Mødedato: 11.03.2003, kl. 15:00

Høring vedrørende modregning ved kommuners salg af energivirksomhed m.v. (Økonomiudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget)

Høring vedrørende modregning ved kommuners salg af energivirksomhed m.v. (Økonomiudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 11. marts 2003

 

 


J.nr. ØU 57/2003

 

7. Høring vedrørende modregning ved kommuners salg af energivirksomhed m.v. (Økonomiudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Miljø og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget godkender

at vedlagte høringssvar om forslag til modregning af kommuners afståelse af energivirksomheder m.v. fremsendes til Energistyrelsen

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 10. marts 2003

For stemte:   10 (A, C, D, F, O og V).

Imod stemte:  1 (Ø).

Rikke Fog-Møller (Ø) ønskede ført til protokols, at det er Enhedslistens opfattelse, at kommunerne ikke skal sælge forbrugernes ejendom. Tværtimod bør staten inddrage hele salgsprovenuet, hvis kommuner sælger forsyningsvirksomheder, hvilket vil være et vigtigt incitament for kommunerne til at bevare forsyningsvirksomheder i offentligt eje og dermed under demokratisk kontrol.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. marts 2003

Godkendt idet Økonomiudvalget bemærker, at det af høringssvaret skal fremgå, at Københavns Kommune opfatter modregningen i bloktilskuddet på 40% hhv. 60% som værende i strid med regeringens løfte om skatte- og afgiftsstop.

Ø viderefører sin bemærkning fra Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 10. marts 2003.

 

 

Behandling: Afsendes.

 

 

RESUME

Københavns Kommune har den 21. februar 2003 modtaget vedlagte høring vedr. forslag til lov om ændring af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov tilskud til elproduktion og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen har udarbejdet vedlagte udkast til høringssvar jf. bilag 1

Det indstilles til Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget, at vedlagte høringssvar fra Københavns Kommune sendes til Energistyrelsen.


 


Til top