Mødedato: 11.03.2008, kl. 15:15

Evaluering i forbindelse med åremålsansættelse

Evaluering i forbindelse med åremålsansættelse

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 11. marts 2008

 

 


J.nr. ØU 104/2008

 

21. Evaluering i forbindelse med åremålsansættelse

< p class=MsoNormal>Orientering i forbindelse med administrerende direktør i Beskæftigelses- og Integrationsministeriet Morten Binders, direktør Thomas Thellersen Børners og direktør Kaj Ove Christiansens fortsatte åremålsansættelse.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget, 

1.                  at orienteringen tages til efterretning.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. marts 2008

Indstillingen blev taget til efterretning.

 

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har ikke i tide fremsendt evaluering af den administrerende direktør og 2 øvrige direktionsmedlemmer i henhold til retningslinierne for evalueringer af ansatte på åremålsvilkår.

 

Løsning

I henhold til retningslinier, Økonomiudvalget besluttede i 2001, skal der foretages evaluering af åremålsansatte personer i forbindelse med udløbet af "prøvetiden" det første år. Hverken administrerende direktør Morten Binder, direktør Thomas Thellersen Børner eller direktør Kaj Ove Christiansen er blevet "prøvetids"evalueret i henhold til retningslinierne.

 

"Prøvetids"evalueringen skal gennemføres, da uansøgt afsked af åremålsansatte af andre årsager end sygdom eller tjenesteforseelse kun kan finde sted inden 1 år efter, at åremålsstillingen er tiltrådt. Herefter kan uansøgt afsked alene ske efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Morten Binder er ansat den 1. november 2005 og skulle have været prøvetidsevalueret i august måned 2006. Thomas Thellersen Børner er ansat den 1. oktober 2006 og skulle have været prøvetidsevalueret i juli måned 2007. Kaj Ove Christiansen er ansat den 1. september 2006 og skulle have været prøvetidsevalueret i juni måned 2007.

 

Da tidspunkterne for rettidig "prøvetids"evaluering - og dermed muligheden for uansøgt afsked uden indgåelse af aftale om vilkårene herfor - er forpasset, er formålet med den pågældende evaluering ikke længere til stede.

 

Økonomiforvaltningen har indført en procedure, så forvaltningerne ved åremålsansættelser af administrerende direktører og øvrige åremålsansatte medarbejdere ansat af Borgerrepræsentationen nu gøres opmærksom på fristen i det enkelte tilfælde.

 

Økonomi

-

 

Videre proces

-

 

Bilag

-

 

 

Claus Juhl                                                 /Bjarne Winge

 

 

 

 

 


 

Til top