Mødedato: 11.03.2003, kl. 15:00

Delrapport fra Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv.

Delrapport fra Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv.

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 11. marts 2003

 

 


J.nr. ØU 59/2003

 

5. Delrapport fra Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv.

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager den afgivne delrapport fra Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv. til efterretning.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. marts 2003

Taget til efterretning.

 

O ønskede følgende bemærkning tilført beslutningsprotokollen:

"Dansk Folkeparti tager forbehold, idet Dansk Folkeparti blandt andet umiddelbart er positiv overfor etablering af én klagevej – dvs. en forenkling af klagemulighederne indenfor det kommunale system modsat konklusionerne i den rapport, som Københavns Kommune gerne vil tage til efterretning. Dansk Folkeparti mener også, at der i høj grad skal ses på en udtynding i råd og nævn på det kommunale område".

 

 

Behandling: -

 

 

RESUME

Som et led i aftalerne om kommunernes økonomi for 2003 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen er det besluttet at nedsætte Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv., jf. vedlagte kommissorium (bilag 1).   

 

Udvalgets opgave er at foretage en kritisk vurdering af råd og nævn, klageveje samt indberetninger på det kommunale område og i den forbindelse foretage en kortlægning af de tre områder samt at fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer i forhold til i dag.

 

Udvalget har nu foretaget en kortlægning af de tre områder og på baggrund heraf i vedlagte delrapport, februar 2003 (bilag 2) fremlagt udvalgets overordnede vurdering af behovet for ændringer med udgangspunkt i de i kommissoriet angivne målsætninger.

 

Udvalgets endelige afrapportering skal ifølge kommissoriet foreligge inden den 1. april 2003.

 

Det indstilles, at Økonomiudvalget tager delrapporten til efterretning.

 


 


Til top