Mødedato: 11.03.2003, kl. 15:00

Etnisk ligestillingsvurdering

Etnisk ligestillingsvurdering

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 11. marts 2003

 

 


J.nr. ØU 55/2003

 

3. Etnisk ligestillingsvurdering

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget tager til efterretning, at denne indstilling vedr. etnisk ligestillingsvurdering sendes til høring i de stående udvalg.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. marts 2003

Taget til efterretning.

 

O ønskede følgende bemærkning tilført beslutningsprotokollen:

"Dansk Folkeparti er modstander af SF's oprindelige forslag og er enig i dele af forvaltningens indstilling. Dansk Folkeparti er ikke enig i, at Københavns Kommune skal arbejde for en etnisk ligestillingspolitik, hvor antallet af ansatte med anden etnisk oprindelse end dansk hos Københavns Kommune skal afspejle det tilsvarende antal blandt kommunens borgere – hvis ikke kvalifikationerne til arbejdet i øvrigt er tilstede".

 

D, Ø og F ønskede følgende bemærkning tilført beslutningsprotokollen:

"CD, Enhedslisten og SF er uenig i Økonomiforvaltningens politiske vurdering af, at ligestillingsvurderinger er overflødige, ligesom CD, Enhedslisten og SF ikke mener, at Økonomiforvaltningen sagligt kan vurdere miljøvurderinger, før de er evalueret".

 

C ønskede følgende bemærkning tilført beslutningsprotokollen:

"C er enig i Økonomiforvaltningens vurdering, men ønsker ikke at modsætte sig, at indstillingen sendes i høring i udvalgene".

 

 

Behandling: Sendes i høring.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen behandlede den 28. februar 2002 et medlemsforslag omkring indførsel af obligatoriske etniske ligestillingsvurderinger i udvalgsindstillinger. Sagen blev henvist til Økonomiudvalget.

Økonomiforvaltningen vurderer, at indførelse af obligatoriske etniske ligestillingsvurderinger vil være overflødig.


 


Til top