Delrapport fra Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager den afgivne delrapport fra Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv. til efterretning.

Som et led i aftalerne om kommunernes økonomi for 2003 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen er det besluttet at nedsætte Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv., jf. vedlagte kommissorium (bilag 1).

Udvalgets opgave er at foretage en kritisk vurdering af råd og nævn, klageveje samt indberetninger på det kommunale område og i den forbindelse foretage en kortlægning af de tre områder samt at fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer i forhold til i dag.

Udvalget har nu foretaget en kortlægning af de tre områder og på baggrund heraf i vedlagte delrapport, februar 2003 (bilag 2) fremlagt udvalgets overordnede vurdering af behovet for ændringer med udgangspunkt i de i kommissoriet angivne målsætninger.

Udvalgets endelige afrapportering skal ifølge kommissoriet foreligge inden den 1. april 2003.

Det indstilles, at Økonomiudvalget tager delrapporten til efterretning.

Som et led i aftalerne om kommunernes økonomi for 2003 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen er det besluttet at nedsætte Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv., jf. vedlagte kommissorium. Udvalget er nedsat med afdelingschef Agnete Gersing, Finansministeriet, som formand. Københavns Kommune er i udvalget repræsenteret af chefkonsulent Vibeke Iversen, Økonomiforvaltningen.

Udvalgets opgave er at foretage en kritisk vurdering af råd og nævn, klageveje samt indberetninger på det kommunale område og i den forbindelse foretage en kortlægning af de tre områder samt at fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer i forhold til i dag.

Udvalgets vurderinger skal tage udgangspunkt i følgende målsætninger:

at statslige råd og nævn på det kommunale område kun i begrænset omfang skal kunne tage stilling til andet end retlige spørgsmål

at sikre en enkel og effektiv struktur

at mindske det administrative ressourceforbrug og

at sikre borgernes retssikkerhed

Udvalget skal komme med forslag til en forenkling i de kommunale og amtskommunale klageveje, og herunder tilstræbe, at borgerne i højere grad kan nøjes med at henvende sig ét sted med klager over kommunale afgørelser, og at klagerne behandles samme sted.

Ligeledes skal udvalget undersøge dels nødvendigheden af kommunale indberetninger og redegørelser, dels mulighederne for, at indberetninger og redegørelser fremover i højere grad kan ske i digital form.

Udvalgets arbejde omfatter ikke tilsynsrådene, patientklagesystemet eller klagemulighederne i forbindelse med offentlig gældsinddrivelse, idet disse områder er genstand for særskilte overvejelser.

Udvalget har nu foretaget en kortlægning af de tre områder og på baggrund heraf i den fremlagte delrapport, februar 2003 foretaget en overordnet vurdering af behovet for ændringer med udgangspunkt i de i kommissoriet angivne målsætninger. Det understreges, at delrapporten alene er udtryk for udvalgets foreløbige overvejelser og dermed også foreløbige vurdering af behovet for ændringer.

Den endelige afrapportering skal ifølge kommissoriet foreligge inden den 1. april 2003.

Delrapporten omfatter et indledende kapitel samt tre kapitler, der behandler henholdsvis råd og nævn uden klagesagsbehandling, klageveje samt indberetninger. Hvert kapitel indeholder udvalgets principielle overvejelser og overordnede vurdering af behovet for ændringer. I et appendiks til hvert kapitel er opregnet, hvilke råd og nævn, klageveje samt indberetninger, der er indgået i kortlægningen.

Udvalget har sammenfattende om sine foreløbige overvejelser på hver af de tre områder i delrapporten anført følgende overordnede vurderinger:

Råd og nævn uden klagesagsbehandling

Det er udvalgets vurdering, at der er grund til at overveje ændringer i en række kommunale råd og nævn. I det videre arbejde skal det konkret overvejes, i hvilke tilfælde det vil - eller ikke vil - være hensigtsmæssigt at gøre nedsættelsen af et organ frivilligt ved at afskaffe lovbestemte pligter til at nedsætte råd og nævn i kommunerne.

Klageveje

Det er udvalgets vurdering, at klagesystemet på det kommunale område på flere punkter kan virke unødigt kompliceret. Udover antallet af klageorganer kan der eksempelvis peges på, at en række af de nuværende klageorganer i vurderingen af indkomne klager benytter sig af forskellige prøvelsesgrundlag. Endvidere frembyder sammensætningen af de enkelte organer betydelige variationer, f.eks. organer, der indgår i det almindelige administrative hierarki og nævn, der har en blandet sammensætning med såvel politikere som faglige eksperter. Det er endvidere udvalgets opfattelse, at der i visse tilfælde formodentligt vil kunne opnås forenklinger ved at sammenlægge klagebehandlingen på forskellige områder.

Med henblik på at vurdere forenklingsmulighederne har udvalget drøftet tre forskellige modeller. En model ville indebære, at der blev etableret én klagevej, hvor borgeren henvender sig et sted, og hvor alle sager så vidt muligt behandles samme sted. Det er udvalgets opfattelse, at det næppe vil være hensigtsmæssigt med en sådan forenkling. En række hensyn, herunder hensyn til specialisering, sammenhæng med øvrige administrative opgaver mv. taler imod en sådan generel struktur.

De to øvrige modeller indebærer dels en øget regionalisering, dels en forenkling inden for sektorer som f.eks. miljøområdet, beskæftigelses- og socialområdet samt skatteområdet. Udvalget anbefaler, at fordele og ulemper ved en forenkling med udgangspunkt i disse to modeller, eventuelt i en kombination, undersøges nærmere i det videre udvalgsarbejde.

Uafhængigt af vurderingen af mulighederne for at skabe et mere enstrenget klagesystem kan det endvidere overvejes at foretage en række ændringer af tværgående karakter. Udvalget har i den forbindelse drøftet følgende 5 tværgående forhold:

Om klageorganernes prøvelsesgrundlag bør ensrettes, således at hovedprincippet bliver, at der alene kan foretages en retlig pr&os lash;velse. Udvalget er i denne forbindelse opmærksom på, at særlige hensyn kan gøre sig gældende på miljøområdet.

Om klageorganernes sammensætning – hvis det vurderes, at hovedreglen bør være en ren retlig prøvelse - ligeledes bør ændres, således at denne som udgangspunkt kommer til at bestå af personer med juridisk og om nødvendigt faglig indsigt.

Om det i forbindelse med regeludstedelsen på det kommunale område konkret bør overvejes, om et krav om obligatorisk remonstration vil være en fordel. Udvalget har ikke fundet, at et generelt krav om obligatorisk remonstration vil være hensigtsmæssigt.

Om én klageinstans som udgangspunkt vil yde den fornødne retsbeskyttelse, dog således, at der i særlige tilfælde kan være behov for en 2. klageinstans, f.eks. hvis der som følge af regionalisering er flere myndigheder, som behandler klager i 1. instans. I disse tilfælde bør 2. klageinstansens kompetence dog afgrænses således, at den f.eks. alene omfatter sager, der har større eller principiel betydning.

Om der bør indføres ensartede klagefrister. Udvalget er imidlertid af den opfattelse, at der er tale om et spørgsmål af overvejende praktisk karakter.

Det er på baggrund af de foreløbige principielle overvejelser udvalgets vurdering, at langt den overvejende del af de nuværende indberetninger og redegørelser er velbegrundende. Udvalget finder dog, at der vil være grund til at overveje afskaffelsen af enkelte redegørelser.

Sammenhæng til Strukturkommissionens arbejde

Udvalget har drøftet sammenhængen til Strukturkommissionens arbejde.

Arbejdet med den fremtidige organisering af den offentlige sektor kan få indflydelse på de eksisterende enheder og strukturer. Inden for klagesystemet hænger den geografiske afgrænsning af klagestrukturer i visse tilfælde sammen med den kommunale struktur, eksempelvis følger de sociale nævn amtsgrænserne. Ligeledes er visse statslige råd og nævn nedsat regionalt i hvert amt, for eksempel fredningsnævn. Eventuelle anbefalinger fra udvalget i retning af en regionalisering af visse klageveje kan angå den geografiske afgrænsning af klagestrukturer. Hvis Strukturkommissionens arbejde fører til ændringer, kan det således ligeledes få betydning for inddelingen af råd og nævn mv.

Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at udvalgets overvejelser vedrørende råd og nævn, klageveje og indberetninger kan tilpasses en eventuel fremtidig ændret kommunal organisering.

De principielle overvejelser om, hvilke typer af råd og nævn der er hensigtsmæssige, er således uafhængige af, efter hvilken geografisk afgrænsning organerne nedsættes.

Det indstilles, at Økonomiudvalget tager delrapporten til efterretning.

-

Ingen

Ingen

Bilag 1: Kommissorium for Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv.

Bilag 2: Delrapport, februar 2003 fra Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv.

Erik Jacobsen

/ Vibeke Iversen