Mødedato: 11.03.2008, kl. 15:15

Udmøntning af anlægsbevilling til ombygning af Enghavevej 80-82 og flytning af AFUK (Kultur- og Fritidsudvalget)

Se alle bilag

Udmøntning af anlægsbevilling til ombygning af Enghavevej 80-82 og flytning af AFUK (Kultur- og Fritidsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 11. marts 2008

 

 


J.nr. ØU 97/2008

 

16. Udmøntning af anlægsbevilling til ombygning af Enghavevej 80-82 og flytning af AFUK (Kultur- og Fritidsudvalget)

 

Enghavevej 80-82 skal ombygges til brug for AFUK (Akademiet For Utæmmet Kreativitet). Ombygningen koster 25 mio. kr. og finansieres med 15 mio. kr. afsat i budget 2008, samt 10 mio. kr. fra salg af Kigkurren 1-3, AFUK's nuværende adresse.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1.                  at der gives en anlægsbevilling på 25 mio. kr. i 2008 til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 (Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller) til ombygning af Enghavevej 80-82 til AFUK samt til flytning af AFUK´s nuværende aktiviteter. I den samlede bevilling indgår et administrationsbidrag på 2,2 %, som er fordelt i overensstemmelse med indstillingens økonomiafsnit,

 

2.                  at der anvises kassemæssig dækning på 25 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 (Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller) i 2008,

 

3.                  at der i 2008 overføres 10 mio. kr. fra provenu ved salg af Kigkurren 1-3 Økonomiudvalgets bevilling, Salg af rettigheder mv. funktion 0.22.05.3 (Ubestemte formål) til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, Københavns Ejendomme, drift og anlæg funktion 0.32.31.3 (Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller). Indtil salget af Kigkurren 1-3 er gennemført, anvises mellemfinansiering på Økonomiudvalgets finansposter, funktion 8.22.05.5 (Kassen).

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. marts 2008

Indstillingen blev anbefalet.

 

 

Problemstilling

Borgerrepræsentationen besluttede på mødet den 29/3 2007 (BR 145/07) på baggrund af to medlemsforslag, at Kultur- og Fritidsforvaltningen - med inddragelse af Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen - igangsatte udarbejdelse af et forslag til flytning af den nuværende artistuddannelse under produktions- og daghøjskolen AFUK fra Kigkurren 1-3 til Bavnehøj samt nødvendig ombygning af lokalerne.

Ombygning af Enghavevej 80-82 og flytning af AFUK vil koste i alt 25 mio. kr. I budget 2008 er afsat 15 mio. kr. til ombygning og flytning.

 

Løsning

Ombygning til AFUK:

Budgetoverslaget for selve ombygningen og renovering af hallerne på Enghavevej 80-82 er opgivet t il 23,6 mio. kr. (bilag 1). Heri er indregnet prisstigninger på 5 %, svarende til forventede prisstigninger over det næste ½ år. Hertil kommer udgifter til flytning og indkøb af inventar på 1,5 mio. kr.

Remiserne har været mangelfuldt vedligeholdt i mange år. De enkelte lejemål har ikke adskilte forsyninger af el, vand og varme. Næsten hele byggebudgettet tager således afsæt i en opretning af disse forhold samt tilvejebringelsen af en tæt og energiøkonomisk klimaskærm. Det vurderes, at ca. 5 % af budgettet er nyindretning til skoleaktivitet. Der budgetteres med indvendig loftsisolering, delvis udskiftning af varmeanlægget samt omfattende renoveringer af el-anlægget for overholdelse af Stærkstrømsreglementet.

 

Salg af Kigkurren 1-3:

Ejendommen består af to bygninger. Bygning 1 er opført i 1924 med et bebygget areal på 971m2. Bygning 2 er opført i 1939 og har et samlet bygningsareal på 450 m2 samt en kælder på 150 m2. Da ejendommen skal sælges ved offentligt udbud, vedlægges en nærmere beskrivelse af ejendommen og vurderingsprisen i bilag 2, der er fortroligt.

 

Det indstilles, at der udmøntes 15 mio. kr. i anlægsbevilling til ombygning af Enghavevej 80-82 og flytning af AFUK og, at 10 mio. kr. af provenuet ved salg af Kigkurren 1-3 anvendes til projektet.

 

Økonomi

Anlægsomkostninger I alt

25.000.000 kr.

Heraf Bestillerenheden

175.000 kr.

Heraf Københavns Ejendomme

375.000 kr.

 

I de 25 mio. kr. indgår et administrationsbidrag på 2,2 % fordelt med 0,7 % (175.000 kr.) til Kultur og Fritid, Bestillerenheden, og 1,5 % (375.000 kr.) til Københavns Ejendomme jf. ovenfor.

Den kassemæssige dækning for beløbet på 15 mio. kr. findes på Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 (Stadion, idrætsanlæg og svømmehaller).

Når salget af Kigkurren 1-3 er realiseret, indsættes 10 mio. kr. af salgsprovenuet på konto 8.22.05.5 (kassen). Mellemfinansiering af de 10 mio. kr. sker ved træk på konto 8.22.05.5 (kassen).

 

VIDERE PROCESS

I maj 2008 udbydes projektet i entreprise. Byggeperioden er beregnet til fire måneder (september-december).

AFUK forventes at kunne flytte ind på Enghavevej ultimo 2008.

 

Bilag

-          Oversigt over politisk behandling.

 

1.         Ombygning af lokaler på Enghavevej 80-82.

2.         Salg af Kigkurren 1-3.  Fortroligt.

 

 

Carsten Haurum                                Merete Ewers Dewilde

 

 

 

 

 


 

Til top