Orientering om foreløbigt regnskab 2002 (Udsat)

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at

• foreløbigt regnskab 2002 tages til efterretning.
• Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget i forbindelse med overførselssagen redegør for, hvor stor en andel af mindreforbruget i 2002 vedrørende byfornyelse, der er omfattet af lånebekendtgørelsen samt af Borgerrepræsentationen er besluttet finansieret af ekstern låneoptagelse (BR 156/01).

Økonomiudvalgets medlemmer kan stille spørgsmål i sagen indtil torsdag den 6. marts 2003.

Sagen blev herefter udsat.

I denne indstilling belyses det foreløbige regnskab for 2002 og en status over kommunens kassebeholdning.

I det foreløbige regnskab for 2002 kan der opgøres et samlet mindreforbrug på 1,9 mia. kr. i forhold til budgettet. Denne forbedring er fordelt med en samlet mindreudgift på 1,4 mia. kr. på de rammebelagte områder og mindreudgifter på 0,1 mia. kr. på de lovbundne områder og 0,4 mia. kr. på finansposter.

I forhold til forventet regnskab i oktoberprognosen er mindreforbruget forøget med 579 mill. kr.. Det skyldes primært, at udmøntningen af selvbudgetteringspuljen på 403 mill.kr. (BR519/02) reelt først sker i 2003 samt et generelt yderligere mindreforbrug.

Årets økonomiske resultat indebærer, at kommunen ved udgangen af 2002 har en kassebeholdning på 2.172 mill. kr.

Dette beløb skal ses i lyset af, at der kan forventes fremsat ønske om overførsel af indtil 1.057 mill. kr. i uforbrugte midler fra 2002 til 2003, heraf udgør selvbudgetteringspuljen 353 mill. kr.. Økonomiforvaltningen skønner, at det er på niveau med tidligere år og andre kommuner. Samlet set udgør mindreforbruget i størrelsesordenen 5 procent af kommunens samlede bruttoudgifter på de rammebelagte områder, hvilket er på niveau med hvad der normalt er gældende i andre kommuner.

Herudover var der ultimo 2002 en ekstraordinær engangsindtægt på 407 mill. kr. vedrørende tilbagebetaling af lån fra E2, som med udgangspunkt i Borgerrepræsentationens tidligere beslutninger anvendes til gældsnedbringelse i 2003. Kommunens reelle kasse – dvs. kassebeholdning ultimo året fratrukket beløb, som Borgerrepræsentationen har disponeret over i budgetoverslagsårene – forventes dermed at udgøre 682 mill. kr.

Kommunen har som forudsat i budgettet afdraget 1.162 mill. kr. på gælden i 2002.

Københavns Kommunes kassebeholdning var primo 1.954 mill. kr.. I det korrigerede budget er der et kassetræk på 1.703 mill. kr., heraf 900 mill. kr. til et ekstraordinært afdrag på kommunens gæld i 2002 (BR 137/02) og 804 mill. kr. til tillægsbevillinger tiltrådt af Borgerrepræsentationen.

Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at de tiltrådte tillægsbevillinger alle er finansieret i budgettet enten ved opsparede midler fra forudgående år eller fra ekstraordinære indtægter i budgetåret. På den baggrund kan Økonomiudvalget siges at have indfriet Københavns Kommunes målsætning om et budget i balance, dvs. at udgifterne i 2002 samlet set ikke har været større end indtægterne.

Året 2002 har således ud fra en økonomisk betragtning været et godt år for kommunen. Der har dog været enkelte sager, hvor der har været særlig fokus på økonomistyringen i 2002; det gælder underskuddet i KTK, et gentagen merforbrug ved renoveringen af Øbro-hallen og sikringen af valide prognoser for KEs finansposter. Opfølgningen på disse sager er behandlet nærmere i den første regnskabsprognose for 2003, der ventes behandlet sideløbende med denne sag.

Det endelige regnskab for 2002 ventes forelagt Økonomiudvalget den 8. april og Borgerrepræsentationen den 8. maj.

Det foreløbige regnskab bygger på forvaltningernes regnskabsføring pr. 7. februar 2003. Det endelige regnskab for 2002 ventes forelagt Økonomiudvalget den 8. april og Borgerrepræsentationen den 8. maj.

Ifølge Regnskabscirkulære 2002, der blev tiltrådt af Økonomiudvalget den 26. november 2002 (ØU 304/2002), skulle alle forvaltningers bogføring være afsluttet den 7. februar 2003, hvilket blev opfyldt.

Udvalgenes endelige regnskabsforklaringer ventes at foreligge primo marts 2003 i henhold til regnskabscirkulæret.

Der kan derfor være flere bagvedliggende faktorer, der bør inddrages i en vurdering af tallene for at få et tilstrækkeligt nuanceret billede af afvigelserne i regnskabet.

Det foreløbige regnskab for 2002 kan opgøres som illustreret i tabel 1 nedenfor.

(1) - angiver en merindtægt/mindreudgift.

Kommunens foreløbige regnskab for 2002 udviser en samlet forbedring på 1.915 mill. kr. i forhold til korrigeret budget. Denne forbedring fordeler sig med 1.358 mill. kr. på rammebelagte områder og 557 mill. kr. på lovbundne områder og finansposter.

Ved opgørelse af det foreløbige regnskab er der taget udgangspunkt i forvaltningernes faktiske bogførte tal. Når regnskabsforklaringerne foreligger, kan det i mindre omfang forekomme, at f.eks. finansudgifter er bogført i driftsregnskabet eller omvendt.

De følgende afsnit omhandler det foreløbige regnskab 2002 for kommunen som helhed, sammenholdt med oktoberprognosen. Generelt er der flere udvalg, hvor de foreløbige regnskabstal afviger forholdsvis meget i forhold til korrigeret budget. Det har medført et samlet mindreforbrug på 1.915 mill. kr. i regnskabet for 2002. En stor del af disse midler kan ventes søgt overført til aktiviteter i 2003, ligesom en del af midlerne kan ventes anvendt på gældsnedbringelse.

*For MFU anvendes udvalgets indberettede prognose fra december 2002.

*Finansposter for ØU omfatter også skatter- og udligning.

Nedenfor er der redegjort nærmere for afvigelserne med udgangspunkt i udvalgenes oktoberprognoser og forvaltningernes bud på de foreløbige forklaringer. Det skal bemærkes, at de endelige forklaringer først foreligger i det endelige regnskab 2002, der ventes forelagt Økonomiudvalget den 8. april.

På de rammebelagte driftsområde er der samlet set et mindreforbrug på 627 mill. kr., hvilket er et yderligere mindreforbrug på 236 mill. kr. i forhold til oktoberprognosen. Mindreforbruget fordeler sig mellem udvalgene som illustreret i tabel 3.

* - = mindreforbrug

* Miljø- og Forsyningsudvalget sammenlignes med udvalgets decemberprognose.

Siden oktoberprognosen er der uddelt selvbudgetteringsmidler for 56,5 mill. kr. til driftsområdet til henholdsvis Økonomiudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget (BR 519/02). De resterende 179,5 mill.kr. kan henføres til en generel opsparing på driftsområdet, heraf væsentligst:

• Økonomiudvalget har et samlet mindreforbrug på 154 mill. kr. Mindreforbruget skyldes bl.a. i mindreudgifter til IT området, udskudt udmøntning af lønmidler, diverse projekter samt endnu uudmøntede midler fra selvbudgetteringspuljen bevilliget i oktober 2002.

• Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har et samlet mindreforbrug på 320 mill. kr.. Mindreforbruget skyldes bl.a. mindreudgifter til daginstitutionerne pga. af efterslæb på etablering af nye pladser, opsparede driftsmidler på døgninstitutionerne, manglende etablering af nye boliger til svage grupper, botilskud til længerevarende ophold, der begrundes i udsat modernisering, køb og salg af pladser til voksen med særlige behov og handicappede samt mindreudgifter til administration mv..
• Bygge- og Teknikudvalget har et samlet mindreforbrug på 62 mill. kr.. Mindreforbruget skyldes bl.a. mindre ydelsesstøtte til byfornyelse og mindreudgifter til snerydning i 2002.

På de rammebelagte anlægsområder er der et samlet mindreforbrug på 688 mill. kr., hvilket er et yderligere mindreforbrug på 321 mill. kr. i forhold til oktoberprognosen. Mindreforbruget fordeler sig på udvalgene som illustreret i tabel 4.

Siden oktoberprognosen er der uddelt selvbudgetteringsmidler for 296 mill. kr. på anlægsområdet til henholdsvis Økonomiudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget (BR 519/02).

• Økonomiudvalget har et samlet mindreforbrug på 273 mill. kr., der bl.a. skyldes uudmøntede midler fra selvbudgetteringspuljen i oktober samt mindreudgifter til etablering af nye boligområder, hvor midlerne først forventes udmøntet i 2003.
• Kultur- og Fritidsudvalget har et samlet mindreforbrug på 127 mill. kr.. Mindreforbruget skyldes en udsættelse af etablering af Nørrebro idræts- og kulturhus samt endnu uudnyttede midler fra selvbudgetteringspuljen i oktober.

• Bygge- og Teknikudvalget har et mindreforbrug på 127 mill. kr., der primært skyldes mindreudgifter til byfornyelse pga. en nedsættelse af de statslige tilskud til byfornyelse.

På de indtægtsdækkede drifts- og anlægsområder er der et samlet mindreforbrug på 43 mill. kr., hvilket er et yderligere mindreforbrug på 11 mill. kr. i forhold til oktoberprognosen. Mindreforbruget fordeler sig som illustreret i tabel 5 på følgende udvalg:

* Miljø- og Forsyningsudvalget sammenlignes med udvalgets decemberprognose

• Bygge- og Teknikudvalget har merudgifter på 29 mill. kr. i forhold til oktoberprognosen, hvilket begrundes i et underskud hos Kommune Teknik København. Økonomiforvaltningen har senest orienteret om sagen i notat af den 7. februar 2003, der blev udsendt til Økonomiudvalgets medlemmer i uge 7. En endelig stillingtagen til underskuddets finansiering ventes at foreligge i forbindelse med overførselssagen, jf. regnskabsprognosen.
• Miljø- og Forsyningsudvalget har samlede merindtægter på 72 mill. kr., hvilket er en yderligere forbedring på 40 mill.kr. i forhold til udvalgets decemberprognose. Merindtægterne kan primært henføres til merindtægter på el-området pga. overdækning og er af bogføringsmæssig karakter, da forbedringen modsvares af en forværring på finansposterne.

Bygge- og Teknikudvalget har besluttet at søge KTKs underskud i 2002 finansieret ved et mindreforbrug på byfornyelsesområdet, der i 2002 er delvist finansieret ved låneoptagelse. Der er således en del af byfornyelsesbudgettet, der ikke er lånefinansieret.

Borgerrepræsentationen besluttede i foråret 2001, at kommunen i 2001 og 2002 skulle optage lån for at holde aktivitetsniveauet uændret på byfornyelsesområdet (BR 156/01). I beslutningen er anført, at denne finansiering af byfornyelsesaktiviteter ved ekstern låneoptagelse kan ske, eftersom kommunens samlede låneramme ikke var udnyttet.

Økonomiforvaltningen foreslår, at Bygge- og Teknikforvaltningen - i samarbejde med Økonomiforvaltningen – skal afklare, hvor stor en andel af mindreforbruget, der er omfattet af lånebekendtgørelsen samt af Borgerrepræsentationen er besluttet finansieret af ekstern låneoptagelse.

En afklaring skal være foretaget inden fremlæggelse af sagen om overførsel af midler fra 2002 til 2003.

Konsekvenserne i 2003 af underskuddet i KTK og afklaringen af KEs finansposter er behandlet yderligere i regnskabsprognosen, der ventes behandlet sammen med denne sag.

Det indstilles, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget i forbindelse med overførselssagen redegør for, hvor stor en andel af mindreforbruget i 2002 vedrørende byfornyelse, der er omfattet af lånebekendtgø relsen samt af Borgerrepræsentationen er besluttet finansieret af ekstern låneoptagelse (BR 156/01).

På de lovbundne områder er der et samlet mindreforbrug på 109 mill. kr., hvilket er et yderligere mindreforbrug på 97 mill. kr. i forhold til oktoberprognosen. Mindreforbruget fordeler sig som illustreret i tabel 6 på følgende udvalg.

• Økonomiudvalget har et mindreforbrug 50 mill. kr., der forklares med færre udgifter til tjenestemandspensioner.
• Sundheds- og Omsorgsudvalget har et mindreforbrug på 37 mill. kr., der forklares med uforudsete stigninger på udgifterne til speciallægehjælp og almen lægehjælp.

På finansposterne er der en samlet forbedring på 448 mill. kr., hvilket er en forværring på 86 mill. kr. i forhold til oktoberprognosen. Denne samlede forbedring indeholder modsatrettede beløb under udvalgene, hvilket tabel 7 nedenfor illustrerer.

* Miljø- og Forsyningsudvalget sammenlignes med udvalgets decemberprognose

Københavns Kommunes kasse primo- og ultimobeholdning er illustreret i nedenstående tabel 8.

- angiver et kassetræk.

Københavns Kommunens kassebeholdning var primo 2002 på 1.954 mill. kr.

I det korrigeret budget er der et kassetræk på 1.703, heraf 900 mill.kr. til et ekstraordinært afdrag på kommunens gæld i 2002 (BR137/02) og 804 mill. kr. til tillægsbevillinger tiltrådt af Borgerrepræsentationen.

Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at de tiltrådte tillægsbevillinger alle er finansieret i budgettet enten ved opsparede midler fra forudgående år eller fra ekstraordinære indtægter i budgetåret. På den baggrund kan Økonomiudvalget siges at have indfriet Københavns Kommunes målsætningen om et budget i balance, dvs. at udgifterne i 2002 samlet set ikke har været større end indtægterne.

Årets samlede resultat medfører en kasseopbygning på 1.915 mill. kr. og hertil kommer kursreguleringer af værdipapirer på 6 mill. kr.

Ultimo 2002 havde kommunen således en kassebeholdning på 2.172 mill. kr.

På grundlag af udvalgenes indberetninger for 2003 og Borgerrepræsentationens beslutninger for budgetoverslagsårene 2004-2006 udgør kommunens reelle kasse 682 mill. kr., jf. sagen om regnskabsprognosen pr. januar 2003.

Foreløbigt regnskab viser en samlet kasseopbygning på 1.915 mill. kr. som følge af afvigelser til budgettet, mens der i oktoberprognosen var en forventet kasseopbygning på 1.336 mill. kr.. Forskellen på 579 mill. kr. fordeler sig således:

* Miljø- og Forsyningsudvalget sammenlignes med udvalgets decemberprognose

Kommunens nedbragte som forudsat i budgettet gælden med 1.162 mill. kr., heraf med et ekstraordinært afdrag på 900 mill.kr., med 200 mill. kr. som ordinært afdrag og med 147 mill. kr. vedrørende KE's pensionsindbetalinger.

Kommunens renteudgifter til den langfristede gæld er over den seneste 4-årige periode faldet med 232 mill. kr..

Alene i 2002 er nettorenteudgifterne faldet med 100 mill. kr. Heraf kan 20 mill. kr. henføres til en faldende rente og 80 mill. kr. kan henføres til afdrag på gælden.

Den positive udvikling i renteudgifterne er et resultat af en langsigtet økonomisk styring i forbindelse med Borgerrepræsentationens målsætning om at nedbringe Københavns Kommunes langfristet gæld.

Nedenstående figur 1 illustrerer udviklingen i rentebyrden på kommunens langfristede gæld i perioden 1998 til 2002.

Nedenstående tabel 10 illustrerer udvalgenes afvigelser på de samlede rammebelagte områder, og hvilke midler udvalgene umiddelbart kan ventes at søge overført. Samlet vurderes det, at der kan overføres indtil 1.057 mill. kr. forudsat, at betingelserne herfor er opfyldte.

Økonomiudvalget har et samlet mindreforbrug på drift og anlæg på 427 mill. kr. Heraf kan udvalget forvente at overføre indtil 272 mill. kr. til budget 2003 fordelt med 149 mill. kr. til drift og 123 mill. kr. til anlæg. De ekstraordinære merindtægter fra salg af ejendomme, tilbagekøbsrettigheder mv. ventes ikke overført, men forudsættes anvendt til gældsnedbringelse.

Kultur- og Fritidsudvalget har et samlet mindreforbrug på 150 mill. kr., som udvalget ventes at søge overført til budget 2003. I oktoberprognosen anmodede udvalget om at overføre 77 mill. kr., og dertil kommer uforbrugte midler fra selvbudgetteringspuljen på 62 mill. kr..

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har et samlet mindreforbrug på 145 mill. kr., som udvalget ventes at søge overført til budget 2003. Overførslen vedrører primært anlægsområdet.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har som nævnt i oktoberprognosen i regnskab 2001 bogført en indtægt på 43,5 mill. kr., som vedrører forskellen på beregnede og faktiske indtægter ved køb og slag af undervisningspladser for årene 1994-95. Omposteringen af beløbet fra finansposterne til driften medfører en forbedring i regnskabet, og dermed et mindreforbrug vedrørende årene 1994-95, hvor der ikke var fuld overførselsadgang. Økonomiforvaltningen vil i overførselssagen indstille, at der med udgangspunkt i praksis i tidligere sager korrigeres for dette beløb i udvalgets ramme i forbindelse med overførsel af midler fra 2002 til 2003.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har et samlet mindreforbrug på drift og anlæg på 17 mill. kr., som udvalget ventes at søge overført til budget 2003. I oktoberprognosen fremsagde udvalget et ønske om at overføre 8 mill. kr..

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har et samlet mindreforbrug på 352 mill. kr., som udvalget kan ventes at søge overført til 2003.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har på det lovbundne område et merforbrug på 21 mill. kr. til husvildeudgifter i regnskab 2002. Økonomiforvaltningen vil som anført i oktoberprognosen foretage en nærmere vurdering af konteringspraksis mv. på dette område samt områdets placering i budgettet.

Bygge- og Teknikudvalget har et samlet mindreforbrug på 160 mill. kr. Økonomiforvaltningen vurderer umiddelbart, at Bygge- og Teknikudvalget kan forvente at overføre 85 mill. kr., hvis der i lighed med sidste år tages højde for, at de uforbrugte midler på 75 mill. kr. til byfornyelsesområdet tilbagebetales i 2003, da udgifterne i 2002 er finansieret af lånte midler. Dette beløb kan evt. overføres til byfornyelsesaktiviteter i 2003 forudsat, at betingelserne herfor er opfyldte.

Miljø- og Forsyningsudvalget har et samlet mindreforbrug på 107 mill. kr., hvoraf udvalget kan forvente at overføre 35 mill. kr., idet der er taget højde for en bogført underdækning på 67 mill. kr. på det indtægtsdækkede driftsområde. Hertil kan det ventes, at udvalget søger overført yderligere 39 mill. kr. af et mindreforbrug vedrørende regnskab 2001.

Erik Jacobsen

/Bjarne Winge