Københavns Kommunes grunde, som KE anvender

I dag benytter Københavns Energi en række grunde, der er ejet af Københavns Kommune. Det skal afklares, i hvilket omfang Københavns Energi skal købe disse grunde og til hvilken værdi. Ifølge den offentlige ejendomsvurdering er værdien for samtlige grunde ca. kr. 300 mio. kr.

Købet af grundene forudsætter, at KE kan opnå ekstern finanisering.

Der skal udarbejdes en beskrivelse, der dokumenterer værdien og beregningsgrundlaget for de konkrete grunde. Ligeledes skal de præcise ejerforhold for grundene afklares.

7. Likviditetsmæssig placering af indtægt

Det er teknisk forudsat i tabel 1 at KE´s betaling af gælden, betaling af tjenestemandspensioner samt køb af grunde anvendes til at nedbringe kommunens gæld. Baggrunden herfor er bl.a., at kommunen historisk set har finansieret en del af udlånene til KE ved at optage lån, og at nedbringelse af gælden giver en rentelettelse som kan medvirke til at finansiere de kommende års betalinger af tjenestemandspensioner. Endelige medvirker rentelettelsen til at give en besparelse på de løbende udgifter i kommunen, som sikrer at udskillelsen kan være tæt på udgiftsneutral. Uden rentelettelsen vil de løbende udgifter stige med ca. 197 mio. kr. årligt, som alternativt vil skulle finansieres af kommunens råderum.

Der vil kunne optræde en tidsmæssig forskydning mellem tidspunktet for indtægtens forfald og afvikling af gæld, som skyldes at kommunen kun med fordel kan indfri de lån, der forfalder til betaling. Som følge heraf kan optræde midlertidige påvirkninger af kommunens kasse.

8. Rådhusbidrag

Københavns Kommune oppebærer i dag en betaling på 9,6 mio. kr. fra KE for benyttelse af kommunens faciliteter, f.eks. rådgivning vedr. personaleforhold, sekretariatsmæssig bistand osv. I det videre analysearbejde vil det skulle afklares, hvorvidt der fortsat skal oppebæres en betaling for anvendelse af disse eller andre ydelser (rådhusbidrag).

11. Renteindtægt fra likviditetsmæssig placering (5 % p.a)

Det er teknisk forudsat, at der kan oppebæres en rentegevinst svarende til 5 % p.a.. på forrentning af indtægten. Skønnet er delvist bygget på rentegevinsten ved afdrag på lån, delvist på midlertidig placering i obligationer.

Øvrige bemærkninger til økonomiske konsekvenser af udskillelsen:

Kommunens låneadgang

Ifølge lånebekendtgørelsen er der automatisk låneadgang på forsyningsområdet. En udskillelse af Københavns Energi vil påvirke den automatiske låneadgang i kommunen, således at kommunens låneramme forventes at blive sænket fra ca. 1,2 mia. kr. til ca. 400 mio. kr. Konsekvenserne af den reducerede låneramme kan blive, at kommune kan få vanskeligheder med refinansiere den gæld, der forfalder til betaling. Dette vil typisk ske, hvis den gæld der forfalder i enkelte år overstiger summen af lånerammen samt det i budgettet forudsatte afdrag på gæld. Der er således behov for at belyse konsekvenserne heraf.

Problemstillingen kan f.eks. optræde i 2007, hvor der forfalder et lån på 1,2 mia. kr. til betaling eller i 2010, hvor der forfalder et lån på 1,1 mia. kr. Såfremt kommunen kun kan låne 400 mio. kr. og fastholder et årli gt gældsafdrag på ca. 226 mio. kr., vil der således mangle finansiering for ca. 600 mio. kr. i 2007. Kommunen vil således skulle øge afdragene på gælden voldsomt, såfremt der ikke kan opnås en løsning på refinaniseringsproblemet.

Københavns Energi´s betaling af gælden på ca. 4 mia. kr. til kommunen vil medvirke til imødegå denne problemstilling, da kommunens gæld vil blive reduceret, når KE´s betaling afdrages på kommunens gæld.

Såfremt analysen viser, at udskillelsen tvinger Kommunen til større låneafdrag end forudsat i budgettet og denne indstilling pga. manglede muligheder for refinansiering, vil Økonomiforvaltningen rette henvendelse til Indenrigsministeriet med henblik på at sikre mulighederne for at fortsætte det beskrevne tempo for gældsafvikling, evt. via dispensation for lånebekendtgørelsen.

Lønsystemer

Det skal afklares, hvordan lønudbetalinger fremover skal foregå, og hvorvidt der evt. skal indgås en aftale med kommunen omkring håndteringen af lønudbetalingerne.

Forsikringer

Københavns Energi er omfattet af kommunens selvforsikringsordning. Det vurderes, at en udskillelse af Københavns Energi i aktieselskaber ikke vil få umiddelbare konsekvenser for kommunens forsikringsordning.

Udgifter i forbindelse med udskillelsen:

Frem til næste indstilling budgetterer KE med at skulle bruge op mod 10 mio. kr. til revisorer i forbindelse med den regnskabsmæssige udskillelse og til juridisk rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af aktieselskabernes vedtægter samt i forbindelse med mandatet der gives om KE elforsyningen.

Der søges derfor om tillægsbevilling til KE's driftsbudget for 2004 for samlede udgifter på 10,0 mio. kr., fordelt mellem forsyningsarterne med en tillægsbevilling på 1,6 mio. kr. til 1.01.1 gasforsyning, 3,8 mio. kr. til 1.02.1 elforsyning, 2,3 mio. kr. til 1.03.1 varmeforsyning, 1,4 mio. kr. til 1.04.1 vandforsyning og 0,9 mio. kr. til 1.40.1 spildevand.

Der kan anvises kassemæssig dækning ved en tillægsbevilling på 10 mio. kr. til merindtægter på forøget tilslutningsbidrag, hvor der i 2004 forventes en merindtægt på ca. 12 mio. kr., jf. regnskabsprognosen. Der søges således tillægsbevilling til anlægsbevillingen for spildevand, 1.40.3* på en indtægt på yderligere 10,0 mio. kr. i 2004 og til kapitalbevillingen til tilslutningsbidrag, jf. investeringsplanen, konto 1.42.40.3.2*, tilslutningsbidrag.

Der må efter Borgerrepræsentationens godkendelse af den næste indstilling i sagen forventes at skulle afholdes yderligere et beløb til blandt andet revisorer og juridisk rådgivning. Der vil i den forbindelse blive søgt om bevilling til udgifterne hertil.

Der er anvist dækning for merudgifterne på forventede merindtægter i 2004 inden for Miljø- og Forsyningsudvalgets ramme. Hvis det i løbet af 2004 viser sig, at Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetramme som følge af andre merudgifter eller mindreindtægter alligevel ikke vil kunne rumme også udgifterne vedrørende udskillelsen af aktieselskaberne m.m., vil der i henhold til kommunens bevillingsregler blive søgt om et internt lån til finansieringen.

HØRING

BILAG

1. Fortroligt bilag om mandat

2. Principskitse til juridisk konstruktion

Peter Elsman Erik Jacobsen

Til top