Ansøgninger om nye kvarterløft.

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 11. april 2000

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender:

at Økonomiforvaltningen i samarbejde med de relevante fagforvaltninger bemyndi-

ges til at udarbejde ansøgninger til By-og Boligministeriet om nye kvarterløft i 3

områder prioriteret i følgende rækkefølge:

1. Den sydlige del af Ydre Nørrebro

2. Pipfugle-og Rentemestervejkvarteret

3. Øresundsvejskvarteret

at ansøgningerne forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen inden

fremsendelse til By-og Boligministeriet

By-og Boligministeriet har indbudt kommunerne til at søge om midler til nye kvarterløft. Der er afsat 135 mill. kr. til helhedsorienteret byfornyelse og 450 mill. kr. til bygningsfornyelse i de nye kvarterløftområder. Ansøgningsfristen er den 7. august 2000.

Kvarterløftsekretariatet foreslår med udgangspunkt i en kravsspecifikation for kvarterløft og på baggrund af en screening af behovet for kvarterløft i kommunen, at der udarbejdes ansøgninger om nye projekter i de ovenfor nævnte områder. Udvælgelsen er foretaget efter drøftelse i følgegruppen for kvarterløft, hvor en række andre relevante områder har været vurderet.

De 3 områders forhold og problemer er kort beskrevet, og der foreslås udarbejdet ansøgninger om i alt 105 mill. kr. til helhedsorienteret byfornyelse og 410 mill. kr. til bygningsfornyelse. Ansøgningerne vil blive udarbejdet i samarbejde med de relevante fagforvaltninger, og indstilling om fremsendelse af ansøgninger vil blive forelagt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen inden sommerferien.

Med ændringer af byfornyelsesloven i december 1999 er der afsat en ramme på 585 mill. kr. til nye kvarterløft. Heraf er som udgangspunkt afsat 135 mill. kr. til helhedsorienteret byfornyelse og 450 mill. kr. til bygningsfornyelse i kvarterløftomåder.

Kommunerne er på baggrund heraf indbudt til at ansøge om nye kvarterløft med ansøgningsfrist den 7. august 2000. Midlerne fordeles ultimo 2000, således at de nye kvarterløft kan gå i gang i starten af 2001.

Ansøgningerne skal udarbejdes på grundlag af en kravsspecifikation, som i hovedtræk svarer til den, som var gældende ved ansøgninger om de igangværende kvarterløft. Projekterne vil have en tidsplan på 7 år, som opdeles i en 1-årig fase til forprojekt, en 5-årig gennemførelsesfase og en 1-årig forankringsfase. Herudover forudsættes aftalt en efterfølgende kommunal driftsfase på 8–10 år for de forankrede aktiviteter.

Finansieringen vil blive aftalt mellem staten og de kommuner, der er blevet udvalgt. Udgangspunktet er reglerne i helhedsorienteret byfornyelse, men kravspecifikationen for kvarterløft træder i stedet for de almindelige regler om blandt andet finansiering. Der kan således aftales en statslig refusion på op til 65% til blandt andet udgifter til udarbejdelse af en kvarterplan, etablering af sekretariatsfunktioner og de konkrete foranstaltninger, der aftales gennemført. Midlerne til bygningsfornyelse tildeles som en ekstraordinær byfornyelsesramme, som udløses ved vedtagelse af en byfornyelsesbeslutning.

Finansiering:

"Femkanten"

Kvartercentret Nordvest: 43,5 mill. kr. med 100% statslig refusion.

Forsøgsmidler: 21,25 mill. kr. med 75% statslig refusion.

Kongens Enghave

Sekretariatsmidler: 10 mill. kr. med 75% statslig refusion.

Forsøgsmidler: 25 mill. kr. med 65% statslig refusion.

Bygningsfornyelse: 129 mill. kr. med refusion efter byfornyelseslovens bestemmelser.

Holmbladsgadekvarteret

Sekretariatsmidler:10 mill. kr. med 75% statslig refusion.

Forsøgsmidler: 45 mill. kr. med 65% statslig refusion

Bygningsfornyelse: 178 mill. kr. med refusion efter byfornyelseslovens bestemmelser.

Det er på grundlag af de foreløbige erfaringer vurderingen, at kvarterløft er velegnet som metode til opgradering af problemramte kvarterer. Der er i alle tre kvarterer igangsat en positiv udvikling, hvor det i stor udstrækning er lykkedes, at få sat fokus på kvartererne og kanalisere betydelige investeringer ind i områderne samt at mobilisere lokale kræfters interesse og ansvar for områdernes udvikling.

Udvælgelsen af nye kvarterløft tager udgangspunkt i den tidligere nævnte kravspecifikation for kvarterløft. Heri anføres, at kvarterløft retter sig mod områder, der er blandede erhvervs- og boligmæssigt og har forskellige ejerforhold og byfunktioner. Boligdelen skal være betydelig, og der skal være flere og sammensatte problemer fysisk og social karakter, samt ressourcer og muligheder lokalt til at gøre noget ved problemerne.

Kvarterløft kan også komme i betragtning i mere ensartede boligområder. Det kan eksempelvis være i problemramte almene boligbebyggelser, hvor etablering af blandede kvarterer indgår som målsætning i en samlet indsats.

Kvarterløft sigter på en indsat i områder af en størrelse på minimum 2.500 indbyggere. Der er ikke fastsat en maksimumstørrelse, men det er erfaringen fra de Københavnske projekter, at et kvarterløftområde ikke bør være større end Holmbladsgadekvarteret med cirka 16.000 beboere, hvis det skal være praktisk muligt at gennemføre borgerinddragelsen og opnå overskuelighed i projekterne.

Økonomiforvaltningen har med henblik på udpegning nye kvarterløftområder foretaget en screening af behovet for kvarterløft i kommunen. Screeningen er sket på grundlag ringbindet Kortlægning af boligområderne i Københavns Kommune samt andet statistisk materiale.

Screeningen viser, at karreer med en flerhed af problemer af fysisk og social karakter overvejende findes i brokvartererne og i områderne fra begyndelsen af 1900-tallet. Der er i disse områder mange kvarterer med sammenfald af boliger med manglende installationer, små lejligheder, lav beskæftigelse, mange på overførselsindkomster, lav gennemsnitlig bruttoindkomst og stor andel beboere af fremmed herkomst.

I mellemkrigstidens byområder er boligernes tekniske standard generelt god, men områderne er kendetegnet ved, at der er mange små lejligheder, lav beskæftigelse og mange på overførselsindkomster.

Det er markant, at der i de fleste nye og nyere almene bebyggelser er lav beskæftigelse, mange på overførselsindkomster og stor andel beboere af fremmed herkomst. Disse bebyggelser er beliggende i efterkrigstidens byområder samt i brokvartererne på blandt andet tidligere erhvervsgrunde og i sanerede områder.

Screeningen har dannet grundlag for overvejelser om kvarterløft i følgende områder:

• Den sydlige del af Bispebjerg

• Ydre Nørrebro:

- området mellem Nørrebrogade og Tagensvej

- området mellem Tagensvej og Lersø Park Allé

• Guldbergsgadekvarteret
• Kvarteret omkring Vennemindevej/Jagtvej
• Øresundsvejskvarteret
• Kvarteret vest for Amagerbrogade + Remisevænget
• Kvarteret omkring Hyltebjerg Alle
• Struensgadekvarteret
• Ydre Vesterbro
• Islands Brygge kvarteret
• Folehaven
• Tingbjerg

Følgegruppen for kvarterløft har drøftet screeningen, og en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Økonomiforvaltningen, Bygge-og Teknikforvaltningen og Familie-og Arbejdsmarkedsforvaltningen har foretaget yderligere undersøgelser af forhold, problemer og muligheder i følgende områder:

Ydre Nørrebro (hele bydelen og delområder), den sydlige del af Bispebjerg Bydel (Pipfugle-og Rentemestervejkvarteret), Guldbergsgadekvarteret, Struensegadekvarteret, Ydre Vesterbro, Øresundsvejkvarteret (syd for Holmbladsgadekvarteret), Tingbjerg og Folehaven.

Kvarterløft kunne med forskelligt indhold og profil være relevant i hvert af disse områder. Økonomiforvaltningen finder, at der udfra en samlet vurdering af de enkelte områders forhold og muligheder skal udarbejdes ansøgninger om kvarterløftmidler med følgende prioritering:

1. Den sydlige del af Ydre Nørrebro
2. Pipfugle-og Rentemestervejkvarteret
3. Øresundsvejskvarteret

Af områderne i brokvarterene er den sydlige del af Ydre Nørrebro prioriteret ud af flere mulige kvarterløftområder på Ydre Nørrebro og frem for Guldbergsgadekvarteret og Struensegadekvarteret. Dette er sket udfra en vurdering af, at dette område bør prioriteres højt på grundlag af dets større vægt af sammensatte problemer og gode muligheder for at ændre på de sociale og fysiske forhold.

Ydre Vesterbro har været overvejet udfra et ønske om, at der med et kvarterløft kunne følges op på den planlagte karrevise byfornyelse med forbedringer af det fysiske miljø samt en helhedsorienteret indsats på det sociale, kulturelle og beskæftigelsesmæssige område. Efter Økonomiforvaltningens opfattelse vil det imidlertid være vanskeligt at indpasse et kvarterløft i den igangværende og planlagte indsats i området. Samtidig vil det også være vanskeligt for beboerne at skelne mellem de mange projekter og dermed få mange organiseret i en kvarterløftindsats.

Tingbjerg og Folehaven er ikke prioriteret til ansøgninger om kvarterløftmidler, idet behovet for fysiske investeringer i disse områder er begrænsede. Tingbjerg er dog stadig under overvejelse i forbindelse med nogle endnu ikke afsluttede drøftelser med boligselskaberne om tilrettelægning og finansiering af en indsats i bebyggelsen.

Pipfugle-og Rentemestervejkvarteret og Øresundsvejskvarteret er prioriteret på grund af deres karakter af blandede bolig-og erhvervsområder med flere og meget sammensatte problemer. De rummer desuden begge mulighed for at udnytte "naboskabet" til de igangværende kvarterløft.

Afgrænsningen af de 3 prioriterede områder er vist på vedlagte kortbilag.

Området rummer forskellige muligheder for afgrænsning af et kvarterløft. I det følgende er valgt at tage udgangspunkt i et område afgrænset af Jagtvej, Nørrebro Parkens vestlige afgrænsning, banen og Mimersgade. En anden mulighed kunne være, at Lundtoftegadekvarteret indgår i et kvarterløft afgrænset af Jagtvej, Ågade/Bispeengbuen, banen og Nørrebrogade. Denne og eventuelt andre afgrænsninger vil blive overvejet nærmere i forbindelse med udarbejdelse af en ansøgning.

Der er cirka 15.000 beboere og 9.000 boliger i området afgrænset af Jagtvej, Nørrebro Parkens vestlige afgrænsning, banen og Mimersgade.

Hovedparten af områdets bebyggelser er fra lige før og umiddelbart efter 1900, og har de for et brokvarter typiske problemer og mangler. Bebyggelsesstrukturen er tæt med smalle gaderum og små friarealer, som dog i flere karreer er forbedret ved gårdrydning. Omkring halvdelen af boligerne er små (1-2 rum) og cirka 40% af boliger er uden bad/toilet, selv om der i de senere år er sket boligforbedringer. Trafikbelastningen er stor på de overordnede gader, og de lokale gader og pladser er generelt misligholdt.

Generelt er procenten af beskæftigede lav, men især i de nyere bebyggelser. Andelen af kontanthjælpsmodtagere svarer nogenlunde til gennemsnittet for kommunen, og andelen af beboere af fremmed herkomst er især høj i nogle af de nyere bebyggelser.

Fysisk og funktionelt kan området opdeles i 3 delområder: 1. Jagtvejs-og Stefansgadekvarteret med de ældste boligbebyggelser. 2. Mimersgade-og Nørrebrogadekvarteret med nyere almene boligbebyggelser i den sydlige del og et bolig-og erhvervsområde omkring Nørrebro Hallen. 3. Nørrebro Stationkvarteret med blandede bolig-og centerområder.

Lundtoftegadekvarteret, der som nævnt eventuelt kunne indgå i et kvarterløft, indeholder bebyggelser fra perioden 1915-45 og den nyrenoverede almene bebyggelse mellem Lundtoftegade og Bispeengbuen. Der er igangsat et boligsocialt projekt i kvarteret, hvor området over mod Nørrebrogade søges indraget.

Et kvarterløft vil skulle tage udgangspunkt i delområdernes forskellige forhold, karakteristika og problemer men også i de sammenhænge, der er i området. Det er derfor afgørende for afgrænsningen, at Nørrebro Parken, som områdets eneste større grønne område, og Nørrebrogade, som områdets butiks-og hovedgade, indgår i området. I syd-nord gående retning er Nørrebros Rundel og området omkring Nørrebro Station vigtige knudepunkter, som det vil være vigtigt at have med i et kvarterløft. Herudover indgår de anlagte og planlagte cykelruters forløb gennem Nørrebro Parken og i Mimersgade i afgrænsningen.

Der kan peges på følgende temaer i et kvarterløft: Boligforbedringer, gårdrydninger, lejlighedssammenlægninger samt opretning og forbedringer af gader og kvartermiljøer. Integrationsindsats i både de nyere og ældre bebyggelser, beskæftigelsesindsats og lokal jobformidling samt forsøg med udvidede anvisningsregler og/eller nye ejerformer i almene bebyggelser. Forbedringer af kvarterets adgang til rekreative områder og af Nørrebro Parkens anvendelse til rekreation og aktiviteter samt udnyttelse af Nørrebro Hallens faciliteter til kvartersorienterede aktiviteter og arrangementer.

Der foreslås ansøgt om:

• Cirka 45 mill. kr. til helhedsorienteret byfornyelse (65 % statslig refusion)
• Cirka 150 mill. kr. til bygningsfornyelse og gårdrydning.

Området er beliggende i den sydlige del af Bispebjerg Bydel og er afgrænset af Borups Allé, Hulgårdsvej, Tomsgårdsvej, Dortheavej, Bisiddervej og banen.

Det er cirka 14.000 beboere og 9.000 boliger i området. Hvorvidt området er for stort vil blive overvejet i forbindelse med udarbejdelse af ansøgningen, og i givet fald vil Pipfuglekvarteret med cirka 10.000 beboere og 6.500 boliger blive prioriteret.

Bebyggelsesmæssigt er området meget blandet. Der er traditionelle karrèbebyggelser, som de kendes fra brokvartererne, åbne karreer og stokbebyggelser fra mellemkrigstiden og en nyere bebyggelse fra 1970'erne. Området indeholder derudover gamle erhvervsområder, som er lokaliseret ved højbanen, langs Ørnevej og Glentevej samt omkring Rentemestervej.

Området er stærkt belastet af gennemkørende trafik, og har ingen større rekreative grønne områder. De trafikerede veje virker som barrierer for adgangen til bydelens grønne områder (Utterslev Mose, Lersø Parken og Bispebjerg Kirkegård). Frederikssundsvej er områdets handelsgade.

Området har en overvægt af små boliger, og i Pipfuglekvarteret har 1/3 af boligerne ikke bad. Der er mange enlige, få familier med børn, høj ledighed og mange på kontanthjælp i området.

Et kvarterløft i dette område skal ses som en fortsættelse af indsatsen i Nordvestkvarteret, som er startet med kvarterløftet i Femkanten. Den boligorienterede indsats vil skulle rettes mod ændringer af lejlighedsstrukturen ved sammenlægninger af små lejligheder, boligforbedringer og forbedringer af friarealer. Der er behov for en bred boligsocial indsats og kulturelle initiativer, der kan styrke aktiviteter og institutioner i området. Forbindelsen mellem erhvervs- og boligområderne vil være et centralt emne, og der er behov for trafiksaneringer samt fornyelse af gaderum og kvartermiljøer.

Økonomiudvalget har den 14. marts 2000 godkendt, at der ansøges om et URBAN 2 projekt for Bispebjerg Syd, hvori Pipfugle-og Rentemestervejkvarteret indgår. Såfremt dette projekt bliver en realitet, skal det overvejes, om der enten ikke skal søges om kvarterløftmidler til området eller satses på en kombination af de to finansieringskilder.

Der foreslås ansøgt om:

• Cirka 30 mill. kr. til helhedsorienteret byfornyelse (65 % statslig refusion)
• Cirka 130 mill. kr. til bygningsfornyelse og gårdrydning.

Området er beliggende syd for Holmbladsgadekvarteret, og er mod vest afgrænset af Amagerbrogade og mod syd af Tycho Brahes Allé's linie ud til kysten (foreløbig afgrænsning). Der er omring 12.000 beboere og 7.500 boliger i området. Området er meget blandet med ældre traditionelle karrebebyggelser, nyere åbne karreer og stokbebyggelser, villakvarterer og erhvervsbyggeri.

Andelen af små boliger er stor i de ældre bebyggelser, hvor der tillige er mange boliger med installationsmangler. Andelsboliger er den dominerende ejerform, og der er få almene boliger. Andelen af ledige og kontanthjælpsmodtagere er høj i visse karreer.

Erhvervsområderne omkring Øresundsvej er under omdannelse. Nogle vil eller overvejes at skifte anvendelse til boliger og andre til integrerede områder med boliger, serviceerhverv og mindre håndværksvirksomheder. Arealanvendelsen og bebyggelsens udformning påtænkes fastlagt i en kvarterplan for Amager Øst.

Et kvarterløftprojekt kunne have til formål at tilføre områdets delområder identitet og skabe sammenhænge i vest-østgående retning fra de ældre boligområder ved Amagerbrogade til erhvervs-og udviklingsområderne omkring Amager Standvej samt den kommende Amager Strandpark.

Der er gennemført flere gårdrydninger i karrerne ved Amagerbrogade. Mange af boligerne har imidlertid installationsmangler og er små. En boligforbedringsindsats her kunne kombineres med forbedringer af by-og gaderum, der kan højne kvarterets attraktionsværdi. En del af Sundby Kirkegård er planlagt at skulle overgå til parkformål og kan blive et væsentligt rekreativt element i kvarteret.

Kvarterløft i dette område kunne ses i sammenhæng med det igangværende kvarterløft Holmbladsgadekvarteret, hvor det nye kvarterhus i Jemtelandgade eventuelt kunne være udgangspunkt for en indsats i det nye område.

Der foreslås ansøgt om:

• Cirka 30 mill. kr. til helhedsorienteret byfornyelse (65 % statslig refusion)
• Cirka 130 mill. kr. til bygningsfornyelse og gårdrydning.

Ansøgningerne vil blive udarbejdet i samarbejde med de relevante fagforvaltninger. Heri vil der udover en nærmere beskrivelse af områdernes forhold og problemer blive redegjort for blandt andet indsatsområder og finansieringsplaner, den lokale organisering af borgerinddragelsen og samarbejdet mellem fagforvaltningerne om kvarterløftet. Indstilling om ansøgninger om nye kvarterløft vil blive forelagt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen inden sommerferien.

Der foreslås udarbejdet ansøgninger for et samlet beløb på i alt 105 mill. kr. til helhedsorienteret byfornyelse med 65% statsrefusion og 410 mill. kr. til bygningsfornyelse og gårdrydninger. Økonomien i de enkelte projekter er foreløbig. I ansøgningerne vil der blive gjort nærmere rede for det kommunale engagement og forslag til kommunal medfinansiering.

Følgegruppen for kvarterløft har som nævnt været inddraget i udvælgelsen af nye kvarterløftområder.

Kort med afgrænsning af områder.

Kurt Bligaard Pedersen