Omstilling til kraftvarme på I/S Vestforbrænding. (Miljø- og Forsyningsudvalget)

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 11. april 2000

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder, at I/S Vestforbrænding gennemfører miljøanlæg og 2. fase af omstillingen til kraftvarme ved opførelse af et kraftvarmeanlæg med affaldskapacitet på 26 tons pr. time,.

at I/S Vestforbrænding til finansiering af 2. fase af omstillingen til kraftvarme og miljøanlæg optager lån på 800 mio. kr.,

at I/S Vestforbrændings bestyrelse bemyndiges til at godkende de endelige lånevilkår m.v. samt til at underskrive lånedokumenterne, samt

at sagen sendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen

Tiltrådt.

Bestyrelsen for I/S Vestforbrænding vedtog tirsdag den 26. januar 2000 at indstille til I/S Vestforbrændings interessentkommuner, at der gennemføres miljøanlæg for rensning af dioxiner og NO_x og at man, jævnfør Energistyrelsens pålæg om omstilling til kraftvarme, opfører et nyt kraftvarmeanlæg med en forbrændingskapacitet på 26 tons pr. time.

I/S Vestforbrænding har efterfølgende med brev af 17. februar 2000 anmodet Københavns Kommune om godkendelse af projekterne og af, at der optages et lån på op til 800 mio. kr., eventuelt som udlandslån. Lånet optages uden solidarisk hæftelse. Ifølge I/S Vestforbrændings vedtægter kræver optagelse af lån godkendelse i samtlige de deltagende kommuners kommunalbestyrelser.

Etableringen af et nyt ovnanlæg med kraftvarme-produktion udgør 2. fase i en omstilling fra varmeproduktion til kraftvarme. I 1992 pålagde Energistyrelsen med hjemmel i varmeforsyningsloven, at I/S Vestforbrænding skulle overgå til kraftvarmeproduktion. Indtil 1998 har der kun været produceret fjernvarme på I/S Vestforbrændings anlæg. Samtidig ønskede I/S Vestforbrænding at"genoprette" forbrændingskapaciten, da affaldets stigende brændværdi betød, at kapaciteten på de eksisterende ovne blev nedsat. Stigende brændværdi betyder, at affaldet har et stigende energiindhold, og det nedsætter den mængde affald, der kan indfyres i ovnene.

Efter aftale med Energistyrelsen blev overgangen til kraftvarme delt i 2 faser, således at 1. fase skulle etableres inden udgangen af 1998, og 2. fase skulle etableres inden udgangen af 2002.

Efter indstilling fra I/S Vestforbrændings bestyrelse godkendte Borgerrepræsentationen den 1. juni 1995, at der blev optaget lån på 865 mio. kr. til etablering af en ny ovnlinie, elproduktion og nyt røggasrensningsanlæg. Anlægget blev taget i brug i november 1998.

Den samlede anlægsudgift blev på 910 mio. kr. og den højere pris skyldes bl.a., at der i forbindelse med projektet blev gennemført forberedelser til 2. fase af udbygningen (ændringer på silo m.v.). Merudgiften er finansieret af I/S Vestforbrændings beholdning.

I/S Vestforbrænding har i 2. fase af kraftvarmeomstillingen valgt at etablere en ny 26 tons ovnlinie fremfor at renovere de gamle ovne, da det både driftsøkonomisk og samfundsøkonomisk er den bedste løsning.

I forbindelse med I/S Vestforbrændings seneste miljøgodkendelse af 25. august 1999, skal det eksisterende anlæg til rensning af røggassen udbygges til at kunne rense for dioxin, SO₂, og NO_x. Projektet gennemføres således, at anlægget kan betjene de 4 gamle ovnlinier, indtil den nye ovn er sat i drift. Derefter vil anlægget kunne betjene såvel den nye ovn som to af de gamle ovne. Efter den nye ovn er taget i drift, vil 2 af de gamle ovnlinier blive udfaset og 2 andre blive holdt i reserve.

Udviklingen i affaldsmængderne har indebåret, at det ud fra den nyeste affaldsprognose må forventes, at mængderne stiger med 1 til 2 % årligt. Det gør det nødvendigt at planlægge med en kapacitet på 450.000 tons affald årligt og samtidigt bevare 2 af de gamle ovne, således at man vil have en samlet kapacitet på i alt 500.000 tons.

De to gamle ovnlinier skal dels anvendes til at sikre, at AV Miljø tømmes for mellemlagret forbrændingsegnet affald, og dels som reserve i forbindelse med nedbrud på de nye ovnlinier. Hvorvidt ovnlinierne på sigt skal beholdes, afhænger af udviklingen i affaldsmængderne, og der vil derfor først blive taget stilling hertil, når det nye anlæg står færdigt og kan tages i brug. Af hensyn til forsyningssikkerheden er det væsentligt for I/S Vestforbrænding, at man indtil videre har tilstrækkelig reservekapacitet til at klare forbrændingsopgaven i forbindelse med omstillingen til kraftvarme.

Taksten for dagrenovation vil på baggrund af de i dag gældende forudsætninger stige fra de nuværende 210 kr. pr. ton til 330 kr. i 2005 (ekskl. statslig affaldsafgift på 280 kr. pr. ton). Kraftvarmeprojektet vil dog isoleret set kun betyde en stigning i taksterne på mellem 30 – 40 kr. pr. ton. Den øvrige stigning skyldes de pålagte miljøanlæg, som under alle omstændigheder skal gennemføres, og virkningerne af "Pinsepakken" (affaldsvarmeafgift).

I 1992 påbød Energistyrelsen med hjemmel i varmeforsyningslovens § 9, jfr. § 3, at alt affald skulle forbrændes på kraftvarmeanlæg, dvs. anlæg, der producerede varme, skal omstilles til også at producere el.

Den 25. januar 1995 vedtog Vestforbrændings bestyrelse at genoprette forbrændingskapaciteten for at sikre behandling af kommunernes brændbare affaldsmængder, samt for at opfylde kravet om omstilling til kraftvarme. Denne beslutning blev bl.a. taget på baggrund af stigninger i affaldsmængderne og i affaldets brændværdi, som sammenholdt med forbuddet mod deponering af brændbart affald fra 1. januar 1997 indebar, at Vestforbrændings kapacitet ikke længere var tilstrækkelig.

Omstillingen til kraftvarme og genopretningen af kapaciteten blev efter aftale med Energistyrelsen delt op i 2 faser, således at 1. fase skulle etableres med henblik på idriftsætning inden udgangen af 1998, og 2. fase etableres med henblik på idriftsætning inden udgangen af 2002.

Gennemførelse af 1. fase, dvs. etablering af en 5. ovnlinie på 26 tons pr. time og turbine, blev afsluttet i 1998 og anlægget blev taget i brug i november måned 1998.

Vestforbrændings nuværende kapacitet er med 3 varmeanlæg på hver 10 tons/time, et varmeanlæg på 12 tons/time og et 5 kraftvarmeanlæg på 26 tons/time - i alt på 68 tons/time. Vestforbrænding har ifølge miljøgodkendelsen tilladelse til at brænde 500.000 tons affald om året.

I/S Vestforbrænding har 14 interessentkommuner og har derudover kontrakt med 4 kommuner og affaldsselskabet AFAV.

I forbindelse med 2. fase skal der etableres yderligere røggasrensning i henhold til gældende miljøgodkendelse og kommende krav til f.eks. rensning for dioxin (i det følgende benævnt "miljøanlæg").

I forbindelse med en afklaring af 2. fase af kraftvarmeudbygningen, har Vestforbrænding undersøgt følgende 4 hovedspørgsmål:

1. Vil der være en mere hensigtsmæssig placering af ny kraftvarmekapacitet i forhold til placering på Vestforbrænding?

Vestforbrænding har sammen med Amagerforbrænding, VEGA (Vestegnens Genbrugs- og Affaldsselskab), CTR (Centralkommunernes Transmissionsselskab) og VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab) gennemført en vurdering af varmekapacitet, varmebehov og transmissionskapacitet i hovedstadsregionen.

Det fremgår af denne vurdering, at etablering af kraftvarmekapacitet på Vestforbrænding er fornuftig, idet Vestforbrænding har adgang til de 2 store transmissionssystemer CTR og VEKS. Den producerede varme kan i fuldt omfang afsættes optimalt i eget net eller til CTR eller VEKS.

2. Vil etablering af en stor enhed på 26 tons pr. time fortsat være attraktiv sammenlignet med etablering af mindre enheder eller ombygning af gamle ovne?

Der har været arbejdet med tre forskellige ombygningsscenarier med hver sin vifte af underscenarier. Vestforbrænding har benyttet konsulentbistand fra Rambøll, Cowi og Carl Bro til vurdering af scenarier og underscenarier.

• Et basisscenarie hvor de gamle anlæg ombygges minimalt
• Hedtvandsscenariet hvor der foretages en total renovering af de gamle anlæg med samtidig forbedring af såvel den termiske virkningsgrad (bedre varmeproduktion) som benyttelsestiden (mindre udetid til vedligehold/reparation)
• Kraftvarmescenariet hvor man som påbudt ombygger 2 af de eksisterende ovne til kraftvarme eller erstatter dem med ny 26 tons kraftvarmeovn.

Da to af de nævnte scenarier ville indebære, at I/S Vestforbrænding ikke opfylder Energistyrelsens krav om omstilling til kraftvarme, valgte bestyrelsen at se bort fra disse scenarier. Årsagen til at I/S Vestforbrænding undersøgte disse muligheder skyldes, at beregninger viser, at det både samfundsøkonomisk og virksomhedsøkonomisk bedre kan svare sig at ombygge/opgradere de eksisterende anlæg til øget varmeproduktion fremfor til kraftvarmeproduktion.

I/S Vestforbrænding har undersøgt 3 forskellige underscenarier/modeller for ombygningen eller omstilling til kraftvarme. Som alternativ til bygningen af en ny 26 tons/t ovn har man undersøgt, om det er muligt at ombygge to af de eksisterende ovnlinier efter samme model som på I/S Amagerforbrænding og bygningen af to nye ovnlinier på hver 13 tons/t.

Konsulenternes undersøgelse af alternativer viste, at der økonomisk ikke er noget at vinde ved en ombygning af 2 af de eksisterende ovne i forhold til at bygge 2 nye ovnlinier. Bygningen af to nye ovnlinier ville derfor være det mest attraktive, idet man ville få nye og tidssvarende ovne. Bygningen af en ny 26 tons ovn, svarende til anlæg 5, fremstår dog som det mest fornuftige økonomiske alternativ.

I de forskellige kraftvarmescenarier har selve anlægsøkonomien ikke særlig stor betydning, da de samlede omkostninger stort set er af samme størrelsesorden i alle scenarier. Forskellen kommer først frem, når man regner på projekternes driftsøkonomi og samfundsøkonomi. Set over 20 år er økonomien i en ny 26 tons ovn både samfundsøkonomisk og driftsøkonomisk den mest fordelagtige, og den som udløser den laveste stigning i affaldstaksterne. Alle scenarierne vil udløse en stigning i taksterne, og investeringen er set i det lys ikke rentabel, men i forhold til den fortrængning der sker af CO₂ ved overgang til kraftvarmeproduktion, er der tale om en acceptabel udgift i den valgte løsning.

I beregningen af økonomien i projektet er forudsat, at de nuværende elpriser og tilskuddet til el-produktionen opretholdes. D.v.s at økonomien i projektet er meget følsom overfor prisændringer og ændringer i tilskud. El fra affaldsforbrænding er prioriteret el, men det må fremover forventes, at også prisen på el fra forbrændingsanlæg i højere grad bliver markedsbestemt. Vestforbrændings bestyrelse har besluttet, at man ved fremsendelse af projektet til godkendelse i Energistyrelsen vil understrege vigtigheden af, at el-pris og tilskud fastholdes.

3. Giver den faktiske udvikling affaldsmængden anledning til at revurdere den foreliggende affaldsprognose og dermed revurdering af Vestforbrændings kapacitet?

Vestforbrænding har fremlagt en ny affaldsprognose for den 12-årige periode 1998-2010, som blev godkendt af Vestforbrændings bestyrelse den 8. december 1999. Bedømmelsen af affaldsmængdernes udvikling er gennemført i forbindelse med Vestforbrændings strategiproces med henblik på at vurdere periodens affaldsbehandlingsopgave, primært med fokus på forbrænding og deponering.

Med hensyn til mængden af forbrændingsegnet affald opererer Vestforbrændings prognose med en forventet stigning i de kommende år på 1-2 procent årligt. Stigningen omfatter udviklingen i affaldsmængderne, sammenholdt med en udvidelse af de affaldstyper, Vestforbrænding modtager. Det er derfor nødvendigt at planlægge med en brændbar affaldsmængde på 450.000 tons pr. år. Den økonomiske udvikling, dvs. forbrug og produktion, er den vigtigste faktor for udviklingen i affaldsmængdernes udvikling i prognosen.

Miljøkontrollen vil udarbejde affaldsprognose for Københavns Kommune for samme planperiode i forbindelse med affaldsplanlægningen. For så vidt angår Københavns Kommunes andel af I/S Vestforbrændings opland (ca. 25 %) kan der blive tale om afvigelser til I/S Vestforbrændings prognose. Miljøkontrollen vurderer på nuværende tidspunkt, at stigningen i affaldsmængderne kunne blive mindre, hvis man tager hensyn til effekter af konkrete initiativer over for husholdningsaffald og erhvervsaffald i den kommende periode. Dette til trods for, at I/S Vestforbrænding i sin prognose allerede har forudsat gennemførelse af nye genbrugsinitiativer, bl.a. som følge af Affald 21.

Det er Miljøkontrollens vurdering, at affaldsselskaberne i Storkøbenhavn bør samarbejde om at sikre tilstrækkelig forbrændingskapacitet. Dette taler for, at Vestforbrænding udbygger på en sådan måde, at der indtil videre ikke mistes reservekapacitet. Da der desuden hersker usikkerhed om kapacitetsbehovet uden for Vestforbrændings og Amagerforbrændings oplande, er det hensigtsmæssigt at bibeholde tilstrækkelig forbrændingskapacitet.

Ved en affaldsmængde på 500.000 tons/år bliver kapacitetsbehovet 62,5 t/h. Dette behov vil blive tilgodeset ved gennemførelse af det fremlagte projekt.

4. Vil det være nødvendigt at etablere miljøanlæg på bestående ovnkapacitet?

Med baggrund i de kommende EU-krav samt forventede danske krav til etableringen af bl.a. dioxinrensning, har I/S Vestforbrændings bestyrelse på et tidligt tidspunkt besluttet, at der skal etableres miljøanlæg på de 4 gamle ovnlinier. Dette sker i årerne 2000-2002.

Det nye miljøanlæg på de to ovnlinier, der skal udfases, når den nye 26 tons ovn tages i brug, vil blive tilsluttet den nye ovnlinie.

På baggrund af de ovenfor refererede undersøgelser, har Vestforbrænding besluttet at indstille, at der bygges en ny kraftvarmeovn med en forbrændingskapacitet på 26 tons affald i timen på Vestforbrænding, da det er det mest fornuftige økonomiske alternativ.

Vestforbrændings bestyrelse besluttede på mødet den 25. januar 2000 at indstille til kommunerne, at omstillingen til kraftvarme sker ved etablering af 26 tons ovnlinie, at der gennemføres miljøanlæg, at der optages et lån på op til 800 mio. kr. uden solidarisk hæftelse og Vestforbrænding bemyndiges til at forhandle lånoptagelse og til at underskrive lånedokumenter.

Taksten for dagrenovation vil på baggrund af de i dag gældende forudsætninger stige fra de nuværende 210 kr. pr. ton til 330 kr. i 2005 (ekskl. statslig affaldsafgift på 280 kr. pr. ton). Kraftvarmeprojektet vil isoleret set kun betyde en stigning i taksterne på mellem 30 – 40 kr. pr. ton. Den øvrige stigning skyldes de pålagte miljøanlæg, som under alle omstændigheder skal gennemføres, og virkningerne af "Pinsepakken" (affaldsvarmeafgift). Affaldsvarmeafgiften bliver i øjeblikket betalt af affaldsproducenterne, da forbrændingsanlæggene, p.g.a. af aftalevilkårene for afsætning af fjernvarme, ikke kan opkræve afgiften over fjernvarmeprisen.

Lånet optages uden solidarisk hæftelse. D.v.s. at interessenterne hæfter i forhold til indbyggertal. Det vil for Københavns Kommunes vedkommende betyde en hæftelse på ca. 26 %.

I/S Vestforbrændings adgang til at optage lån er hjemlet i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 989 af 17. december 1998, om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., som ændret ved Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 536 af 28. juni 1999. Optagelse af lån til anlæg til affaldsbehandling belaster ikke den kommunale låneramme.

Ingen

Niels Juul Jensen

/Jens Purup