Ingen titel

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler:

at forslaget til ny organisering af Sundhedsforvaltningen godkendes, jf. bilag 1 og 2.

at ændringerne i antallet af borgerindgange i Sundhedsforvaltningen, herunder SundBy-butikkerne, afventer nærmere analyse (jf. s. 5-6)

at samtlige udgifter til etablering af den nye organisation afholdes inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme.

at Sundhedsforvaltningen løbende orienterer Sundheds- og Omsorgsudvalget om gennemførelsen af den nye organisation og ved udgangen af 2003 afgiver en redegørelse herom til Borgerrepræsentationen.

Sundhedsforvaltningens direktion har på baggrund af bl.a. lovgivning om frit valg, nuværende erfaringer samt borgernes og brugernes forventninger til Sundhedsforvaltningen udarbejdet et oplæg til gennemførelse af en organisationsændring.

Der foreslås etableret en koncernstruktur, hvor den borgerrettede drift på ældreområdet samles og forankres i 7 selvbærende lokalområder, og hvor hvert lokalområde organiseres efter bestiller-udførermodellen (BUM-modellen). Hvert lokalområde vil således bestå af et pensions-og omsorgskontor (P/O-kontor) og et ældrekontor med tilhørende udførerenheder.

De samlede udgifter i forbindelse med organisationsændringerne i Sundhedsforvaltningen forventes at være ca. 20 mio. kr. og afholdes inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme.

Forslaget til ny organisation af Sundhedsforvaltningen har været sendt i høring hos eksterne og interne interessenter. Der er modtaget i alt 42 høringssvar som er overvejende positive.

Forslaget til ny organisation af Sundhedsforvaltningen blev endvidere drøftet på mødet den 20. januar 2003 i Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling. Udvalget udtaler, at der for at sikre den bedste koordinering af kommunens borgerservice som udgangspunkt bør være den samme geografiske afgrænsning af underområder i alle forvaltninger. På den baggrund anbefaler udvalget, at den endelige fastlæggelse af antal og afgrænsning af Sundhedsforvaltningens underområder bør afvente den tværgående analyse af de enkelte forvaltningers borgerrettede funktioner, som er iværksat på baggrund af indkaldelsescirkulæret vedr. budget 2004.

På baggrund af udtalelsen fra Udvalget for Demokrati og Serviceudvikling anbefaler Økonomiforvaltningen, at forslaget til ny organisation af Sundhedsforvaltningen gennemføres for de dele, der vedrører administration.

Sundhedsforvaltningens direktion har udarbejdet et forslag til en ny organisation, som har til formål at styrke den strategiske ledelse og udvikling af Sundhedsforvaltningens tilbud. Baggrunden for organisationsændringen er bl.a. lovgivning om frit valg, nuværende erfaringer samt borgernes og brugernes fremtidige forventninger til Sundhedsforvaltningens ydelser.

Beslutningskompetencen vedrørende indretningen af kommunens administration ligger hos Borgerrepræsentationen, og ikke hos udvalgsborgmesteren eller fagudvalget, jf. den kommunale styrelseslov §17 stk. 6. Væsentlige ændringer i fagforvaltningernes organisation, herunder forslaget om styrkelse af Sundhedsforvaltningens organisation, skal altså besluttes i Borgerrepræsentationen. Samtidig har Økonomiudvalget ansvaret for de økonomiske og administrative forhold inden for samtlige kommunens administrationsområder, jf. den kommunale styrelseslov §18 stk. 2. Det er derfor Økonomiforvaltningen, som udarbejder indstillinger vedrørende kommunens administration.

På mødet den 29. oktober 2002 drøftede Økonomiudvalget et beslutningsforslag fra Jens Johansen og besluttede på den baggrund, at implementering af den nye organisation ikke kan påbegyndes, før Økonomiudvalget igen har fået forelagt sagen. Det blev samtidig understreget, at der i det videre arbejde lægges vægt på, at kommunen fremtræder entydigt over for borgerne.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har på udvalgsmødet den 12. december 2002 drøftet forslaget til en styrkelse af Sundhedsforvaltningens organisation og opfordrer på baggrund af de væsentlige ændringer i den decentrale borgerbetjening Økonomiudvalget til at høre Udvalget for Demokrati og Serviceudvikling, før der tages stilling til sagen, jf. bilag 2.

Forslaget til den nye organisation af Sundhedsforvaltningen er beskrevet detaljeret i bilag 1 og indebærer følgende:

• Etablering af koncernstruktur
• Etablering af 7 selvbærende lokalområder
• Reduktion i antallet af pensions- og omsorgskontorer fra 13 til 7
• Etablering af 7 ældrekontorer
• Etablering af folkesundhedsenhed
• Etablering af administrationscenter
• Opslag af stillingerne som P/O-chefer, ældrechefer, folkesundhedschef og administrationschef.

Koncernstrukturen betyder, at den borgerrettede drift på ældreområdet samles og forankres i 7 selvbærende lokalområder, som hvert organiseres efter bestiller-udførermodellen (BUM-modellen).

Hvert lokalområde vil således bestå af et pensions- og omsorgskontor (P/O-kontor) og et ældrekontor med tilhørende udførerenheder. P/O-kontorerne har således til opgave at varetage bestillersiden, herunder pensionsudbetaling og visitation, mens ældrekontorerne får ansvar for udførersiden, dvs. den overordnede ledelse af de udførende enheder i lokalområdet.

Forslaget betyder, at de nuværende 13 P/O-kontorer sammenlægges til 7 P/O-kontorer, og at der samtidig oprettes et tilsvarende antal ældrekontorer, som får ansvaret for at udvikle kvaliteten i ældreplejen samt at koordinere indsatsen og prioritere ressourcerne i lokalområderne. De 7 lokalområder foreslås inddelt, så de har en sådan størrelse, at de geografisk, ledelsesmæssigt, opgavemæssigt, økonomisk og kompetencemæssigt kan opfylde de politiske og organisatoriske målsætninger

Forslaget til ny organisation indebærer endvidere, at der etableres en folkesundhedsenhed samt et administrationscenter til at varetage bl.a. IT-drift, løn og bogholderi. Den centrale del af forvaltningen indrettes efter en koncernstruktur og varetager bl.a. udvikling og betjeningen af udvalget.

Sundhedsforvaltningen har gennemført en høring af eksterne og interne interessenter. Der er modtaget i alt 42 høringssvar som er overvejende positive, jf. bilag 3.

Udvalget for Demokrati- o g Serviceudvikling har drøftet forslaget om styrkelse af Sundhedsforvaltningens organisation på mødet den 20. januar 2003 og på den baggrund afgivet en udtalelse, jf. bilag 4. Det fremgår af udtalelsen fra Udvalget for Demokrati og Serviceudvikling, at udvalget kan tilslutte sig initiativer, som har til hensigt at sikre større gennemsigtighed, helhed og fleksibilitet i tilbuddene til borgerne. Udtalelsen vedrører punkterne:

• Mulig reduktion i antallet af Ældreråd. Udvalget bemærker, at organisationsændringen i Sundhedsforvaltningen vil medføre, at flere ældreråd vil skulle forholde sig til samme P/O-kontor og samme ældrekontor, og det anbefales derfor, at ønsker fra ældreråd om sammenlægning af ældreråd inden for samme lokalområde bør imødekommes.

• Samlokalisering af servicecentre. Udvalget finder ikke, at etableringen af 7 P/O-kontorer vil være problematisk i forhold til etableringen af servicecentrene, men at mulighederne for samlokalisering skal udnyttes, hvor det er en fordel for borgerne.

• Geografisk afgrænsning af lokalområder. Udvalget finder, at der som udgangspunkt bør være samme geografiske afgrænsning af underområder i alle forvaltninger for at skabe de bedste muligheder for tværgående koordinering af kommunens service.

• Analyse af forvaltningernes borgerrettede funktioner. Udvalget finder, at den endelige fastlæggelse af antal og afgrænsning af Sundhedsforvaltningens underområder bør afvente den tværgående analyse af forvaltningernes borgerrettede funktioner.

Det er et bærende princip for planlægningen af servicetilbud til borgerne i Københavns Kommune, at disse tager udgangspunkt i opdelingen i 15 bydele, men at opdelingen åbner mulighed for etablering af servicetilbud i større enheder, hvor dette er hensigtsmæssigt, jf. f.eks. handicapcentre, Pædagogisk-psykologisk rådgivning mv.

På baggrund af en samlet vurdering af ovenstående indstiller Økonomiforvaltningen at Sundhedsforvaltningens forslag til ny organisation gennemføres for så vidt angår de administrative dele. Det er vurderingen, at reorganiseringen for de administrative dele opfylder ovenstående kriterier.

For så vidt angår ændringen i antallet af borgerindgange bygger denne på 15-bydelsinddelingen. Sundhedsforvaltningens oplæg rummer dog ikke en samtænkning af antallet af borgerindgange i Sundhedsforvaltningen med de øvrige forvaltningers tilrettelæggelse af borgerbetjeningen.

Samtidig besluttede Økonomiudvalget i forbindelse med indkaldelsescirkulæret for budget 2004 at gennemføre en budgetanalyse vedrørende samling af de borgerrettede butikker. Disse omfatter bl.a. SundBy butikkerne, Agenda 21 butikkerne og servicebutikkerne. Analysen skal være færdig inden august 2003. Analysen er igangsat med henblik på at realisere en tværgående besparelse på 5 mio. kr.

Det er vurderingen, at en samlet analyse af de borgerrettede funktioner ikke kan gennemføres inden for de rammer, som er angivet i Økonomiudvalgets beslutning. En samlet analyse af de borgerrettede funktioner vil både kræve et længere tidsforløb og at der afsættes særskilte ressourcer hertil.

Med henblik på at få tilvejebragt et beslutningsgrundlag for antallet af borgerindgange udarbejdes derfor en analyse af behovet for borgerindgange - i relation til P/O-kontorernes opgaver. I analysen inddrages de øvrige forvaltningers tilrettelæggelse af borgerbetjeningen. Analysen gennemføres af Sundhedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen.

Analysen afsluttes ultimo april og forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Ved udgangen af marts 2003 foreligger samtlige udvalgs høringssvar på høringen om servicecentre (jf. indstilling om servicecentre). Høringssvarene - herunder de andre forvaltningers overvejelse om borgerbetjening - kan således indgå i analysen.

De samlede omkostninger i forbindelse med organisationsændringerne i Sundhedsforvaltningen afholdes inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme.

Det er en grundlæggende forudsætning for organisationsændringen, at den på sigt er omkostningsneutral, og at der således ikke bliver tale om øgede administrative omkostninger.

Etablerings- og omstillingsomkostningerne vil vedrøre tre områder, hvortil der etableres puljer, som skal finansiere implementeringsprocessen:

1. IT-tilpasning, konsulentbistand, frikøb af egne medarbejdere. 4 mio. kr.
2. Personaleomstilling, herunder kompetenceudvikling

og evt. fratrædelsesordninger 7 mio. kr.

3. Flytte-, renoverings- og monteringsudgifter 9 mio. kr.

De samlede etablerings- og omstillingsomkostninger kan således opgøres til ca. 20 mio. kr. Sundhedsforvaltningen vil søge dele af disse udgifter dækket ved generel tilbageholdenhed på andre af administrationsbudgettets poster. Der er dog mulighed for at Sundhedsforvaltningen kan optage lån til dækning af eventuelle merudgifter inden for de almindelige bevillingsmæssige regler. Såfremt en del af etablerings- og omstillingsomkostningerne finansieres ved et internt lån, forventes tilbagebetalingen at ske over en 5-årig periode. Der forventes en generel driftsoptimering på årligt ca. 5 mio. kr. som følge af lokal samdrift og procesoptimeringer. Efter tilbagebetaling af et eventuelt lån vil de frigjorte midler kunne anvendes til finansiering af yderligere kvalitets- og omstillingstiltag.

Den ny organisation forventes samlet set ikke at give anledning til øgede lønudgifter, idet sammenlægningen af P/O-kontorerne giver en rationaliseringsgevinst, der bruges til delvis finansiering af de nye ældrekontorer. Ældrekontorerne vil således blive etableret ved overførsel af 21 stillinger fra P/O-kontorerne samt overførsel af stillinger fra Sundhedsforvaltningens centrale administration.

Strukturændringerne medfører betydelige omflytninger af personale, dels mellem de nuværende og kommende P/O-kontorer, dels i forbindelse med etablering af de kommende ældrekontorer og det nye administrationscenter. Der lægges samtidig op til, at samtlige stillinger som P/O-chefer, ældrechefer, Folkesundhedschef og administrationschef besættes efter opslag.

De eksakte personalemæssige konsekvenser ved etablering af den ny organisation er ikke beskrevet af Sundhedsforvaltningen på nuværende tidspunkt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i henhold til tidligere beslutninger vedrørende Tryghedsbanken, jf. Økonomiudvalgets beslutning den 26. juni 2001, bør gøres en stor indsats for at finde egnede stillinger i den nye organisation til alle nuværende ansatte, herunder iværksættelse af fornøden efteruddannelse, så rådighedslønsituationer undgås. Der henvises endvidere til Sundhedsforvaltningens personaleprincipper i bilag 1.5.

Sundhedsforvaltningen forventer, at hus lejeudgifterne samlet vil være neutrale, idet huslejebesparelser ved færre P/O-kontorer modsvares af huslejeudgifter til de nye ældrekontorer. Der er ikke foretaget beregninger i forhold til konkrete lejemål, og skønnet beror således på en række forudsætninger om fremtidigt huslejeniveau og lokalebehov holdt op imod de eksisterende forhold.

Økonomiforvaltningens vurdering er, at skønnet om uændrede huslejeudgifter indeholder en betydelig usikkerhed, idet prisniveauet vil afhænge af placeringen af de nye kontorer.

Økonomiforvaltningen skal på den baggrund understrege, at eventuelle merudgifter til husleje og eventuelle udgifter til deponering i forbindelse med den ny struktur skal afholdes inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme.

Ingen miljømæssige konsekvenser.

Ingen.

Sundhedsforvaltningen har modtaget 42 høringssvar som er vedlagt sammen med en sammenfatning af disse, jf. bilag 3

1. Sundhedsforvaltningens oplæg "Fælles ansvar – Styrkelse af Sundhedsforvaltningens organisation".
2. Indstilling fra Sundheds- og Omsorgsudvalget om styrkelse af Sundhedsforvaltningens organisation.
3. Høringssvar mv.
4. Høringssvar fra Udvalget for Demokrati og Serviceudvikling.

Erik Jacobsen

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget godkender,

• at puljen på 21 mio. kr. til kompetenceudvikling fordeles som angivet i bilag 1, og
• at puljen kan anvendes i 2003 og 2004.

Det er besluttet at bruge 21 mio. kr. af midlerne fra selvbudgetteringspuljen til kompetenceudvikling. Etablering af puljen skal ses i sammenhæng med målet om, at kommunen skal være en attraktiv arbejdsplads, som er i stand til at fastholde og rekruttere medarbejdere.

Pengene skal primært bruges til kompetenceudvikling af de kortuddannede, af frontpersonalet og på arbejdsområder, som er præget af fastholdelses- og rekrutteringsproblemer. Pengene er i bilag 1 fordelt i overensstemmelse hermed.

For de kortuddannede gælder, at de tit og ofte også er frontpersonale. Det er ikke muligt at lave en opgørelse over den procentvise tildeling i forhold til deres andel af det samlede personale.

Der er meget få forslag for kortuddannede, der ikke er imødekommet.

Rekruttering og fastholdelse er ikke brugt som selvstændigt kriterium i noget tilfælde.

Størstedelen af personalet i Københavns Kommune må karaktiseres som kortuddannede eller frontpersonale eller begge dele. Undtagelsen drejer sig primært om administrativt og teknisk personale – anslået ikke over 6.000 ansatte.

Pengene skal endvidere understøtte arbejdet med kommunens vision om kompetenceudvikling herunder de 5 indsatsområder, som Økonomiudvalget traf beslutning om på mødet den 11. juni 2002 i forbindelse med forelæggelsen af 'Redegørelse om kompetenceudvikling i Københavns Kommune' (ØU 134/02).

Økonomiforvaltningen har indhentet forvaltningernes forslag til aktiviteter, der ønskes finansieret af puljen. Det fremgår af indkaldelsesskrivelsen, at pengene skal bruges på de nævnte politisk udpegede målgrupper. Der er lagt vægt på, at arbejdet med strategisk og systematisk kompetenceudvikling samtidig understøttes. Endvidere er det tillagt vægt, at indsatsen har en overførselsværdi, og at den styrker læringsmiljøet på arbejdspladsen

Der er indkommet forslag til aktiviteter for godt 70 mio. kr. Efter en gennemgang og vurdering af de indkomne ansøgninger foreslår Økonomiforvaltningen kompetenceudviklingspuljen fordelt, som det fremgår af bilag 1. En oversigt over samtlige forslag til aktiviteter fremgår af bilag 2.

Forslagene befinder sig under overskrifterne:

• Styrkelse af faglige kompetencer målrettet borgernes behov, f.eks. undervisning af social- og sundhedspersonalet i demens eller pædagogisk kvalificering af klubassistenter.
• Styrkelse af personlige og sociale kompetencer, f.eks. træning i kommunikation, god kundebetjening eller konflikthåndtering.
• Styrkelse af IT-kompetencer, f.eks. opgradering af IT-kompetencer og superbrugernes evner til at undervise og formidle.
• Organisationsudvikling, f.eks. at udvikle metoder til at styrke samspillet mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og børnefamilierne.

Forvaltningerne har alle inden for deres område taget den foreslåede fordeling til efterretning.

Der er ikke medtaget forslag fra Københavns Energi under hensyn til "hvile i sig selv princippet".

Det er besluttet at bruge 21 mio. kr. af midlerne fra selvbudgetteringspuljen til kompetenceudvikling. Puljen kan anvendes i år 2003 og 2004. Forslag til fordeling af puljen fremgår af bilag 1.

Etablering af puljen skal ses i sammenhæng med målet om, at kommunen skal være en attraktiv arbejdsplads, som er i stand til at fastholde og rekruttere medarbejdere.

For de kortuddannede gælder, at de tit og ofte også er frontpersonale. Det er ikke muligt at lave en opgørelse over den procentvise tildeling i forhold til deres andel af det samlede personale.

Der er meget få forslag for kortuddannede, der ikke er imødekommet.

Rekruttering og fastholdelse er ikke brugt som selvstændigt kriterium i noget tilfælde.

Størstedelen af personalet i Københavns Kommune må karakteriseres som kortuddannede eller frontpersonale eller begge dele. Undtagelsen drejer sig primært om administrativt og teknisk personale – anslået ikke over 6.000 ansatte.

Pengene skal endvidere understøtte arbejdet med kommunens vision om kompetenceudvikling, herunder de 5 indsatsområder, som Økonomiudvalget traf beslutning om på mødet den 11. juni 2002, nemlig

Inden for de politisk udpegede målgrupper er hovedvægten i prioriteringen lagt på, at pengene skal bruges til at understøtte arbejdet med strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Af 'Redegørelse om kompetenceudvikling i Københavns Kommune' fremgår det, at der kompetenceudvikles på livet løs, men at det ofte ikke foregår strategisk og systematisk. Forvaltningerne er således blevet bedt om at beskrive, hvordan den foreslåede aktivitet understøtter denne målsætning.

Det er endvidere vægtet, at indsatsen har en overførselsværdi internt på arbejdspladsen til kolleger, til medarbejdere i forvaltningen eller i hele kommunen. Formålet er dels, at kompetenceudviklingen tænkes ind i en større sammenhæng, dels at opnå en høj nytteværdi af pengene og ikke mindst at understøtte målsætningen om at styrke videndeling i kommunen.

Det sidste kriterium, der er lagt vægt på i udvælgelsen, er, om de foreslåede aktiviteter styrker læringsmiljøet på arbejdspladsen. En styrkelse af læringsmiljøet skal bidrage til, at det lærte bliver forankret og brugt i det daglige arbejde og i udviklingen af arbejdspladsen. Kriteriet understøtter endvidere indsatsområdet om at få legaliseret kompetenceudviklingen – både i ord og handling.

Langt hovedparten af de indkomne forslag har de kortuddannede og frontpersonalet som målgruppe. Det drejer sig især om social- og sundhedsassistenter/-hjælpere, hjemmehjælpere, specialarbejdere, rengøringspersonale, betjente og kortuddannet kontorpersonale.

De pågældendes ledere er ikke en målgruppe i sig selv. Men for at en arbejdsplads' kompetenceudvikling kan foregå systematisk og strategisk er det helt nødvendigt, at lederen inddrages og deltager aktivt i processen. Lederen er hovedansvarlig for, hvorledes de økonomiske og menneskelige ressourcer til kompetenceudvikling skal prioriteres. Lederen er ansvarlig for, at kompetenceudvikling bliver iværksat. Lederen er endvidere ansvarlig for, at der skabes de rette rammer for, at kompetenceudviklingen og den efterfølgende implementering kan lykkes optimalt. Derfor indgår lederne som en lille del af eller som en sekundær del af målgruppen i nogle af de indstillede forslag.

En række af forslagene omfatter forslag til aktiviteter, hvor sigtet er at nå bredt ud, idet deltagerantallet er højt og gældende for et bredt arbejdsområde. Andre forslag har karakter af 'fyrtårnsprojekter', hvor der arbejdes i dybden, men hvor der efterfølgende vil ske en overførsel af metoder og erfaring til andre arbejdspladser.

Forslag til fordelingen er udarbejdet af Økonomiforvaltningen med afsæt i de politiske ønsker og efter drøftelse med forvaltningerne.

En stor del af forslagene har til formål at gøre arbejdspladsen bedre i stand til at fastholde og rekruttere ved at være en attraktiv arbejdsplads, som tager medarbejderes udvikling seriøst. Kompetenceudvikling/det udviklende arbejde anses for at være et vigtigt konkurrenceparameter ved fastholdelse og rekruttering. Mange af forslagene er således med til at understøtte et punkt i Kommunens vision om kompetenceudvikling ved at sikre, at kommunen er en attraktiv arbejdsplads præget af effektivitet, samarbejde og udvikling med afsæt i forvaltningerne.

Der er ønske om at opgradere de kortuddannede og frontpersonalet inde nfor IT og – især for kort-uddannede – i et vist omfang almene skolekundskaber. Et formål er at sikre, at alle har en fælles og god platform for en videre strategisk kompetenceudvikling. Mange af aktiviteterne handler endvidere om at opgradere de mere bløde kompetencer. Der er lagt vægt på, at den enkelte kan se en gevinst og nytte med aktiviteten. Samtidig udvides vedkommendes jobfleksibilitet ved, at medarbejderen kan påtage sig flere typer af arbejdsopgaver på egen arbejdsplads. Andre aktiviteter har fokus på, at de erhvervede kompetencer er så generelle, at de også kan bruges og er efterspurgte på andre arbejdspladser. Dermed understøtter aktiviteterne et punkt i Kommunens vision om kompetenceudvikling ved at sikre markedsværdien hos medarbejderne.

Strategisk og systematisk kompetenceudvikling handler i høj grad om at få kædet tanken om kompetenceudvikling sammen med målsætningsarbejdet gennem virksomhedsplaner, afholdelse af medarbejder-/gruppeudviklingssamtaler og udarbejdelse af udviklingsplaner for den enkelte medarbejder.

Der foreslås endvidere afsat 1,5 mio. kr. til centrale aktiviteter. Pengene foreslås anvendt til aktiviteter indenfor de kortuddannedes kompetenceudvikling, videndeling og udvikling af navnlig institutionsledere i brugen af ledelsesværktøjer. Det er de 3 indsatsområder, Økonomiudvalget besluttede, at Økonomiforvaltningen skal tage initiativ til at styrke. Økonomiforvaltningen vil arbejde aktivt for at sikre vidensopsamling og formidling til kommunens arbejdspladser.

Der foreslås afsat 1 mio. kr. til en pulje til tværgående projekter. Formålet med puljen er, at pengene skal gå til projekter, hvor minimum 2 og gerne flere forvaltninger indgår et samarbejde. Målgruppen skal være kortuddannede medarbejdere.

Økonomiforvaltningen vil indkalde forslag med en lang svarfrist – 1. oktober 2003 – så forvaltningerne har god tid til at planlægge indhold, proces, styring m.v. for de tværgående projekter.

Der er en residual på godt 90.000 kr. Pengene ønskes brugt til et seminar om videndeling for personaleudviklingsfolk.

Det er Økonomiforvaltningens opfattelse, at puljen allerede nu har bidraget til, at der har været en øget dialog om kompetenceudvikling på de enkelte arbejdspladser. Endvidere har de valgte tildelingskriterier betydet, at kompetenceudviklingen er tænkt ind i en strategisk sammenhæng med forvaltningens mål, arbejdspladsens arbejdsopgaver og medarbejdernes aktive deltagelse, ønsker og behov.

Der er som udgangspunkt ikke stillet krav om medfinansiering. I en del af de indstillede forslag er Økonomiforvaltningen og den enkelte forvaltning dog blevet enige om at foreslå en fælles finansiering af aktiviteten.

Forvaltningerne har været inddraget i processen og har taget den foreslåede fordeling til efterretning.

I den videre proces er det vigtigt, at den enkelte forvaltning inddrager Samarbejdsudvalgene for også at sikre medarbejdernes deltagelse og ejerskab til de igangsatte aktiviteter.

I forbindelse med udarbejdelse af 'Redegørelse om kompetenceudvikling i Københavns Kommune' blev der nedsat en projektgruppe med deltagelse af repræsentanter fra hver af de 7 forvaltninger, de faglige organisationer og repræsentanter fra Økonomiforvaltningen.

Projektgruppen vil fortsætte og fremover være et forum for videndeling om kompetenceudvikling og vil især følge de projekter, der ydes tilskud til.

-

Indstillingen er drøftet med forvaltningerne, der har taget den foreslåede fordeling til efterretning.

Bilag 1: Oversigt over indstillede forslag til aktiviteter

Bilag 2: Oversigt over samtlige forslag til aktiviteter

Erik Jacobsen

Økonomiforvaltningen indstiller at Det Rådgivende Integrationsudvalg overfor Økonomiudvalget anbefaler,

at projektbeskrivelsen godkendes.

Eftersendes.

Der henvises til sagsbeskrivelsen.

Borgerrepræsentationen besluttede på møde den 5. december 2002 (BR 647/02) at udråbe 2003 til fokusår for etnisk ligestilling. Fokusåret er et samarbejde mellem Det Rådgivende Integrationsudvalg og Integrationsrådet. Aktiviteterne i fokusåret er ikke begrænset til projekter, der iværksættes af Det Rådgivende Integrationsudvalg og Integrationsrådet, idet det også forudsættes, at de stående udvalg tillige deltager med forskellige fokusprojekter.

På fællesmødet mellem Det Rådgivende Integrationsudvalg og Integrationsrådet den 11. november 2002 blev det foreløbige udkast til projektbeskrivelse drøftet og en prioritering af projekterne blev tilkendegivet.

Det er udfra det afsatte budget ikke muligt at iværksætte samtlige oprindelige foreslåede aktiviteter. Den endelige projektbeskrivelse er derfor koncentreret omkring de aktiviteter, som var højest prioriterede, således at de nu foreslåede aktiviteter ligger indenfor den udmeldte budgetramme på 300.000 kr.

De foreslåede aktiviteter er herefter:

• afholdelse af en international dag
• div. fokusprojekter/udgivelse af pjece
• afholdelse af debatmøder
• intern informationskampagne
• ekstern informationskampagne

I forbindelse med behandlingen af den foreløbige projektbeskrivelse i Økonomiudvalget blev det besluttet at den endelige projektbeskrivelse skal forelægges Økonomiudvalget til endelig godkendelse forinden aktiviteterne kan iværksættes.

Det indstilles hermed, at Det Rådgivende Integrationsudvalg overfor Økonomiudvalget anbefaler, at den som bilag 1 vedlagte projektbeskrivelse godkendes endeligt, således at de foreslåede aktiviteter kan igangsættes.

Der er afsat 300.000 kr. på Det Rådgivende Integrationsudvalgs budget, konto 1101503 til Etnisk Ligestilling – år 2003. De i projektbeskrivelsen beskrevne aktiviteter beløber sig til 300.000 kr., og ligger således indenfor Det Rådgivende Integrationsudvalgs budget.

Indstillingen indebærer ingen miljømæssige konsekvenser

/Flemming D. Hansen

Bygge - og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 307 "Sundby Station Øst" vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer af den fastlagte bebyggelsesplan.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det til ovennævnte lokalplantillæg hørende tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages endeligt.

Eftersendes.

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 307 "Sundby Station Øst" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 har været udsendt i offentlig høring i perioden fra den 1. oktober til den 6. december 2002. Der er i tilknytning hertil gennemført en dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en udstilling og et borgermøde. I forbindelse med høringen er der modtaget 77 henvendelser.

Hovedsynspunkterne i de modtagne henvendelser vedrører skyggevirkningerne af den muliggjorte boligbebyggelse i de øst for liggende villa- og kolonihaveområder samt trafik gennem disse områder til og fra lokalplantillægsområdet.

Skyggevirkningerne, der er illustreret med de i orienteringspjecen viste skyggediagrammer samt de som bilag D vedlagte supplerende diagrammer, findes af næsten alle indsigere uacceptable.

Skyggevirkningen i naboområderne af de fastlagte punkthuse i 3-5 etager er større end skyggevirkningerne af rækkehusene, der er i 2 etager. Som en imødekommelse af indsigelserne foreslår forvaltningen sammen med bygherren, at 3 punkthuse i 3 etager i den nordlige del af området, hvor de ligger i kortest afstand fra villabebyggelsen, erstattes af rækkehuse. Ændringerne indebærer udskiftning af lokalplantegning nr. 27.581 med tegning nr. 27.620. Ændringerne skønnes ikke at være af en sådan karakter, at supplerende høring i henhold til planlovens § 27, stk. 3, findes fornøden.

De trafikale bemærkninger er foranlediget af en bekymring for, at såvel arbejdskørsel som efterfølgende gennemkørende trafik skal belaste vejnettet i de øst for liggende villa- og kolonihaveområder med øget trafik, og at der ikke kompenseres økonomisk for slitage og eventuelle ødelæggelser. De omhandlede veje, der er private fællesveje, er ikke omfattet af lokalplanforslaget, men forvaltningen er indstillet på i givet fald at tillade trafikdæmpende foranstaltninger til begrænsning af trafikken.

Bygherren NCC Danmark A/S har gjort indsigelse mod, at der skal anlægges fortov i begge sider af Nordre Digevej, samt mod, at lokalplanen angiver offentlige stier langs alle rækkehuse. Forvaltningen finder af sikkerhedsmæssige grunde, at der skal etableres fortov i begge sider. De fastlagte stier langs rækkehusene er forvaltningen indstillet på at acceptere udført med så begrænset bredde, at det ikke er oplagt at cykle på dem, såfremt cykling muliggøres via den enkelte boliggruppes adgangstorv.

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 19. september 2002 ( BR 484/02) Bygge- og Teknikudvalgets indstilling af 21. august 2002 samt Økonomiudvalgets indstilling af 3. september 2002 om offentliggørelse af forslaget til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 307 "Sundby Station Øst" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001, herunder den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en lokal udstilling og et borgermøde.

Aftryk af indstillingen til Borgerrepræsentationen med tilhørende bilag er vedlagt til gennemsyn i borgmester Søren Pinds forkontor, Rådhuset, 1. sal, som bilag 1.

De af Borgerrepræsentationen vedtagne forslag til plantillæg har været offentliggjort i perioden fra den 1. oktober 2002 til den 6. december 2002. Der er udsendt 793 pjecer til ejere, lejere og brugere og 66 pjecer til interessegrupper, foreninger og lignende.

I samme periode har der i Ørestadsselskabets Informationscenter, Arne Jacobsens Allé 46, været afholdt en udstilling med plancher, som har redegjort for lokalplanforslagets indhold.

Den 5. november 2002 blev der afholdt et borgermøde på Peder Lykke Skolen, hvor de fremmødte 26 borgere på baggrund af en gennemgang af lokalplanforslaget havde lejlighed til at stille spørgsmål til 3 embedsmænd fra Bygge- og Teknikforvaltningen, én repræsentant fra Ørestadsselskabet og 2 repræsentanter for bygherren NCC Danmark A/S. Bygge- og Teknikudvalget var repræsenteret ved et medlem af udvalget. Der vedlægges som bilag A et referat af borgermødet samt som bilag B resultatet af de evalueringsskemaer, der blev omdelt på mødet.

Debatten på mødet drejede sig primært om følgende emner:

- Trafik, dels i forbindelse med byggefasen dels generelt, parkeringsdækning, indretning af legeområder, forpligtelse til deltagelse i vedligeholdelse af veje m.v.

- Bebyggelsens disponering, bygningshøjder, herunder indbliksgener og skyggeforhold, beregning af det skrå højdegrænseplan m.v.

- Anvendelsen til boliger kontra offentlige formål, boligstørrelser og -typer samt tidsplan for byggeriet.

Desuden har der i offentlighedsperioden været mulighed for via internettet at søge oplysninger om planforslagene på en særlig hjemmeside. Hjemmesiden, der er blevet besøgt 756 gange, indeholdt en debatside, hvor der var mulighed for at fremføre synspunkter vedrørende forslagene. På debatsiden har der været et indlæg, som omhandler skyggevirkningerne af den nye boligbebyggelse i naboområderne. Endvidere indeholdt hjemmesiden mulighed for direkte at fremsende indsigelser vedrørende planforslagene via e-mail. Der er modtaget 4 henvendelser via hjemmesiden.

Der er i alt modtaget 77 henvendelser i sagen. Henvendelserne er nummererede, og nr. 15 er fra H/F Sundbyvester, nr. 17 fra grundejerforeningerne Vester Vænge, Søndervænge og Sundby Vænge, nr. 67 fra Sundby Lokalråd og nr. 69 fra bygherren NCC Danmark A/S. Resten er individuelle indsigelser primært fra beboere i villa- og kolonihaveområderne øst for Nordre Digevej/Digevej. Henvendelse nr. 72 er fra advokaterne Jonquires & Jensen, der på vegne af H/F Sundbyvester har krævet, at den offentlige høring skal gå om, idet man finder, at det udsendte høringsmateriale mangler væsentlige informationer i henseende til skyggevirkninger ved det påtænkte byggeri. Bygge- og Teknikforvaltningen har den 12. december 2002 tilskrevet Jonquires & Jensen, at man, når Borgerrepræsentationen har behandlet de indkomne indsigelser og taget endelig stilling til planforslagene, herunder om man finder grundlag for at imødekomme begæringen om, at den offentlige høring må gå om, vil orientere om Borgerrepræsentationens beslutning.

De indkomne henvendelser er behandlet i Bygge- og Teknikforvaltningen for så vidt angår bemærkninger i relation til lokalplanen og i Økonomiforvaltningen for så vidt angår bemærkninger i relation til kommuneplantillægget.

En liste over henvendelserne, der omtales nedenfor, er vedlagt som bilag C, og kopier af henvendelserne er vedlagt til gennemsyn som bilag 2.

Museet anfører, at en arkivalsk kontrol af lokalplanområdet ikke har afsløret arkæologiske forekomster. Man tager dog forbehold over for resultatet af undersøgelsen, da denne ikke udelukker, at der ved projektet kan dukke væsentlige arkæologiske forhold op, og det indskærpes, at såfremt dette sker, skal museets arkæologiske afdeling kontaktes omgående.

Museets brev er videresendt til bygherren NCC Danmarks A/S.

HUR har ingen indsigelser eller bemærkninger til planforslagene.

Hovedsynspunkterne i de 75 henvendelser vedrører forhold, der kan grupperes under 11 temaer, der refereres og kommenteres i det efterfølgende.

I henvendelse nr. 1-14, 23, 29, 31, 33, 37, 39, 42, 45- 48, 54-55, 59, 67, 73 og 74 gøres der indsigelse mod ændring af kommuneplanens rammebestemmelser for områdets anvendelse fra offentlige formål til primært boligformål, som man finder useriøs og kortsigtet. Det anføres, at man i forbindelse med vedtagelsen af lokalplan nr. 307 "Sundby Station Øst" i hast ændrede anvendelsen af lokalplantillægsområdet fra O1- område til O2-område, hvorved den maksimale bebyggelsesprocent blev øget fra 30 til 60 pct. Det fremføres, at lokalbefolkning og erhvervsinteresser på Amager må have krav på at kende de planlægningsmæssige vilkår, så det ikke bliver det rene hasardspil at disponere valg af bolig og placering af investeringer i erhvervsvirksomheder og arbejdspladser. I en enkelt henvendelse foreslås, at man udskyder den detaljerede planlægning af området, indtil der opstår et behov for at opføre offentlige institutioner i området.

I en del af henvendelserne anføres herudover, at lokalplantillægsområdet findes uegnet til boliger, fordi friarealerne vil blive generet af Metroen, og idet punkthusene vil kaste store skygger i rækkehusenes haver, og det foreslås, at det aktuelle område indrettes til naturområde til glæde for beboere i naboområderne og patienter på hospitalet.

Med undtagelse af henvendelse nr. 69 fra NCC Danmark A/S gøres der i samtlige henvendelser indsigelse mod bebyggelsesplanen primært begrundet i de deraf afledte skyggevirkninger i de eksisterende villa- og kolonihaveområder øst for Nordre Digevej/Digevej. Der henvises til, at manglende sollys giver depressioner, dårligt humør og manglende udfoldelsesmuligheder.

Generelt fremføres synspunktet, at den muliggjorte bebyggelse med sin højde og tæthed vil fremstå som en direkte fjendtlig handling med forringet livskvalitet til følge over for de nuværende beboere øst for Nordre Digevej/Digevej, og det påpeges, at bebyggelsens massivitet ikke er i overensstemmelse med intentionen om, at bebyggelsen skal have en lav og åben karakter. I mange henvendelser udtrykkes frustration over, at hensynet til Ørestad, økonomi og det begrænsede antal kommende beboere går frem for hensynet til de mange nuværende beboere i naboområderne.

I en del henvendelser anføres, at bebyggelsesforslaget med sin hensynsløshed og manglende miljøkvalitet står i skærende kontrast til det syd for liggende hospitalsbyggeri, der med auditoriebygninger i 2 etager nærmest Metro og øst for liggende 1-etages bygninger med patientværelser skaber en passende harmonisk overgang til den eksisterende lave bebyggelse øst for Nordre Digevej/Digevej. Der gøres indsigelse mod, at bestemmelserne om bebyggelsens højde er lempet i forhold til de tilsvarende bestemmelser for område I med hospitalet, og det nævnes i denne sammenhæng, at genevirkningerne i form af afskæring af udsigt, indbliksgener og skyggevirkninger øges i og med, at punkthusene muliggøres opført på 80 cm høje plinte.

Skyggevirkningerne af nybyggeriet findes aldeles uacceptable og bl.a. anføres med henvisning til de i planorienteringspjecen viste skyggediagrammer, at i marts og september vil 54 huse/haver blive berørt af skyggevirkninger mellem kl. 16 og 18, som er det tidspunkt, hvor de fleste kommer hjem og gerne vil nyde haven, grille og sidde i solen. Senere på dagen vil endnu flere ejendomme blive berørt af skyggerne. I de egentlige sommermåneder vil skyggevirkningerne snige sig ind i haverne kl. 18.45. Flere indsigere fremfører, at man fortsat kunne have glæde af solen endnu 3-4 timer, hvis ikke den nye bebyggelse ville betyde, at eksempelvis mere end halvdelen af H/F Sundbyvester ville ligge i skygge allerede kl. 20.30. Generelt fremføres i henvendelserne et krav om, at der udarbejdes udførlige beskrivelser af skyggeforholdene i alle årets måneder frem til solnedgang. Bl.a. i indsigelse nr. 72 stilles der krav om, at der - påbaggrund af udførlige skyggediagrammer – gennemføres en ny høringsfase.

I indsigelse nr. 17 fra grundejerforeningerne Vester Vænge, Søndervænge og Sundby Vænge, der omfatter villaområdet mellem Grønjordskollegiet og plejehjemmet Sundbygård, anføres specifikt, at man ser med bekymring på planen om at opføre 3-etages punkthuse på strækningen ud for foreningerne. Konkret foreslås, at højden af disse punkthuse reduceres til 2 etager.

I henvendelse nr. 36 og 49 gøres der konkret indsigelse mod det fastsatte højdegrænseprofil på 0,4 x afstanden til modstående vejudvidelseslinie på Nordre Digevej. Der henvises til, at den pågældende vejudvidelseslinie ikke har nogen relevans for lokalplanområdet, og at bestemmelsen er mindre restriktiv for nybyggeriet end de tilsvarende bestemmelser for hospitalet og Ørestad City.

Efter københavnsk målestok og i forhold til kommuneplanens rammer for øvrige områder i Ørestad er en bebyggelse med en bebyggelsesprocent på 50 og etageantal på overvejende 2-3 og et begrænset antal punkthuse i 4-5 etager en åben og lav bebyggelse, som det er den beskrevne intention for det aktuelle område.

Herudover er der ved placering af punkthusene nærmest Metro og med rækkehusene med gavle mod naboområderne taget hensyn til indbliksgener og skyggevirkninger.

Det kan ikke undgås, at den nye bebyggelse vil kaste skygger ind over de nærmeste naboejendomme - også på tidspunkter, hvor skygger naturligt er uønskede i forhold til havernes benyttelse.

De til lokalplanforslaget udarbejdede skyggediagrammer giver et overordnet billede af skyggernes skiftende retning og længde i sommerhalvåret og er dermed i overensstemmelse med sædvanlig praksis. Det ville være en meget omstændelig opgave at udarbejde diagrammer over alle årets måneder og alle døgnets tidspunkter, som ønsket, og dertil uoverskueligt at aflæse dem. Forvaltningen har imidlertid udarbejdet supplerende skyggediagrammer for eftermiddags- og aftentimerne henholdsvis den 21. juli og 21. august til yderligere belysning af skyggeforholdene. Diagrammerne, der viser skyggerne af et rækkehus i 2 etager, et punkthus i 3 etager og et eksisterende hus i 1½ etage ud for Oldensti i den nordlige, smalle del af lokalplantillægsområdet, er vedlagt som bilag D.

Med hensyn til kravet i én indsigelse om, at den offentlige høring skal gå om på grund af manglende informationer om skyggevirkninger, skal på baggrund af det ovenfor anførte bemærkes, at der efter forvaltningens vurdering ikke er grundlag herfor. Forvaltningen finder derfor anmodningen bør afvises.

Den 21. juli går solen ned ca. kl. 21.30. Skygger fra punkthuset vil ramme det nordlige hjørne af naboejendommen ca. kl. 19.00. Kl. 20.00 vil de dække den "midterste" del af naboejendommen og kl. 21.00 den sydligste del. Skygger fra rækkehuset vil berøre en lille del af én ejendom kl. 20.00, og kl. 21.00 vil skyggen have flyttet sig så meget, at det er naboejendommen, der berøres. Huset i 1½ etage vil fra kl. 20.00 kaste skygger i den øst for liggende naboejendom. De viste skygger er ikke korrigeret for, at bygninger og beplantning vil standse skyggerne.

Den 21. august går solen ned ca. kl. 20.30. De første skygger fra punkthuset vil berøre en naboejendom ca. kl. 18.00 og fra rækkehuset ca. kl. 19.00.

At det øger den samlede bygningshøjde at opføre punkthusene på plinte er naturligvis rigtigt, men bebyggelsen overholder de fastsatte højdegrænseprofiler. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorfra højdegrænseprofilet mod vej beregnes, bemærkes, at eftersom der ikke må bygges foran en vejudvidelseslinie finder Bygge- og Teknikforvaltningen det naturligt, at måle ud fra en sådan i de tilfælde, hvor den findes. I sydområdet beregnes der i forhold til den eksisterende vejlinie, hvilket skal ses som en ekstraordinær begrænsning under hensyn til, at der her er opført en mere sammenhængende bebyggelse.

I henvendelse nr. 33 anføres, at intentionen om økologisk byggestil ikke er overholdt.

Der er i lokalplan nr. 307 i muligt omfang indbygget bestemmelser af økologisk art, herunder om tilslutning til fjernvarme og om naturlige, genanvendelige materialer. Herudover er der i formålsparagraffen optaget en hensigtserklæring om, at området tilstræbes opbygget efter miljørigtige principper, og at boligbebyggelsen vil blive projekteret efter miljørigtige principper. Af planorienteringspjecen fremgår de initiativer, som bygherren påregner at tage i den anledning, herunder udarbejdelse af "grønne regnskaber", installering af individuelle varme- og vandmålere samt termostatregulering af fjernvarme og el. Materialer vælges efter miljødeklaration, boliger forsynes med altaner eller terrasser, der etableres miljøstationer, vej- og stibelægninger minimeres, og friarealer anlægges under hensyn til en varieret naturoplevelse.

I bl.a. henvendelse nr. 15 fra H/F Sundbyvester anføres, at Kommuneplan 2001 for haveforeningens område foreskriver, at områdets karakter af åben, grøn bebyggelse søges bevaret. Ifølge haveforeningens vedtægter må bebyggelse ikke opføres med en højde på mere end 4 m. Man finder det uacceptabelt, at man i det aktuelle forslag modarbejder disse kvalitative mål og tillader bebyggelse med bygningshøjder op til 17 m.

I flere henvendelser anføres, at kommunen er meget nidkær med hensyn til overholdelse af småhusreglementet i villaområderne, hvor man overhovedet ikke må skygge for hinanden.

I henvendelse nr. 19 henvises til, at byggeri med en højde på op til 18 m vil skabe en uheldig konkurrence til de 3 udsigtshøje, der er under etablering på Amager Fælled ca. 1 km fra Metro, og det foreslås, at begrænse byggeriets etageantal til 2, som anføres som den gennemgående landskabsprofil helt til Amagerbrogade.

I henvendelse nr. 33 anføres, at der er lagt op til, at nybyggeriet skal afspejle en bærende arkitektonisk idé både med hensyn til ensartethed og variation. Indsigeren finder ikke, at den påtænkte bebyggelse er tilpasset de eksisterende bebyggelser.

I henvendelse nr. 64 anføres, at nybyggeriet giver området et præg af storby, der er i modstrid med det eksisterende villakvarter, og at det arkitektonisk er til dumpekarakter.

Som anført i indstillingen om planforslagenes vedtagelse vil den påtænkte bebyggelse efter Bygge- og Teknikforvaltningens vurdering udgøre en harmonisk og homogen overgang til fælleden og indgå i en byarkitektonisk sammenhæng med nabobebyggelserne, der foruden villaer og kolonihavehuse omfatter Grønjordskollegiet i 8 etager og plejehjemmet Sundbygård i 3 etager. Forvaltningen finder desuden, at den parvise rytme og den stigende bygningshøjde giver bebyggelsen et gennemført helhedspræg. De nævnte 4-8 m høje udsigtshøje er beliggende ved Lossepladsvej og ses ikke at have sammenhæng med det aktuelle område.

I indsigelse nr. 17 fra grundejerforeningerne Vester Vænge, Søndervænge og Sundbyvænge påpeges, at der udestår en tilkendegivelse af, at den nye bebyggelse skal betale til fremtidig vedligeholdelse af de eksisterende veje indenfor foreningerne. Det samme gør sig gældende for eksisterende grønne områder og legepladser, som det forventes, at børn og unge fra det kommende byggeri vil anvende. Grundejerforeningerne foreslår, at det af lokalplanbestemmelserne fremgår, at der skal etableres en grundejerforening, hvor formålet bl.a. er at bidrage til vedligeholdelse af veje og grønne områder i de eksisterende foreninger. Også i indsigelse nr. 33 udtrykkes der betænkelighed overfor mere trafik på nabovejene.

Den samlede nye bebyggelse forventes at medføre ca. 300 bilture pr. dag, hvilket ikke vurderes at give problemer på det tilstødende vejnet. Hvis der alligevel, efter byggeriets ibrugtagning, viser sig at være interesse for gennemførelse af en trafiksanering af området, kan dette ske efter vejmyndighedens tilladelse og efter indbyrdes aftale grundejerne og grundejerforeninger imellem.

I indsigelse nr. 17 fra grundejerforeningerne Vester Vænge, Søndervænge og Sundbyvænge anmodes om, at Københavns Kommune fastslår, at en nord-sydgående forbindelse eksempelvis via Nordre Digevej og Digevej ikke fremover vil være mulig.

Lokalplanen fastlægger, at "Vejanlæggene udformes således, at gennemkørsel med motorkøretøjer hindres ved opsætning af pullerter eller lignende og ved anlæg af Digevej/Nordre Digevej som en 4 m bred sti på en strækning ud for plejehjemmet Sundbygård …" Anden udformning af vejanlægget vil således være i strid med lokalplanen.

I indsigelse nr. 17 fra grundejerforeningerne Vester Vænge, Søndervænge og Sundbyvænge anføres, at det forventes, at vejene mellem Røde Mellemvej og Nordre Digevej vil blive brugt til arbejdskørsel. Grundejerforeningerne anmoder om, at Københavns Kommune og NCC Danmark A/S skriftligt bekræfter tilsagnet om, at bygherren vil godtgøre alle skader i forbindelse med byggeriet.

Det påhviler bygherren at udbedre og betale eventuelle skader på Nordre Digevej og tilstødende private fællesveje i Grundejerforeningerne Vester Vænge, Søndervænge og Sundbyvænge, som kan henføres til arbejdskørsel til boligbyggeriet. Det anbefales imidlertid de tilstødende grundejere og Grundejerforeninger at registrere vejenes tilstand ved fotos sammen med bygherren inden byggeriets eventuelle start - til afhjælpning mod eventuelle efterfølgende tvistigheder. Vejmyndigheden deltager som opmand ved eventuelle tvistigheder.

I indsigelse nr. 69 fra NCC Danmark A/S gøres der indsigelse mod, at lokalplantillægget kræver et 2 m bredt fortov langs begge sider af Nordre Digevej. NCC gør opmærksom på, at der langs bebyggelsens vestside (ved Metro) anlægges en cykelrute og separat fodgængersti, og at der anlægges fortov på østsiden af Nordre Digevej. Det vestlige fortov vurderes derfor at være unødvendigt.

Anlæg af fortove i begge sider af en vej er en normal vejindretning, som adskiller gående fra den kørende færdsel. Undtagelser herfra er gågader og opholds- og legeområder, hvor der gælder særlige færdselsregler. Det er der ikke tale om her, og af sikkerhedsmæssige og tryghedsmæssige grunde fastholdes således kravet om fortove i begge sider af vejen.

I indsigelse nr. 69 fra NCC Danmark A/S gøres der indsigelse mod, at lokalplanen angiver offentlige stier langs alle rækkehuse mellem Nordre Digevej/Digevej og cykelruten langs metroen. NCC forventer øget uvedkommende færdsel med risiko for hasarderet knallertkørsel forbi beboernes hoveddøre, krav til øget stibredde, belysning, vedligeholdelse mv. til følge. NCC foreslår, at fodgænger-/cykleforbindelsen etableres via boliggruppernes adgangstorv kombineret med det sidste stykke af lokalstien ud mod cykelruten ved Metro.

Som udgangspunkt fastlægger lokalplanen, at bebyggelsen anlægges med "regelmæssige offentlige passagemuligheder mellem Nordre Digevej/Digevej og gang- og cykelstien langs med Metro." Det er vigtigt at fastholde denne offentlige adgang i området. Forvaltningen kan dog godt acceptere, at denne passagemulighed sker via adgangstorvet i kombination med stien langs rækkehusene, såfremt det trafikalt og sikkerhedsmæsigt er foreneligt.

Stierne på tværs af området kan etableres i en beskeden bredde, således at det kun er muligt at trække en cykel mellem Nordre Digevej/Digevej og cykelruten langs Metro. Der er mulighed for at cykle både på cykelruten og på Nordre Digevej/Digevej, der er lokale boligveje med beskeden trafik.

Endelig skal det bemærkes, at stierne langs rækkehusene skal sikre vejadgangen for den enkelte matrikel, hvis det ønskes at udmatrikulere rækkehusene enkeltvis, hvilket lokalplanen skal muliggøre for at opfylde bestemmelserne i byggelovens § 10 A. Derfor nævner lokalplanen, at stierne i forbindelse med eventuel udstykning forudsættes udlagt som privat fællesvej/sti.

I henvendelse nr. 33 anføres, at parkeringsdækningen er for lav og uattraktiv. Der henvises til, at man i naboområderne typisk har 4 parkeringspladser pr. bolig (2 på egen grund og 2 på vej). Indsigeren forudser, at parkeringen vil brede sig til såvel Nordre Digevej/Digevej som til vejene i naboområderne og konkluderer, at trafiksikkerheden derved vil blive kompromitteret, og at der vil opstå en følelsesmæssig afstand mellem de nuværende boligejere og de nye beboere.

Det er en af de overordnede intentioner for Ørestad, at privatbilismen skal begrænses, og derfor er parkeringsdækningen maksimeret. I det aktuelle lokalplanområde er parkeringsdækningen fastsat til og må ikke overstige 1 parkeringsplads pr. 100 m² boligbebyggelse og 1 parkeringsplads pr. 200 m² bebyggelse til offentlige formål.

Det er forvaltningens vurdering, at der ikke vil opstå parkeringsproblemer som følge af, at bilister parkerer på vejene i naboområdet under hensyn til den optimale kollektive trafikbetjening med Metro. Opstår der mod forventning problemer, er forvaltningen indstillet på at overveje, hvad der kan gøres for at afhjælpe disse.

I nogle henvendelser gøres der tillige indsigelse mod Metroens placering så tæt på eksisterende byområder samt dens etablering på en dæmning, der afskærer områderne fra fælleden og tager udsigten til den.

I henvendelse nr. 67 fra Sundby Lokalråd anføres, at man på baggrund af erfaringerne med fremsendte indsigelser til tidligere lokalplanforslag opfatter høringsfasen som regler i et spil, og at man reelt har minimal indflydelse på beslutningerne.

I enkelte henvendelser henvises til, at der i det aktuelle område allerede er opsat et skilt, der reklamerer for det påtænkte boligbyggeri, og der hentydes til, at indsigelserne altså ikke har nogen betydning, da byggetilladelse til byggeriet åbenbart allerede er givet.

Endelig nævnes i et antal indsigelser, at værdien af ejendommene i naboområderne forringes ved den påtænkte udbygning.

Metro er ikke omfattet af de aktuelle planforslag og er i øvrigt grundigt debatteret bl.a. i forbindelse med vedtagelsen af det oprindelige kommuneplantillæg for Ørestad i 1996 og vedtagelsen af den samtidigt udarbejdede lokalplan nr. 278 for bl.a. Ørestads infrastruktur.

De øvrige bemærkninger refererer ikke til forhold, der kan reguleres ved hjælp af planloven. Med hensyn til det opstillede salgsskilt skal nævnes, at der ikke er meddelt byggetilladelse, og at det er bygherrens eget ansvar, hvis salget påbegyndes uden sikkerhed for, at planforslagene vedtages.

Bilag A: Referat fra borgermødet den 5. november 2002

Bilag B: Resultatet af evalueringsskemaer

Bilag C: Liste over modtagne henvendelser

Bilag D: Skyggediagrammer for eftermiddags- og aftentimer 21. juli og 21. august

Bilag E: Revideret lokalplantegning nr. 27.620

Bilag 1: Offentliggørelsesmaterialet omfattende indstilling med bilag samt orienteringspjece

Bilag 2: Kopi af de modtagne henvendelser

Erik Jacobsen Jens Ole Nielsen

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

Eftersendes.

I forbindelse med offentliggørelse af lokalplanforslaget med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 er der modtaget 38 rettidige henvendelser, herunder en fra Hovedstadens Udviklingsråd, der ikke har bemærkninger til planforslagene.

Mange af henvendelserne beskæftiger sig med den i lokalplanens område II muliggjorte bebyggelse for særligt udsatte grupper. Der er blandt andet modtaget 17 enslydende breve, der alle protesterer mod bebyggelsen for særligt udsatte grupper. Der er desuden modtaget 2 underskriftsindsamlinger med henholdsvis 13 og 46 underskrivere, der ligeledes protesterer mod denne bebyggelse og en stor del af de øvrige henvendelser forholder sig også kritisk hertil.

Mange af henvendelserne beskæftiger sig med vej- og trafikforhold. Der er blandt andet en udbredt modstand imod lokalplanforslagets delvise opretholdelse af vej-udlægslinier, der skal gøre det muligt at etablere fortov på Spontinisvejs vestlige side, hvilket vil berøre nogle af lodderne i haveforeningen Ny Kongens Enghave.

Skoleprojektet på Stubmøllevej 35/Grønrisvej 2-4 vækker bekymring hos 2 nabovirksomheder, der forventer skærpede miljøkrav som følge af skolens tilstedeværelse, og bekymring hos beboerne i området med hensyn til en forventet øget trafikbelastning på grund af skolen.

Indsigelserne mod bebyggelsen til særligt udsatte grupper har givet Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anledning til at foreslå, at bebyggelsen reduceres fra 10-12 boliger til 8 boliger.

Bygge- og Teknikforvaltningen foreslår derfor, at lokalplanforslagets bestemmelse i § 3, stk. 2, pkt. a, om muligheden for at opføre indtil 11 små boliger til særligt udsatte grupper ændres til indtil 8 boliger. Som konsekvens erstattes tegning nr. 27.598 af tegning nr. 27.623. Herudover foreslås mindre redaktionelle ændringer af § 3 og 4 og tegninger nr. 27.596 og 27.597.

Bemærkningerne til indsigelserne er opdelt i 5 hovedtemaer:

Boliger til særligt udsatte grupper: Bemærkningerne er baseret på et notat fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og beskæftiger sig blandt andet med spørgsmål om den sociale balance i Kongens Enghave, de kommende beboeres forventede adfærd, problemer med andre borgere med sociale problemer samt de hidtidige bestræbelser i forbindelse med Kvarterløft Kongens Enghave.

Kommuneplantillægget: Forslaget til kommuneplantillæg overfører et E1-område til et S1-område, og i afsnittet kommenteres ønsker om at fastholde den nuværende anvendelse til lettere industri m.v.

Forhold relateret til skoleprojektet på Stubmøllevej 35/Grønrisvej 2-4: Herunder kommenteres blandt andet forhold omkring skærpede miljøkrav til eksisterende virksomheder, fremtidige anvendelsesmuligheder og spørgsmål vedrørende byggeloven og dispensationer.

Vejforhold og trafik: Under dette tema kommenteres blandt andet indsigelserne om Spontinisvejs fremtidige bredde, stianlæg i haveforeningen, stiforbindelsen langs godsbanen og trafikbelastning fra den ønskede skole.

Lokalplanforslaget i øvrigt: Herunder kommenteres en række andre forhold vedrørende lokalplanforslaget, blandt andet bebyggelsesprocent for haveforeningen Ny Kongens Enghave, fjernvarme, erstatning, udstykningsplaner mv.

Indsigelserne giver ikke forvaltningen anledning til at foreslå ændringer ud over ovennævnte.

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 3. oktober 2002 (BR510/02) Bygge- og Teknikudvalgets indstilling af 4. september 2002 samt Økonomiudvalgets indstilling af 17. september 2002 om offentliggørelse af lokalplanforslaget "Grønrisvej" med tilhørende kommuneplantillæg, herunder den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en lokal udstilling og et borgermøde.

Aftryk af indstillingen til Borgerrepræsentationen med tilhørende bilag er vedlagt til gennemsyn i borgmester Søren Pinds forkontor som bilag 1.

Lokalplanforslaget med forslag til kommuneplantillæg har været offentliggjort i perioden fra den 15. oktober til den 16. december 2002. Der er udsendt 797 pjecer til ejere, lejere og brugere samt 52 til interessegrupper, foreninger og lignende.

I offentliggørelsesperioden har der på Sydhavnens Bibliotek, Wagnersvej 19, været afholdt en udstilling med plancher om lokalplanforslaget.

Den 21. november 2002 blev der afholdt borgermøde på Ellebjergskolen. De fremmødte 89 borgere blev orienteret af medarbejdere fra forvaltningen og Lokalcentret Kongens Enghave samt af repræsentanter for Hayskolen om planforslagene, boliger for særligt udsatte grupper og skoleprojektet. Til stede ved mødet var 3 medlemmer af Bygge- og Teknikudvalget. Der vedlægges som bilag A referat af borgermødet samt som bilag B resultatet af de evalueringsskemaer, som blev omdelt på mødet.

Som det fremgår af mødereferatet blev der overvejende drøftet spørgsmål vedrørende:

• lokalplanreguleringen af haveforeningen Ny Kongens Enghave, herunder bredden af Spontinisvej
• boliger til særligt udsatte grupper
• trafikforhold m.v. i forbindelse med det kommende skoleprojekt

Herudover har der i offentliggørelsesperioden været mulighed for via internettet at søge oplysninger om lokalplanforslaget på en særlig hjemmeside. Denne indeholdt en debatside, hvor der var mulighed for at fremføre synspunkter vedrørende forslaget. Der har ikke været indlæg på debatsiden. Endvidere indeholdt hjemmesiden mulighed for direkte at fremsende indsigelser vedrørende lokalplanforslaget via e-mail. Der er ikke i forbindelse med offentlighedsperioden modtaget e-mails via hjemmesiden.

I offentlighedsperioden er der modtaget 38 rettidige henvendelser, herunder 3 fra myndigheder. En liste over henvendelserne er vedlagt som bilag C. Der er modtaget en indsigelse efter indsigelsesfristens udløb.

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) oplyser, at planforslagene har været behandlet i henhold til planlovens § 29 og i henhold til HUR´s trafikale interesser. Det anføres, at der ikke er indsigelser eller bemærkninger til planforslagene.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår en ændring af lokalplanforslagets § 9 om, at bebyggelse ikke må tages i brug, før den er tilsluttet Københavns Energis fjernvarmesystem.

Ændringen skal gøre det muligt at opføre den i lokalplanforslagets område II muliggjorte bebyggelse til særligt udsatte grupper med el-opvarmning i stedet for fjernvarme, idet en fjernvarmetilslutning ifølge Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil fordyre anlægsudgifterne uforholdsmæsigt meget. Forvaltningen henviser til, at det af indstillingen om offentliggørelse af lokalplanforslaget, bilag A, kap. II, vedrørende kommunens varmeplan fremgår, at der sædvanligvis tillades alternativ varmeforsyning til mindre ejendomme.

Lokalplanforslagets § 9 er en sædvanlig bestemmelse i kommunens lokalplaner og findes i kommunens første lokalplaner fra 1978 og frem. Kommunens varmeplan bliver vedtaget af Borgerrepræsentationen og godkendt af Energiministeriet i 1988, og i forlængelse heraf vedtager Borgerrepræsentationen i 1993 et projekt om tilslutningspligt til fjernvarme.

Indtil da var bestemmelsen i lokalplanerne om tilslutning til fjernvarme hjemmel for kommunens krav om nybyggeris tilslutning til fjernvarme, mens hjemmelen herefter findes i varmeforsyningsloven med tilhørende bestemmelser og kommunens varmeplanlægning. Skal bebyggelsen til de særligt udsatte grupper fritages for fjernvarmekravet kræver det med andre ord en dispensation fra varmeforsyningslovgivningen. Den sædvanlige bestemmelse om fjernvarme i lokalplanforslagets § 9 har nu kun den selvstændige betydning, at en dispensation fra varmeforsyningslovgivningen også kræver en dispensation fra lokalplanens bestemmelse om fjernvarmetilslutning.

Under henvisning til ovenstående kan en ændring af § 9 ikke anbefales.

Bygge- og Teknikforvaltningen har haft telefonisk kontakt til Københavns Energi, der bekræfter, at nybyggeriet skal tilsluttes fjernvarme, og at dette formentlig vil kunne ske til en økonomisk forsvarlig pris. Københavns Energi henleder opmærksomheden på, at selvom anlægsudgiften til fjernvarme er højere end til el-opvarmning, er det på længere sigt den samfundsøkonomiske bedste løsning. Københavns Energi dispenserer fra fjernvarmetilslutningspligten, hvis der er tale om for eksempel små afsidesliggende bygninger, som er uforholdsmæssigt dyre at forsyne med fjernvarme, eller sommerhuse eller lignende, der står tomme i vinterhalvåret. Det er ikke Københavns Energis umiddelbare opfattelse, at der er grundlag for en dispensation fra fjervarmetilslutningen til boligerne til de særligt udsatte grupper, men at den endelige afgørelse må afhænge af en ansøgning fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

A/S Øresund konstaterer, at Øresundsforbindelsens godsbane udgør lokalplanens sydvestlige afgrænsning og gør opmærksom på, at der ved ekspropriation er pålagt den rørlagte Gåsebækrende ledningsservitutter og elsikringsservitut 19 m fra nærmeste spormidte. Servitutterne vil blive tinglyst, når godsbanens udstykning og den matrikulære berigtigelse er gennemført.

A/S Øresund mener ikke, at lokalplanforslaget tager hensyn til støj og vibrationer fra jernbanen, og henleder derfor opmærksomheden på Miljøstyrelsens Vejledning nr. 1/1997 "Støj og vibrationer fra jernbaner" og foreslår indsat en bestemmelse herom i lokalplanen. Udgiften til overholdelsen af de i nævnte vejledninger indeholdte grænseværdier er A/S Øresund og Banestyrelsen uvedkommende.

Godsbanen udgør lokalplanens sydvestlige afgrænsning, hvilket fremgår af indledningen til lokalplanen og lokalplanens tegningsbilag. Forvaltningen er bekendt med, at der er pålagt Gåsebækrenden servitutter i forbindelse med ekspropriationen til anlæg godsbanen. Af lokalplanforslagets § 10 fremgår det, at der forudsættes tinglyst fornødne deklarationer vedrørende sikring m.v. af ledninger.

Med hensyn til støj og vibrationer fremgår det af lokalplanforslagets § 8, stk. 2, at bebyggelse og opholdsarealer skal skærmes imod støj og anden forurening fra vej og jernbane, og der henvises i en fodnote til Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984 om "Trafikstøj i boligområder" samt til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 om "Støj og vibrationer fra jernbaner".

Valby Autoforum ejer ejendommen matr. nr. 376 Kongens Enghave, København, beliggende Stubmøllevej 37/Spontinisvej 5, og er dermed umiddelbar nabo til den kommende skole på Stubmøllevej 35/Grønrisvej 2-4.

På vegne af sin klient gør advokat Groos indsigelse mod, at ejendommen anvendes til skole med kostafdeling.

Advokat Groos redegør indledningsvist for forhistorien til lokalplanforslaget, der blandt andet består i, at Silm-fonden i december 2001 fik dispensation fra byplanvedtægt nr. 15 til etablering af skolen i de tidligere erhvervsbygninger på hjørnet af Stubmøllevej/Grønrisvej, som ifølge byplanvedtægten er beliggende i et område til forretnings- og industrivirksomhed. Advokat Groos henviser også til, at forvaltningen i indstillingen om dispensation til Bygge- og Tek nikudvalget anbefalede, at der ikke blev meddelt dispensation, hvis der ikke var fundet en ordning mellem skolen, Valby Autoforum og autolakereriet på Stubmøllevej 43 først med hensyn til en skadesløsholdelse for skærpede miljømæssige krav, som skolen måtte give anledning til. En sådan ordning foreligger stadig ikke ifølge advokat Groos.

Efter en klage fra Valby Autoforum ophævede Naturklagenævnet dispensationen med den begrundelse, at dispensationen stred mod byplanvedtægtens principper.

Under henvisning til, at lokalplanforslagets område I kommuneplanmæssigt skifter fra at være et E1-område til et S1-område, jf. forslaget til kommuneplantillæg, anfører advokat Groos, at dette har væsentlig betydning for Valby Autoforum, der fra at have erhvervsdrivende virksomheder til naboer nu får en skole til nabo, hvis virksomhed hører under begrebet forureningsfølsom virksomhed. I den forbindelse henviser advokaten til § 3, stk. 1 og 2, og § 5 i bkg. nr. 922 af 5. december 1997 om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksted.

Ifølge denne bekendtgørelse må anlæg og aktiviteter til lakering eller undervognsbehandling ikke etableres i forureningsfølsomme områder og skal desuden etableres mindst 100 m fra nærmeste forureningsfølsomme område. Ved forureningsfølsomt område forstås et område, som faktisk anvendes til, eller som ved lokalplan, byplanvedtægt eller i kommuneplanen er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv, institutionsformål, sommerhuse, kolonihaver eller rekreativt formål. Inden for en afstand af 0-20 m fra forureningsfølsomme områders skel skal enhver støjende aktivitet i tidsrummet 07-22 foregå indendørs, og i tidsrummet 22-07 er enhver støjende aktivitet forbudt. Inden for en afstand af 20-100 m fra forureningsfølsomme områders skel skal enhver stærkt støjende aktivitet i tidsrummet 07-22 foregå indendørs, og i tidsrummet 22-07 er enhver stærkt støjende aktivitet forbudt.

Advokaten bemærker, at afstandskravene er fastsat, fordi værksteder har et højt støjniveau, hvilket også gælder Valby Autoforum. Ved at muliggøre en skole i erhvervsområdet omdannes det til et forureningsfølsomt område, og så længe de nuværende erhvervsvirksomheder er beliggende i området, vil kravene til et forureningsfølsomt område ikke kunne opfyldes. Placeringen af skolen vil ændre områdets status, og de omkringliggende virksomheder, særligt autolakereriet, vil ikke kunne opfylde miljøkravene, hvilket alene skyldes placeringen af skolen i området, og den planmæssige ændring af områdets status er desuden uforenelig med de faktiske forhold på stedet.

Advokaten oplyser, at det ved Valby Autoforums køb af ejendommen Stubmøllevej 37/Spontinisvej 5 var en klar forudsætning, at der fra ejendommen lovligt og uden en række restriktioner kunne drives autoværksted med tilhørende salgslokaler. Det var væsentligt, at virksomheden ikke ville give problemer i forhold til de planmæssige bestemmelser for området. Valby Autoforum havde en berettiget forventning om, at områdets anvendelse til erhverv- og industri ville blive opretholdt.

Advokat Groos anmoder om oplysning om, hvorvidt virksomheden med køb/salg af biler med tilhørende autoværksted er omfattet af lokalplanforslagets anvendelsesbestemmelse.

Advokaten gør endvidere gældende, at Valby Autoforum vil blive pålagt restriktioner og få sine fremtidige anvendelsesmuligheder begrænset på grund af placeringen af skolen, og at værdien af Valby Autoforums ejendom vil blive reduceret væsentligt.

Såfremt lokalplanforslaget vedtages, betyder det ifølge advokat Groos, at skolebyggeriet skal have dispensation fra byggelovens bestemmelser om bebyggelse i skel, om højde og om bebyggelsesprocent.

Om bebyggelse i skel anfører advokaten, at dette vil give anledning til forringede lysforhold for Valby Autoforums udstillingslokaler og kontorlokaler, hvilket vil have en negativ indflydelse på ejendommens værdi. Under henvisning til bygningsreglementet for 1995, 2.1.2., stk. 1, nr. 3, hvoraf det fremgår, at der under hensyn til en ejendoms benyttelse skal sikres den og nabobebyggelse tilfredsstillende lysforhold, anbefaler advokaten, at der ikke gives dispensation til skolen til bebyggelse i skel. Der henvises desuden til en Vestre Landsrets dom (UfR 1995-314V), hvorefter en kommune havde givet tilladelse til forhøjelse af en ejendoms tag, hvilket medførte, at en naboejendoms nyopførte havestue kom til at ligge i skygge. En skønsmand udtalte, at dette betød en forringelse af ejendommens handelsværdi. Advokat Groos mener, det samme gør sig gældende for Valby Autoforum.

Med hensyn til skolens bygningshøjde på ca. 7 m gør advokaten opmærksom på, at dette overstiger det tilladte i henhold til byggelovens § 9, stk. 1, jf. bygningsreglementet 1995 tillæg 3, 3A.3, stk. 1, b, hvoraf følger, at ingen ejendom må være højere end 3 m + 0,65 gange afstanden til skel og sti ved en bebyggelsesprocent på højst 110. Skolen vil ifølge advokaten overskride dette med mere end 100 pct. En dispensation til dette vil kunne pådrage kommunen et erstatningsansvar ifølge advokat Groos, der henviser til en højesteretsdom fra 1986 (UfR1986-143H), hvor et nybyggeri ragede 1,65 m ud foran en ejerlejligheds vinduer i en afstand af 8 m, og ikke som fastsat i byplanen 2 m ud i en afstand af 20 m. Højesteret underkendte byggetilladelsen og dømte kommunen til at betale erstatning til ejeren af ejerlejligheden.

Ifølge advokat Groos er skoleejendommens bebyggelsesprocenten pt. ca 115, og lokalplanforslaget muliggør en bebyggelsesprocent på 110. Skolebyggeriet forudsætter en bebyggelsesprocent på ca. 126, hvilket kræver en dispensation fra byggelovens § 8, stk. 1, litra 2, jf. bygningsreglement 1995, tillæg 3, 2A.1.2, stk. 1, nr. 3. Ifølge advokaten indikerer den høje bebyggelsesprocent, at ejendommen er uegnet til skole blandt andet fordi, der næsten ikke er noget friareal. Endelig henleder advokaten opmærksomheden på, at det daværende Kongens Enghave Bydelsråd i forbindelse med dispensationen fra byplan nr. 15 gjorde indsigelse imod skoleprojektet blandt andet på grund af ringe friarealforhold.

På denne baggrund gør advokat Groos indsigelse mod lokalplanforslag og dispensationer fra byggelovens §§ 8 og 9.

Indsigere protesterer mod etablering af Hay-skolen, da de mange institutioner i området giver trafik- og parkeringsproblemer. I forvejen er der mange indvandrere i området, og disse bør integreres i en folkeskole.

Ligeledes protesteres mod omlægningen af Spontinisvej med tilhørende fortov.

4) Skrivelse af 29. november 2002 fra Klaus Petersen & Tina Oppenlænder, Spontinisvej 28 C, Haveforeningen Ny Kongens Enghave

Indsigerne er bekymret over forslaget om udvidelse af Spontinisvejs bredde med et fortov ved inddragelse af haveforeningens jord. Trafikplan for Kgs. Enghave, 2001, var baseret på et overor dnet ønske om at begrænse trafikken, hvor et af forslagene var at afmærke en del af Spontinisvej som fortov. Det foreslås, at der skabes større overensstemmelse med trafikplanen ved begrænsning af trafikken i området gennem placering af forhindringer i form af vejbump eller pæle på Spontinisvej. Inddragelsen af haveforeningens jord til udvidelse af vej og fortov betyder, at mindst én grund nedlægges, og at ca. 5 haver reduceres væsentligt. Det fremgik på borgermødet, at hensigten med fortovet var en sikring af beboerne i haveforeningen. Hertil bemærkes, at kun 2 beboere ud af 12 har udgang direkte til Spontinisvej, og at ingen beboere har udtrykt ønske om fortov. Indsigerne anfører videre, at haveforeningen inden for de senere år er koblet til kloaknettet, at en udvidelse af vejen vil medføre flytning af brøndene, og at en udvidelse af det indre stisystem vil mindske de enkelte havelodder. Endelig nævnes, at det ikke fremgår af lokalplanforslaget, hvor stor en andel af stianlægget langs banen, der skal have offentlig beplantning, og der ønskes afklaring af, om de interne stier skal være offentligt tilgængelige.

Andelsboligforeningen er genbo til grunden på Spontinisvej/Hammelstrupvej. De gør indsigelser mod etableringen af bebyggelsen for særligt udsatte befolkningsgrupper. Personer, der ikke kan indordne sig i et almindeligt boligmiljø, skal nu placeres op ad en velfungerende andelsboligforening, der rummer 40 familier, flere med små børn. Her skal de udstilles ved hovedindgangen til Valbyparken og buslinje 3's endestation. Andelsforeningen er i forvejen generet af 2 grupper af skæve eksistenser, der holder til ved ejendommen, med truende adfærd, larm og ballade. Flere klager til politiet har ikke medført forandringer. En etablering af en sådan bebyggelse kan tiltrække endnu flere personer af samme kategori.

Annlise Lund ejer ejendommen Stubmøllevej 43, der er udlejet til autoværksted/lakering.

Der protesteres imod ændring af områdets status fra E1-område til S1-område (fra erhverv til serviceerhverv), idet ændringen begrænser ejernes rettigheder og forringer muligheden for udnyttelsen af de omkringliggende industri/erhvervsgrunde. Det er urimeligt, at eksisterende virksomheders forhold skal forringes, fordi Silm-fonden ønsker at etablere en skole i et industrikvarter. Endvidere skal skolen have flere dispensationer i forhold til lokalplanforslaget.

En omprofilering af Stubmøllevej med indsnævring af kørebanen kan ødelægge tilkørselen til de eksisterende firmaer.

Indsiger er bekymret over støj- og trafikgener fra den kommende skole i forhold til beboelsesejendommene på Grønrisvej. Endvidere bemærkes det, at der ikke har været muligt at få yderligere materiale om planen på de i lokalplanpjecen nævnte adresser.

Indsigelsen vedrører etablering af privatskolen på Grønrisvej/Stubmøllevej. Det anføres, at de omkringliggende veje ikke er gearet til så voldsom trafik. Skolen er i dag beliggende på Høffdingsvej, hvor der er 150 elever, der bringes og hentes i to busser og privatbiler fra hele Storkøbenhavn. Med flytning til bydelen udvides skolen til 250 elever samt 30 kostelever.

Der er ikke brug for flere institutioner i området med dertil hørende trafik. Igennem kvarterløftet blev der udarbejdet en trafikplan, hvor den tunge trafik skulle fjernes fra boligvejene. Nu skabes trafikproblemer med flere tunge busser.

Et af kvarterløftets mål var at tiltrække flere mindre arbejdspladser til bydelens ufaglærte borgere. Nu fjernes med et snuptag muligheden for at få lokale arbejdspladser.

Ligeledes bekymrer det andelsboligforeningen, at flere urolige elementer tiltrækkes ved skolearrangementer.

Der gøres også indsigelse mod boliger til særlige svage eksistenser. Det er dårligt at lægge disse boliger ved indgangen til Valbyparken. Der er 3 indgange til parken. Ved de to andre indgange henholdsvis Gl. Køge Landevej og Ellebjergvej ligger der også boliger til skæve eksistenser. Der må kunne findes en bedre plads til dem.

Videre anføres, at boligerne på Ellebjergvej ligger nærmest vores bydel, hvor de færdes og handler, hvilket er godt nok. Men kommer samme slags boliger til at ligge på Hammelstrupvej, bliver det for mange, der færdes her. Igennem kvarterløftsarbejdet har vi kæmpet for at få en bredere beboersammensætning, men hvis der er for mange svage gruppe i gadebilledet, er der ingen, der vil bo her. Det er beskæmmende, at vi i årevis har arbejdet med dette og at der nu handles hen over hovedet på os. Kommunen har ønsket borgerinddragelse i kvarterløftarbejdet, men har ingen respekt for det arbejde, der er udført. Vi blev lovet, at vi ikke fik flere svage borgere i bydelen, vi har nok. Dem vi har, tager vi hånd om, men flere kan vi ikke klare. Hvis vore egne flytter ud i de nye boliger, fordi de ikke kan bo i en traditionel lejlighed, - så sender I jo bare nogle andre ud i de tomme lejligheder. Vi kommer så aldrig ud af det mundheld, at Kongens Enghave er Københavns skraldespand.

Andelsforeningen har indsigelser mod placering og opførelse af boliger for hjemløse. Bydelen går for at have det største antal af bistandsklienter. Beboersammensætningen er meget skæv. For at genoprette balancen er en række initiativer, bl.a. på baggrund af kvarterløft, igennem de senere år udført til forskønnelse af områderne og for at gøre bydelen mere attraktiv. Resultatet af bestræbelserne og de økonomiske investeringer er en længerevarende proces og kan først måles om flere år.

Valbyparken er igennem flere år forskønnet for mange millioner. Det er lykkedes for kommunen at skabe en dejlig grøn oase tæt på storbyen, der danner ramme om mange arrangementer, fra store friluftskoncerter og familieaktiviteter til foreningsekskursioner til den store Rosenhave og Temahaverne. Parken bruges året rundt af bydelen og hele Storkøbenhavn. Det er uforståeligt, at kommunen spolerer et så markant sted ved indgangen med et kedeligt byggeri og ødelægger deres egen millioninvestering. Processen med at genoprette balancen sættes så meget tilbage, at man frygter, at bydelen aldrig slipper af med sit rygte.

De hjemløs e har ofte misbrugsproblemer i en eller anden form – og de tilbydes antagelig en bolig for, at de kan hjælpes videre i livet. Derfor kan der spørges, om det ikke er en bjørnetjeneste at placere boligerne lige over for et værtshus samtidig med, at området ved Kongsgården, Spontinisvej og Hammelstrupvej i forvejen er plaget af to grupper alkoholikere.

Andelsforeningens altaner vender mod vest med udsigt over de grønne haver. Hvis kommunen etablerer boligerne til de hjemløse, vil beboerne miste deres grønne udsigt og det fredfyldte miljø. Andelsforeningen har i de senere år været generet af to grupper af alkoholikere, der har fast ophold lige ud for ejendommen og på bænkene ved busholdepladsen overfor Hammelstrupvej 44. Andelsforeningen har flere gange klaget til politiet, fordi personerne i grupperne har forrettet deres nødtørft op ad ejendommen, udvist støjende adfærd og kastet affald på ejendommens arealer. Men klagerne har ikke medført forandringer. Derfor frygter andelsboligforeningen, at man med opførelse af boligerne til hjemløse forværrer generne således, at de ikke kan benytte deres altaner i sommerperioden. Andelsforeningen frygter, at deres ellers velholdte og attraktive boligforening falder i handelsværdi.

Nedlægningen af fire kolonihaver til fordel for opførsel af 10-12 boliger for hjemløse strider mod kommuneplanens intentioner om at bevare arealet som havehusområde.

Andelsforeningen stiller ændringsforslag om, at boligerne i stedet placeres syd for haveforeningen Musikbyen.

Andelsforeningen har indsigelser mod, at den vestlige vejudlægslinie ophæves, når den østlige vejudlægslinie fastholdes. Ophævelsen findes betænkelig, idet dette kun tilgodeser grunde ejet af Københavns Kommune.

Ligeledes gøres indsigelser mod udvidelse af Spontinisvejs kørebane suppleret med fortov. Spontinisvej er privat fællesvej og i forvejen trafikbelastet. Derfor frygtes en fredeliggørelse af Stubmøllevej, der er offentlig fordelingsvej, at give forøget belastning.

Vejens bredde og vejudlægslinier foreslås i stedet reduceret i begge sider proportionalt mellem de tilstødende grundejere, og den eksisterende vejudlægningslinie mellem Damagervej og Hammelstrupvej foreslås ændret til en bebyggelsesregulerende linie. Kommunen bør finansiere vejudvidelse og fortov. Kan andelsforeningen pålægges bidrag – og hvordan vil en sådan fordelingsnøgle se ud?

Der gøres indsigelse mod boliger for udsatte befolkningsgrupper. Etableringen vil medføre endnu større social skævvridning i området, end der er i forvejen. Samtidig vil det ødelægge resultaterne af de gennemførte projekter vedrørende forskønnelse af bydelen, herunder de store arbejder, der er lagt i etablering af indgangen til Valbyparken samt området omkring denne – alt sammen noget der er gjort for at højne kvaliteten af omgivelserne og gøre bydelen mere attraktiv.

Indsigerne er naboer til grunden på Spontinisvej/Hammelstrupvej og protesterer mod etableringen den kommende bebyggelse for særligt udsatte befolkningsgrupper.

Der udtrykkes bekymring for beboerne, der ikke er i stand til at indordne sig under normale forhold. Tror man nu, at de kan overholde regler, uden larm, generende adfærd, slagsmål, stofmisbrug, henkastning af affald, brugte kanyler, problemer med husdyr, udendørs madlavning, fester, unødigt ophold udenfor bebyggelsens eget område, urinering ved andre bebyggelser o.s.v. Der spørges endvidere til, hvordan fælleshuset bruges og ledes, og om der føres dagligt tilsyn?

Indsigerne frygter, at udvidelse af vej og etablering af fortov får betydning for deres nye indkørsel godkendt af kommunen.

Hvis ejendommen daler i værdi, betaler kommunen tabet?

Indsigerne protesterer mod boliger for udsatte befolkningsgrupper med den begrundelsen, at bydelen har for mange socialt dårligt stillede. Beboerne skal kunne nyde de grønne områder i sikkerhed. Hvorfor laves kvarterløft, hvis området igen belastes. Det ville være bedre at bygge noget for handicappede eller ungdomsboliger.

Trafikgruppen gør indsigelse mod udvidelse af Spontinisvej og etablering af skole på Stubmøllevej. Borgerne i Kongens Enghave har været med til at udarbejde "Trafikplan for Kongens Enghave", hvor man ønsker at forhindre, at Spontinisvej bliver en smutvej gennem bydelen. Med hensyn til trafikken på Spontinisvej går gruppen ind for regulering med ensretning, spærringer, bump eller hastighedsbegrænsning samt parkeringsforbud med henvisning til at benytte fællesarealerne ud for Grønrisvej og Benediktegårdens parkeringsplads efter lukketid. Trafikgruppen anbefaler ligeledes, at en del af Spontinisvej markeres som fortov.

Stubmøllevej er en skolevej, og der er sket flere ulykker med dødelig udgang. I Kvarterløftet tager projektet, Den grønne Nerve, højde for problemet. Kommunen har endnu ikke haft penge til at etablere projektet. Skolevejsproblemerne er der stadig. Nu kommer der yderligere 250 børn på strækningen, hvorved der kan forventes flere ulykker. Før skolevejsproblemerne er løst, er Trafikgruppen mod etablering af en skole på Grønrisvej/Stubmøllevej.

Bestyrelsen gør indsigelse mod udvidelse af Spontinisvej, boligbyggeri på Hammelstrupvej og etablering af skole på Stubmøllevej. Borgerne i Kongens Enghave har været med til at udarbejde "Trafikplan for Kongens Enghave", hvor man ikke går ind for, at Spontinisvej bliver bredere. Med hensyn til trafikken på Spontinisvej går bestyrelsen ind for regulering med ensretning, spærringer, bump eller hastighedsbegrænsning samt parkeringsforbud med henvisning til at benytte fællesarealerne ud for Grønrisvej og Benediktegårdens parkeringsplads efter lukketid. Bestyrelsen anbefaler ligeledes, at en del af Spontinisvej markeres som fortov. Bestyrelsen kan ikke godkende og vil ikke afsætte penge til den private fællesvej.

Da den boligsociale opgave altid er taget seriøst i bydelen, er beboersammensætningen blevet skæv. For at ændre sammensætningen har kommunen nu tilladt, at der laves en forsøgsordning. Kommunen mener åbenbart ikke noget med dette, når de lægger boliger i området, der modvirker forsøget.

Bestyrelsen finder, at boligbyggeriet på Hammelstrupvej er en dårlig placering ved indgangen til Valbyparken, hvor vores børn færdes for at komme til og fra parken. Man har lagt to tilsvarende bebyggelser ved indgangene ved henholdsvis Gammel Køge Landevej og Ellebjergvej. Den sidstnævnte bebyggelses beboere opholder sig og handler i bydelen og er til tider synlige i gadebilledet. Derfor er bestyrelsen imod, at der etableres boliger for udsatte befolkningsgrupper ved indgangen til Valbyparken. Et alternativt forslag vil være, at der i stedet etableres boliger ved Pumpehusvej, hvor der er et kommunalt behandlersted lige ved siden af.

Stubmøllevej er en skolevej, og der er sket flere ulykker med dødelig udgang. I Kvarterløftet tager projektet, Den grønne Nerve, højde for problemet. Kommunen har endnu ikke haft penge til at etablere projektet. Skolevejsproblemerne er der stadig. Nu kommer der yderligere 250 børn på strækningen, hvorved der kan forventes flere ulykker. Før skolevejsproblemerne er løst, er bestyrelsen mod etablering af en skole på Grønrisvej/Stubmøllevej.

Der gøres indsigelser mod udvidelse af Spontinisvej og etablering af fortov. Forslaget indeholder et modsætningsforhold ved intentionerne om at bevare den lokale kolorit og særegenhed samtidig med den sydlige del, nyttehaverne fjernes, og der anlægges et fortov. De 11 nye boliger vil ændre områdets grønne karakter, som giver denne del af byen et forfriskende strøg, betragteligt.

Fortovet forsøges presset ned over områdets ujævne præg i symmetriens navn. Der er intet æstetisk skønt i at have et fortov på hver side af en vej og intet i den overordnede planlægning, der peger på, at et dyrt fortov har nogen som helst berettigelse. Ingen har bifaldet etablering af dette fortov på nogle af de møder, der har været i lokalområdet. Der henvises også til samlebrønde, anlagt af kommunen i forbindelse med kloakering i området. En stor del af disse er anlagt lige der, hvor fortovet er projekteret. Det foreslåede fortov bekymrer indsigerne specielt, da deres hus ligger tæt på vejen. De er af kommunen beroliget med, at fortovet føres uden om huset. Indsigere foreslår, at sådanne kommentarer tilføjes i lokalplanforslaget. Spontinisvej bør fungere som stillevej blandt andet ved anlæg af trafikbump, hvilket der allerede er forsøgt arbejdet på i en trafikplan. Fuldføres vejudvidelsen, skal en del af huset fjernes, og grunden bliver for lille. Men huset står faktisk på pæle og vil kunne flyttes – evt. til Spontinisvej 32. Dette bør forhandles med kommunen.

Der gøres indsigelse mod opførelsen af boliger for særligt udsatte grupper på Hammelstrupvej/Spontinisvej. Indsiger er nærmeste nabo til området og beboerne er i forvejen generet af alkoholikere m.fl., der har besat bænke og døråbninger på Hammelstrupvej. Nu frygtes det, at området omkring indgangen til Valbyparken besættes yderligere. Kongens Enghave bærer i rigeligt grad sin del af hjemløsebarakkerne. Det er uhensigtsmæssigt med disse placeringer i vores i forvejen stærkt belastede bydel. Der ligger således en anden barakby ved indkørslen til Valbyparken ved Gl. Køge Landevej. Er det et bevidst valg - og i så tilfælde hvorfor?

Den påtænkte skolebygning på hjørnet af Stubmøllevej er tidligere anvendt til lettere industri og foreslås fastholdt til mindre, lettere erhverv. Der er i bydelen et stort behov for flere arbejdspladser til beskæftigelse for beboere i bydelen. Beboelsesområdet er i forvejen meget trafikbelastet. Etablering af en skole, hvor eleverne transporteres til og fra i busser, medfører en yderligere trafikbelastning, hvilket er meget uønsket. Tillades skolen, skal det pålægges, at bustrafikken kun må komme til Stubmøllevej via Ellebjergvej, vende før Grønrisvej i et U-sving, og køre tilbage til Ellebjergvej igen.

Vedrørende boliger til særlige udsatte befolkningsgrupper: Kommunen oplyser, at Kongens Enghave har en overrepræsentation af svage befolkningsgrupper, og at den hidtidige anvisningspolitik har medført en tilførsel af socialt svage grupper fra andre bydele. Det tidligere Bydelsråd og socialforvaltningen har drøftet, om der skulle anvises flere borgere til Kongens Enghave fra andre bydele. Fortsætter kommunen med at anvise socialt svage grupper uden at forholde sig til bydelens sammensætning, fremmes sociale problemer, som bl.a. ghettoisering. Det modvirker den lokale indsats som almene afdelingsbestyrelser, andelsboligforeninger og private udlejere i kvarterløftsammenhænge i flere år har udført for at opnå en bedre balance i boligkvarteret. Der er ingen regler, der kan sikre begrænsningen ud over kommunens egen beføjelse m.h.t. anvisningsret. Forslaget tager ikke stilling til bydelens fremtidige muligheder for en social balance og en afviklingsstrategi for kvarterløftarbejdet.

En lovliggørelse af kolonihaver forudsættes forhandlet med den enkelte have.

Vejforhold: En indsnævring af Stubmøllevej forudsættes forhandlet med beboerne, og vejudlæggenes indskrænkning i forlængelse af Grønrisvej og Händelsvej til fordel for 3 meter brede stier forudsættes forhandlet med ejerne af havehusene. Bydelsrådets tidligere beslutning om den Grønne Nerve anbefales ført frem til Ellebjergvej med begrænsninger mod Stubmøllevej.

Med begrundelsen, at Spontinisvej ikke skal gøres attraktiv som alternativ gennemfartsvej til Valbyparken eller beboelser, kan det ikke anbefales, at de første 50 m fra Ellebjergvej gennemføres i 18,83 m bredde.

Haveforeningen beklager, at de ikke blev orienteret om det igangværende lokalplanarbejde ved et møde den 7. august 2002, hvor der deltog repræsentanter for de kommunale haveforeninger, Kultur- og Fritidsforvaltningen ved Ejendomsdrift og Bygge- og Teknikforvaltningen ved Plan & Arkitektur. Mødet behandlede belysning af leje- og boligmæssige forhold samt rækkefølgen for igangsætning af f.eks. brandsikring og lokalplanarbejdet. Her blev det oplyst, at haveforeningerne skulle inddrages i det forberedende lokalplanarbejde. Med disse bemærkninger ønsker haveforeningen, at det videre arbejde sikres et optimalt resultat via dialog parterne imellem.

Med den begrundelse, at langt de fleste parceller i Ny Kongens Enghave har en grund, der er større end 250 m² og en bebyggelsesprocent på over 33, ønsker foreningen, at bebyggelsesprocenten hæves til 40.

Lokalplanens krav om tilslutning til kollektive varmeforsyning bør præciseres, idet parcellerne netop opvarmes med alternativ varme, og da bygningernes karakter og indbyrdes beliggenhed besværliggør en tilslutning.

Det foreslås, at haveforeningen ikke matrikuleres i enkelte parceller, men lader den eksisterende lodplan ligge til grund for udlodningen.

Haveforeningen er imod forslaget om udvidelse af Spontinisvej, der kun har til formål at etablere et fortov ud for en mindre del af bebyggelsen med nedlæggelse af parceller til følge. Det er ikke i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutninger om at lovliggøre og bevare haveforeningen. Ingen a f beboerne i haveforeningen ønsker et fortov. Kun ganske få parceller har adgang direkte til Spontinisvej og fortov. Lokalplanen tager ikke udgangspunkt i den allerede vedtagne Trafikplan for Kongens Enghave, som bl.a. sikrer en konfliktfri løsning med afmærkning af en del af Spontinisvej som fortov.

Haveforeningen rejser forslag om, at stiforløbet i forlængelse af Grønrisvej og Händelsvej til forbindelse med cykelstien langs banen udelades, idet der ikke synes at være brug for stierne, og da de vil være et væsentligt indgreb i haveforeningens interne struktur. Haveforeningens nordlige del har direkte adgang til cykelstien, og endvidere synes det at være oplagt at etablere en alternativ sti gennem det nuværende offentlige område, kaldet "Benediktegården".

Der protesteres mod forslaget om at etablere et offentligt grønt bælte mellem cykelstien langs banen og haveforeningen, idet området vil være oplagt at tillægge haveforeningen, der også tidligere har søgt om inddragelse af området. Området kan indgå som kompensation for afgivning af areal til etablering af fortov. Ydermere vil udnyttelsen af arealet være stærkt generende for haver, placeret op til cykelstien, der ligger væsentlig over haveforeningens niveau.

Haveforeningen er betænkelig ved skoleprojektet på Grønrisvej/Stubmøllevej, da området bliver yderligere trafikbelastet med tung trafik.

Haveforeningen rejser indsigelse mod nedlæggelse af kolonihaverne i den sydlige ende af Spontinisvej til fordel for opførelse af boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper.

Kvarterløftet har i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forsøgt at udvikle boligområdet gennem anvisningsforsøg, fysiske forbedringer m.v, så bydelen bliver attraktiv for nye beboere samtidig med at udsatte grupper sikres mulighed for at blive boende i bydelen og integreres bedre i det sociale liv, end det er tilfældet i dag.

Det afgåede bydelsråd tilbød at diskutere placering af denne type byggerier i Kongens Enghave. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen sidder med i vores lokale boligpartnerskab. Vi er ikke blevet kontaktet for at diskutere byggeriet. Familie- og Arbejdsmarkedsborgmesteren har ikke kunnet afse tid til at diskutere en alternativ placering af byggeriet.

Formandsskabet finder, at den foreslåede placering ved indgangen til Valbyparken er forkert, da indgangen netop er meget synlig for de besøgende og et af de positive træk, der forbindes med Kongens Enghave, trods parkens beliggenhed i Valby.

Bebyggelsen bliver for stor, idet vi henviser til bebyggelsen ved Ellebjergvej, hvor husene ikke just forskønner området og udgør en meget kompakt masse. Det er uheldigt at ødelægge adgangen, der lige er blevet gjort i stand efter anlæg af godsbanen. Vi ønsker at bevare dette grønne indtryk ved denne indgang.

Antallet af beboere er også uheldigt. Tidligere erfaringer fra lignende byggerier viser, at bebyggelser med op mod 12 huse er for store til at rumme de mennesker, som kommer til at bo der. De giver problemer med slagsmål etc.- noget som vil forstærke de problemer, som bydelen i forvejen slås med.

Bydelen er allerede i dag nabo til Ellestykket, et lignende byggeri. De benytter de samme forretninger. Flere beboere vil alt andet lige forstærke billedet af Kongens Enghave som et område med stor social belastning.

Placering af en privatskole i bydelen med elever fra hele hovedstadsområdet vil specielt i morgentimerne belaste trafikken. Der insisteres på, at der skal arbejdes med lokale trafikløsninger, jf. Trafikplanen for Kongens Enghave 2001.

Kostafdelingen kan komme til at virke som en magnet på urolige elementer. Vil forvaltningen ved forebyggende foranstaltninger sikre, at der ikke opstår problemer i området.

Kvarterløft håber ikke, at lokalplanen hindrer et projekt for helhedsorienteret byfornyelse, hvor ønskerne går på dels at benytte Spontinisvej som lege- opholdsgade, dels at inddrage de eksisterende vejudlæg omkring vejkrydsene Grønrisvej og Händelsvej til etablering af fælles mødesteder.

De modtagne henvendelser vedrører forhold, der kan grupperes under 5 hovedtemaer, der for fires vedkommende rummer undertemaer.

En stor del af indsigelsespunkterne vedrørende boliger for særligt udsatte grupper omhandler spørgsmål, der kun direkte relaterer sig til lokalplanforslaget, men bredere berører bydelens befolkningsudvikling og kommunens måde at fordele og varetage hensynet til de særlige grupper. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er derfor blevet anmodet om en udtalelse vedrørende disse indsigelser, og har i den forbindelse udarbejdet notat af 13. januar 2003, der er fremlagt til gennemsyn i borgmesteren Søren Pinds forkontor som bilag 3. Dette notat er basis for bemærkningerne under temaet "Boliger for særligt udsatte grupper".

Lokalplanforslaget gør det muligt i en del af område II, hvor hovedanvendelsen er helårsboliger i form af énfamiliehuse, at opføre indtil 11 små boliger efter gældende lovgivning om etablering af anderledes boligtyper til særligt udsatte grupper. Baggrunden er, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ønsket mulighed for at opføre 10-12 boliger og et fælleshus til denne befolkningsgruppe. Bebyggelsen vil blive en almen afdeling i Boligselskabet AKB.

Indledningsvis henleder Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen opmærksomheden på, at Folketinget med lov om Social Service fra 1998 tog et skridt hen imod en "normalisering" af de udsatte menneskers hverdag. Hensigten var i videst mulig omfang at gøre mennesker, der havde behov for social service, til "herre i eget hus", herunder med egne lejekontrakter og samme rettigheder og forpligtigelser som andre beboere i almene boligafdelinger. Københavns Kommune har som følge heraf pligt til at anvise boliger til bl.a. voksne med særlige behov.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bemærker i øvrigt følgende til indsigelserne:

Boligpartnerskabet Kvarterløft Kongens Enghave: Forvaltningen har gennem længere tid i et samarbejde med bl.a. Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen arbejdet på at tilvejebringe arealer til boliger for særligt udsatte grupper. Det har vist sig meget vanskeligt af både planlægningsmæssige og praktiske årsager. Ventelisten er stigende til disse boliger. I Kongens Enghave har det dog vist sig muligt at etablere boliger på arealet ved Spontinisvej/Hammelstrupvej. Kommunen har som samarbejdspartner tidligt i forløbet informeret Boligpartnerskab Kvarterløft Kongens Enghave om kommunens ønske om at etablere boliger til særligt udsatte grupper i bydelen. Kommunen har ikke holdt nogle oplysninger tilbage, men har informeret Boligpartnerskabet Kvarterløft Kongens Enghave og lokalcentret, så snart de planmæssige forhold for boliger på Spontinisvej/Hammelstrupvej var undersøgt.

Social balance: Placeringen af boliger til særligt udsatte grupper vil i kke have indflydelse på beboersammensætningen i bydelen, idet de kommende beboere vil blive visiteret i samarbejde med det lokale center og være personer, der i forvejen bor i bydelen. Det vil derfor efter Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens opfattelse understøtte intentionerne i den helhedsplan for Musikbyen, som Kvarterløft Kongens Enghave har arbejdet på siden februar 2002, og som skal bruges i forbindelse med løsningen af problemerne for de særligt udsatte grupper.

Boligpartnerskabet i forbindelse med kvarterløftprojektet, hvor de forskellige forvaltninger og lokale parter har drøftet tiltag på boligområdet, har arbejdet med en række tiltag på boligområdet for særligt udsatte grupper. Målgruppen for boligerne på Spontinisvej/Hammelstrupvej er ikke den samme som de målgrupper, der arbejdes for i boligpartnerskabet. Derfor finder Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at projektet på Spontinisvej/Hammelstrupvej er et godt supplement til de øvrige boligsociale tiltag i bydelen.

Andre borgere med sociale problemer: Med hensyn til frygten for, at kommunen sender andre svage borgere ud i de lejligheder, der fraflyttes til fordel for boligerne til udsatte grupper på Spontinisvej /Hammelstrupvej, bemærkes, at der ikke kan gives garanti for, at der ikke vil blive visiteret borgere med sociale problemer til de fraflyttede lejligheder. Det må dog antages, at disse borgere vil have en mindre grad af sociale problemer, idet kommunen kun anviser borgere til almene boligafdelinger, der forventes at kunne overholde husordensbestemmelser m.v.

Udstilling af de kommende beboere: Det har ikke tidligere givet anledning til bekymring, at boliger til særligt udsatte grupper placeres ved en 3-etagers beboelsesejendom. Beboerne i bebyggelsen for udsatte grupper vil ikke være mere udstillede end beboerne i haveforeningen Ny Kongens Enghave.

Yderligere belastning af bydelen: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser, at nabobydelen Valby har 2 tilsvarende bebyggelser for særlige grupper, og at det alene er beboerne i den ene af disse bebyggelser, Ellestykket, der benytter Kongens Enghave i forbindelse med indkøb mv. De kommende beboere på Spontinisvej/Hammelstrupvej bruger i forvejen til daglig bydelen, og vil derfor ikke belaste lokalområdet yderligere.

For mange boliger: En del indsigere gør opmærksom på, at antallet af boliger er for stort, og at det vil være problematisk med op til 12 beboere. Der forudses problemer med slagsmål osv. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har løbende overvejelser om det mest hensigtsmæssige antal boliger i den slags bebyggelser, og anbefaler nu, at der max. etableres 8 boliger plus fælleshus på Spontinisvej/Hammelstrupvej. Erfaringerne viser, at beboerne ofte selv løser deres interne stridigheder, og der har i de andre lignende bebyggelser i kommunen ikke været klager fra de nærliggende forretningsdrivende, og politiet har ikke registeret flere indbrud, mere vold eller større uro i nærområderne til disse bebyggelser.

Placering tæt ved beværtning: En indsigelse finder det problematisk at placere boliger til særligt udsatte grupper tæt ved en beværtning. Området ved Spontinisvej plages i forvejen af to grupper af alkoholikere. Det frygtes, at de kommende beboeres situation derfor vil blive forværret. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser, at der om sommeren samler sig en gruppe af områdets beboere ved den nævnte beværtning, men det er ikke beboere fra boligerne til udsatte grupper ved Ellestykket. Lokalcentret har to daginstitutioner på Spontinisvej. Ingen af disse har været generet af personer fra værtshuset.

Erfaringerne fra de lignende bebyggelser for særligt udsatte grupper, Krattet, På Sporet og Ellestykket, viser, at beboerne efter indflytning fortsætter den dagligdag, de hidtil har haft. Nogle vil derfor sandsynligvis fortsat i dagtimerne pendle ind til centrum, hvor deres sociale netværk findes, og vende hjem til deres bolig om aftenen. Den del af beboerne, der har deres sociale netværk i Kongens Enghave, vil fortsat pleje deres sociale netværk i nærområdet.

De kommende beboeres adfærd: I en del indsigelser gives der udtryk for utryghed i forhold til de kommende beboeres adfærd i lokalområdet, da de ikke kan indordne sig under normale forhold. Hertil oplyser forvaltningen, at boligerne til særligt udsatte grupper er for beboere, der har svært ved at indordne sig under forholdene i en traditionel etageejendom med opgange. Eventuelle problemer med de kommende beboeres adfærd vil den kommende sociale vicevært tage sig af. Det boligsociale beredskab, der kobles på, vil understøtte den sociale viceværts arbejde. Ligeledes vil forvaltningens voksenteam have kontakt med de beboere, der er på overførselsindkomst og løbende kunne føre tilsyn sammen med den sociale vicevært. Derudover nedsættes en følgegruppe bestående af den lokale boligrådgiver samt repræsentanter for det lokale center, boligafdelingerne i nærområdet og Valby Politi. Det er hensigten, at følgegruppen efter behov holder møder, og i denne følgegruppe bringes aktuelle problemer op til behandling og løsning.

I de 3 år forvaltningen har opsamlet erfaringer med lignende beboelser for særligt udsatte grupper er der ikke modtaget klager over problemer m.h.t. vold, chikane, fester eller besøgende gæster. Den sociale vicevært er med til at sikre, at beboerne selv holder arealerne, så de ikke generer andre. Beboerne er gennemgående så interesserede i at blive boende i de nyerhvervede huse, at der ikke har været problemer med omgivelserne. I de få tilfælde, hvor der har været voldelige episoder, drejer det sig om interne stridigheder, og der er ikke registreret flere episoder end i andre almene boligafdelinger.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens forslag: Indsigelserne har givet Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anledning til at foreslå følgende:

1. at der max. bliver 8 boliger plus fælleshus.
2. at der ansættes en social vicevært, der tilknyttes projektet.
3. at der nedsættes en følgegruppe bestående af den lokale boligrådgiver samt repræsentanter for det lokale center, boligafdelingerne i nærområdet og eventuelt Valby Politi.
4. at der efter nærmere aftale etableres en afskærmende beplantning mellem boligerne for særligt udsatte grupper og naboejendommene.

Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen kan henholde sig til det af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anførte, idet det skal tilføjes, at lokalplanforslaget forudsætter, at parcellerne med små boliger for særligt udsatte grupper anlægges som haver, der skal understøtte områdets karakter af åbent havehusområde, og at parcellerne skal hegnes med levende hegn blandt andet mod omgivende veje, den grønne sti og fællesarealer, der skal anlægges med et grønt præg.

Bygge- og Teknikforvaltningen skal desuden foreslå følgende ændringer i lokalplanforslaget:

Lokalplanforslagets § 3, stk. 2, litra a, 2. punktum ændres til:

Tegning nr. 27.598 udskiftes med tegning nr. 27.623, der bl.a. viser loddernes inddeling ved placeringen af boliger for særligt udsatte grupper. 2 lodder nærmest Spontinisvej og ejendommen matr. nr. 203 ibid. vil herefter hver kunne bebygges med et énfamilieshus, eller den eksisterende anvendelse til nyttehaver vil kunne fortsætte.

I lokalplanforslaget henvises i § 3, stk. 2, pkt. c, fejlagtigt til § 11, stk. 2, pkt. d. om hegning. Den rigtige henvisning er § 11, stk. 2, pkt. e, om parkeringsanlæg.

I lokalplanforslagets § 4, stk. 5, henvises fejlagtigt til de i § 5, stk. 2, fastlagte énfamilieshuse. Den rigtige henvisning er § 3, stk. 2. Endelig er der på tegning nr. 27.596 og 27.597 fjernet 2 stiplede linier langs stien parallelt med Øresundsforbindelsens godsbane, idet disse gør det vanskeligt at aflæse stiens tracé.

Statusskift fra E1-område til S1-område: Med hensyn til skiftet fra et E1-område til et S1-område bemærkes, at forslaget til tillæg til Kommuneplan 2001 overfører alle ejendommene i lokalplanforslagets område I fra en E1-anvendelse til en S1-anvendelse. Denne revurdering af det eksisterende plangrundlag er sket i lyset af bl.a. den kommende ringbane, herunder stationen Ny Ellebjerg. I forbindelse med etablering af Ringbanen vil det kommende S1-område således komme til at ligge stationsnært inden for en afstand af ca. 500 meter, hvilket samlet fører til, at det kan anbefales, at der i områderne muliggøres mere intensive anvendelsestyper end hidtil.

Desuden er der taget hensyn til det nære naboskab til egentlige boligområder og kolonihaveområdet "Ny Kongens Enghave", der med lokalplanen bliver fastlagt til helårsboliger.

Man er opmærksom på, at ændringen af områdets status kan få konsekvenser for anvendelsen af Valby Autoforums ejendom og den Annelise Lund tilhørende ejendom. Imidlertid anfægter dette ikke den ret til at revurdere kommuneplanens rammebestemmelser, som kommunen har i medfør af planloven, når bl.a. ændrede forudsætninger for den hidtidige planlægning skønnes at indtræffe. De konkrete miljøforhold vil blive særligt vurderet i den løbende sagsbehandling ved udbygninger i området i overensstemmelse med planforslagene.

Skærpede miljøkrav: Miljøkontrollen udtaler ved brev af 7. januar 2003, vedlagt til gennemsyn som bilag 4, at statusskiftet for så vidt angår Valby Autoforum vil medføre skærpede miljøkrav i forhold til de nuværende planforhold, der tillader almindeligt støjende aktiviteter udenfor. Ved ændring af status skal støjende aktiviteter foregå indendørs i henhold til Autobekendtgørelsen.

Miljøkontrollen kan ikke i forhold til autoværkstedet/autolakereriet på Stubmøllevej 43 udelukke, at etablering af skolen vil medføre skærpede miljøkrav til autoværkstedet/autolakereriet, jf. autobekendtgørelsens regler om luftforurening. De skærpede krav vil komme, såfremt der opstår miljømæssige gener for f.eks. skolens brugere. Forebyggelse af sådanne gener kan ske ved forhøjelse af virksomhedens afkast. Denne forhøjelse har Silm-fonden tidligere tilbudt at betale. Hvis afkastet forhøjes nu, vil virksomheden være sikret imod fremtidige krav om forhøjelse af afkastet, såfremt produktionen ikke øges eller ændres, så det medfører overskridelse af grænseværdien.

Fremtidige anvendelsesmuligheder og værdiansættelse: I indsigelse nr. 1 rejses der spørgsmål om, hvorvidt autohandel/autoværksted er omfattet af lokalplanforslagets anvendelsesbestemmelse. Hertil bemærkes, at lokalplanforslagets § 3 blandt andet muliggør håndværk i område I, hvis håndværket kan indpasses naturligt i området. Det fremgår desuden, at der ikke må udøves virksomhed, der kan medføre forurening i mere end ubetydelig grad (forureningsklasse 2 med vejledende afstandskrav på 20 m til boliger og lignende). Lokalplanforslaget tillader ikke detailhandel. Detailhandel med biler er således ikke omfattet af § 3, og et autoværksted er efter forvaltningens opfattelse heller ikke omfattet af begrebet "håndværksvirksomhed, der naturligt kan indpasses i området".

Opmærksomheden skal henledes på, at en lokalplan kun regulerer fremtidige dispositioner. Eksisterende lovlig brug af en ejendom kan fortsætte uanset lokalplanens bestemmelser, jf. lokalplanforslagets § 13, også når nye ejere eller brugere har overtaget ejendommen. Da lokalplanen ikke indskrænker en ejers nuværende, lovlige anvendelse af en ejendom, men kun har retsvirkninger for fremtidige ændrede dispositioner, har en ejer heller ikke krav på erstatning for lokalplanens regulering af de fremtidige forhold.

Forvaltningen stiller sig iøvrigt tvivlende overfor påstanden om, at Valby Autoforums ejendoms værdi skulle blive stærkt forringet som følge af lokalplanen, idet ejendommen foruden den fortsatte lovlige anvendelse vil kunne anvendes til de mange formål, som fremgår af lokalplanens § 3, hvilket der også skal tages hensyn til ved en vurdering af ejendommens fremtidige værdi.

Dispensationer fra byggeloven til skoleprojektet i relation til Valby Autoforum: Til indsigelse nr. 1 skal bemærkes, at lokalplanforslagets § 6 om bebyggelsens omfang og placering indeholder bebyggelsesregulerende bestemmelser, der tilsidesætter de bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven, jf. byggeloven § 8, stk. 4. Mod Stubmøllevej skal bebyggelse opføres som sluttet randbebyggelse i højst 2 etager samt udnyttet tagetage. Gesimshøjden må ikke overstige 8 m, bygningshøjden ikke 13 m og husdybden ikke 16 m.

For en god ordens skyld oplyses, at byggeloven ikke længere indeholder faste bestemmelser for bebyggelsesprocent, bygningshøjde og afstandsforhold m.v., idet der pr. 1. april 2002 er trådt nye bestemmelser i kraft vedrørende disse forhold. Der henvises hermed til lovændringen af byggeloven af 31. marts 2001 med ikrafttræden 1. april og 1. oktober 2001 samt tillæg 3 til Bygningsreglement 1995 med seneste ikrafttræden 1. april 2002.

De nye bestemmelser fastsætter, at der ved en ansøgning om byggetilladelse i henhold til kap. 2 i tillæg 3 til bygningsreglement 95 skal foretages en helhedsvurdering af en bebyggelses samlede omfang og indvirkning på omgivelserne på hvilket grundlag de bebyggelsesregulerende bestemmelser fastlægges. Der foretages i fornødent omfang en høring af naboerne i henhold til forvaltningslovens § 19.

De bestemmelser i byggeloven og overgangsbestemmelserne i BR 95, tillæg 3, der henvises til i indsigelse nr. 1, er med andre ord ikke længere gældende, og i øvrigt er det lokalplanens bestemmelser, der vil regulerer de nævnte forhold.

Dommen UfR 1995-314, der henvises til i indsigelsen, drejer sig om en kommune, der i strid med en gældende lokalplan meddelte byggetilladelse til blandt andet ændringer af en tagkonstruktion, hvilket gav skyggeproblemer for en naboejendom. Der blev heller ikke foretaget naboorientering i forbindelse med udstedelsen af byggetilladelsen. Efterfølgende lovliggjorde kommunen byggeriet ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Landsretten udtaler, at det var en fejl at udstede byggetilladelse i strid med den gældende lokalplan. Da kommunen ikke kunne godtgøre, at den nye lokalplan ville være blevet vedtaget, hvis ikke byggetilladelsen var blevet udstedt, fandt retten, at der var årsagsforbindelse mellem den af kommunen begåede fejl og skadelidtes tab. Den pågældende kommune blev pålagt at betale erstatning.

Den anden dom fra UfR 1986-143, der henvises til, er Holte Midtpunkt-sagen, hvor kommunen havde dispenseret fra en række bestemmelser i en byplanvedtægt og udstedt en byggetilladelse, hvorefter byggeriet blev gennemført. Planstyrelsen anså dispensationen fra byplanvedtægtens højdebestemmelser for være ugyldig. Højesteret afgjorde sagen på et naboretligt grundlag.

Til dommene bemærkes, at disse ikke ses at have relevans i forhold til skoleprojektet, idet der ikke er blevet givet byggetilladelse hertil.

Endelig kan det bekræftes, at skoleprojektet, som det hidtil har foreligget, vil kræve en dispensation fra lokalplanens bestemmelse om maksimal bebyggelsesprocent og bestemmelse om friareal. Stillingtagen hertil vil ske efterfølgende.

Redegørelse for sagens forhistorie: Til redegørelsen i indsigelse nr. 1 bemærkes, at Silm-fonden i oktober 2001 tilbød at holde Valby Autoforum og autolakereriet skadesløse for øgede miljømæssige krav som følge at etablering af en skole på Stubmøllevej 35/ Grønrisvej 2-4, jf. indstillingen om dispensation fra byplan nr. 15 til skole m.v. ved Stubmøllevej i Kongens Enghave (BTU 525/2001). Tilbudet blev ikke accepteret. Silm-fonden meddelte efterfølgende i december 2001 i forbindelse med dispensationen forvaltningen, at man indestod for udgifter i forbindelse med miljøkrav, der måtte være affødt af placering af skolen på Stubmøllevej 35/Grønrisvej 2-4 i forhold til de to autovirksomheder.

Spontinisvej: Mange gør indsigelse mod fastlæggelse af en vejudvidelseslinie på den vestlige side af Spontinisvej 15,415 m fra den eksisterende østlige vejudvidelseslinie. Der bliver i særlig grad gjort indsigelse mod det i lokalplanpjecen og på borgermødet skitserede forslag til etablering af fortov på vestsiden af Spontinisvej ind i haverne. I flere henvendelser anføres dette at være i uoverensstemmelse med trafikplan for Kongens Enghave, hvor man tværtimod ønsker at dæmpe trafikken på Spontinisvej, og hvor det foreslås at etablere fortov på vestsiden ved afstribning på den eksisterende kørebane. Andelsboligforeningen Hammelstrupvej 32 – 40 gør indsigelse mod, at Københavns Kommune tilgodeser egne interesser ved ensidigt at reducere vejudvidelseslinierne på den vestlige side, hvor Københavns Kommune er grundejer, mens vejudvidelseslinierne på østsiden fastholdes. Socialdemokratiet i 14. kreds Enghave kan ikke anbefale at en vejbredde på 18,83 m på de første 50 meter af Spontinisvej gennemføres.

Hertil bemærkes, at lokalplanforslaget udelukkende indeholder en justering af vej-udvidelseslinierne. Forvaltningen må fastholde, at disse fastlægges, så der muliggøres et samlet vejudlæg på i størrelsesordenen 15 meter i lighed med lignende veje i bydelen og i Københavns Kommune i øvrigt. De eksisterende vejudlægslinier på 18,83 m på en ca. 50 m lang strækning af Spontinisvej nærmest Ellebjergvej må ligeledes fastholdes under hensyntagen til, at Spontinisvej på denne delstrækning fungerer som tilkørsel til parkeringspladserne i forbindelse med Valby Idrætspark.

Vejudvidelseslinierne på den østlige side af Spontinisvej på strækningen fra Grønrisvej til Hammelstrupvej kan ikke reguleres ved denne lokalplan, da den østlige side af Spontinisvej på denne strækning ikke indgår i lokalplanområdet.

Den nærmere udformning af Spontinisvej fastlægges ikke i lokalplanen, men må bero på et konkret projekt fra grundejerne langs den private fællesvej. Projektet skal godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen ved Vej & Park som vejmyndighed og Politiet. I forbindelse med, at området vest for Spontinisvej ændrer status fra fritidsområde til helårsbeboelse, vil forvaltningen principielt kræve, at der anlægges et egentligt fortov langs vestsiden. På baggrund af de modtagne henvendelser og under hensyn til den nuværende trafikale situation vil forvaltningen dog se velvilligt på en samlet trafikal løsning, der medfører mindst muligt indgreb i haverne.

Den i Trafikplan Kongens Enghave foreslåede løsning med afstribet fortov var anført under de da gældende forudsætninger – at området var et fritidsområde.

Andelsboligforeningen Hammelstrupvej 32 – 40 spørger til, hvordan fortov skal etableres, og om andelsboligforeningen kan bliver pålagt at medfinansiere dette fortov. Da dette spørgsmål ikke vedrører forhold i lokalplanen, vil Vej & Park besvare dette særskilt over for Andelsboligforeningen.

Stiudlæg i haveforeningen Ny Kongens Enghave: Udlæg af interne stier til private fællesveje i området er nødvendig for at sikre vejadgang i henhold til vejlovgivningen ved en eventuel udstykning i enkelte parceller, hvilket skal muliggøres i henhold til byggelovens § 10 A. Indtil en sådan udstykning måtte finde sted, vil stierne dog kunne opretholdes som interne færdselsarealer. Udlæg af stiforbindelser gennem haveforeningen til Lufthavnscykelruten langs godsbanen sker for at sikre mulighed for at anlægge forbindelser fra lokalområdet (herunder fra haveforeningen) til denne overordnede grønne cykelrute.

Udlæg af grønt areal ved cykelruten: Stiforbindelsen langs Godsbanen indgår som en del af Lufthavnsruten mellem Ellebjergvej og Kastrup i Københavns Kommunes overordnede net af grønne cykelruter. For at sikre rutens rekreative karakter udlægges et 12 meter bredt areal. Selve stien vil ikke blive anlagt i større bredde end de eksisterende 4 meter og forventes i øvrigt ikke flyttet fra sin nuværende placering. Resten af arealet vil kunne anlægges som et grønt bælte langs med stien.

Trafikbelastning fra skole: Forvaltningen vurderer, at den øgede trafikbelastning i forbindelse med skolen ikke vil være mærkbar i forhold til den eksisterende trafikbelastning, hvor der kører ca. 5.000 biler og 2 HT-busruter i Stubmøllevej. Der er ikke lovhjemmel til at pålægge busser til skolen at benytte bestemte ruter, men forvaltningen har noteret sig, at skolen er opmærksom på, at trafikken bør køre ad bydelsgader frem for ad lokale boligveje. Vej & Park bistår gerne skolen i arbejdet med trafiksikkerhed. Endvidere henvises til nedenstående kommentarer om Stubmøllevej.

Stubmøllevej: Omprofilering af Stubmøllevej reguleres ikke af lokalplanen. I lokalplanpjecen er s. 10 vist en illustration fra Trafikplan Kongens Enghave. Når der måtte være midler til etablering af den såkaldte Grønne Nerve på Stubmøllevej, vil der ved detailprojekteringen blive taget hensyn til virksomhedernes tilkørsel. I Trafikplan Kongens Enghave anbefales det, at der på kort sigt kan etableres fodgængerstøttepunkter m.v. således, at det bliver mere trygt, at færdes her.

Det offentlige rum omkring indgangen til Valbyparken: Lokalplanforslagets bebyggelsesregulerende bestemmelser for enfamilieshusene og boligerne for særligt udsatte grupper er grundlæggende ens, og det vurderes derfor, at boligerne for særligt udsatte grupper ikke vil have større fysisk indvirkning på det offentlige rum omkring indgangen til Valbyparken end den type bebyggelse, der i øvrigt er muliggjort i lokalplanforslagets område II, jf. også bemærkningerne sidst i afsnittet om Boliger til særligt udsatte grupper.

Helhedsorienteret Byfornyelse: Bygge- og Teknikudvalget tiltrådte den 15. januar 2003 (BTU 12/2003) en indstilling til Borgerrepræsentationen om udarbejdelse af et programgrundlag for helhedsorienteret byfornyelse i 3 områder, herunder et område i Musikbyen i Kongens Enghave, såfremt Økonomi- og Erhvervsministeriet meddeler forhåndstilsagn om reservation af støttemidler. Det udpegede område omfatter bl.a. nærværende lokalplanområde, syd for Ellebjergvej, der også er omfattet af Trafikplanen for Kongens Enghave. Et helhedsorienteret byfornyelsesprojekt forventes blandt andet at omfatte dele af denne trafikplan.

Bebyggelsesprocent i lokalplanforslagets område II: I haveforeningen Ny Kongens Enghave er der 26 lodder. Ifølge BBR's oplysninger varierer lodstørrelserne fra 173 til 602 m², med en gennemsnitsstørrelse på 277 m². Husene er ikke opmålte og BBR's oplysninger om etageareal synes i få tilfælde korrekte. En opmåling på det foreliggende kortmateriale viser en gennemsnitlig husstørrelse på ca. 90 m², svarende til en gennemsnitlig bebyggelsesprocent på ca. 33.

Forvaltningen lagde under udarbejdelse af lokalplanforslag til Haveforeningen Bastiansminde op til en bebyggelsesprocent på 40, da dette området også er et B1*-område. Der var imidlertid er bredt flertal i Bygge- og Teknikudvalgets for at sænke bebyggelsesprocenten til 30 på grund af de forholdsvis små grunde og af hensyn til de nærliggende villakvarterer. Dette blev anbefalet af Økonomiudvalget og godkendt af Borgerrepræsentationen. I Bastiansminde varierer lodstørrelsen fra 175 m² til 430 m² og med en gennemsnitlig størrelse på ca. 300 m² og en gennemsnitlig bebyggelsesprocent på 35. På den baggrund finder Forvaltningen ikke, at der er en sådan forskel mellem Bastiansminde og Ny Kongens Enghave, at det kan begrunde et forslag om ændringer af lokalplanforslagets bebyggelsesprocent på 30, for parceller større end 250 m². For parceller mindre end 250 m² må etagearealet højst være 75 m². Som helhed må bebyggelsesprocenten ikke overstige 35.

Fjernvarmetilslutning: Det foreslås i indsigelse nr. 18 fra Haveforeningen Ny Kongens Enghave, at lokalplanforslagets bestemmelse om fjernvarmetilslutning præciseres således, at eksisterende bebyggelse med alternativ opvarmning i haveforeningen Ny Kongens Enghave fritages for tilslutning.

Hjemmelen til kravet om tilslutning til fjernvarme findes i varmeforsyningsloven med tilhørende bestemmelser og i kommunens varmeplanlægning. Lokalplanens sædvanlige bestemmelse om tilslutning til fjernvarme ved ibrugtagning har kun den selvstændige betydning, at en dispensation fra varmeforsyningslovgivningen også kræver en dispensation fra lokalplanens bestemmelse om fjernvarmetilslutning. Forvaltningen kan ikke anbefale en ændring af lokalplanforslagets bestemmelse om fjernvarme.

Københavns Energi har oplyst, at eksisterende bebyggelse, der bibeholder individuel opvarmning efter Københavns Energis opfattelse ikke er omfattet af tilslutningspligten til fjernvarme. Københavns Energi oplyste imidlertid også, at der er tvivl om haveforeningens status i relation til fjernvarmen, idet haveforeningen var et fritidsområde, da Borgerrepræsentationen i 1993 vedtog et projekt om tilslutningspligt til fjernvarme for kommunen, mens haveforeningen nu får status af villaområde til helårsbeboelse. Spørgsmålet skal afklares med Energistyrelsen. Haveforeningen henvises til at tage kontakt med Københavns Energi.

Vedrørende erstatningspligt: Som anført under emnet, skoleprojektet, er lokalplanlægning erstatningsfri regulering.

Med hensyn til evt. nedrivning af bygninger m.v. på arealer, hvor der er tinglyst vej-udlæg, reguleres forholdet af vejudlægsdeklarationerne, eventuelle aftaler med kommunen og vejlovgivningen.

Mindre arbejdspladser: Lokalplanen er ikke til hinder for, at der etableres mindre arbejdspladser i lokalplanens område I.

Lodinddeling/udstykningsplan for haveforeningen: Det har ikke været muligt at fremskaffe en præcis plan over haveforeningens lodder og bygninger i lokalplanforslagets område II. Udgangspunktet for tegningen er Stadskonduktørens kort, sammenholdt med lodfoto, taget fra luften. Lodplan og udstykningsplan er det samme.

Nedlæggelse af kolonihaver: Til indsigelse mod nedlæggelse af kolonihaverne i den sydlige ende af Spontinisvej skal det bemærkes, at lokalplanforslaget, ligesom på haveforeningens lodder muliggør etablering af helårsbeboelse, og at etablering af beboelse for udsatte befolkningsgrupper ikke er et planmæssigt spørgsmål.

Forvaltningens ovennævnte forslag til justeringer af bestemmelser i lokalplanforslaget skønnes ikke at berøre andre myndigheder eller borgere end dem, der har foranlediget ændringen, på så væsentlig en måde, at fornyet høring i henhold til planlovens § 27, stk. 3, er påkrævet.

Bilag A: Referat af borgermødet

Bilag B: Resultatet af de på borgermødet omdelte evalueringsskemaer

Bilag C: Liste over modtagne henvendelser

Bilag 1: Aftryk af indstillingen om lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg med tilhørende bilag

Bilag 2: Kopi af de i bilag C nævnte henvendelser

Bilag 3: Kopi af notat af 13. januar 2003 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Bilag 4: Kopi af brev af 7. januar 2003 fra Miljøkontrollen

Erik Jacobsen Jens Ole Nielsen

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

Eftersendes.

Det ca. 7 ha store lokalplanområde ligger i bydelen Sundbyøster mellem Prags Boulevard, Vermlandsgade, Ungarnsgade, Lergravsvej, Moselgade og Lyneborggade og gennemskæres af Holmbladsgade.

Området omfatter dels de ca. 3 ha store tidligere "Sadolin & Holmblad-grunde" med produktions-bygninger og parkering, dels ejendomme med etageboligbebyggelse, en bevaringsværdig byggeforeningsbebyggelse, en børneinstitution og en anneksbygning til Østrigsgades Skole.

Lokalplanforslaget er foranlediget af Akzo Nobels beslutning om at flytte produktionen til Sverige. I starten af 2001 indledtes et samarbejde mellem kommunen og Akzo Nobel med Holscher Arkitekter A/S som rådgiver, der resulterede i en idéskitse til helhedsplan for omdannelse og bebyggelse af ejendommen syd for Holmbladsgade. I kommuneplanen er der åbnet for en ændring af ejendommens industrianvendelse bl.a. med henblik på indpasning af et større antal boliger. Samtidig var kommunen som led i kvarterløftet interesseret i at købe grunden nord for Holmbladsgade og opføre et kultur- og idrætshus som opfølgning på "Kultur- og idrætsplanen for Holmbladsgade-kvarteret".

På møder den 6. juni 2001og den 26. juni 2001drøftede Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget redegørelsen for igangsætning af arbejdet med forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for området. Plangrundlaget og helhedplanskitsen har derudover været drøftet på møder i lokalområdet og dannet udgangspunkt for planovervejelser og forhandlinger med investorer, ligesom grundejerforeningen for byggeforeningsbebyggelsen i Badensgade har været inddraget i lokalplanarbejdet.

Som rådgiver for Selskabet Mogens de Linde, der har købt ejendommen syd for Holmbladsgade, har B+arkitekter udarbejdet forslag til bebyggelsesplan, der omfatter en ny boligbebyggelse på ca. 17.400 m² med ca. 180 boliger og serviceerhverv i eksisterende bebyggelse. De bærende træk i helhedsplanskitsen om en åben karréstruktur, en central grønning og visuelle og fysiske forbindelser gennem området er tilgodeset i bebyggelsesplanen.

Kommunen har købt ejendommen nord for Holmbladsgade, og på baggrund af en arkitektkonkurrence vil et vinderforslag eventuelt kunne danne udgangspunkt for en præcisering af lokalplanens bestemmelser for dette område, inden den vedtages endeligt.

I kommuneplanen er denne ejendom og boligejendommene i lokalplanområdet fastlagt til boliger med en bebyggelsesprocent på 130 (B4-område). Skoleannekset er fastlagt til offentlige formål med en bebyggelsesprocent på 110 (03-område) og den bevaringsværdige byggeforeningsbebyggelse er fastlagt til boliger bl.a. med krav om, at der i lokalplaner fastlægges betemmelser, der opretholder områdets særlige karakter (B*-område). En væsentlig del af den øvrige bebyggelse er ligeledes udpeget som bevaringsværdige bebyggelser af særlig byarkitektonisk værdi.

Bebyggelsesmæssigt er området meget sammensat med høj og lav bebyggelse fra forskellige perioder. Et typisk træk er de halve boligkarreers mange frie gavle mod industriejendommene og byggeforeningsbebyggelsen, der på grund af sin tidlige lokalisering i området har blokeret for at fuldføre karreerne og forbinde dem med storkarreerne sydvest for området.

Boligmæssigt er der tale om blandede ejerformer og for de ældre boligejendomme om høje bebyggelsesprocenter op til 380. Ca. 65 pct. er 1-2 rums boliger og mange er uden bad. Flere ejendomme er dog blevet eller planlægges boligforbedret og renoveret.

Området betjenes af 4 buslinier og 2 metrostationer og er velforsynet med institutioner, skoler og butikker. I kort afstand ligger Kløvermarken og Lergravsparken som større rekreative områder.

Lokalplanforslagets formål er at omdanne og udvikle området til et attraktivt integreret byområde med nye familieegnede boliger og med vægt på at skabe rekreative kvaliteter samt bedre sammenhæng med kvarteret gennem nye passagemuligheder for fodgængere og cyklister.

Lokalplanområdet opdeles i 9 underområder.

Den tidligere industriejendom syd for Holmbladsgade (område I) fastlægges til helårsboliger og serviceerhverv med en boligandel på mindst 50 pct. mens parkeringsgrunden nord for Holmbladsgade (område IIIA) fastlægges til et kultur- og idrætshus. I de øvrige områder opretholdes den eksisterende anvendelse til henholdsvis helårsboliger og offentlige formål. Nye boliger skal i gennemsnit have et bruttoetageareal på 90 m² og ingen bolig må være mindre end 75 m².

Der fastlægges en bebyggelsesplan, hvori indgår ejendomme med bevaringshensyn og eksisterende bebyggelse, der forventes bibeholdt. Bebyggelsesprocenten for område I må ikke overstige 110 og ny boligbebyggelse må her opføres i højst 4½ og 5½ etage, idet der dog som markering af områdets centrale del må opføres et punkthus i 7½ etage. Tagetager kan udformes traditionelt eller som penthouseetage. For den ældre bevaringsværdige karrébebyggelse og byggeforeningsbebyggelsen i Badensgade fastsættes bebyggelsesprocent og bygningshøjder i medfør af bebyggelsesplaner.

Nyt boligbyggeri skal fremstå med facader af glas og træ som det gennemgående materiale. Gavle skal som et væsentligt motiv forsynes med vinduer, altaner og lignende. Ved udformning af punkthuset skal der især lægges vægt på at understøtte et vertikalt facadeudtryk. Eksisterende bebyggelse kan ombygges, og der kan på nærmere udpegede bygninger tillades påbygninger og en ekstra etage, såfremt bebyggelsens tidstypiske arkitektoniske træk respekteres.

For ikke at lægge unødige bindinger for arkitektkonkurrencen er der i område IIIA kun fastlagt en byggezone med en bygningshøjde på højst 15 m, suppleret med et skrå højdegrænseplan ved naboskellet mod øst af hensyn til naboejendommenes friarealer. Den maksimale bebyggelsesprocent er 110.

For hele lokalplanområdet er der fastlagt sædvanlige bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden, skiltning m.v.

Friarealerne skal anlægges med grønninger og passagemuligheder gennem området og skal udformes, så området får et bymæssigt helhedspræg af høj kvalitet.

Der fastlægges sædvanlig parkeringsdækning på 1 parkeringsplads pr. 100 m². I område I må højst 2/3 af pladserne anlægges på terræn. I områderne med den tætte karrébebyggelse må der ikke parkeres på terræn, bortset fra på veje. Parkeringsanlæg og ubebyggede arealer skal indgå i fællesanlæg.

I forslaget til kommuneplantillæg ændres rammerne for "Sadolin & Holmblad-grunden" fra et område for industri (J1*) til et område for boliger og serviceerhverv (C1*), hvor den særlige bemærkning muliggør opførelse af et punkthus i områdets centrale del. En enkelt ejendom i industriområdet overføres til det eksisterende B*-område ved Badensgade, da bebyggelsen har samme karakter som i dette område.

Desuden overføres de eksisterende boligkarreer mod Holmbladsgade, Ungarnsgade og Vermlandsgade (B4-områder) til B4*-områder, således at karreerne omfattes af den særlige byfornyelsesbestemmelse, der tilsidesætter de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i forbindelse med lokalplanlægning.

Endelig fastlægges parkeringsgrunden nord for Holmbladsgade til offentlige formål (O3-område) og Østrigsgades Skoles anneks overføres fra et O3 til et O4-område.

Rammerne for øvrige områder fastholdes uændret, og er ikke omfattet af forslaget til kommuneplantillæg.

Lokalplanområdet, der omfatter ca. 70.000 m², ligger i den nordlige del af bydelen Sundbyøster og afgrænses af Prags Boulevard, Vermlandsgade, Østrigsgade, Lergravsvej, Moselgade og Lyneborggade. Lokalplanområdet gennemskæres af Holmbladsgade.

Udover større og mindre bygninger på Sadolin & Holmblad-grunden syd for Holmbladsgade rummer lokalplanområdet etageboligbebyggelse mod de omgivende veje, en byggeforeningsbebyggelse med bevaringsværdige dobbelthuse i Badensgade og en ejendom mellem Holmbladsgade og Prags Boulevard, der anvendes til parkering. Der er boligmæssigt tale om blandede ejerformer med ejerlejligheder, private andelsboliger, udlejningsboliger og en enkelt almen boligbebyggelse. Herudover har Østrigsgades Skole en anneksbygning mod Ungarnsgade, og mod Moselgade ligger en børneinstitution.

Bebyggelsesmæssigt er der samlet set tale om et sammensat billede med høj og lav bebyggelse fra forskellige perioder, men for en stor dels vedkommende med væsentlige arkitektoniske og miljømæssige kvaliteter. Et typisk træk er de uafsluttede boligkarreers mange frie gavle. Kvarteret er således præget af industriens tidlige lokalisering i området samt af byggeforeningsbebyggelsens opførelse i slutningen af 1800-tallet, der har blokeret for at forbinde den tidligt planlagte tætte karréstruktur omkring Holmbladsgade med de senere planlagte og realiserede storkarreer sydvest for området.

De ældre boligejendomme i lokalplanområdet har bebyggelsesprocenter fra 244 til 381 og sparsomme friarealer. For to nyere boligejendomme i Moselgade og for dobbelthusene i Badensgade er bebyggelsesprocenten under 100.

Af de ca. 740 boliger inden for lokalplanområdet er ca. 65 pct. 1-2 rums boliger, og mange er uden eget bad. Der er ikke aktuelle planer om en samlet byfornyelsesindsats inden for området, men flere ejendomme er blevet eller planlægges boligforbedret og renoveret bl.a. som led i kvarterløftprojektet.

Området er velbeliggende i forhold til den kollektive trafikbetjening med 3 buslinier i Holmbladsgade/ Østrigsgade og 1 buslinie i Vermlandsgade/ Prags Boulevard. Herudover er der kort afstand til de nye metrostationer Amagerbro og Lergravsvej. I områdets umiddelbare omgivelser ligger flere børneinstitutioner, 3 skoler samt en svømmehal. Kløvermarken mod nord og Lergravsparken mod sydøst er større rekreative områder i kort afstand fra lokalplanområdet. Området er tillige velforsynet med dagligvare- og udvalgsvarebutikker i bydelscentret langs Holmbladsgade og i Amagercentret mod vest og lokalcentret i Holmbladsgade mod øst.

På baggrund af virksomheden Akzo Nobels beslutning om at flytte produktionen i Holmbladsgade til Sverige indledtes i starten af 2001 et samarbejde mellem Akzo Nobel og Københavns Kommune med henblik på at undersøge mulighederne for en omdannelse og bebyggelse af ejendommene, der boligmæssigt og byarkitektonisk kunne blive et tilskud til kvarteret. Akzo Nobel ønskede at bibeholde en del af virksomhedens administrative funktioner i området, og Københavns Kommune ønskede at købe den ubebyggede ejendom nord for Holmbladsgade med henblik på at opføre et kultur- og idrætshus som led i opfølgningen på "Kultur- og Idrætsplanen for Holmbladsgadekvarteret" fra 1999. Samarbejdet resulterede i et idéoplæg til helhedsplan for den sydlige ejendom, udarbejdet af Holscher Arkitekter A/S, der skulle danne grundlag for den videre planlægning og salg af ejendommene.

I Kommuneplan 2001 er der åbnet for en ændring af industrianvendelsen af Sadolin & Holmblad-grunden syd for Holmbladsgade i forbindelse med den videre planlægning med henblik på indpasning af et større antal boliger.

Styregruppen for kvarterløft i Holmbladsgadekvarteret fik på et møde i maj 2001 forelagt idéoplægget til helhedsplan og på møder den 6. juni 2001 (BTU 310/2001) og den 26. juni 2001 (ØU 192/2001) drøftede Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget redegørelsen for igangsættelse af forslag til lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg for området. Efterfølgende har plangrundlaget og helhedsplanskitsen været drøftet på et borgermøde i oktober 2001 og siden dannet udgangspunkt for kommunens planovervejelser og forhandlinger med potentielle købere. Undervejs i planprocessen har forvaltningen desuden haft møder med grundejerforeningen for byggeforeningsbebyggelsen i Badensgade med henblik på at drøfte niveauet for lokalplanforslagets bevaringsbestemmelser og retningslinier, der kunne tilgodese såvel kommunens som beboernes interesser.

I august 2002 har Selskabet Mogens de Linde købt Sadolin & Holmblad-grunden syd for Holmbladsgade og anmodet om en lokalplan med henblik på at opføre ca. 17.400 m² nyt boligbyggeri med ca. 180 boliger på den vestlige del og indrette serviceerhverv i eksisterende bygninger, der bibeholdes på den øvrige del. Der påtænkes ikke opført ny erhvervsbebyggelse. B+arkitekter har som rådgiver for selskabet Mogens de Linde og på baggrund af drøftelser med forvaltningen udarbejdet forslag til bebyggelsespl an og skitseprojekt til nyt boligbyggeri som grundlag for lokalplanforslaget.

Forslaget til bebyggelsesplan er i overensstemmelse med hovedprincipperne i helhedsplanen, hvor den åbne karréstruktur, den centrale grønning og de fysiske og visuelle forbindelser nord-syd og øst-vest gennem området var de bærende træk. Som idéoplæg tog helhedsplanen imidlertid ikke højde for alle spørgsmål, herunder omfanget af nedrivninger, bygningshøjder i forhold til afstand, håndtering af grundforureningen og mulige parkeringsløsninger. I lokalplanforslagets bebyggelsesplan er der således tale om en mere intensiv bebyggelse af den sydvestlige del af grunden, hvilket skyldes ønsket om dels at bibeholde og nyindrette flere mindre eksisterende bygninger i den nordlige del end forudsat i helhedsplanen, dels at udnytte den maksimale bebyggelsesprocent på 110 i forhold til helhedsplanens bebyggelsesprocent på 106. Til gengæld er de ubebyggede arealer i direkte tilknytning til den ny boligbebyggelse i væsentligt større omfang friholdt for terrænparkering. I projektet er foreslået en åben høj kælderetage til parkering, der samtidig skaber tilstrækkelig ventilation under boligerne til at imødegå indeklimaproblemer fra efterladt forurenet jord.

Ejendommen nord for Holmbladsgade, der hidtil har været anvendt som parkeringsplads for Akzo Nobel og kun rummer en etetages garagebygning i østskellet, er købt af Københavns Kommune med henblik på opførelse af kultur- og idrætshuset efter afholdelse af en snarlig arkitektkonkurrence. Placeringen tilgodeser en direkte tilknytning til det fremtidige park- og aktivitetsstrøg på Prags Boulevard, som for øjeblikket er under projektering. Kultur- og idræthuset forventes at få et etageareal på højst ca. 3.500 m². Mulighed for en senere udvidelse er dog indbygget som parameter i konkurrenceprogrammet.

Arkitektkonkurrencen for kultur- og idrætshuset forventes igangsat i februar 2003, og umiddelbart efter sommerferien 2003 vil det vindende team og en idéskitse til bebyggelsens udformning være valgt. Herefter skal det valgte team udarbejde et projektforslag, der vil blive forelagt til politisk behandling primo 2004. Idéoplægget kan eventuelt nå at danne grundlag for en præcisering af lokalplanbestemmelserne for ejendommen, inden lokalplanen vedtages endeligt. I Kommuneplan 2001 og lokalplan nr. 49 er denne ejendom og de tilgrænsende boligejendomme øst og vest herfor fastlagt til boliger med en maksimal bebyggelsesprocent på 130 (B4-område). Med vedtagelsen af den aktuelle lokalplan vil lokalplan nr. 49 blive ophævet for ejendommene inden for lokalplanområdet.

Etageboligbebyggelse syd for Holmbladsgade er i Kommuneplan 2001 fastlagt til boliger med en bebyggelsesprocent på 130 (B4-område). Østrigsgade Skoles anneksbygning i Ungarnsgade er fastlagt til offentlige formål med en bebyggelsesprocent på 110 (O3-område), og den bevaringsværdige byggeforeningsbebyggelsen i Badensgade er fastlagt til boliger med særlige bestemmelser om, at der ved ombygning og retablering stilles ekstraordinære krav om arkitektonisk helhedsvirkning, og i lokalplaner skal bebyggelsesregulerende bestemmelser sikre opretholdelse af områdets særlige karakter (B*-område). Etageboligbebyggelsen mod Ungarnsgade, der indgår i Bellevuekvarteret, byggeforeningsbebyggelsen i Badensgade og vinkelstokbygningen mod Moselgade/Frankrigsgade, der er en del af den almene boligbebyggelse Abildgården, er udpeget som bevaringsværdige bebyggelser af særlig byarkitektonisk værdi på grund af helhedspræg og/eller større sammenhængende træk.

På et borgermøde i kvarterløftregi i december 2002 orienterede forvaltningen om status for lokalplanarbejdet, herunder om planprocessen og projektgrundlaget som forudsat i redegørelsesnotatet til BTU-mødet i juni 2001. Kvarterøftsekretariatet orienterede om status og forventet tidsplan for den planlagte arkitektkonkurrence for kultur- og idrætshuset.

Med lokalplanforslaget tages der stilling til det planmæssige grundlag for at omdanne og udvikle et område med tidligere industrivirksomhed, boliger og offentlige institutioner til et attraktivt integreret byområde med nye familieegnede boliger og med vægt på at tilføre rekreative kvaliteter samt etablere ny sammenhæng i kvarteret via passagemuligheder gennem området, der bl.a. bidrager til at udnytte nærheden til metrostationer, Amagercentret og det kommende park- og aktivitetsstrøg på Prags Boulevard.

Lokalplanområdet opdeles i 9 underområder.

Område I, der omfatter den tidligere industriejendom syd for Holmbladsgade, fastlægges til helårsboliger og serviceerhverv med en boligandel på mindst 50 pct. Der må endvidere indrettes kollektive anlæg og institutioner, der er forenelige med anvendelsen til boliger og serviceerhverv.

Som led i områdets trafikbetjening fastlægges en privat fællesvej fra Lyneborggade mod øst ind i området. Vejen skal anlægges som lege- og opholdsgade med en bredde på mindst 7 m og skal tillige fungere som del af en øst-vestgående passagemulighed gennem området.

Med henblik på at etablere et grønt areal langs Lyneborggade fastlægges en ny vejlinie, der indebærer et 3 m smallere vejprofil. På strækningen mellem den private fællesvej og Frankrigsgade fastlægges en bebyggelsesregulerende byggelinie i en afstand af 5 m fra den nye vejlinie, således at det grønne areal kan blive 2 m bredere langs med den ny boligbebyggelse. Frankrigsgades forlængelse ind i området forudsættes ophævet, og der anlægges i stedet en grønning mellem ny og eksisterende boligbebyggelse syd herfor.

Områderne IIA-D, der omfatter den eksisterende etageboligbebyggelse, og område IV, der omfatter byggeforeningsbebyggelsen i Badensgade, fastlægges til helårsboliger med mulighed for at tillade indretning af kollektive anlæg og institutioner, der er forenelige med anvendelsen til boliger. I stueetagen mod Holmbladsgade må der indrettes publikumsorienterede serviceerhverv, og i ejendommen på hjørnet af Vermlandsgade og Holmbladsgade, der indgår i lokalcentret, må der tillige indrettes butikker med et samlet bruttoetageareal på højst 250 m². I byggeforeningsbebyggelsen må der højst indrettes 2 boliger på hver ejendom.

Område IIIA, der omfatter parkeringsgrunden nord for Holmbladsgade, fastlægges til et kultur- og idrætshus. Tilkørsel til området kan ske fra både Holmbladsgade og Prags Boulevard, og der fastlægges en offentlig passagemulighed for fodgængere og cyklister mellem Holmbladsgade og Prags Boulevard.

Områderne IIIB og IIIC, der omfatter henholdsvis Østrigsgades Skoles anneks i Ungarnsgade og børneinstitutionen i Moselgade, fastlægges til offentlige formål og private institutioner af almen karakter

Under hensyn til såvel kommunens som bydelens store andel små boliger gælder for hele lokalplanområdet, at nye boliger i gennemsnit skal have et bruttoetageareal på mindst 90 m², og at ingen bolig må være mindre end 75 m². Ved o pdeling af eksisterende boliger skal disse arealkrav overholdes. Ved sammenlægning af eksisterende boliger og nyindretning af boliger i tagetager eller erhvervsbygninger skal arealkravene overholdes i videst muligt omfang. Boliger for unge, ældre og personer med handicap samt socialt betingede bofællesskaber er, såfremt de opføres efter gældende lovgivning, undtaget fra bestemmelserne om boligstørrelser.

Eksisterende vejlinier mod Holmbladsgade, Prags Boulevard, Vermlandsgade, Ungarnsgade, Donaugade, Badensgade, Moselgade og Meklenborggade opretholdes.

Flere vejarealer kan nedlægges ligesom en række vejudlæg kan ophæves bl.a. ved Moselgade, Albaniensgade og Lergravsvej. Eksisterende stier fra Ungarnsgade til Badensgade og videre til Moselgade opretholdes.

Udformning af vejarealers belægning, beplantning, belysning og inventar skal medvirke til at give området et bymæssigt helhedspræg af høj kvalitet. Allébeplantning i Badensgade, Lyneborggade og Meklenborggade skal bevares, genetableres og suppleres.

Bebyggelsesprocenten for område I, IIIA og IIIC må ikke overstige 110. For område I beregnes bebyggelsesprocenten for området under ét. For områderne IID og IIIB må bebyggelsesprocenten ikke overstige 130. For områderne IIA-C og IV, hvor der er særlige bevaringshensyn, fastsættes bebyggelsesprocenter i medfør af bebyggelsesplaner.

Der fastlægges en byggezone i område IIIA og en principiel bebyggelsesplan for lokalplanområdet i øvrigt, hvori indgår bevaringsværdige bygninger og bebyggelse, der indgår i bevaringsværdig sammenhæng, samt eksisterende bebyggelse, der forventes bibeholdt.

I område I skal ny boligbebyggelse opføres som en åben karré i mindst 3 ½ og højst 5½ etage mod Lyneborggade og den fastlagte private fællesvej og i højst 4½ etage mod den eksisterende boligejendom mod syd. Der skal etableres en mindst 10 m høj og ca. 8 m bred port i bebyggelsen mod Lyneborggade ud for passagen til Lybækgade. I forlængelse af de eksisterende boligejendomme Meklenborggade 1-7 skal opføres en boligstok i højst 5½ etage, og som formidling mellem disse bebyggelser og som markering af områdets centrale del skal opføres et punkthus i højst 7½ etage. For at understøtte intentionen om et slankt punkthus må dettes bebyggede areal være højst 220 m². Der fastlægges maksimale gesimshøjder og bygningshøjder, der for punkthusets vedkommende fastsættes til henholdsvis 22 m og 25 m. Tagetager kan udformes traditionelt eller som penthouseetage med en tilbagerykning fra facader og gavle på mindst 1,5 m. Der fastlægges sædvanlige skrå højdegrænseplaner for henholdsvis bolig- og erhvervsbebyggelse og særlige bestemmelser med et stejlere profil, såfremt de berørte bygningsdele er gavle eller punkthuse. Husdybden må ikke overstige 13 m og ved sammenbygning i skel skal gesimshøjde og husdybde tilpasses nabobebyggelsen.

Nybyggeri skal fremstå med en arkitektonisk høj kvalitet i et nutidigt formsprog. Nyt boligbyggeri skal fremstå med et let facadeudtryk, hvor glas og træ er det gennemgående materiale, og hvor farvevalg respekterer materialernes naturlige farveholdning. Fritstående gavle skal som et væsentligt motiv i bebyggelsen behandles som facader og forsynes med vinduer, altaner og lignende.

Boligerne skal forsynes med opholdsaltaner, der i udformning og placering skal fremstå integreret med arkitekturen og samtidig medvirke til at give facaderne variation. For punkthuset skal der især lægges vægt på at understrege et vertikalt facadeudtryk eventuelt ved forskydninger i bygningskroppen, etablering af hjørnealtaner eller halvt indeliggende altaner. Eventuelle åbne kælderetager skal forsynes med lette transparante facadeelementer, der harmonerer med facadens udtryk i øvrigt. Eventuel penthouseetage skal fremtræde fortrinsvis med glasfacader.

Eksisterende bebyggelse kan ombygges og nyindrettes, og der kan tillades påbygninger som altaner, indgangspartier, tagterasser og en ekstra etage, såfremt det sker med respekt for bebyggelsens arkitektur, herunder tidstypiske træk i facade- og tagudformning.

I områderne IIA-D og IIIB-C fastlægges den eksisterende bebyggelse som bebyggelsesplan, og ny bebyggelse skal opføres med et omfang og en placering i overensstemmelse hermed. Husdybden må ikke overstige 10 m. I område IIIC skal en eventuel ny tilbygning til børneinstitutionen opføres i 3½ etage i gul blank mur og med sadeltag svarende til den eksisterende.

På den eksisterende bebyggelses gårdfacader og permanent fritstående gavle kan der ske påbygninger i form af installationstårne m.v., såfremt det er lysmæssigt og arkitektonisk forsvarligt. Desuden kan der indrettes beboelse i den eksisterende bebyggelses tagetager, såfremt der er fælles gård med tilfredsstillende opholdsarealer.

Hovedparten af bebyggelserne i områderne er enten bevaringsværdige eller indgår i bevaringsværdig sammenhæng og der er detaljerede bestemmelser for renovering og ændringer af bebyggelsen.

For område IIIA er der ikke fastlagt detaljerede bebyggelsesregulerende bestemmelser eller krav til facadeudformning, da det vil give uønskede bindinger for deltagerne i arkitektkonkurrencen. Der er kun bestemmelser om, at bebyggelsen skal placeres inden for byggezonen, at bygningshøjden ikke må overstige 15 m, suppleret med bestemmelser om at bygningshøjden ikke må overstige 0.8 x afstanden til skellet mod øst. Højdegrænseplanet kan dog tillades overskredet ud for naboejendommens frie gavle i skel, såfremt det er forsvarligt i forhold til naboejendommenes friarealer og er arkitektonisk velbegrundet.

I område IV er de oprindelige dobbelthuse i Badensgade fastlagt som bevaringsværdige med krav om, at retablering af bebyggelsen skal ske med et omfang og en placering, udformning og ydre fremtræden som den eksisterende. For den eksisterende bebyggelse er der fastlagt retningslinier for omfang og placering af udbygninger og småhuse som altaner, havestuer, carporte, skure og lignende. Der er ligeledes fastlagt detaljerede bestemmelser om bevaring af bebyggelsens arkitektoniske helhedspræg og oprindelige bygningsdetaljer samt forbud mod skiltning og reklamering.

For hele lokalplanområdet er der fastlagt sædvanlige bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden, skiltning m.v.

I områderne I, IIIA og IIIC skal friarealet være 60 pct. af etagearealet til boliger og grundskoleundervisning, 100 pct. af etagearealet til børneinstitutioner, 25 pct. af etagearealet til kultur- og idrætsfunktioner og 15 pct. af etagearealet til erhverv og øvrige offentlige formål. Friarealprocenten for område I beregnes for området under ét. I område I skal friarealerne anlægges med beplantede grønninger. Den større centrale grønning mellem den ny boligbebyggelse og område IV skal anlægges som en urban park med grupper af solitære træer.

I områderne IID og IIIB skal friarealet være 50 pct. af etagearealet til boliger og grundskoleundervisning, 100 pct. af etagearealet til børneinstitutioner og 10 pct. af etagearealet til erhverv og &osla sh;vrige offentlige formål.

I områdene IIA-C og IV fastsættes ingen friarealprocent. De ubebyggede arealer skal anlægges som henholdsvis opholdsarealer i videst muligt omfang og haver med beplantning.

For hele lokalplanområdet fastlægges passagemuligheder gennem området henholdsvis mellem Prags Boulevard og Lergravsvej og mellem Lyneborggade og Ungarnsgade. De dele af interne private fællesveje, der er forbeholdt fodgængere og cyklister, kan medregnes til friarealet. Ubebyggede arealer må ikke hegnes, bortset fra institutionsområderne og haverne i område IV, hvor et eventuelt hegn mod Badensgade skal placeres i vejlinien. Udformning og indretning af de ubebyggede arealer skal medvirke til at give området et bymæssigt helhedspræg af høj kvalitet. Udformning af adgangs- og opholdsarealer skal tilgodese bevægelseshæmmede personer.

Der skal etableres sædvanlig parkeringsdækning på 1 plads pr. 100 m² etageareal, der kan indrettes på terræn, i underjordiske anlæg, i bebyggelse eller eventuelt andetsteds i kvarteret. Parkering på interne private fællesveje medregnes i parkeringsdækningen. I område I må højst 2/3 af parkeringen anlægges på terræn. I områderne IIA-C må der ikke parkeres på terræn, bortset fra veje. I område IV skal der på hver ejendom etableres 1 parkeringsplads. Parkeringsarealer skal forsynes med beplantning, og parkeringsanlæg og ubebyggede arealer skal indgå i fællesanlæg.

Lokalplanforslaget har endvidere fodnoter med henvisninger til "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri", planlovens regler for beregning af butiksarealer, bebyggelsesprocenter i områderne IIA-C samt til lov om forurenet jord.

Gældende lokalplan, fabriksservitutter, retningsplaner m.v. ophæves med den endelige vedtagelse af lokalplanen.

Forslaget til kommuneplantillæg omfatter ikke hele lokalplanområdet. Det omfatter den nordlige og østlige del; de tidligere arealer til industri (Sadolin & Holmblad), boligkarreer langs Holmbladsgade og Ungarnsgade og - nord for Holmbladsgade - det areal, hvor der er planlagt opført et kultur- og idrætshus, og et areal med en boligkarrébebyggelse.

Rammerne for den tidligere Sadolin & Holmblad-grund ændres fra et område for industri (J1*) til et område for boliger og serviceerhverv (C1*), hvor den særlige bemærkning muliggør opførelse af et punkthus i op til 7 etager samt tagetage i områdets centrale del. En enkelt ejendom i industriområdet overføres til det eksisterende B*-område ved Badensgade, da bebyggelsen har samme karakter som i dette område.

Desuden overføres de eksisterende boligkarreer (B4-områder) til B4*-områder, således at karreerne bliver omfattet af den særlige byfornyelsesbestemmelse i kommuneplanen. Denne bestemmelse tilsidesætter de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i forbindelse med lokalplanlægning.

Endelig fastlægges et område til offentlige formål - O3 (kultur- og idrætshus) mellem Holmbladsgade og Prags Boulevard, og Østrigsgades Skoles anneks overføres fra et O3- til et O4-område.

Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med forslaget til tillæg til Kommuneplan 2001.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Miljøkontrollen anbefaler i brev af 3. august 2001, at der i lokalplanens formålsparagraf optages bestemmelse om, at der lægges vægt på en bymæssig tæthed med bæredygtige løsninger og et byøkologisk perspektiv, hvor økologiske tiltag indgår i en integreret arkitektonisk helhed, der indikerer en bæredygtig by, og at der i en fodnote henvises til pjecen "Miljøorienteret byfornyelse og Nybyggeri". Det anbefales ligeledes, at det af lokalplanens formål fremgår, at brugere og beboere skal beskyttes mod forurening og andre ulemper.

Endvidere anmoder Miljøkontrollen om, at der optages bestemmelser i lokalplanen, der sikrer en håndtering af jord- og grundforureningen på de tidligere industrigrunde, Holmbladsgade 70 og 71, og om at bebyggelse og friarealer skal placeres og indrettes, således at beboere og brugere beskyttes mod støj og anden forurening fra virksomheder og veje.

I det efterfølgende afsnit om miljøvurdering er der redegjort nærmere for Miljøkontrollens faktuelle oplysninger og beregninger.

De foreslåede bestemmelser er medtaget i lokalplanforslaget i det omfang, planloven skønnes at give hjemmel hertil. I formålsparagraffen anføres, at der tilstræbes et område opbygget efter miljørigtige principper med en henvisning til den af Borgerrepræsentationen vedtagne reviderede udgave af "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri". Der er bestemmelse om, at bebyggelse og primære opholdsarealer skal skærmes mod støj og anden forurening, og der er angivet maksimalt udendørs og indendørs støjniveau i det omfang, det ikke fremgår af bygningslovgivningen. Der er medtaget bestemmelse om, at bygge- og anlægsarbejde på de forurenede ejendommene matr.nr. 24B og 633 ibid. kræver tilladelse fra Miljøkontrollen, og der er medtaget noter, der dels oplyser om pligten til at standse bygge- og anlægsarbejder, jf. lov om forurenet jord, - dels henviser til Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 fra 1984 om "Trafikstøj i boligområder".

Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Københavns Energi gør i brev af 15. august 2001 opmærksom på bygassens positive egenskaber i forhold til byøkologiske og ressourcerigtige løsninger og anbefaler, at gasinstallationer bibeholdes/installeres i forbindelse med byfornyelse og indretning af nyt boligbyggeri i de områder, hvor der er mulighed for bygasforsyning.

Anbefalingen er medtaget i lokalplanforslagets formålsparagraf med henvisning til pjecen "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" og de deri indeholdte minimumskrav, anbefalinger og visioner. Planloven indeholder ikke den fornødne hjemmel til i lokalplaner at stille krav om tilslutning til Københavns Energis bygasforsyning.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Københavns Vand oplyser i brev af 23. august 2001, at beliggenhed og adgang til en offentlig spildevandsledning i Frankrigsgades forlængelse ind over matr. nr. 633, Sundbyøster, København skal sikres ved tinglyst deklaration.

Kravet er imødekommet ved sædvanlig bestemmelse om, at der forudsættes tinglyst fornødne deklarationer til sikring af ledningsforhold. Da ny boligbebyggelses placering berører spildevandsledningen har forvaltningen efterfølgende kontaktet Københavns Vand, der oplyser, at ledningen i forbindelse med ophævelse af vejudlægget, som det er forudsat i lokalplanforslaget, kan nedklassificeres til en privat ledning til afvanding af grunden eller afproppes, afhængig af behovet.

Fam ilie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i brev af 24. august 2001tilkendegivet ønske om, at der åbnes mulighed for at placere daginstitutioner i alle lokalplanens underområder og at forvaltningen involveres ved forhandlinger med bygherrer/investorer med henblik på mulig indtænkning af daginstitutioner i den planlagte nye boligbebyggelse i området.

Forvaltningens ønske anses at være tilgodeset med sædvanlige bestemmelser om, at der må eller kan tillades indrettet kollektive anlæg og institutioner i alle lokalplanforslagets underområder bortset fra område IIIA, der fastlægges til kultur- og idrætsformål.

Ved kontakt til forvaltningen i forbindelse med forhandlinger med investor om det nye boligbyggeri blev oplyst, at der ikke var noget aktuelt ønske om at reservere et areal til institutioner.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tilkendegiver i mail af 5. september 2001 et ønske om, at lokalplanbestemmelserne for ejendommen matr. nr. 24b Sundbyøster, København (område IIIA) udformes, så der sikres mulighed for indpasning af fritids- og ungdomsklubfaciliteter i forbindelse med det kultur- og idrætshus, der forventes opført på ejendommen. Ved en høring i efteråret 2002 i forbindelse med økonomiforvaltningens udarbejdelse af program for arkitektkonkurrencen har Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen tilkendegivet, at forvaltningen ikke har aktuelle ønsker om, at der reserveres arealer til sådanne klubfaciliteter i bebyggelsen.

Forvaltningens oprindelige ønske er imødekommet med fastlæggelsen af område

IIIA til et kultur- og idrætshus, hvor fritids- og ungdomsklubfaciliteter vil kunne indgå som en naturlig del af husets øvrige funktioner. Konkurrenceprogrammet for kultur- og idrætshuset omfatter ikke indpasning af disse klubfaciliteter. Der er imidlertid indbygget en mulig senere udvidelse af bebyggelsen som konkurrenceparameter, som hvis den realiseres, kan omfatte fritids- og ungdomsklubfaciliteter.

har telefonisk eller pr. mail oplyst, at de ikke har bemærkninger eller ønsker til lokalplanforslaget.

Miljøkontrollen har beregnet det ækvivalente støjniveau for Holmbladsgade til 66,3dB(A), mens støjniveauet for øvrige gader i området eller langs med områdets afgrænsning skønnes at ligge under 60 dB(A). Endvidere vurderer Miljøkontrollen, at der ikke omkring lokalplanområdet findes virksomheder, der vil medfører miljømæssige gener over for den påtænkte udnyttelse af arealerne.

Miljøkontrollen oplyser, at to ejendomme inden for lokalplanområdet (Holmbladsgade 70 og 71) er kortlagt som forurenet på vidensniveau 2 i henhold til lov om forurenet jord (lov nr. 370 af 2. juni 1999), og at der ifølge lovens § 8, stk. 1 skal søges om tilladelse hos Miljøkontrollen, inden bygge- og anlægsarbejder kan igangsættes, da arealanvendelsen ønskes ændret til en mere følsom anvendelse som bl.a. boliger. Det anbefales endvidere, at lade et konsulentfirma udarbejde en forureningsundersøgelse af arealer, der skal bebygges, med henblik på en optimal jordhåndtering og for at sikre byggeri mod fremtidige indeklimaproblemer.

For ejendommen matr.nr. 633 Sundbyøster, København, Holmbladsgade 70, er der påvist kraftig forurening af grundvandet især med terpentin og andre opløsningsmidler, og det kan ikke udelukkes, at jorden i det øverste fyldlag er forurenet med tungmetaller og tjærestoffer.

På ejendommen matr.nr. 24b ibid. har ligget en servicestation, og arealet er tilmeldt Oliebranchens Miljøpulje med henblik på oprensning.

På ejendommen matr.nr. 3512 ibid., Ungarnsgade 74-78 er der ved en enkelt boreprøve konstateret forurening med bly i jorden og på matr.nr. 23 l, 23an, 23al, 23ay, 23ba og 23ab ibid., Badensgade 8, 11, 23, 31 39 og 42 har der været nedgravet olietanke, hvoraf en er gravet op, og resten er afblændet. Der kan være sket forurening af undergrunden fra disse olietanke. For øvrige adresser inden for området har Miljøkontrollen ingen konkrete oplysninger om forurening af undergrunden.

Der gøres opmærksom på, at der generelt mange steder i København findes forurening i fyldjord og overfladejord, og at lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser.

Fastlæggelse af de to tidligere industrigrunde, område I og IIIA, til henholdsvis boliger, serviceerhverv og kultur- og idrætsfunktioner samt gennemførelse af afværgeforanstaltninger og oprensning i forbindelse med overgangen til den mere følsom anvendelse vil umiddelbart betyde en miljømæssig forbedring for området og omgivelserne og en bedre udnyttelse af områdets gode beliggenhed i forhold til den kollektive trafik. Bevaring og genbrug af en stor del af den eksisterende bebyggelse vil i sig selv være miljøbesparende.

Herudover vil den fastlagte bebyggelsesplan med bestemmelser om bevaring af eksisterende randbebyggelse beskytte friarealerne mod støj, og de fastlagte passagemuligheder gennem området vil forbedre forholdene for fodgængere og cyklister. Desuden vil de arkitektoniske, byrumsmæssige og rekreative kvaliteter, der er og som tilføres området med krav til ny bebyggelses udformning, begrænsning af terrænparkering, etablering af en central grønning og forhaver samt bevaring og nyetablering af træplantning samlet set betyde en bymiljømæssig opgradering af området og dets sammenhæng med kvarteret.

Som opfølgning på tidligere orienteringsmøder i lokalområdet om planintentioner og projektgrundlag for områdets omdannelse og bebyggelse foreslås følgende initiativer i offentlighedsperioden, idet planforslagene alene foreslås annonceret i områdets lokalaviser:

• Etablering af en særlig hjemmeside med en informationsdel og en dialogdel
• Etablering af en udstilling i lokalområdet
• Afholdelse af et borgermøde i lokalområdet i form af et debatmøde, hvor forvaltningen og bygherrerepræsentanter redegør for planforslagene og aktuelt projekt for nyt boligbyggeri samt status og tidsplan for arkitektkonkurrencen om kultur- og ídrætshuset.

Borgerrepræsentationens partier indbydes til at deltage med henblik på at besvare spørgsmål og indgå i debat om planforslagenes indhold.

Bilag B: Forslag til lokalplan "Sadolin & Holmblad"

Bilag C: Forslag til tillæg til Kommuneplan 2001

Høringssvar fra øvrige forvaltninger

Erik Jacobsen Jens Ole Nielsen

Bygge- og Teknikforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller til Bygge- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget

at den i indstillingen beskrevne redegørelse for efterårets borgerdialogaktiviteter i forbindelse med udarbejdelsen af Trafik- og Miljøplan 2003 (fase 2) tages til efterretning, og

at det besluttes, at Trafik- og Miljøplan 2003 udarbejdes på baggrund af de i indstillingen beskrevne målsætninger og hovedindsatser.

Udsat.

Ø stillede følgende ændringsforslag:

"Hovedmålsætning:

1. Målsætningen for kommunens trafik og miljøarbejde fastsættes til at få biltrafikken ned på niveauet for 1996.

(Vedtaget som Hensigtserklæring i forbindelse med Kommuneplan 2001 med 30 stemmer imod 19. For stemte A, F, Ø, B, P og L. Imod stemte V, O, C, D og Lubna Elahi).

Subsidiært:

Målsætningen for Trafik og miljøplan 2003 er, at biltrafikken ikke må overstige dagens (2003) niveau.

2. For at opnå såvel incitamenter for bilisterne til at bruge den kollektive trafik, samt midler til den nødvendige forbedring af den kollektive trafik, er det Københavns Kommunes målsætning hurtigst muligt at få indført kørselsafgifter. Kommunen vil målrettet arbejde herpå.

Bedre kollektiv trafik

3. Det tilføjes: Kommunen vil ligeledes undersøge mulighederne for at etablere overfladesystemer, såsom letbane/sporbusser i indre by og på tværs af byen. Undersøgelserne skal bl.a. afdække overfladesystemernes pris, hvornår de kan etableres, og sammenligne disse med en evt. 4. metroetape.

Fredeliggørelse af boligområde

4. 1. afsnit udgår

subsidiært

5. sidste linje i 1. afsnit udgår
6. P-strategiafsnittet – udgår"

Herefter blev sagen udsat.

Eftersendes.

Omdeles.

Borgerrepræsentationen besluttede på mødet den 11. april 2002, at der skal udarbejdes en ny Trafik- og Miljøplan for Københavns Kommune.

På baggrund af den indledende debat om status og hovedproblemer (foråret 2002) blev der udarbejdet et nyt debatoplæg om hovedindsatser. Dette debatoplæg dannede grundlaget for et borgermøde, en holdningsanalyse blandt 1.000 repræsentativt udvalgte københavnere og gav anledning til 29 debatindlæg. Resultaterne præsenteres kort i denne indstilling og referat, sammenfatning og opsamling er vedlagt som bilag.

På baggrund af resultaterne herfra, sammenholdt med tilkendegivelser fra forskellige interessenter og forvaltningernes egne analyser, foreslår forvaltningerne, at Trafik- og Miljøplan 2003 udarbejdes efter nedenstående retningslinier for hovedmålsætning og hovedindsatsområder.

Hovedmålsætning for Trafik- og Miljøplan 2003:

Det er fortsat målet at begrænse stigningen i biltrafikken. Analyserne viser, at det næppe kan undgås, at biltrafikken stiger med 5 – 10% i kommunen i løbet af de næste 5 – 10 år, forudsat at den økonomiske vækst fortsætter - med mindre der anvendes kørselsafgifter. Der er imidlertid ikke udsigt til, at lovgivningen, udformningen, administrationen etc. af et evt. kørselsafgiftssystem vil være afklaret de første 5 år. Derfor indeholder målsætningen ingen talbegrænsninger omkring biltrafikkens udvikling i de kommende år, som det er tilfældet i den gældende Trafik- og Miljøplan, hvor det præciseres, at målsætningen betyder at biltrafikken ikke må stige.

Forvaltningerne foreslår også at planen indeholder følgende hovedindsatser:

• Forbedrede forhold for cyklister
• Bedre kollektiv trafik
• Forbedret adfærd (med hensyn til valg af transportmiddel såvel som hensyntagen til medtrafikanter)
• Fortsat fredeliggørelse af boligområder for biltrafik
• Udarbejdelse af en samlet parkeringsstrategi for København
• Bekæmpelse af miljøproblemer (miljøzoner mm.)

Forvaltningerne foreslår, at stigningen i biltrafikken i de kommende år dæmpes gennem en fortsat målrettet forbedring af forholdene for cyklisterne og for den kollektive trafik. Anvendes der på et senere tidspunkt kørselsafgifter for at begrænse biltrafikken, vil effekten heraf også afhænge af, at der er alternative attraktive transportmuligheder.

Forbedringen af forholdene for cyklister er udvidelse af cykelstier, etablering af flere cykelstier og ruter, bedre vedligeholdelse samt forbedring af cykelparkeringen.

Forbedringen af den kollektive trafik er på langt sigt en fortsat udbygning af metroen og på kort sigt en forbedring af forholdene for de busrejsende, idet bustrafikken i mange år fremover vil have væsentlig betydning for det samlede kvalitet af det kollektive transportsystem.

Forvaltningerne finder det også afgørende, at der gøres en ekstraordinær indsats for at påvirke den enkeltes transportadfærd gennem oplysning, information etc. Brug af bilen med omtanke vil kunne udsætte store udgifter til infrastruktur. Ligeledes foreslås en indsats for at forbedre adfærden i trafikken, der af københavnerne vurderes at være et at de største trafikproblemer.

Endvidere foreslår forvaltningerne, at arbejdet med at fredeliggøre boligområderne fortsætter, så generne fra biltrafikken minimeres. Der foreslås også, at der udarbejdes en samlet parkeringsstrategi for København, der bl.a. skal sikre parkeringspladser til beboerne i de tætte bydele.

Endelig foreslås en øget indsats for at miljøproblemer bekæmpes med konkrete tiltag som f.eks. indførelse af miljøzoner, forbedret vedligeholdelse af vejbelægninger, støjdæmpende asfalt, nedsættelse af hastigheder osv.

Borgerrepræsentationen besluttede på mødet den 11. april 2002, at der skal udarbejdes en ny Trafik- og Miljøplan for Københavns Kommune. Planen udarbejdes af en projektgruppe med deltagelse af Bygge- og Teknikforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Det besluttedes endvidere, at planen skal udarbejdes i samspil med borgere og andre brugere af byen . Denne dialogproces tilstræber en fælles forståelsesramme med hensyn til den aktuelle trafikale og miljømæssige situation og med hensyn til forskellige typer af løsningsmuligheder.

Første fase af strategien for borgerdialog (interview med interessenter, fokusgruppeinterview, borgermøde og holdningsanalyse) blev gennemført i første halvår af 2002. Resultaterne heraf blev drøftet i udvalgene (BTU den 19. juni, ØU den 11. juni og MFU den 12. august). Første fase koncentrerede sig om problemerne på trafik- og miljøområdet.

I anden fase af borgerdialogen, der blev gennemført i efteråret 2002, blev afholdt en række borgerdialogaktiviteter, der skulle skabe debat om planens hovedindsatsområder. Som grundlag for debatten er udgivet pjecen: "Trafik- og Miljøplan 2003, problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter". Debatpjecen blev forelagt Bygge- og Teknikudvalget den 9. oktober, Økonomiudvalget den 8. oktober og Miljø- og Forsyningsudvalget den 7. oktober 2002.

Borgerdialogaktiviteterne i efteråret omfattede:

• Borgermøde på Københavns Rådhus 12. november 2002. På borgermødet blev deltagerne bl.a. bedt om i grupper at diskutere debatpjecens fem hovedindsatser: Mere metro, bedre forhold for cyklister, parkeringspladser til beboerne, trafikbetjening af byudviklingsområderne og regulering af biltrafikken.

• Holdningsanalyse blandt 1.000 repræsentativt udvalgte københavnere. Hovedindholdet af holdningsanalysen er en prioritering af 17 forskellige delindsatser, som de adspurgte kunne vurdere som meget vigtigt, vigtigt, hverken/eller, mindre vigtigt og slet ikke vigtigt.

• Indkomne debatindlæg, bl.a. via debatforum på hjemmesiden, i alt 29 indlæg.

• Derudover var der planlagt et møde med interessenter, der også var inddraget i fase 1. Mødet måtte dog aflyses grundet manglende tilmelding. I stedet er interessenternes holdninger vurderet udfra interviews foretaget i foråret (som drøftet i udvalgene - BTU den 19. juni, ØU den 11. juni og MFU den 12. august). Der er også planlagt et nyt møde med interessenterne, hvor de vil blive bedt om at forholde sig til holdningsanalysens resultater i forhold til egne holdninger.

Fase 3

På baggrund af denne indstilling udarbejdes i foråret 2003 et forslag til Trafik- og Miljøplan 2003.

Det er planen, at forslaget skal behandles i udvalgene inden sommerferien 2003, og derefter sendes i offentlig høring. Høringen kan finde sted umiddelbart efter sommerferien, hvorefter planen kan endeligt vedtages i udvalgene og Borgerrepræsentationen.

Med baggrund i den gennemførte borgerdialog, herunder tilkendegivelser fra forskellige interessenter og forvaltningernes egne analyser foreslås, at Trafik- og Miljøplan 2003 udarbejdes efter nedenstående hovedmålsætning og en række delmålsætninger indenfor forskellige hovedindsatsområder.

Som overordnet målsætning for den nye plan foreslås følgende:

Analyserne viser, at det næppe kan undgås, at biltrafikken stiger med 5 – 10% i kommunen i løbet af de næste 5 – 10 år, med mindre der anvendes kørselsafgifter. Der er imidlertid ikke udsigt til, at lovgivningen, udformningen, administrationen etc. af et evt. kørselsafgiftssystem vil være afklaret de første 5 år. Stigningen i biltrafikken skyldes stigende bilejerskab, vækst i befolkning og arbejdspladser samt generel stigning i transportforbruget. Stigningen forventes, selv om der gøres en ekstra indsats for cykler og kollektiv trafik. Derfor indeholder målsætningen ingen talbegrænsninger omkring biltrafikkens udvikling i de kommende år.

Den stigende biltrafik medfører stigende problemer med luft- og støjforurening, samt trængsels- og fremkommelighedsproblemer for både bilister, cyklister, kollektiv trafik og fodgængere. Det er ikke målet at tilpasse den eksisterende by til den stigende biltrafik, men tværtimod at skabe en bæredygtig trafikudvikling, tilpasset den eksisterende by. Det er også et mål, at byens pladser og gaderum skal danne smukke og harmoniske rammer for menneskelige udfoldelser og oplevelser.

På den baggrund er det stadig et overordnet og langsigtet mål, at det samlede biltrafik niveau i kommunen ikke bør stige.

Målsætningen er, at cykeltrafikkens andel af den samlede trafik skal øges. Dette mål søges opfyldt gennem forbedringer af cyklisternes sikkerhed, komfort og fremkommelighed.

Målet betyder, at der skal sættes ressourcer af til udvidelse af visse cykelstier, etablering af flere cykelstier og -ruter samt forbedring af cykelparkering, bl.a. ved bus- og togterminaler. Plads til udvidelse af eller nye cykelstier må om nødvendigt skaffes på bekostning af parkering eller kørebaneareal. Endvidere skal indsatsen for en forbedret vedligeholdelse af cykelstierne fastholdes.

Målsætningen er, at den kollektive trafiks andel af den samlede trafik skal øges. Dette mål søges opnået gennem forbedringer i den kollektive trafiks kvalitet og omfang.

Det foreslås, at det væsentligste kvalitetsløft i den kollektive trafik bliver en fortsat udbygning af metroen. Det betyder, at der skal arbejdes for en planlægning og finansiering af metroens fjerde etape (cityringen) og på længere sigt yderligere udbygninger.

På kort sigt skal der også arbejdes for at forbedre kvaliteten og udvide omfanget af busdriften. Det betyder, at der skal sættes ressourcer af til at forbedre fremkommeligheden. Plads til busbaner og kapacitet i lyskryds må om nødvendigt skaffes på bekostning af biltrafikken og parkering. Endvidere må der sættes ressourcer af til en fastholdelse og udvidelse af det nuværende driftsomfang i hovedstadsregionen.

Målsætningen er, at mindske transportforbruget samt at overflytte transportarbejde fra individuel biltrafik til andre miljøvenlige transportformer.

Løsningen på trafik- og miljøproblemerne i kommunen handler i mindst lige så høj grad om holdnings- og adfærdsændringer som om fysiske tiltag på gader og veje. Dette indebærer, at der sættes ressourcer af til kampagner, information og anden holdningspåvirkning af beboere, pendlere og virksomheder i kommunen. Transportplaner for virksomheder i kommunen, kampagner og information om miljøvenlige transportmidler, miljøvenlig kørsel, støtte til bæredygtige transportmidler og lignende er del af denne indsats.

Målsætningen er også, at københavnernes adfærd i trafikken skal sikre, at man tager hensyn til hinanden, og at alle kan færdes sikkert og trygt i trafikken.

Adfærdspåvirkning i stort omfang er et nyt område for kommunen, og der bør i første omgang udvikles redskaber og metoder til påvirkning af trafikanters adfærd i samarbejde med andre aktører på området.

Nye vejforbindelser til løsning af lokale trafik- og miljøproblemer foreslås. Målsætningen er, at fredeliggøre bestemte lokalområder ved at gennemkørende biltrafik ledes udenom. Derfor bør der anlægges en vejforbindelse mellem Kalkbrænderihavnsgade og Lyngbyvej. En forbindelse mellem Amagermotorvejen og Kalvebod Brygge såvel som en østlig havnetunnel bør undersøges.

Det er også målsætningen at fredeliggøre boligområderne generelt, således at det lokale miljø fastholdes og forbedres, og at byrummet i boligområderne kan benyttes til ophold og rekreative formål fremfor biltrafik. I de senere år er det bevidst søgt at fredeliggøre boligområderne, og flytte den gennemkørende trafik ud på det overordnede vejnet. Denne indsats må fortsætte, så eventuelt stigende biltrafik henvises til det overordnede vejnet og ikke lokalgader i boligområderne.

Der bør i 2003 i forbindelse med Trafik- og Miljøplanen udarbejdes et forslag til en ny parkeringspolitik for København. Det stigende bilejerskab gør det nødvendigt at tage den nuværende parkeringspolitik op til revision. Det skal fortsat være muligt at bo i København og have en bil, men der er på den anden side ved at være fyldt op i gaderne. Der skal sikres parkeringspladser til beboerne i de tætte brokvarterer. Det indebærer anlæg af parkeringshuse og parkeringskældre, anlæg som brugerne/bilejerne i fællesskab må betale. Parkeringsnormerne (i dag generelt et krav om anlæg af mindst 1 plads pr. 100 etagem²), og den hidtidige praksis med at udskyde en del af anlægskravet til senere, må tages op til overvejelse.

Ovenstående lister er ikke udtømmende, men indeholder de væsentligste indsatser i den nye plan. Den færdige Trafik- og Miljøplan 2003 vil også indeholde en række andre vigtige indsatser indenfor trafiksikkerhed, tilgængelighed og fodgængerpolitik, byens rum og det visuelle miljø samt den tunge trafik.

De i denne indstilling nævnte indsatsområder fokuserer på at skabe et bæredygtigt transportsystem ved at tilbyde alternativer til biltrafik og at sikre at biltrafikken generer mindst muligt i lokalområderne. De er dog ingen garanti for at biltrafikken ikke stiger de kommende år. Hvis udviklingen fortsætter som i de seneste 6-7 år vil biltrafikken stige, og presset på gader, miljø og andre trafikanter stige tilsvarende. Derfor foreslås også, at der arbejdes på at udvikle effektive og fleksible redskaber til regulering af biltrafikkens omfang, som f.eks. kørselsafgifter.

Ovenstående præsentation af hovedindsatser indeholder ikke en vurdering af indsatsernes effekt og økonomiske konsekvenser. En sådan vurdering vil blive medtaget i den færdige Trafik- og Mil jøplan 2003 så den kan danne grundlag for en politisk prioritering mellem indsatserne.

Selve projektets økonomi (de samlede udgifter til hele trafik- og miljøplanprocessens forløb - ca. 2 mio. kr.) afholdes over de tre forvaltningers drift, som vedtaget i Borgerrepræsentationen den 11. april 2002.

Hovedformålet med selve Trafik- og Miljøplanen at sikre et effektivt transportsystem og et bedre trafikmiljø i København. Når forslaget til Trafik- og Miljøplanen fremlægges, vil den indeholde en miljøvurdering.

-

Gennem borgerdialogprocessen tilstræbes en styrkelse af nærdemokratiet og en forankring af det lokale trafik- og miljøarbejde.

Der er afholdt en høringsfase som sluttede 31. december 2002. Der er indkommet i alt 29 indlæg, som beskrevet ovenfor, og der er afholdt borgermøde og foretaget en repræsentativ holdningsanalyse blandt københavnerne.

Bilag 4: Holdninger til trafikale og miljømæssige tiltag blandt borgere i Københavns Kommune. Udkast til samlet rapport med resultater fra holdningsanalysen, IFKA januar 2003

Bilag 5: Kopi af indkomne debatindlæg.

Ole Bach Erik Jacobsen Peter Elsman

Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen anbefaler, at Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen,

at Københavns Kommune og Fonden Wonderful Copenhagen indgår samarbejdsaftale om Copenhagen Eventures,

at Borgerrepræsentationen udpeger 5 medlemmer til styregruppen for Copenhagen Eventures,

at Københavns Kommune yder et tilskud på 3,5 mio. kr. til Copenhagen Eventures i 2003,

Eftersendes.

I nærværende indstilling foreslås, at der indgås samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune og Fonden Wonderful Copenhagen om Copenhagen Eventures, der skal udvikle og byde på internationale begivenheder til København. Copenhagen Eventures forankres i Fonden Wonderful Copenhagen og ledes af en styregruppe bestående af 5 politikere fra Københavns Borgerrepræsentation og 3-5 ledende erhvervsfolk samt en repræsentant fra Fonden Wonderful Copenhagen. For at sikre Copenhagen Eventures det fornødne økonomiske fundament yder Københavns Kommune et tilskud til Copenhagen Eventures på 3,5 mio. kr. til projektudvikling i 2003. Et tilsvarende beløb søges indarbejdet i budgetoverslagsårene 2004-2006. Tilskuddet for 2003 udmøntes som teknisk bevillingsmæssig omplacering af driftsbevilling på 3,5 mio. kr. under Kultur- og Fritidsudvalget til Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget tiltrådte den 28. november 2000 (ØU 345/2000) igangsættelsen af arbejdet med etablering af Copenhagen Eventures med henblik på, at indstilling om etablering af en dedikeret eventorganisation i København, som det kendes fra de byer København er i konkurrence med nationalt og internationalt, kunne forelægges Borgerrepræsentationen.

På det grundlag har Copenhagen Eventures, forankret i Fonden Wonderful Copenhagen, arbejdet med at opbygge den nødvendige viden og kontaktnet til at kunne starte dette arbejde op. I første fase (2001 og 2002) har der kun i begrænset omfang været afsat egentlige projektmidler.

Formålet med Copenhagen Eventures er, at København til stadighed har værtskabet for større internationale begivenheder, gennem afgivelse af tilbud, udvikling af nye begivenheder eller opgradering af eksisterende med internationalt potentiale.

Det er i høj grad internationale begivenheder, der tiltrækker turisme og danner attraktive rammer for erhvervsinvesteringer. Herigennem skabes større omsætning, indtægter og flere nye arbejdspladser i København.

Samtidig er værtskaberne med til at skabe et afkast for byen af de meget store investeringer i den kulturelle infrastruktur som København har oplevet de seneste ti år.

Effektanalyserne på arrangementer som UEFA-Cup finalen i Parken og Eurovision Song Contest (ESC 2001), som er de to eneste arrangementer hvor der er lavet en egentlig effektanalyse, viser at kommunen har haft direkte skatteindtægter til Københavns Kommune på mindst 6 mio. kr. Hertil kommer erhvervsrelaterede indtægter.

Copenhagen Eventures etableres som en enhed i Fonden Wonderful Copenhagen. Til støtte for den daglige ledelse etableres en styregruppe, sammensat af 5 medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation samt 3-5 ledende erhvervsfolk og andre med netværk og viden omkring finansiering og tilrettelæggelse af større begivenheder. Endvidere indgår en repræsentant for Fonden Wonderful Copenhagen.

I samarbejdsaftalen lægges der vægt på, at Copenhagen Eventures i samspil med offentlige og private organisationer styrker den internationale profilering af København og bidrager til den erhvervspolitiske udvikling i samspil med kulturpolitikken.

Copenhagen Eventures afgiver hvert halve år en redegørelse til Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune for sin virksomhed samt større projekter, som Copenhagen Eventures er involveret i m.v.

Københavns Kommune yder et årligt tilskud på 3,5 mio. kr. til Copenhagen Eventures til projektudvikling. Udgiften i 2003 afholdes af Økonomiudvalget og overføres fra den fælles pulje under Kultur- og Fri tidsudvalget på 16,5 mio. kr. til idræt, kultur og fritid. Udgifterne i de følgende år søges indarbejdet i overslagsårene 2004-2006 under Økonomiudvalget. Midlerne fra Københavns Kommune anvendes til projektudvikling. Sekretariatets basisfinansiering tilvejebringes gennem et tilskud fra Fonden Wonderful Copenhagen på 1 mio. kr. i 2003.

For at udmønte beslutningen, er det nødvendigt, at Borgerrepræsentationen træffer beslutning om de tekniske rammekorrektioner og godkender teknisk bevillingsmæssig omplacering af driftstilskud på 3,5 mio. kr. under Kultur- og Fritidsudvalget til Økonomiudvalget til budget 2003.

Driftsbevillingen på 3,5 mio. kr. fra Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2003 overføres fra udvalgets ramme under bevilling: Kultur og Fritid, konto 3.64.1, andre kulturelle opgaver, til Økonomiudvalgets budget 2003 under bevilling: Økonomisk forvaltning, konto 06.62.1.

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.

-

-

1. Samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune og Fonden Wonderful Copenhagen om Projekt: Copenhagen Eventures.

Erik Jacobsen Carsten Haurum

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at plejehjemmet Thorupgården pr. 1. januar 2003 overføres til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen,

at der fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget 2003 overføres 35,2 mill. kr. samt budgetmidler fra Økonomiforvaltningens lønpuljer vedr. Thorupgårdens personale til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til dækning af driftsudgifterne på Thorupgården,

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder

at udgifter på 7,2 mill. kr. vedrørende efterslæb på vedligeholdelse og inventaranskaffelser søges dækket via akkumulerede midler fra udbygningsplanen for psykisk syge 2000 - 2002.

Kontorchef Jan Rix Rasmussen deltog under punktet.

Indstillingen blev tiltrådt.

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"at 2. at-punkt i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling erstattes af:

at overførslen til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets bevillingsområde "Voksne med særlige behov", funktion 5.55 på 30.100 t. kr. sker fra Sundheds- og Omsorgsudvalget bevillingsområde "Pleje, service og boliger for ældre" på budget 2003 med 23.862 t. kr. fra funktion 5.32 og 5.916 t. kr. fra funktion 5.34 og 322 t. kr. fra funktion 5.54. Overførslen på 6.200 t. kr. vedrørende budgetter og afdrag på lån overføres fra Sundhedsforvaltningens finansposter med 4.280 t. kr. fra funktion 7.63 og 1.920 t. kr. fra funktion 8.63 til de tilsvarende funktioner på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets finansposter.

Det forudsættes endvidere, at udgifter til vedligeholdelse og inventaranskaffelser afholdes indenfor Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget budgetramme."

Vedlagt notat om sagen og fællesbrev fra Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har gennem længere tid arbejdet for en overførsel af de 3 plejehjem, Thorupgården, Verahus og Vibegården, fra Sundhedsforvaltningen til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Indstilling vedrørende overførsel af Verahus og Vibegården som botilbud til yngre handicappede blev tiltrådt af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 30. oktober 2002. Samme indstilling blev tiltrådt af Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 4. november 2002.

Nærværende fælles indstilling, omhandler overførsel af Thorupgården som botilbud til yngre psykisk syge. Overførslen planlægges gennemført som en sivemodel, d.v.s. gradvist i takt med at de nuværende beboere afgår ved døden eller efter eget ønske fraflytter.

De ældre beboere, der i dag bor på Thorupgården, vil få mulighed for at vælge enten at blive boende eller at tage imod tilbud om at flytte til et andet plejehjem i Sundhedsforvaltningens regi.

Indstillingen omhandler, at der fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget 2003 overføres 35,2 mill. kr. samt budgetmidler fra Økonomiforvaltningens lønpuljer vedr. Thorupgårdens personale til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til dækning af driftsudgifterne på Thorupgården. Endvidere at udgifter på 7,2 mill. kr. vedrørende efterslæb på vedligeholdelse og inventaranskaffelser søges dækket via akkumulerede midler fra udbygningsplanen for psykisk syge 2000 - 2002.

Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har gennem længere tid forhandlet om overførsel af de 3 plejehjem Thorupgården, Verahus og Vibegården. Overførsel af Verahus og Vibegården som botilbud til yngre handicappede blev tiltrådt af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 30. oktober og af Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 4. november 2002.

Overførslen af Thorupgården ønskes som en konsekvens af, at der bor et betydeligt antal af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens målgrupper, bl.a. psykisk syge, på Sundhedsforvaltningens plejehjem. Dette indebærer en uhensigtsmæssig sammenblanding af brugergrupper med vidt forskellige behov. Dertil kommer, at personalet på somatiske plejehjem ofte ikke har den fornødne specialviden i forhold til de yngre beboere med deres særlige behov.

Ved overførslen til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er det planen, at Thorupgården via en "sive-model" skal overgå til udelukkende at være botilbud for yngre psykisk syge. Der er i størrelsesordenen 30 psykisk syge beboere under 67 år på Thorupgården, der i alt rummer 114 boliger, heraf 63 plejeboliger og 51 beskyttede boliger.

Der er mellem de to forvaltninger enighed om den praktiske fremgangsmåde ved overførslen bl.a. i relation til personalet. Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil i fællesskab afholde informationsmøder for bestyrelserne, beboerne og personalet. Den budgetmæssige overførsel fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beskrives i afsnittet Økonomi.

Der forventes ingen miljømæssige konsekvenser.

Fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget for 2003 overføres der til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget 28,2 mio. kr. til drift af Thorupgården (driftsbudgettet er baseret på faktiske regnskabstal 2001). I dette beløb er fratrukket budget på 3 mill. kr. for daghjemmet, som ikke overføres.

Eventuelle lønmidler fra Økonomiforvaltningens pulje vedr. personale for Thorupgården overføres til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Herudover overføres budgetter til renter og afdrag på lån optaget i Thorupgården, i alt 6,2 mill. kr.

Endelig overføres yderligere vedligeholdelsesbudget til Thorupgården på 0,8 mill. kr.

I alt overføres 35,2 mill. kr., jf. nedenstående tabel:

* Driftsbudgetter baseret på faktiske regnskabstal 2001

** Her er fratrukket forbrug på 3.000.000 kr. for daghjem i Thorupgården, som FAF ikke ønsker at videreføre, og som derfor lukkes.

Budgetmidlerne skal i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme indplaceres på: Budgetområde psykisk syge, voksne med særlige behov, bevillingsnummer 160319, funktion 5.55 botilbud til længerevarende ophold.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i forhandlingerne med Sundhedsforvaltningen gjort gældende, at der på Thorupgården er et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb og inventaranskaffelser på samlet ca. 10,3 mio. kr., som man ønskede overført fra Sundhedsforvaltningen.

Dette har Sundhedsforvaltningen ikke kunnet acceptere.

Udgiften foreslås i stedet søgt dækket via akkumulerede midler fra udbygningsplanen for psykisk syge 2000 - 2002 svarende til 7,2 mill.kr. Det betyder reelt, at der kun indhentes et samlet inventar- og vedligeholdelsesefterslæb for 7,2 mill.kr.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer at det, evt. på sigt, er nødvendigt med en ombygning for at gøre Thorupgården bedre egnet som botilbud for psykisk syge. En sådan ombygning kan sidestilles med den skitserede moderniseringsbeskrivelse af forvaltningens socialpsykiatriske bocentre. Jf. Københavns Kommunes botilbud for psykisk syge - status og udfordringer, forelagt FAU d. 30.10.02. (FAU 447/2002 J.nr. 447/2002).

Det må forventes, at der skal igangsættes et videre- og efteruddannelsesforløb for hovedparten af personalegruppen på Thorupgården på samme vis som de igangværende efteruddannelsestiltag der er igangsat for de socialpsykiatriske bocentre.

Plejehjemmet er selvejende, og det forudsættes, at driftsoverenskomsten fornys af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen samarbejder omkring den konkrete overførsel, herunder fælles informationsmøde, løn- og personalepolitiske forhold m.m..

Thorupgårdens bestyrelse har tidligere fået forelagt ønsket om overførsel af plejehjemmet til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Endvidere har Samarbejdsudvalget på Thorupgården drøftet sagen, og der er positiv tilbagemelding. Ligeledes er beboerrådet positiv overfor forslaget.

Sagen vil blive sendt til høring i det lokale ældreråd for Indre Nørrebro samt formanden for Ældrerådenes Fællesudvalg, Frank Hansen. Høringssvarene vil foreligge til sagens behandling i Borgerrepræsentationen.

Ingen.

Grethe Munk / Bo Andersen

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler,

at Borgerrepræsentationen giver en driftsbevilling i 2003 på 1,8 mill. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid konto 0.30.1 (idræts- og kulturpulje) til at videreføre overdækningen af Fælledbadet frem til 15. maj 2003

at den kassemæssige dækning for udgiften på 1,8 mill. kr. anvises med 1 mill. kr. på Økonomiudvalgets budget 2003, konto 6.51.1 (Udviklingspuljen), og med 0,8 mill. kr. i form af en overførsel af uforbrugte midler fra Økonomiudvalgets budget 2002, konto 0.05.2 Salg af ejendomme m.v. (statslig kompensation for Måltidets Hus).

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 16. januar 2003

Indstillingen blev tiltrådt.

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det bemærkes, at den kassemæssige dækning for beløbet på 0,8 mill. kr. skal anvises på Økonomiudvalgets budget 2003, bevilling finansposter, konto 8.05.5, Kassen, og ikke i form af en overførsel af uforbrugte midler fra Økonomiudvalget budget 2002, bevilling salg af ejendomme m.v., konto 0.05.3, salg af ejendomme m.v.

På et møde den 19. december 2002 indgik samtlige partier i Borgerrepræsentationen en aftale om at afsætte 1,8 mill. kr. til at fortsætte overdækningen af Fælledbadet frem til 15. maj 2003 (bilag 1). Denne aftale er baggrunden for nærværende indstilling.

Midlerne skal anvises med 1,8 mill. kr. fra Økonomiudvalgets budget for henholdsvis 2003 (konto 6.51.1 Udviklingspuljen) og 2002 (konto 0.05.2 Salg af ejendomme m.v.). 1 mill. kr. er afsat i budgettet for 2003, mens de resterende 0,8 mill. kr. finansieres gennem en overførsel af uforbrugte midler fra 2002 (statslig kompensation for Måltidets Hus).

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 12. december 2002 blev KI anmodet om en oversigt over den generelle svømmesituation i København samt priser og åbningstider i friluftsbadene. Notat af 8. januar 2003 vedlægges (bilag 2).

Den 15. maj 2003 bliver overdækningen taget ned, og Fælledbadet fortsætter som friluftsbad.

Se ovenfor.

Der anvises dækning for udgiften på 1,8 mill. kr. med 1 mill. kr. på Økonomiudvalgets budget 2003, konto 6.51.1 (Udviklingspuljen) og med 0,8 mill. kr. i form af en overførsel af uforbrugte midler fra Økonomiudvalgets budget 2002, konto 0.05.2 Salg af ejendomme m.v. (statslig kompensation for Måltidets Hus).

Der er ingen nye miljømæssige konsekvenser af beslutningen om at videreføre den midlertidige overdækning af Fælledbadet.

-

-

1. Aftaletekst af 19. december 2002 om Fælledbadet

2. Notat af 8. januar 2003 om svømmesituationen i København

Carsten Haurum

/ Pernille Vange

Familie- og Arbejdsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget indstiller,

at Projektplan 2002 – 2004 om etablering af vuggestue- børnehave – og basispladser tages til efterretning.

Kontorchef Susanne Binné deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev tiltrådt.

"at projektplanens indhold fsva. 2004 indgår i udarbejdelsen af oplægget om en flerårig anlægsramme for daginstitutioner inkl. specialinstitutioner og klubber. Oplægget skal udarbejdes i samarbejde mellem Økonomiforvaltningen og fagforvaltningerne, jf. Økonomiudvalgets beslutning ved behandlingen af Indkaldelsescirkulæret (ØU 328/2002)."

Befolkningsprognosen viser, at der stadig er behov for nye daginstitutionspladser i København i de kommende år, idet børnetallet forventes at stige frem til 2008, bl.a. som følge af opførelsen af en række nye store boligbyggerier i kommunen.

Pladsmålene for 2003 er i budgettet opgjort til 210 vuggestuepladser og 415 børnehavepladser. Disse pladsmål skal justeres med pladsoverskud eller pladsunderskud fra foregående år

De justerede pladsmål for 2003 er på 432 vuggestuepladser og 385 børnehavepladser og 24 basispladser.

Projektplan 2002 – 2004 indeholder projekter med i alt 372 vuggestuepladser, 196 børnehavepladser og 24 basispladser i 2003. Det betyder, at der i forhold til de justerede pladsmål mangler der projekter til 60 vuggestuepladser og 189 børnehavepladser i 2003, mens pladsmålene for basispladser opfyldes.

Udover projekter, hvor pladserne ibrugtages i 2003 inderholder projektplanen en række nye projekter til forberedelse af pladsmålene i 2004.

Anlægsbudgettet for 2003 er på 117,4 mill. kr. Ved fuld gennemførelse af alle de planlagte byggeprojekterne i Projektplanen 2002 – 2004 andrager anlægsforbruget i 2003 126,3 mill. kr., hvilket betyder, at der bliver behov for at disponere over 8,7 mill. kr. af den forventede budgetoverførsel på 40 mill. kr., jfr. budgetaftalen for 2003. Der er i forvejen disponeret over i alt 7 mill. kr. af de 40 mill. kr. heraf 5 mill. kr. til implementering af handleplaner i integrerede institutioner, hvor antallet af vuggestuepladser udgør mere end 45% af institutionens samlede normering og 2 mill. kr. til indkøb af nye busser.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens planer for pladsudbygning på daginstitutionsområdet fremgår af Projektplan 2002 – 2004. Projektplanen viser de igangværende og planlagte byggeprojekter fordelt på bydele samt den beregnede anlægsøkonomi og den forventede pladstilgang i 2003 og 2004.

De fleste af de pladser, som tages i brug i 2003 kommer fra projekter, hvor byggeriet er påbegyndt i 2002. En række nye projekter ventes igangsat i 2003. Pladserne herfra vil først kunne tages i brug i 2004 eller senere.

Med den planlagte udbygning fortsætter de senere års massive udbygning på daginstitutionsområdet til imødekommelse af behovet for daginstitutionspladser i de enkelte bydele.

Budgettet for 2003 blev godkendt i Borgerrepræsentationen den 10. oktober 2002. Heri

er der afsat anlægs- og driftsmidler til en fortsat udbygning på daginstitutionsområdet

til imødekommelse af behovet for daginstitutionspladser i København.

Der er i driftsbudgettet også afsat midler til udvidelse af antallet af pladser i dagplejen og i de alternative pasningsformer, privat børnepasning og privat dagpleje.

Mangel på egnede udbygningsmuligheder har i en årrække betydet, at det ikke har været muligt at opfylde pladsmålene for de enkelte budgetår. Når pladsmålene for et budgetår ikke bliver opfyldt, opskrives det efterfølgende års pladsmål med de ikke rea liserede pladser.

Pladsmålene for 2002 blev opskrevet med et betydeligt antal ikke realiserede pladser fra 2001 og tidligere år svarende til 308 vuggestuepladser, 119 børnehavepladser og 12 basispladser. De justerede pladsmål for 2002 udgjorde inklusive dette pladsefterslæb, 572 vuggestuepladser, 204 børnehavepladser og 24 basispladser.

Projektplanen for 2002 indeholdt projekter med tilsammen 401 vuggestuepladser, 296 børnehavepladser og 12 basispladser.

Ved udgangen af 2002 vil der være tilvejebragt 350 vuggestuepladser 234 børnehavepladser, mens det ikke har været muligt at realisere de 12 basispladser.

I forhold til den forventede pladsudbygning i projektplanen for 2002, mangler således realisering af 51 vuggestuepladser, 62 børnehavepladser og 12 basispladser. Heraf er 15 vuggestuepladser og 10 børnehavepladser opgivet på grund af ændrede forudsætninger for projekterne, mens de resterende 36 vuggestuepladser og 52 børnehavepladser er forsinkede, så de først kan realiseres i 1./2. kvartal 2003.

Herefter udgør antallet af ikke realiserede pladser ved udgangen af 2002, 222 vuggestuepladser, mens der er et overskud på 30 børnehavepladser. Herved er der gjort et betydeligt indhug i antallet af ikke realiserede pladser fra 2001 og foregående år, som var på 308 vuggestuepladser 119 børnehavepladser. Efterslæbet på basispladser er i samme periode steget fra 12 til 24 pladser.

Pladsmålene i budgettet for 2003 er opgjort til 210 vuggestuepladser og 415 børnehavepladser. Disse pladsmål skal justeres med pladsefterslæb eller overskud fra 2002 og tidligere år.

Projektplanen for 2003 indeholder tilstrækkelig med projekter til at opfylde budgettets pladsmål for vuggestuepladser i 2003 og samtidig reducere pladsefterslæbet fra tidligere år væsentligt. Med udgangen af 2003 vil pladsefterslæbet således være reduceret til 60 vuggestuepladser. I 2003 ibrugtages 196 børnehavepladser. Dette er dog ikke nok til at opfylde pladsmålet på 385 børnehavepladser. Herefter mangler der projekter til realisering af 189 børnehavepladser. På basispladsområdet ventes pladsefterslæbet indhentet i 2003.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder løbende med såvel eksterne som interne samarbejdspartnere på at fremskaffe egnede byggemuligheder, som kan anvendes til daginstitutionsformål. Som et element i dette arbejde fortsætter det i 2002 opstartede task force samarbejde.

3. Anlægsbudget 2003

Anlægsbudgettet for 2003 udgør i alt 117,4 mill. kr., heraf er 113 mill. kr. fra demografimidler og 4,4 mill. kr. er budgetkorrektioner som følge af reguleringer af budgettet fra tidligere år.

Af budgetaftalen for 2003 fremgår:

Tabel 5 viser, at der ifølge projektplanen etableres 372 vuggestuepladser, 196 børnehavepladser og 24 basispladser i 2003. Det betyder, at antallet af ikke realiserede pladser redu-

ceres til 60 vuggestuepladser, hvilket er en klar forbedring i forhold til 2002, hvor underskuddet er 222 vuggestuepladser. De relativt høje pladsmål på børnehaveområdet betyder

dog samtidig, at det i 2003 ikke er muligt at realisere 189 børnehavepladser. Med etablering af 24 basispladser i 2003 vil målet om etablering af 24 basispladser være opfyldt.

Den endelige fordeling mellem vuggestuepladser og børnehavepladser fastlægges endeligt forud for ibrugtagningen af de enkelte institutioner, hvilket sker i samråd med de lokale centre ud fra det aktuelle behov i bydelen. Dette kan lade sig gøre, fordi de nye institutioner bygningsmæssigt er indrettet fleksibelt, så de uden væsentlige ændringer kan anvendes til såvel vuggestue- som børnehavebørn.

Foruden de institutionsbyggerier, som gennemføres og tages i brug i 2003, indeholder projektplanen en række projekter til forberedelse af projektplanen for 2004. Gennemføres alle disse pladser i overensstemmelse med projektplanen, vil der kunne ibrugtages 276 vuggestuepladser og 424 børnehavepladser i 2004.

For de fleste af disse byggeprojekter er der regnet med igangsætning af byggeriet i 4. kvartal 2003. Det betyder, at projekterne p.t. er på et forberedende stade i processen, og at der forestår et konkret planlægnings- og projekteringsarbejde, hvor forskellige forhold skal afklares. For nogle af projekterne er det på nuværende tidspunkt ikke sikkert, at de kan gennemføres som anført i projektplanen.

Det kan derfor ikke udelukkes, at et eller flere projekter må udskydes eller i værste fald helt opgives. I givet fald vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om muligt søge at erstatte de pågældende projekter med andre byggeprojekter i det omfang der fremkommer egnede byggemuligheder i løbet af 2003.

F.eks. er der usikkerhed om mulighederne for at gennemføre institutionen i Den Brune Kødby, idet det p.t. ikke er afklaret, om bygningen skal anvendes af Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen eller Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Ved fuld gennemførelse af Projektplan 2002 – 2004 andrager anlægsforbruget i 2003 126,3 mill. kr., hvilket er 8,9 mill. kr. mere end anlægsbudgettet på 117,4 mill. kr.

På denne baggrund forventer Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at der er behov for at kunne disponere over op til 8,9 mill. kr. af den forventede budgetoverførsel på 40 mill. kr. De 8,9 mill. kr. vil i givet fald skulle anvendes til opstart af byggeprojekter i 2003, hvor byggeriet og hermed pladserne først kan tages i brug i 2004.

I det omfang der fremkommer nye projektmuligheder, som p.t. ikke indgår i projektplanen, kan der i løbet af 2003 blive behov for at disponere over en del af de 40 mill. kr. til forberedelse af projektplanen for 2004. Det kunne f.eks. være til brug for grund- eller ejendomskøb eller til udgifter til projektering.

Der er stadig et behov for nye daginstitutionspladser i Københav ns Kommune i de kommende år. Behovet udspringer af, at kommunen stadig får et stigende antal børn i alderen 0-5 år, der skal i daginstitutionen. Fra 1. oktober 2001 til 1. oktober 2002 er antallet af børn 0-5 år steget med 400. Det forventes, at antallet af børn i daginstitutionsalderen vil stige frem til 2007.

Det er derfor fortsat vigtigt, at befolkningsudviklingen i de enkelte bydele følges tæt, og at der etableres daginstitutioner i de bydele, hvor der er et presserende behov eller, hvor det

af befolkningsprognosen fremgår, at det kommer et øget behov indenfor en årerække. Dette er blandt andet aktuelt for de bydele, hvor der er planlagt nye større boligbyggerier.

Behovet for daginstitutionspladser er forskelligt i bydelene. Generelt er behovet størst for vuggestuepladser. De bydele, der har størst behov for vuggestuepladser er Indre Østerbro, Indre Nørrebro, Vesterbro, Valby og Ydre Nørrebro. I mindre omfang er det, Indre By og Vanløse. Behovet for nye børnehavepladser er størst på Indre Østerbro og i Kgs. Enghave samt i mindre omfang i Valby .

På Indre Østerbro og Indre Nørrebro og Ydre Nørrebro, hvor det i en periode har været svært at holde pladsgarantien, forventes den planlagte udbygning stort set at dække behovet for pladser.

Bydelene Ydre Østerbro, Bispebjerg og Brønshøj vurderes ikke at have et aktuelt behov for pladser, men befolkningsudviklingen følges tæt.

I nogle bydele kan det være vanskeligt at afgøre, om der er et klart behov for nye pladser. Behovet kan f.eks. være begrænset til få pladser, så der ikke er behov for en hel institution eller behovet kan ligge specifikt i et afgrænset område af bydelen, samtidig med at bydelen samlet set er dækket ind.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen søger løbende at inddrage initiativer, som vil kunne medvirke til at finde og smidiggøre mulighederne for at gennemføre nyt institutionsbyggeri eller på anden måde frembringe nye pasningsmuligheder.

Task force arbejdet blev startet op i 2002. Det hidtidige arbejde har bestået i afdækning af behov og vurdering af byggemuligheder samt vurdering af mulighederne for at ændre eller smidiggøre en lang række gældende bestemmelser, procedurer mv. med det formål, at systematisere og intensivere søgearbejdet efter udbygningsmulighederne til bl.a. daginstitutionsformål, og smidiggøre selve gennemførelsen af de enkelte projekter.

Dette arbejde vil blive afrapporteret i 1. kvartal 2003 i henhold til kommissoriet for Task Force. I henhold til budgetaftalen skal dette arbejde intensiveres.

I henhold til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beslutning den 19. juni 2002 udbyder Familie og Arbejdsmarkedsforvaltningen i foråret 2003 de byggeopgaver, der består i at bygge 120 vuggestuepladser indenfor en økonomisk ramme på 30 mill. kr. således, at der kan bydes på alle pladser eller minimum 48 pladser. Pladserne skal etableres i de bydele, hvor der vurderes at være aktuelt udbygningsbehov. Partneringmodellen skal anvendes til at finde samarbejdspartnere.

Flere steder i byen planlægges og gennemføres der for øjeblikket og fremover en betydelig boligudbygning. Det drejer sig bl.a. om de nye boligbyggerier Holmen på Christianshavn, på Islands Brygge (Havnestaden), Ny tøjhusgrunden og Ørestaden på Vestamager (Amagerbro), i Sydhavnsområdet mellem Kgs. Enghave og Vesterbro og områderne ved Amager Strand mellem Sundby Nord og Sundby Syd samt i Nordhavnen på Østerbro.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen følger udviklingen for gennemførelse af disse boligbyggerier med henblik på at kunne etablere institutioner i det omfang de nye boligbyggerier skaber et behov herfor.

Sikkerhed for mulighed for institutionsudbygning i de enkelte områder vil blive indarbejdet i plangrundlaget. I samarbejde med Bygge- og Teknikforvaltningen vil der ved konkret planlægning af kommende private og almennyttige boligbyggerier i planlægningsfasen blive taget kontakt til de pågældende bygherrer med henblik på indpasning af daginstitutioner i projekterne

Som supplement til de almindelige daginstitutioner i kommunen arbejder forvaltningen med planer om at etablere daginstitutioner til søs i Københavns havn.

Forvaltningens forslag til et konkurrenceprogram om udformning af en daginstitution på en husbåd, har været forelagt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 26. juni 2002.

Det er planen, at der skal udskrives en arkitektkonkurrence i 2003, der omfatter etablering af en institution til 44 børnehavebørn. Tidsplanen for konkurrencen afhænger af kommende kommuneplantillæg for husbåde i Københavns havn.

Institutionen ventes at kunne tages i brug i 2005. Den vil ikke kunne sejle for egen kraft , men vil kunne bugseres til de havnebydele, hvor behovet er størst.

Formålet med minibusserne er at reducere ventelisterne i forårsmånederne. Ordningen er blevet positivt modtaget i institutionerne. Der er indtil videre indkøbt 17 minibusser.

Der er ikke afsat mid ler til at indkøbe minibusser i år 2003. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har imidlertid tiltrådt, at der afsættes 5 mill. kr. til at sikre at vuggestuebørn kan fortsætte i børnehavedelen i de integrerede institutioner. For en del af disse institutioner vil minibusser være en egnet løsning, og forvaltningen vurderer derfor, at en del af de 5 mill. kr. vil blive anvendt til indkøb af minibusser.

Selv om den nye barselsorlov først trådte i kraft den 27. marts 2002, har familier med børn født efter 1. januar fået mulighed for at vælge den udvidede barselsorlov, og det er derfor muligt at danne sig et foreløbigt billede af effekten af barselsorloven. Grundlaget er udviklingen siden juni 2002, hvor de pågældende børn er blevet over 26 uger, og dermed omfattet af mulighederne for udvidet barselsorlov.

I forbindelse med budgettet for år 2003 har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen på grundlag af Beskæftigelsesministeriets beregninger anslået, at effekten af den udvidede barselsorlov er relativt begrænset. Faldet i behovet er vurderet til pasning af ca. 250 vuggestuebørn jævnt fordelt i alderen ½-1 år. I forhold til en pladsgaranti fra 11 måneder svarer dette til et mindrebehov på ca. 40 pladser.

Forvaltningen konkluderede i forbindelse med budgettet på daværende tidspunkt, at barselsorloven ville reducere efterspørgselen på pladser i byen, men at der på grund af den demografiske udvikling måtte forventes en begrænset virkning i forhold til pladsgarantien.

Der anvises stort set ikke daginstitutions- eller almindelige dagplejepladser til børn fra 26 uger, og det er endnu ikke muligt at vurdere effekten af barselsorloven ved at se på søgingen til disse pladstyper. Derimod kan efterspørgselen til alternative pasningsordninger som privat dagpleje og privat børnepasning, der begge er rettet til børn fra barselsorlovens ophør, give et billede af effekten af barselsorloven.

Der har været en støt stigning i antallet af børn i privat dagpleje i de seneste år. I de første 9 måneder af 2002 er der således sket en stigning i antallet af nye indmeldelser på ca. 270 børn, svarende til en stigning på ca. 70 procent sammenlignet med år 2001. I den børnegruppe, der aldersmæssigt er omfattet af barselsorloven har der også været en stigning på ca. 30 procent i antallet af indmeldelser sammenlignet med år 2001. Med andre ord foretrækker en stigende gruppe forældre privat dagpleje, og der er ikke tegn på at den udvidede barselsorlov vil ændre på det.

For privat børnepasning kan udviklingen siden juni 2002 sammenlignes med år 2001. I perioden juni – september 2002 er der sammenlignet med 2001 et fald på ca. 30 børn i den gruppe, der aldersmæssigt er omfattet af barselsorloven. Hvis denne tendens fortsætter, således at børnefamilierne vælger barsel frem for privat børnepasning frem til børnene er 1 år, kan det medføre at antallet af børn i privat børnepasning falder med op til 100 pladser. Det må imidlertid forventes, at der fortsat vil være en stor gruppe forældre, der foretrækker privat børnepasning frem for forlænget barselsorlov.

De nye anvisningsregler, som træder i kraft den 1. januar 2003 medfører, at den generelle venteliste afskaffes i 2003. Det betyder, at den gennemsnitlige pladsgaranti ikke længere har nogen praktisk relevans for børnefamilierne.

Derfor har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslået, at pladsgarantien afløses af en vurdering af pladssituationen i de enkelte bydele med henblik på at opstille mål for, hvornår kan forvente at få en plads.

Pladsmålene for 2002 er opgjort til 24 pladser heraf 18 pladser for målgruppen børn med psykosociale, herunder kommunikative vanskeligheder og 6 pladser for målgruppen normalt begavede børn med autisme.

12 af de 18 pladser for børn med psykosiciale vanskeligheder etableres i forbindelse med den nye institution på Frederikssundsvej 277, som forventes ibrugtaget ultimo 2003. De sidste 6 pladser, som var ifølge projektplanen for 2002 skulle etableres i 2002 i forbindelse med en eksisterende daginstitution vil først kunne blive realiseret i 2003.

Etableringen af de 6 pladser for normalt begavede børn med autisme, som også var planlagt etableret i 2002, vil ligeledes først kunne realiseres i 2003.

Der er i budgettet afsat 49 mill. kr. til drift af 215 vuggestuepladser og 415 børnehavepladser (pladsmål via anlægsbudgettet i 2003).

Det konkrete udgiftsniveau afhænger af hvornår og i hvilket omfang de nye pladser tages i brug.

MILJØVURDERING

Københavns Kommunes retningslinier for miljømæssige minimumskrav indgår ligesom kommunens anbefalinger og visioner for yderligere miljøforanstaltninger i forvaltningens byggeprogram for daginstitutionsbyggeri, og er herved en del af projekteringsgrundlaget.

Eventuelle særlige miljømæssige forhold vil blive belyst nærmere ved fremlæggelse af de enkelte nye projekter i Borgerrepræsentationen.

De nye projekter vil løbende blive fremlagt i Borgerrepræsentationen til godkendelse med henblik på at få udmøntet den fornødne anlægsøkonomi

Ingen.

Ingen.

• Projektplan 2002 - 2004

Grethe Munk

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller at Familie- og arbejdsmarkedsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler

at de kvalitetsmæssige krav til leverandørerne godkendes,

at de prismæssige krav til leverandørerne godkendes,

at alle leverandører skal opfylde de kommunale arbejdsmiljøkrav for hjemmeplejen,

at hjemmesygeplejeydelserne ikke omfattes af frit valg,

at justeringen af frit valgs ordningen godkendes.

Kontorchef Jan Rix Rasmussen deltog under punktet.

Frank Hedegaard (F) og Heinrich Metz (F) stillede følgende ændringsforslag:

"at udvalget, når Sundheds og Omsorgsudvalget har behandlet forslag vedr. frit valg i hjemmeplejen, træffer afgørelse om, hvorledes de to forvaltninger kan samordne hjemmeplejeydelserne.

at udvalget tilslutter sig, at det videre arbejde med udmøntning af indkøbsordningen tager afsæt i de eksisterende bydele".

Et enigt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte ændringsforslaget.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget stemte herefter om indstillingens tre første at-er, der blev tiltrådt af et enigt udvalg.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget stemte herefter om indstillingens fjerde at, der blev tiltrådt med følgende stemmeafgivelse:

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Idet indstillingen vedrører serviceniveau og organisation, og således har økonomiske konsekvenser forelægges sagen Økonomiudvalget.

På baggrund af beslutningen i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget skal der træffes afgørelse om hjemmeplejeydelserne i kommunen eventuelt skal samordnes. Det foreslås derfor:

at Sundhedsforvaltningen i den kommende sag om pris- og kvalitetskrav mv. i Sundheds- og Omsorgsudvalget sikrer, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget høres.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i sit høringssvar til Sundheds- og Omsorgsudvalget tager stilling til, hvorvidt Sundheds- og Omsorgsudvalgets oplæg medfører behov for konkrete ændringer af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget pris- og kvalitetskrav mv. Høringssvaret indgår i Sundhedsforvaltningens sagsfremstilling."

Økonomiudvalget ønskede sagen belyst med et notat fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der vurderer de juridiske konsekvenser af indstillingen.

Herefter blev sagen udsat.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har i forbindelse med "Forslag til Frit valgs model i hjemmeplejen" (FAU 408/2002) vedtaget, at de pris- og kvalitetsmæssige krav skulle til endelig godkendelse på et senere møde.

I det følgende er kravene specificeret.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte et forslag om "Der ønskes desuden etableret en ordning, hvor borgere, som modtager både praktisk hjælp og personlig pleje har mulighed for leverandørvalg af en samlet pakke dvs. leverandørerne skal kunne levere både personlig pleje og praktisk hjælp".

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har efterfølgende modtaget "Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v." af 9. oktober 2002. Loven skal tolkes således, at der ikke må opstilles krav om at leverandøren skal kunne levere både personlig og praktisk hjælp. Det er udelukkende et spørgsmål om at de private leverandører skal kunne levere enten al praktisk hjælp eller al personlig hjælp. Dog er der valgfrihed mht. at lave et frit valg for indkøb og tøjvask udenfor hjemmet, hvilket jvf. Lov om Social Service §10 stk. 2 betyder, at der skal opstilles særskilte krav.

Med hensyn til den personlige hjælp kan vi stille krav om at det er hele pakken af personlig hjælp som skal leveres af en privat leverandør og på alle tidspunkter.

Loven om "Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp" træder i kraft den 1. januar 2003 og gør det muligt for brugerne at vælge mellem en offentlig eller privat leverandør af personlig og praktisk hjælp. Hensigten med lovforslaget er:

• at sikre borgerne større valgfrihed og medindflydelse på tilrettelæggelsen af deres eget liv
• at skabe lige konkurrencevilkår mellem private og offentlige leverandører af serviceydelser i hjemmeplejen.
• tydeliggørelse af kommunalbestyrelsens forpligtigelse til at sikre, at borgerne får den hjælp, der er truffet afgørelse om

Således kræver lovgivningen at:

• Kommunalbestyrelsen skal ifølge §75 c fastsætte og offentliggøre de kvalitets- og prismæssige krav til leverandører af personlig og praktisk hjælp eller Kommunalbestyrelsen kan vælge at begrænse antallet af leverandører, ved at skabe valgfrihed gennem en udbudsforretning af personlig og praktisk hjælp eller kun en af typerne.
• Kommunalbestyrelsen har pligt til at godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder de opstillede krav

• Kommunalbestyrelsen forpligtiges til at sikre, at brugerne af hjemmepleje får den hjælp, der er truffet afgørelse om (er fastlagt i kvalitetsstandarderne – FAU 275/2002)

• Ved vurderingen af behov for hjælp skal Kommunen tage stilling til alle anmodninger om hjælp fra ansøgeren
• En person, der er berettiget til hjælp efter § 71 kan vælge hvilken af de godkendte leverandører, der skal levere hjælpen
• Kommunen skal udarbejde informationsmateriale om leverandørerne.
• En person, der er berettiget til hjælp efter § 71 kan selv udpege en person til at udføre opgaverne ( både personlig og praktisk hjælp)

• Personen kan vælge en helt eller delvis anden hjælp end den, der er truffet afgørelse

om (en udvidelse af den eksisterende fleksible hjemmehjælp).

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har vedtaget (jf. FAU 408/2002), at godkendelse og indgåelse af aftaler med leverandører sker efter §75c i Lov om Social Service.

• Efter §75c skal kommunalbestyrelsen fastsætte og offentliggøre de kvalitets- og prismæssige krav til leverandører af personlig og praktisk hjælp. De kommunale myndigheder er forpligtiget til at indgå kontrakt med alle de leverandører som lever op til kravene for levering af personlig og praktisk hjælp.

• Jf. kvalitetsstandarderne (FAU 275/2002), skal leverandørerne indgå i brugerundersøgelsen og i øvrigt leve op til kravene i kvalitetsstandarderne

Hjemmeplejen omfatter pr. september måned 2002 i alt 3.500 brugere, som modtager praktisk bistand og personlig pleje, heraf:

Indkøb 1.100 brugere

Rengøring 2.700 brugere

Tøjvask 1.335 brugere

Personlig pleje 1.000 brugere

Leverandøren skal kunne levere samtlige ydelser beskrevet i ordningen i hele kommunen. Dette gælder for alle de borgere, hvor det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der udfører hjemmeplejen.

Borgere, som er visiteret til en ydelse kan vælge en anden leverandør. Således sættes tidsfristen til 1 måned målt fra udgangen af den måned, hvor borgeren har fremsat ønske om en anden leverandør. Det er den tid som sagsbehandlingen og revisitationen vil tage inklusiv en varslingsperiode for nuværende og kommende leverandør.

Visiterede ydelser skal som hovedregel leveres inden for en frist af maximalt 2 uger, dog skal visiterede indkøb kunne leveres fra dag til dag.

Leverandøren skal desuden have beredskab til at assistere ved nødkald og til at yde eventuel akut hjælp.

Ydelserne leveres på hverdage i tidsrummet kl. 8 – 18, hvor tidsforløbet er opdelt i intervaller på 30 minutter.

Ved tidsmæssige ændringer over 1 time fra aftalt tid gives besked herom samme morgen.

Ved aflysning/afkortning tilbydes brugeren erstatningsbesøg indenfor 5 hverdage.

I tilfælde af sygefravær skal leverandøren kunne tilkalde vikarer, der sikrer at hjælpen leveres.

Ved forgæves besøg afregnes med 50 pct. af den aftalte timepris.

75pct. af medarbejderne er uddannede social- og sundhedshjælpere eller hjemmehjælpere.

Ufaglærte skal have modtaget konkret oplæring før de arbejder på egen hånd.

Kravet til leverandøren er, at max. 25 pct. af det udførende personale er ufaglært.

Alle medarbejdere skal kunne tale, forstå og skrive dansk.

Brugeren og medarbejderen tilrettelægger i fællesskab hvilke opgaver der skal udføres indenfor den givne tidsramme. Brugeren har ret til at vælge en anden ydelse end den visiterede såfremt bestilleren finder det fagligt forsvarligt.

Leverandøren skal tilrettelægge arbejdet i overensstemmelse med de kvalitetstemaer og kvalitetsmålsætninger, som er beskrevet i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens kvalitetsstandarder.

Der foretages afregning en gang pr. måned for dokumenterede udførte ydelser.

Afrapporteringskravet er, at den private leverandør fremsender en regning, hvor det fremgår hvilke borgere som har modtaget ydelsen i løbet af en måned, samt tidsforbruget på den enkelte borger. Regningen skal fremsendes med særskilt dokumentation til hver enkelt visitationsenhed.

Leverandøren skal dokumentere leverede ydelser og væsentlige afvigelser fra det visiterede hos hver enkelt borger.

Leverandøren har pligt til at anvende kommunens kommunikationsbog i hjemmene.

Leverandøren har desuden pligt til at meddele væsentlige sociale- og sundhedsmæssige ændringer hos brugeren til visitator

I det omfang kommunen videregiver personnumre og øvrige oplysninger om brugere, skal data som minimum overholde de krav, der følger af lovgivningen - f.eks. tavshedspligten jf. retssikkerhedsloven 43, stk. 2 og 3. Og Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område jf. 43 og forvaltningsloven 27 (lovtekst bør medfølge i kontrakten)

Borgeren eller dennes væ ;rge skal være indforstået med at personlige oplysninger videregives til private leverandører - sker via borgerens eller værges underskrift.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indgår kontrakt med de leverandører, som lever op til de opstillede krav. Det skal bemærkes, at en evt. kontraktindgåelse skal forelægges Familie- og Arbejdsmarkeds udvalget til endelig godkendelse.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder for øjeblikket på en forretningsgang, der skal fastlægge proceduren vedrørende klager.

Borgeren skal i første omgang klage til leverandøren (udføreren) af personlig og praktisk hjælp. Såfremt der ikke kan opnås enighed skal klagen gå videre til den / de personer (visitator / bestiller) som har bestilt den pågældende ydelse.

Endelig er der mulighed for at borgeren kan klage til Klagerådet.

Da Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er ansvarlig for at hjælpen gives, stilles der krav om en bankgaranti svarende til 2 pct. af den forventede årlige omsætning beregnet udfra det antal timer og timepris, der bruges i kontraktgrundlaget.

Krav om at leverandøren ikke har gæld til det offentlige jf. Lov nr. 336 af 13. Maj 1997 om begrænsning af skyldernes mulighed for at deltage i offentlige udbudsforretninger.

Brug af underleverandører er tilladt - forudsat at det forsat er hovedleverandøren, som er juridisk og økonomisk ansvarlig for udførelsen af ydelserne.

1. Indkøb ved hjælper

Opgaven omfatter typisk:

Personligt indkøb af dagligvarer i nærmeste butikker, dog max. 2 butikker og maximalt 11 kg. varer.

Herudover kan der i særlige tilfælde tildeles:

• Afhentning på apotek
• Besøg i bank og på posthus.
• Indkøb af tøj og diverse.

Indkøb udføres én gang pr. uge med mindre særlige forhold gør sig gældende

1. Rengøring

Opgaven omfatter typisk:

• Støvsugning
• Gulvvask
• Støvaftørring
• Rengøring af bad
• Rengøring af køkken
• Skraldespand tømmes
• Skift af sengetøj

• Rengøring af indvendig /udvendig trappe
• Rengøring af køleskab og fryser
• Støvsugning og afvaskning af møbler
• Ekstra rengøring – alle som er visiteret til rengøring kan en gang årligt erstatte den normale rengøring med en 4 timers rengøring.

Normalt én gang hver 14. dag med mindre særlige forhold gør sig gældende

1. Tøjvask

Opgaven omfatter typisk:

• Vask i ejendom (individuelt eller fælles)
• Møntvask
• Maskinvask i hjemmet
• Opgaver i hjemmet i forbindelse med vaskeordning
• Transport i forbindelse med tøjvask

1 gang hver 14. dag med mindre særlige forhold gør sig gældende

Leverandøren skal kunne levere samtlige ydelser beskrevet i ordningen i hele kommunen.

Visiterede ydelser skal som hovedregel leveres fra dag til dag. Ved akut ændring i en brugers behov skal leverandøren stille den nødvendige hjælp til rådighed.

Leverandøren skal desuden have beredskab til at assistere ved nødkald og til at yde eventuelt akut hjælp.

Ydelserne leveres 24 timer i døgnet, alle dage, indenfor et interval af 30 minutter.

Ved tidsmæssige ændringer over 1 time fra aftalt tid gives besked herom samme morgen.

Hjælp til personlig pleje må ikke aflyses.

I tilfælde af sygefravær skal leverandøren kunne tilkalde vikarer der sikrer at hjælpen leveres.

Ved forgæves gang afregnes med 50 pct. af den aftalte timepris.

85pct. af medarbejderne er uddannede social- og sundhedshjælpere eller hjemmehjælpere.

Ufaglærte skal have modtaget konkret oplæring før de arbejder på egen hånd.

Der stilles krav om at 15 pct. af leverandørernes personale kan være ufaglært

Alle medarbejdere skal kunne tale, forstå og skrive dansk.

Leverandøren skal tilrettelægge arbejdet i overensstemmelse med de kvalitetstemaer og kvalitetsmålsætninger, som er beskrevet i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens kvalitetsstandarder.

Brugeren og medarbejderen tilrettelægger i fællesskab hvilke opgaver, der skal udføres indenfor den givne tidsramme. Brugeren har ret til at vælge en anden ydelse end den visiterede såfremt det findes fagligt forsvarligt.

Der foretages afregning en gang pr. måned for dokumenterede udførte ydelser

Afrapporteringskravet er, at den private leverandør fremsender en regning, hvor det fremgår hvilke borgere som har modtaget ydelsen i løbet af en måned, samt tidsforbruget på den enkelte borger. Regningen skal fremsendes med særskilt dokumentation til hver enkelt hjemmeplejeenhed.

Leverandøren skal dokumentere leverede ydelser og væsentlige afvigelser fra det visiterede hos hver enkelt borger.

Leverandøren har pligt til at anvende kommunens kommunikationsbog i hjemmene.

Leverandøren har desuden pligt til at meddele væsentlige sociale- og sundhedsmæssige ændringer hos brugeren til visitator

I det omfang kommunen videregiver personnumre og øvrige oplysninger om brugere, skal data som minimum overholde de krav, der følger af lovgivningen - f.eks. tavshedspligten jf. retssikkerhedsloven § 43, stk. 2 og 3. og Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område jf. § 43 og forvaltningsloven § 27 (lovtekst bør medfølge i kontrakten)

Borgeren eller dennes værge skal være indforstået med at personlige oplysninger videregives til private leverandører - sker via borgerens eller værges underskrift.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indgår kontrakt med de leverandører, som lever op til de opstillede krav. Det skal bemærkes, at en evt. kontraktindgåelse skal forelægges Familie- og Arbejdsmarkeds udvalget til endelig godkendelse.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder for øjeblikket på en forretningsgang, der skal fastlægge proceduren vedrørende klager.

Borgeren skal i første omgang klage til leverandøren (udføreren) af personlig og praktisk hjælp. Såfremt der ikke kan opnås enighed skal klagen gå videre til den / de personer (visitator / bestiller) som har bestilt den pågældende ydelse.

Endelig er der mulighed for at borgeren kan klage til Klagerådet.

Da Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i sidste ende er ansvarlig for at hjælpen gives, stilles der krav om en bankgaranti svarende til 2 pct. af den forventede årlige omsætning beregnet udfra det antal timer og timepris, der bruges i kontraktgrundlaget.

Krav om at leverandøren ikke har gæld til det offentlige jf. Lov nr. 336 af 13. Maj 1997 om begrænsning af skyldernes mulighed for at deltage i offentlige udbudsforretninger.

Brug af underleverandører er tilladt - forudsat at det forsat er hovedleverandøren som er juridisk og økonomisk ansvarlig for udførelsen af ydelserne.

1. Personlig pleje

Opgaven omfatter typisk:

• Bad, evt. øvre toilette
• Hårvask
• Mundpleje
• Barbering
• Håndpleje
• Fodbad
• Toiletbesøg, evt. nedre toilette
• Afklædning/påklædning
• Hjælp til kropsbårne hjælpemidler
• Forflytning i hjemmet, eventuelt brug af lift
• Vending og lejring
• Sengeredning

Efter konkret individuel vurdering

1. Psykisk pleje og omsorg

Opgaven omfatter typisk:

• Tryghedsopkald
• Psykisk hjælp og støtte
• Socialt relaterede opgaver
• Skabe/opretholde struktur i dagligdagen
• Kontakt til samarbejdspartnere
• Observationsbesøg
• Situationsbestemt støtte til ledsagelse og flytning

Efter konkret individuel vurdering

• Instruktion og undervisning
• Træning af daglige færdigheder og situationer – omfatter både fysisk og mental træning i relation til personlig pleje eller praktisk bistand og eventuel erhvervsmæssig tilknytning.

Efter konkret individuel vurdering – tidsbegrænset og kun ved skriftlig plan.

• Tilberedning af morgenmad og kold mad
• Opvarmning af tilberedt mad
• Hjælp til spisning og drikning
• Tilmelding til madservice
• Ernæringsvejledning

Efter konkret individuel vurdering

• Kontakt med bruger vedrørende bestilling.
• Levering af op til 20 kg. dagligvarer.
• Tømning af fragtkasse med varer
• Placering af køle- og frysevarer i køle/fryseskab
• Pantemballage afregnes og tages med retur.
• Afregning med brugeren

• Visiterede ydelser skal som hovedregel leveres inden for en frist af maximalt 1 uge.
• Bestilte varer leveres indenfor 2 hverdage.

• Ydelserne leveres på hverdage i tidsrummet kl. 8 – 18 indenfor en tidsperiode opdelt på intervaller af 1 time.
• Ved tidsmæssige ændringer over 1 time fra aftalt tid gives besked herom samme morgen.
• I tilfælde af sygefravær skal leverandøren kunne tilkalde vikarer der sikrer at hjælp en leveres.
• Ved forgæves gang afregnes med 50 pct. af den aftalte timepris.

• Varerne pakkes i genbrugskasser, som chaufføren tager med retur.
• Køle- og frostvarer pakkes med køleelementer således, at den korrekte temperatur opretholdes.

Såfremt der konstateres fejl i levering i form af manglende levering, beskadigelse eller ukurante varer, yder leverandøren erstatning i form af nye varer eller tilbagebetaling.

1 gang ugentlig.

Hjemmesygeplejeydelser er fritaget for loven om frit valg, derfor varetages sygeplejeydelserne

af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Sygeplejeydelser omfatter jf. kvalitetsstandarderne især ydelserne indenfor undersøgelse og behandling

Jævnfør lovgivningen skal de private leverandører betales den samme timepris, som den kommunale hjemmepleje kan udføre ydelserne til. Beregningsgrundlaget er beskrevet i Socialministeriets "Vejledning vedrørende prissætning af praktisk og personlig hjælp".

Der gøres opmærksom på at sygeplejen jævnfør lovgivningen er fritaget fra det frie leverandørvalg, hvorfor der ikke fremlægges en timepris for dette område.

Priserne er udregnet på baggrund af budget 2002 og regnskabstal for 2001 (fremskrevet til 2003 niveau). Priserne er udtryk for hvor meget det koster, at levere en times hjemme-hjælp.

Ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

Loven om frit valg til personlig og praktisk hjælp medfører på hjemmeplejeområdet krav om etablering af en BUM-struktur i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, samt et lovkrav om erstatningshjælp.

I opstartsåret 2003 vil etablering og drift af BUM-struktur medføre udgifter for ca. 10,5 mill. kr. I dette tal indgår ansættelse og aflønning af 15 visitatorer (5,0 mill.kr.), samt transport og lokaler (1,7 mill.kr.), hvortil kommer udgifter til kravsspecifikation (0,8 mill.kr.). Í opstartsåret forventes éngangsudgifter for 3,0 mill. kr. til ansættelser, etablering af arbejdspladser, IT, information af brugere mv.

Lovkravet om erstatningshjælp medfører merudgifter beregnet til 4,2 mill. kr. pr. år.

Samlet vil loven om frit valg i hjemmeplejen og dertil hørende krav om erstatningshjælp indebære lovpålagte merudgifter for FAF på 14,7 mill. kr. i 2003.

Kvalitetsstandarderne blev vedtaget af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 19. Juni (FAU 275/2002 pkt.11, 19.6.2002). Det vil koste 7,2 mio. kr. at indføre kvalitetsstandarderne.

De samlede omkostninger for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen for implementering af lov om frit valg i hjemmeplejen (erstatningshjælp og BUM) vil være 14,7 mill. kr. i 2003 og derudover 7,2 mill.kr til kvalitetsstandarderne - i alt 21,9 mill.kr.

Budgetaftalen for 2003 afsætter 10 mill.kr. til sikring af kvaliteten i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens hjemmepleje overfor yngre handicappede og psykisk syge for at skabe et ensartet niveau i forhold til niveauet i hjemmeplejen på ældreområdet. For de lovpålagte merudgifter har Økonomiforvaltningen p.t. tilbudt en økonomisk kompensation på 5,5 mill. kr. Dette efterlader manglende finansiering i 2003 på 6,4 mill. kr.

Der pågår pt. nye drøftelser med Økonomiforvaltningen om den økonomiske kompensation, men disse er endnu ikke afsluttet. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil på FAU-mødet 11.december 2002 også indstille, at denne manglende finansiering søges dækket af demografimidler, indtil drøftelserne med Økonomiforvaltningen er afsluttet.

Ingen konsekvenser

Udvalgets indstilling fremsendes til høring i handicapcentrenes centerråd samt ældrerådene inden behandling af pris-og kvalitetskrav for Familie-og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Borgerrepræsentationen.

Sundhedsforvaltningen er også hørt

Ingen

/

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. Holmens Kanal omlægges som beskrevet i nærværende indstilling
2. monumentet for søhelten Niels Juel som et led i projektet flyttes til en placering på en ny havnepromenade i Havnegade ud for Peder Skrams Gade
3. forvaltningen genanvender granitmaterialer fra Kongens Nytorv til omlægningen af dele af Holmens Kanal

Sagen blev udsat

Anbefalet, idet der ikke hermed er taget endelig stilling til forpladsen foran Den Danske Bank, Holmens Kanal 12

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, i det forudsættes, at mindreindtægt ved nedlæggelse af parkeringsplader ved omlægning af Holmens Kanal dækkes af Bygge- og Teknikudvalgets ramme .

Bygge- og Teknikforvaltningen har i overensstemmelse med Bygge- og Teknikudvalgets beslutning den 8. maj 2002 (222/02) igangsat projektudviklingen af et forslag til Kongens Nytorv etape 2 og 5 begge vedrørende Holmens Kanal. Forvaltningen foreslår, at projektet udstrækkes til at omfatte hele Holmens Kanal og ikke kun arealerne omfattet af etape 2 og 5. Dette skyldes, at der sker så store ændringer i gadens funktioner som følge af busomlægningerne, at hele byrummet bør gentænkes. Projektets forudsætninger omfatter åbningen af metroen og de deraf følgende fysiske ændringer i Holmens Kanals nordlige ende, placering af en busterminal ved metroforpladsen, flytning af busbanerne fra indersporerne til ydersporerne og optimering af stoppestederne. Endvidere er der i dag dårlige betingelser for træerne i gaden og en ringe byrumskvalitet som følge af de mange usammenhængende arealer.

Bygge- og Teknikudvalget har inden udarbejdelsen af nærværende beslutningsforslag drøftet sagen på mødet den 2. oktober 2002 (BTU 454/2002).

Udvalget drøftede særligt en eventuel ny placering af monumentet for Niels Juel, henholdsvis i Holmens Kanal og Havnegade. Udvalget gav udtryk for, at en placering i Havnegade er mulig.

Monumentet foreslås flyttet til Havnegade, hvor det på en ny havnepromenade vil få en egen og bedre plads i byen, hvor monumentet ikke vil blive oplevet som et centralt element i trafikstrømmen. Samtidig vil en flytning medvirke til, at hele Holmens Kanal byrummet herunder trafikanlæggene kan forenkles. En flytning til Havnegade vil yderligere medvirke til at understrege den transformation, Københavns Havn i disse år genn emgår fra aktiv havn til et rekreativt område for byens borgere og gæster. Niels Juel-monumentet vil blive placeret i Havnegade ud for Peder Skrams Gade. Indtil der gennemføres en gennemgribende renovering af Havnegade, vil monumentet blive placeret på en grusflade.

Der er i sagsbeskrivelsen nærmere redegjort for monumentets historie og dets placering. Heraf fremgår det, at monumentets nuværende placeringen ikke anses for at være en nødvendig forudsætning for oplevelsen af monumentet.

Projektet for omlægning af Holmens Kanal indeholder to nye pladsdannelser: én ved Danske Bank komplekset og én ved Holmens Kirke / Børsgraven. Pladserne foreslås belagt med granitmaterialer fra Kongens Nytorv. Indtil omlægningen af promenadedelen på Kgs. Nytorv vil granitstenene her blive erstattet af asfalt.

Der skabes endvidere plads til nye markante træplantninger, der kan medvirke til at skabe rum og opdele Holmens Kanal. Der anlægges yderligere cykelstier, og dermed vil cyklisternes tryghed og sikkerhed blive øget på strækningen. Busserne får nye forbedrede stoppesteder, hvor alle buslinier samles indenfor kort afstand. For bilisterne vil projektet ikke medføre forringelser. Dog vil der i forbindelse med projektet blive nedlagt 23 parkeringspladser. For både busser og bilister vil signalanlæggene blive optimeret, således at trafikken vil glide lettere.

Den samlede økonomiske udgift til omlægning af Holmens Kanal og en flytning af monumentet for Niels Juel er vurderet til 21 mio. kr. Kapitalbevillingen foreslås anvist på Vej & Parks anlægsramme konto 2.22.3.

Der forventes et bidrag til projektet fra HUR på 5 mio. kr., således at Københavns Kommunes nettoomkostning bliver på 16 mio. kr.

Bygge- og Teknikudvalget besluttede den 4. oktober 2000 (BTU 419/00) at sende et forslag til omlægning af Kongens Nytorv i høring. Forslaget indeholdt i alt 6 etaper, hvoraf etape 2 og 5 vedrører omlægning af Holmens Kanal. På udvalgets møde den 21. marts 2001 (BTU120/01) besluttede udvalget på baggrund af høringen, at forvaltningen skulle undersøge muligheden for at fredeliggøre den nordlige side af Kongens Nytorv. Dette skulle ske ved en trafikomlægning mellem Bremerholm-linien og Kongens Nytorv (Gothersgade), hvorved alle buslinier ville få stoppested ved den nye metro. Forvaltningen forelagde resultatet af denne undersøgelse på udvalgets møde den 8. maj 2002 (BTU 222/02). Konklusionen var, at det ikke var muligt at gennemføre ovennævnte trafikomlægning på en trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Udvalget bemyndigede forvaltningen til at udarbejde et projektforslag for etape 2 og 5 (Bilag A1). Forvaltningen redegjorde i den forbindelse for nye forhold, som kunne betyde, at hele Holmens Kanal måtte overvejes omlagt, samt at dette muligvis kunne resultere i et forslag om at flytte monumentet for Niels Juel. Udvalget drøftede den 2. oktober 2002 (BTU 454/2002) forvaltningens foreløbige projektudvikling særligt med hensyn til placeringen af monumentet for Niels Juel.

I nærværende indstilling beskrives forvaltningens endelige forslag til omlægning af Holmens Kanal samt konsekvenserne heraf.

Forvaltningen har konstateret, at følgende forudsætninger har betydning for den fremtidige indretning af byrummet Holmens Kanal:

• Udvalget har i 2000 (BTU 419/00) besluttet et forslag til omlægning af Kongens Nytorv, der bl.a. indebærer, at alle busser på Kongens Nytorv skal holde i Holmens Kanal (ud for metrostationen).
• I oktober 2002 åbner første etape af metroen, og dermed flyttes busserne i sydlig retning til Holmens Kanal.
• Færdiggørelsen af metroforpladsen ved Kongens Nytorv betyder, at kørebanen for Holmens Kanal forskydes over mod Magasin du Nord, og dermed opstår der et stort ubenyttet kørebaneareal i midten af Holmens Kanal mellem metroforpladsen og Det Kongelige Teater.
• Placeringen af de nye busstoppesteder betyder, at busbanerne skal flyttes fra de midterste kørebaner i Holmens Kanal til de yderste.
• Stoppestedet ved monumentet for Niels Juel nedlægges.
• De endnu eksisterende træer i Holmens Kanal har meget dårlige vækstbetingelser. I den østlige del er de udgåede træer ikke genplantet, da der er for lidt plads til at muliggøre tilstrækkeligt gode vækstbetingelser.

Ud over ovennævnte funktionsgivne forhold har forvaltningen endvidere konstateret, at monumentet for Niels Juel i dag står uheldigt klemt i Holmens Kanal af de omgivende bygninger og den stærke trafik.

Forvaltningen har med baggrund i ovenstående foretaget en samlet vurdering af de forstående ændringer i byrummet Holmens Kanal. Forvaltningens konklusion er, at der vil ske en forringelse af byrummet uden en samlet plan, der forholder sig til funktionaliteten og byrummets elementer. Forvaltningen foreslår derfor, at Bygge- og Teknikudvalget anbefaler en nytænkning og omdefinering af byrummet med henblik på at skabe et nyt byrum.

Forvaltningen vurderer, at de to centrale bindinger i Holmens Kanal - trafikken og monumentet for Niels Juel bør inddrages i et forsøg på at skabe et nyt byrum, der både opfylder de nye funktionskrav og samtidig styrker byrumskvaliteten markant.

Monumentet for Niels Juel er helt omkranset af trafik. Øen, hvorpå monumentet er placeret, er meget lille. Oprindeligt har placeringen været langt mere fredelig på en enkel flade, hvor hestevogne og fodgængere har krydset forbi uden nogen form for regulering. Set fra Holmens Bro er monumentet placeret uden væsentlige forstyrrende elementer, mens det fra Kongens Nytorv "overskæres" af vejskilte, ligesom det ses mod Nationalbankens meget massive facade. Monumentet har således, efter opførelsen af de omkringliggende bygninger og fremkomsten af den moderne trafik, delvist mistet den dominerende position i byrummet, som det oprindeligt havde. Det er således meget tvivlsomt, hvis monumentet skulle placeres i dag, at det ville blive placeret i Holmens Kanal.

Monumentets placering er endvidere bestemmende for, hvordan trafikken i Holmens Kanal kan afvikles. Dette betyder, at det store åbne rum i Holmens Kanal ved krydset med Niels Juels Gade er domineret af afviklingen af de store trafikstrømme. Mod Kongens Nytorv har Holmens Kanal været præget af arbejderne med metroforpladsen og den midlertidighed, der er over Kongens Nytorv. Fra krydset med Niels Juels Gade og til Holmens Bro er byrummet åbent og præget af gadens bygninger og udsigten mod Christiansborg. Kørebanearealerne er dominerende med træerne ved Holmens Kirke som et brydende element.

Forvaltningen har forudsat, at mængden af trafik, der passerer Holmens Kanal og Kongens Nytorv, ikke vil være faldende inden for en overskuelig årrække.

Flådens oprindelige værft lå indtil op i 1800-tallet i kvarteret, der i dag er kendt som Gammelholm. I perioden 1860-77 fik Gammelholm sin nuværende bebyggelsesplan, der er tegnet af Ferdinand Meldahl. I bebyggelsesplane n er gaderne primært anlagt, hvor der før var kanaler. Selve Holmens Kanal blev tilkastet i 1864. Holmens Kanal definerer således grænsen mellem middelalderbyen og det nye byområde Gammelholm.

Peschiers Gård - en del af det nuværende Danske Bank kompleks er stedets ældste bygning fra 1798, dog ombygget og tilføjet yderligere en etage i 1850. Bygningen er i klassicistisk stil. Herefter byggedes det tidligere ØK hovedsæde 1907-09 i jugendstil. 1910-12 opførtes det tidligere Hafnia hovedsædet i historicistisk stil og afslutningsvis byggedes Danmarks National Bank i 1965-78 i modernistisk stil.

Monumentet er en gave fra en komite, og anledningen for opstillingen var 200-året for slaget i Køge Bugt, hvor den danske flåde, der blev ledet af Niels Juel, slog den svenske flåde.

Fem kunstnere blev indbudt i den bundne konkurrence; to afslog tilbudet. Afgørelsen af hvem, der skulle vinde konkurrencen, forgik ved, at gipsfigurer blev opstillet i lokaler på Akademiet. Blandt de tre blev Theobald Steins forslag valgt. Monumentet forestiller admiral Niels Juel ombord på sit flagskib Christianus Quintus, støttet til en mortérkanon og med løftet kommandostav som signal til, at slaget i Køge Bugt kan begynde. Monumentet er pompøst og fyldt med symboler.

Monumentet blev afsløret 21. september 1881 og er således placeret i Holmens Kanal før hovedparten af de bygninger, der i dag omkranser monumentet.

Theobald Steins monument består af bronzestatuen placeret højt på en sokkel af marmor med bronzeudsmykning. Statuen står inden for et støbejernsgitter. Mellem gitter og statue er en rød og hvid ternet ølandssandstensbelægning. Foruden dette består monumentet af to ens lygtepæle med hver 4 lamper. Statue, sokkel, gitter og lygter er rigt dekoreret.

Forvaltningen foreslår, at i forbindelse med den nødvendige trafikomlægning gennemføres en forenkling af Holmens Kanal.

Forenklingen er særligt tilknyttet til en regulering og minimering af kørebanearealerne. Dette giver mulighed for at skabe nye sammenhængende flader (pladser) for fodgængerne. Forvaltningen foreslår som en konsekvens af dette, at monumentet for Niels Juel flyttes ud af Holmens Kanal. I stedet foreslås monumentet placeret i Havnegade udfor Peder Skrams Gade (se nedenfor).

I forslaget søges Holmens Kanal givet en rytme, der medvirker til at minimere trafikkens dominans og understrege de rumlige oplevelser. Således foreslår forvaltningen plantning af platantræer overfor Holmens Kirke for at skabe et boulevardpræg op mod Christiansborg. Forvaltningen foreslår, at en tilsvarende boulevardplantning etableres mellem Kongens Nytorv / metroforpladsen og Holmens Kanal krydset med Niels Juels Gade, dog med et andet trævalg. Den vestlige trærække trækkes op til Metroforpladsen for at formidle overgangen fra Vingårdsstræde til metroforpladsen og for at skabe et sluttet rum ved metroforpladsen. Trærækkerne erstatter her en nuværende træplantning. Det ændrede profil af Holmens Kanal på dette sted giver mulighed for at skabe bedre betingelser for træernes vækst.

I krydset Holmens Kanal / Niels Juels Gade bliver der på den nordlige side ved Danske Bank komplekset ved en ombygning af krydset mulighed for at skabe en stor sammenhængende belægningsflade. Pladsen lægges med granit med ganglinier i bordursten. Det vil være muligt på denne plads at tillade af- og pålæsning fra biler.

Ligeledes vil der ved Holmens Kirke blive en mindre plads i forbindelse med trappen ned til Børsgraven. Plads lægges med granit, og der plantes et enkelt eksotisk / særpræget træ. Et træ som skal give pladsen sin egen karakter.

Forvaltningen foreslår, at pladserne belægges med granitmaterialer, der optages fra Kongens Nytorvs promenadearealer. Det er forvaltningens ønske på den måde at sikre, at disse meget flotte materialer, der ikke indgår i forslaget til omlægning af Kongens Nytorv, på den måde sikres genanvendt.

Forvaltningen foreslår, at monumentet for Niels Juel flyttes til Havnegade. Baggrunden herfor er de ændringer, der er sket eller er på vej til at ske for anvendelsen af havnearealerne i Havnegade. Med udvalgets beslutning på mødet den 14. august 2002 (BTU 360/02) om at iværksætte projektudviklingen for Havnegade, kan genplaceringen ske i et byrum, der har en kvalitet og størrelse, der kan rumme monumentet. Samtidig overgår dele af Københavns Havn fra at være en aktiv handelshavn til at være et rekreativt område med nye funktioner.

Forvaltningen vurderer, at monumentet for Niels Juel i Havnegade kan placeres på det punkt, hvor kajen og havneløbet slår et knæk, og hvor Peder Skrams Gade møder promenaden. Monumentet placeres således at Niels Juel ser ud over havnen.

Placeringen finder forvaltningen velegnet, fordi byrummet her er større og roligere end Holmens Kanal. Forvaltningen har udarbejdet vedlagte fotomanipulationer (Bilag C1 og C2) og principskitse (Bilag C3), der viser, hvordan en sådan placering kunne blive i en ny havnepromenade. Endvidere er udarbejdet en 3D model, der kan vises på udvalgsmødet.

Det foreslåede projekt vil kunne afvikle den nuværende trafikmængde i Holmens Kanal.

Fodgængerarealerne ved Holmens Kirke / Holmens Bro udvides med en mindre pladsdannelse, der sikrer de mange turister til og fra kanalbådene bedre venteplads i gaden og skaber en bedre ramme for kirkebygningen.

Hjørnet foran Danske Bank komplekset anlægges som et sammenhængende fodgængerområde med en ensartet bel&ae lig;gning. Derved reduceres samtidig længden på fodgængerovergangene i krydset Holmens Kanal / Niels Juels Gade, hvor samtlige refuger får en størrelse, der skaber trygge overgangsforhold.

Fortovsarealet på hjørnet Holmens Kanal / Havnegade udvides en smule. Ligeledes etableres der langs den nordlige side overkørsler til gaderne (Ved Stranden, Admiralgade og Nikolajgade), der klart prioriterer de bløde trafikanter.

Ved Det Kongelige Teater betyder omlægningen i Holmens Kanal, at kørebanen placeres der, hvor den ifølge forslaget til omlægning af Kongens Nytorv skal placeres i fremtiden. Dermed bliver forpladsen til Det Kongelige Teater fordoblet, men pga. afvandingsforholdene kan arealerne ikke omlægges før den samlede omlægning. Arealerne vil i den mellemliggende periode blive afspærret med pullerter og kæder.

Kapaciteten i Holmens Kanal vil for så vidt angår biltrafikken forblive som i dag. For at sikre en god busfremkommelighed foreslår forvaltningen, at højresvinget fra Holmens Kanal ved Holmens Kirke til Havnegade forbydes, hvorved den ligeudkørende trafik sikres mod tilbagestuvning. Højresvinget betjener i dag kun Admiralgade og Nikolajgade. Disse bilister vil i stedet kunne anvende krydset ved Holmens Bro.

Omlægningen af Holmens Kanal vil medføre nedlæggelse af 23 parkeringspladser som følge af lukningen af lokalgaden langs Danske Bank komplekset. Lokalgaden har siden påbegyndelsen af metrobyggeriet været svær tilgængelig og i perioder delvist nedlagt.

Projektet for Holmens Kanal og projektet for Cykelstier i Vindebrogade, på Christiansborg Slotsplads og Børsgade (BTU 149/2002) planlægges begge gennemført i 2003. Dette vil betyde en del trafikomlægninger i Indre By, og forvaltningen har derfor udarbejdet en koordineret trafikafviklingsplan for projekternes gennemførsel.

Forvaltningen har udarbejdet en overordnet løsning for trafikafviklingen i anlægsperioderne. De største trafikomlægninger, som vil påvirke trafikken i hele Indre By, vil blive gennemført fra først i juni til slutningen af juli, hvor myldretidstrafikken er mindst. Anlægsarbejderne omfatter arbejderne i Vindebrogade (som i perioden lukkes) og krydset Holmens Kanal / Holbergsgade / Niels Juels Gade (som i perioden forlægges / lukkes). De efterfølgende etaper vil betyde mindre lokale trafikomlægninger omkring anlægsområderne.

Forvaltningen vurder at den foreslåede omlægning af Holmens Kanal og flytning af monumentet for Niels Juel koster 21 mio. kr. Midlerne foreslås anvist på Vej & Parks anlægsramme konto 2.22.3 Vejanlæg.

Projektets økonomi kan deles i følgende hovedpunkter.

Forvaltningen har i forbindelse med projektudviklingen indgået en aftale med HUR om at medfinansiere projektet for så vidt hvad der angår forbedringerne for busfremkommeligheden og kvalitetsforbedri ngerne for passagerne med 5 mio. kr.

Bevillingen udformes således som en udgiftsbevilling på 21 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 5 mio. kr. svarende til HURs økonomiske bidrag.

Det er en forudsætning for ovenstående, at granitmaterialerne til de nye pladsarealer i Holmens Kanal tilvejebringes ved en optagning på Kongens Nytorv promenaden. Forvaltningen vil erstatte materialerne med asfalt indtil en omlægning af Kongens Nytov kan gennemføres. Det vil endvidere betyde, at refuger m.v. indenfor promenaden vil blive fjernet og promenaden vil blive mere ensartet.

Forvaltningen har forelagt forslaget til omlægning af Holmens Kanal for Københavns Politi og HUR. Parterne har ikke haft principielle indvendinger imod det foreliggende forslag.

Danske Ejendomme (Danske Bank) er hørt i forbindelse med projektet for Holmens Kanal. Banken fremførte sine synspunkter ved et foretræde forud for udvalgets drøftelse af projektet den 2. oktober 2002.

Forvaltningen har foretaget en nabohøring af ejendommene beliggende på hjørnerne af Peder Skrams Gade og Havnegade med hensyn til placeringen af monumentet for Niels Juel. Naboerne var altovervejende positive. På mødet deltog også lederen af Orlogsmuseet, Jacob Seerup. Han fandt det nærmest utilstedeligt, at forvaltningen overhovedet overvejer at flytte statuen fra sin nuværende placering. Statuen er ifølge ham født til dette sted midt mellem han gravs (Holmens Kirke) og hans hus (Den Franske Ambassade).

I forbindelse med den igangsatte projektudvikling af Havnegade, har følgegruppen af beboere og interessenter fået forelagt forslaget med at flytte Niels Juel til kajarealet. Af de 12 fremmødte (ud af 18) var de 11 for idéen, mens en var i tvivl.

Endelig har forvaltningen holdt et møde med 2 repræsentanter for Akademirådet. Selv om rådet ikke har holdt møde om sagen, udtrykte man modstand mod overhovedet at flytte statuen. Skulle Niels Juel vige for trafikken, ville man foretrække, at han blev flyttet ind foran Peschiers Gård. Akademirådet vil søge foretræde forud for udvalget behandling af sagen.

Forvaltningen vil resummere den igangværende debat på udvalgsmødet.

Bilag A - Eksisterende forhold

Bilag A1 - Etapeplan for Kongens Nytorv

Bilag B - Samlet forslag til omlægning af Holmens Kanal

Bilag C1 - Fotomanipulation af placeringen i Havnegade, set fra Peder Skrams Gade

Bilag C2 - Fotomanipulation af placeringen i Havnegade, set fra Gammel Dok

Bilag C3 - Principskitse for renovering af Havnegade med Niels Juel statue

Bilag D - Supplerende notat af 7. januar 2003 fra Vej & Park vedrørende omlægning af Holmens Kanal

På udvalgsmødet vil forvaltningen præsentere en 3D visualisering af den foreslåede nye placering af Monumentet for Niels Juel i Havnegade.

Ole Bach

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 15. januar 2003

Anbefalet

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, i det forudsættes, at fremtidige årlige udgifter til vedligeholdelse og renholdelse af Nørrebrocykelrute – etape 5 afholdes indenfor Bygge- og Teknikudvalgets ramme".

Nørrebrocykelrute – etape 5, etableres mellem Mimersgade og Tagensvej på det nedlagte jernbaneareal langs med Mjølnerparken. Arealet er 450 m langt og 35-40 m bredt og der foreslås anlagt et grønt rekreativt areal sammen med cykelruten. Etapen foreslås anlagt efter samme principper som de tidligere med gang- og cykelsti adskilt af en chausséstensrende og belysning i samme side som gangstien. Jernbanearealet foreslås omdannet til et rekreativt grønt græsareal, der indbyder til leg og ophold.

I overensstemmelse med lokalplanen foreslås det endvidere, at den sydligste del af Heimdalsgade nedlægges således, at det grønne område kan trækkes helt frem til Mimersgade. Det relativt begrænsede antal trafikanter, der anvender Heimdalsgade som forbindelse mellem Mimersgade og Tagensvej, forventes fremover at fordele sig på Hamletsgade og Lygten. Sleipnersgade foreslås lukket ved Mimersgade og Hamletsgade for at forhindre smutvejskørsel. Det forventes, at trafikmængden i Mimersgade – Hamletsgade vil stige ca. 10%.

Antallet af parkeringspladser i området vil trods lukningen af Heimdalsgade være uændret.

Det grønne areal planlægges beplantet med forskellige mindre træer. Københavns Kommune har imidlertid fået tilbudt en gave på 200 japanske kirsebærtræer fra den danske honorære konsul i Hiroshima. De blomstrende kirsebærtræer vil kunne bidrage til cykelrutearealets rekreative værdi og være til stor glæde for områdets beboere. Det foreslås derfor, at gaven modtages og at træerne plantes i forbindelse med cykelrutens 5. etape.

I forbindelse med projektet forventes det, at der vil forekomme en del forurenet jord, da arealet har været brugt til jernbanedrift. Størstedelen af jorden planlægges indbygget i terrænet i henhold til de miljømæssige forskrifter, mens en mindre del påregnes at skulle bortkøres.

Borgerrepræsentationen vedtog den 24. september 1998 den overordnede plan samt de økonomiske rammer for etablering af Nørrebrocykelrute (BR 412/1998). Cykelruten er den første af en række planlagte grønne cykelruter, og den etableres på en nedlagt jernbanelinie i København og Frederiksberg kommuner, jf. bilag 1.

Cykelrutens 5. etape etableres mellem Mimersgade og Tagensvej på et areal umiddelbart øst for boligbebyggelsen Mjølnerparken og forbinder via Tagensvej den tidligere anlagte strækning igennem Lersøparken og strækningen langs Nørrebrohallen der er etableret i efteråret 2002, jf. bilag 2.

Arealet er omfattet af Lokalplan nr. 54 (Colon-grunden, januar 1984), hvori anvendelsen fastlægges som sammenhængende grønt anlæg. Lokalplanen skaber endvidere mulighed for, at det grønne anlæg føres ned til M imersgade ved, at et mindre stykke af Heimdalsgade nedlægges som vej.

Arealet har oprindeligt været anvendt til jernbanedrift, og jorden forventes derfor at være forurenet, hvilket betyder at jorden skal dækkes med rent jord eller deponeres.

En mindre del af arealet (Heimdalsgade 25) er udlejet frem til 2010, hvorfor projektet må gennemføres med en midlertidig udformning på en kortere strækning.

Arealet hvorpå etapen etableres er ca. 450 m langt og 35-40 m bredt og det foreslås derfor, at der sammen med cykelruten (der er 5 m bred) skabes et nyt grønt rekreativt anlæg for områdets borgere. Anlægget foreslås indrettet med grønne græsarealer og beplantning, der indbyder til leg og ophold, jf. bilag 3.

Cykel-/gangstien foreslås anlagt efter samme principper som de tidligere med gang- og cykelsti adskilt af en chausséstensrende og belysning i samme side som gangstien.

Cykelrutens 3. etape munder ud i Mimersgade lige øst for nr. 71-73 (Tagabo). Cykelrutens etape 5 etableres i forlængelse heraf på den modsatte side af Mimersgade.

Cykelrutens krydsning af Mimersgade vurderes at kunne sikres bedst muligt ved etablering af fodgængerfelt/cykelfelt, der udformes med et støttepunkt og gult blink.

Det foreslås derfor, at det eksisterende gule blink ved krydset Mimersgade/Heimdalsgade/Midgårdsgade flyttes til cykelrutens krydsning af Mimersgade, og at der i stedet etableres et nyt støttepunkt, således at det fortsat er sikkert at krydse gaden her.

I overensstemmelse med lokalplanen nedlægges den sydligste del af Heimdalsgade således, at det grønne område kan trækkes helt frem til Mimersgade. Det nye areal, der opstår herved, udlægges i græs og beplantes med træer. Endvidere fjernes en dækningsgrav, idet den ligger uhensigtsmæssigt i forhold det nye fodgængerfelt og cykel-/gangstiens videre linieføring.

Lukningen af Heimdalsgade løser endvidere problemerne i krydset Mimersgade/Heimdalsgade/Midgårdsgade, hvor den nuværende udformning gør, at krydset er svært at overskue og der derfor opstår farlige situationer.

Fra fodgængerfeltet på Mimersgade foreslås det at føre cykel-/gangstien i en bue over mod Midgårdsgade og bag om garagebygningerne (Heimdalsgade 25) og videre på det smalle areal der imellem.

Når garagebygningerne rives ned i 2010, udlægges arealet i græs og der plantes træer jf. bilag 3. Indtil da foreslås det, at der opsættes hegn beplantet med klatreplanter, hvor det udlejede grænser op til det grønne areal.

Cykel-/gangstiens linieføring videre frem til Tagensvej foreslås anlagt i et let kurvet forløb mellem små træbeplantede bakker, hvori en del af den forurenede jord indbygges. Mellem bakkerne, der opdeler arealet i flere mindre rum, skabes der nogle åbne flade græsarealer, der vil være anvendelige for fodboldspil og anden leg samt ophold.

Ved Heimdalsgade Overbygningsskole (Heimdalsgade 29-31) har forvaltningen givet skolen mulighed for, at etablere op til ca. 120 cykelparkeringspladser på cykelrutearealet langs med skolen, da skolen ikke har mulighed for at tilvejebringe cykelparkeringspladserne på egen grund. Der bliver adgang til cykelparkeringspladserne fra Heimdalsgade og fra cykelruten.

Fra Tagensvej er der via cykelstierne langs vejen forbindelse til Lersøparken, hvor der allerede er etableret en etape af cykelruten.

Ved Bispebjerg Station etableres der i forbindelse med ringbaneprojektet et signalreguleret kryds. Krydsningen udformes for både fodgængere og cyklister således, at cykelister, der kommer fra Lersøparken, efter ca. 40 m på en dobbeltrettet cykelsti i vejens nordside, kan krydse vejen og få forbindelse til cykelruten via cykelstien langs Tagensvej.

Beplantningen er planlagt til at bestå af mindre træer af birk, tjørn og hassel på bakkerne suppleret med enkelte større solitære træer.

Københavns Kommune har fået tilbudt en gave på 200 japanske kirsebærtræer til plantning i en park, skov eller anlæg. Gaven kommer fra den danske honorære konsul i Hiroshima, Mr. Seiichi Takaki, der ønsker at udbygge sit gode forhold til Danmark.

Mr. Seiichi Takaki er i sit civile liv direktør for en af Japans største brødfabrikker, Takaki Bakery, samt for en kæde af bagerforretninger, der blandt andet sælger dansk wienerbrød. Han gør et stort arbejde for at udbrede kendskabet til Danmark, dansk madlavning, danske brugsvarer og dansk kultur i Japan ved udstillinger og kulturelle arrangementer. Han har endvidere støttet Københavns Drengekors turné i Japan og har altid et par danske bagere, konditorer og kokke ansat i sin virksomhed, ligesom han sender sine egne bagersvende på efteruddannelse i danske bagerier.

Mr. Seiichi Takaki har ønsket, at træerne blev plantet et sted, hvor turister kunne få glæde af de blomstrende kirsebærtræer.

Forvaltningen har imidlertid ikke kunnet imødekomme dette ønske og har derfor foreslået Mr. Seiichi Takaki, at træerne blev plantet i forbindelse med cykelrutens 5. etape. Denne placering vil bidrage til cykelrutearealets rekreative værdi og gøre etapen til et unikt sted til stor glæde for områdets beboere.

Mr. Seiichi Takaki er meget glad for lokaliteten, men har ikke givet sin endelige accept.

Under forudsætning af Mr. Seiichi Takaki's accept vil Forvaltningen foreslå, at Københavns Kommune modtager gaven og planter de 200 træer på cykelrutearealet i stedet for de oprindeligt planlagte arter af mindre træer.

Det forventes at trafikanterne, der i dag anvender Heimdalsgade som forbindelse mellem Mimersgade og Tagensvej, fremover vil fordele sig på Hamletsgade og Lygten.

For at modvirke, at Sleipnersgade vil kunne anvendes som smutvej, lukkes denne ved Hamletsgade og Mimersgade. Endvidere vil forvaltningen foreslå ejeren af Overskæringen (der er internt færdselsareal), at den enten lukkes ved Hamletsgade, eller at den ensrettes fra Hamletsgade mod Heimdalsgade.

Den lokale trafik med ærende i området forventes at anvende Fenrisgade og forbindelsen til Tagensvej som adgang til Heimdalsgade.

Det skønnes, at årsdøgntrafikken i Mimersgade-Hamletsgade vil stige med ca. 10% (fra 9.500 til 10.500 biler) som følge af lukningen af Heimdalsgade.

Med denne forventede øgede trafikmængde i krydset Mimersgade-Hamletsgade vil det evt. være nødvendigt af trafiksikkerhedsmæssige årsager at ændre den prioriterede vej, således at Mimersgade-Hamletsgade forløber ud i et, og Mimersgades østlige del får vigepligt ved Hamletsgade. Forvaltningen vil træffe en evt. beslutning herom på baggrund af en overvågning af den ændrede trafikale situation.

Antallet af parkeringspladser i Midgårdsgade og Heimdalsgade vil samlet set være uændret.

Etape 5 er overslagsmæssigt beregnet til 8,0 mio. kr. Overslaget indeholder udgifterne til etablering cykelruten med linieføringen " ;Projektforslag 2003".

Forberedende arbejder 300.000 kr.

Fjernelse af dækningsgrave 450.000 kr.

Jordarbejder 650.000 kr.

Bortskaffelse af forurenet jord 1.800.000 kr.

Afvanding 550.000 kr.

Belægninger 1.150.000 kr.

Beplantning og græs 550.000 kr.

Belysning og inventar 600.000 kr.

Uforudsete ekstraarbejder (15%) 900.000 kr.

Projektering (15%) 1.050.000 kr.

I alt 8.000.000 kr.

Projektet foreslås finansieret på Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3) Vejanlæg og planlægges anlagt i 2003.

Udgiften til vedligeholdelse og renholdelse af anlægget forventes at være 200.000 kr. årligt fra og med 2004. Udgiften er ikke indeholdt i det nuværende driftsbudget.

Der vil i forbindelse med detailprojekteringen blive udtaget jordprøver, der analyseres med henblik på fastlæggelse af forureningsgrad. Da arealet tidligere har været anvendt til jernbanedrift, forventes det, at størstedelen af jorden klassificeres til klasse 2 eller 3, hvilket medfører, at jorden enten skal køres bort til deponering eller dækkes med rent muld.

Som beskrevet planlægges en stor del af den forurenede jord indbygget i terrænet (de små bakker) og dækket med 30 cm rent muld, mens en mindre del af den forurenede jord deponeres.

Forslaget har været forelagt på et borgermøde afholdt i september. Forinden har de matrikulære naboer haft mulighed for at fremkomme med ønsker til cykelrutearealets udformning og indretning samt syn på de trafikale ændringer.

Høringen af borgere og naboer har givet anledning til mindre ændringer af projektet.

Bilag 1: Oversigtskort – Nørrebrocykelrute 2003

Bilag 2: Nørrebrocykelrute – etape 5, eksisterende forhold 1:2000

Bilag 3: Nørrebrocykelrute – etape 5, projektforslag forhold 1:2000

Ole Bach

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 15. januar 2003

Anbefalet

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, i det forudsættes, at eventuelle indtægtstab ved opkrævning af betaling for kopier som udleveres som led i aktindsigt skal afholdes indenfor Bygge- og Teknikudvalgets ramme.

Det bemærkes samtidig, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet udelukkende har vurderet om udgiften på 36,25 kr. for fremstilling af én A2-kopi kan anses for en betydelig omkostning – og dermed ikke har taget stilling til det aktuelle løsningsforslag. Det skal i øvrigt præciseres, at indstillingens 1. "at" vedrører Bygge- og Teknikforvaltningens "betalingsbestemmelser" (praksis for opkrævning af betaling for fotokopier)".

I 1998 underkendte Indenrigsministeriet i en konkret klagesag det daværende Byggedirektorats praksis vedrørende opkrævning af betaling for kopier i store formater, som blev udleveret som led i aktindsigt. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en vejledende udtalelse fra Justitsministeriet, der som ressortmyndighed for den ovenfor nævnte betalingsbekendtgørelse udtalte, at bekendtgørelsens betalingsbestemmelser skal anvendes ved udlevering af kopier i forbindelse med aktindsigt, medmindre reproduktion af dokumenterne er forbundet med betydelige omkostninger eller vanskeligheder for den myndighed, som skal give aktindsigten.

Faciliteterne til kopiering af store formater blev anskaffet i 1990 under den forudsætning, at udgifterne til kopiering kunne dækkes af brugerbetaling. Forvaltningen har hidtil opkrævet 115 kr. pr. A0-kopi, 57,50 kr. pr. A1-kopi samt 36,25 kr. pr. A2-kopi. Disse takster svarer til fremstillingsomkostningerne. Såfremt betalingsbekendtgørelsens bestemmelser skal anvendes (10 kr. for 1. side, 1 kr. pr. følgende side og ingen betaling hvis det samlede beløb er under 25 kr.), vil forvaltningen ikke kunne få dækket de aktuelle udgifter til storformatkopiering via brugerbetaling.

Sagen blev derfor forelagt for Bygge- og Teknikudvalget i november 1999 med indstilling om drøftelse af problemstillingen.

På baggrund af en fornyet henvendelse fra Bygge- og Teknikforvaltningen anmodede Indenrigsministeriet i maj 2000 om Justitsministeriets stillingtagen til kommunens opkrævningspraksis.

Justitsministeriet tilkendegav i juli 2001, at det beløb, som kommunen opkræver pr. A2-kopi (36, 25 kr.), ikke kan anses for at være en betydelig omkostning, der kan begrunde fravigelse af betalingsbekendtgørelsens regler.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 15. oktober 2002 meddelt Borgerrepræsentationen, at man anser kommunens prisfastsættelse vedrørende A2-kopier for at være i strid med lovgivningen. Som følge heraf har Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodet Borgerrepræsentationen om en udtalelse om, hvorvidt man vil ændre denne prisfastsættelse.

Udgifterne til storformatkopiering vil medføre et væsentligt økonomisk tab for forvaltningen, såfremt betalingsbekendtgørelsens bestemmelser skal anvendes uanset hvor stort et antal A2-kopier, den enkelte ansøger fremsætter begæring om.

Derfor indstiller Bygge- og Teknikforvaltningen, at betalingsproceduren ændres, således at der for en enkelt A2-kopi opkræves 10 kr., mens der ved begæring om 2 eller flere A2-kopier opkræves 36,25 kr. pr. stk., samt at Borgerrepræsentationen orienterer Indenrigs- og Sundhedsministeriet om denne ændring.

Idet den foreslåede ændring af opkrævningspraksis stadig ikke vil medføre 100% dækning af forvaltningens omkostninger til storformatkopiering, indstiller Bygge- og Teknikforvaltningen endvidere, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodes om a t rette henvendelse til Justitsministeriet med henblik på at ændre betalingsbekendtgørelsen, således at der i større grad tages højde for særlige omkostninger ved reproduktion af dokumenter som led i aktindsigt.

Sagen har tidligere været forelagt Bygge- og Teknikudvalget ved notat af 11. oktober 1999.

I 1990 anskaffede det daværende Byggedirektorat kopieringsfaciliteter, der gav mulighed for at tilbyde kunderne kopier af tegninger m.v. i store formater. En afgørende forudsætning for denne serviceforbedring var, at de omkostninger, som ville være forbundet med fremstillingen af disse specielle kopier, kunne dækkes ind via brugerbetaling.

Siden 1998 har forvaltningen opkrævet følgende betaling for kopier i store formater: 115 kr. pr. A0-kopi, 57,50 kr. pr. A1-kopi samt 36,25 kr. pr. A2-kopi. Disse takster svarer til fremstillingsomkostningerne.

Den 10. juli 1998 underkendte Indenrigsministeriet i en konkret klagesag Byggedirektoratets prisfastsættelse af storformatkopier, idet Indenrigsministeriet fastslog, at betaling for disse kopier skal fastsættes i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser i bekendtgørelse nr. 647 af 18. september 1986 om betaling for afskrifter og fotokopier, der udleveres i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en vejledende udtalelse fra Justitsministeriet af 13. marts 1998, hvoraf fremgår, at der i almindelighed kun kan gives afslag på udlevering af kopi af dokumenter, såfremt myndigheden i det konkrete tilfælde finder, at kopifremstillingen vil være umulig eller forbundet med betydelige vanskeligheder eller omkostninger. Såfremt myndigheden efter disse retningslinier ikke er forpligtet til at give aktindsigt i form af kopi af dokumentet, kan myndigheden dog – som betingelse for at udlevere en kopi – kræve betaling for de udgifter, der er forbundet med fremstilling af kopien. Hvis myndigheden derimod efter det anførte er forpligtet til at udlevere en kopi, kan der alene kræves betaling i overensstemmelse med betalingsbekendtgørelsen.

Idet Indenrigsministeriets fortolkning af betalingsreglerne havde nogle efter Byggedirektoratets opfattelse økonomisk uhensigtsmæssige konsekvenser, indstillede forvaltningen den 11. oktober 1999, at Bygge- og Teknikudvalget drøftede problemstillingen vedrørende praksis ved opkrævning af betaling for kopier af tegningsmateriale.

Den 17. november 1999 meddelte Byggedirektoratet Indenrigsministeriet, at forvaltningen i 1996 ændrede prisfastsættelsen for A3-kopier og mindre kopier, således at betalingsbekendtgørelsen følges, hvorimod der ved kopiering af større formater kræves en betaling, som svarer til de udgifter, der er forbundet med levering af sådanne kopier. På dette grundlag fandt Byggedirektoratet, at man overholdt de regler, der er fastsat i henhold til lovgivningen.

Den 16. maj 2000 anmodede Indenrigsministeriet Justitsministeriet om at vurdere, hvorvidt Københavns Kommunes prisfastsættelse vedrørende de storformat-kopier var en klar tilsidesættelse af reglerne i betalingsbekendtgørelsen samt – i bekræftende fald – hvorvidt det skønnedes påkrævet at anvende sanktioner overfor kommunen i medfør af kommunestyrelsesloven.

Den 10. juli 2001 tilkendegav Justitsministeriet i en vejledende udtalelse, at kommunens udgift til fremstilling af kopier i A0-format (115 kr. pr. stk.) må anses for at være en betydelig omkostning. Vedrørende udgiften til kopier i A1-format (57,50 kr. pr. stk.) fandt Justitsministeriet det tvivlsomt, hvorvidt dette beløb kan siges at være en betydelig omkostning, hvorfor der ikke fandtes fornødent grundlag for at antage, at opkrævning af dette beløb er uberettiget. Derimod fandt Justitsministeriet, at udgiften til kopiering af A2-formater (36,25 kr. pr. stk.) ikke kan anses for at være en betydelig omkostning. Justitsministeriet afviste dog at tage stilling til spørgsmålet om eventuel sanktionsanvendelse overfor kommunen.

Den 4. oktober 2001 fremkom kommunen med bemærkninger til Justitsministeriets vejledende udtalelse. Kommunen oplyste, at der årligt fremstilles ca. 4.500 A2-kopier, hvilket svarer til en udgift på ca. 163.125 kr., samt at denne udgift kan forventes tidoblet, såfremt betalingsbekendtgørelsens takster skal anvendes på disse kopier, bl.a. på grund af øget efterspørgsel fra private virksomheder. Endvidere gjorde kommunen opmærksom på, at de fleste begæringer om kopi af sagsakter vedrører et enkelt eller nogle få kortbilag. På den baggrund var det kommunens opfattelse, at der burde indgå andre kriterier i vurderingen end dem, som Justitsministeriet havde fundet afgørende, og som Indenrigsministeriet havde tilsluttet sig.

Herefter anmodede Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 21. december 2001 Justitsministeriet om at tage stilling til, om vurderingen af, hvad der er betydelige omkostninger, skal foretages i relation til fremstilling af én enkelt kopi.

Den 29. august 2002 udtalte Justitsministeriet, at der ved den ovennævnte vurdering ikke kunne lægges vægt på, om vedkommende myndighed modtager et stort samlet antal ansøgninger om aktindsigt fra forskellig side, når den enkelte henvendelse ikke i sig selv angår et stort antal dokumenter.

Ved brev af 15. oktober 2002 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet tilkendegivet overfor Københavns Borgerrepræsentation, at man er enig i Justitsministeriets vurderinger, hvorefter kommunens opkrævning af 36,25 kr. pr. A2-kopi efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse er i strid med lovgivningen. På den baggrund anmoder Indenrigsministeriet om en udtalelse fra Københavns Borgerrepræsentation om, hvorvidt man vil ændre kommunens prisfastsættelse vedrørende A2-kopier i overensstemmelse med betalingsbekendtgørelsen.

Efter Indenrigsministeriets tilkendegivelse har Byggeri & Bolig besluttet midlertidigt at opkræve betaling for A2-kopier som for A4-kopier og A3-kopier uanset antal, indtil der foreligger en endelig beslutning vedrørende opkrævningspraksis fra Borgerrepræsentationen. Indenrigsministeriet er orienteret herom ved brev af 20. november 2002.

Byggeri & Boligs arkiv indeholder kort, rids, bygningstegninger, m.v. på samtlige ejendomme i Københavns Kommune omfattende alle byggeaktiviteter fra 1856 og frem. Der er tale om flere millioner dokumenter, hvoraf en ikke uvæsentlig del foreligger i størrelse over formatet A3.

Arkivet er i generationer – lang tid forud for den første lovgivning om offentlighed i forvaltningen – blevet flittigt benyttet af professionelle bygherrer og i et vist omfang også af private borgere. Der har altid været adgang til at gøre brug af arkivets tegningsmateriale, dog kun mod accept fra ejendommens ejer i tiden forud for offentlighedslovenes vedtagelse.

Oprindeligt blev ønsker om kopiering af tegningsmateriale imødekommet ved, at der i direktoratet kunne bestilles kopier hos private kopierings- og lystryksanstalter. Disse virksomheder leverede kopierne direkte til rekvirenten mod betaling.

I forbindelse med en generel forbedring af direktoratets service på en lang række områder blev der i 1990 anskaffet specielle kopieringsfaciliteter til byggesagsafdelingens KundeCenter, således at det fremover var muligt at tilbyde fotokopier af dokumenter i store formater. Lystryk og specielle ønsker om kopiering blev – og bliver fortsat – ekspederet gennem private firmaer, ligesom det også fortsat er muligt at rekvirere fotokopier gennem private firmaer, hvis dette ønskes.

Byggeri & Bolig har ikke internt behov for kopieringsudstyret, der således alene anvendes til den ovennævnte servicering. En afgørende forudsætning for at kunne tilbyde denne merservice har været, at de dermed forbundne omkostninger kan dækkes via brugerbetaling, idet kopiering af store formater i det aktuelle omfang medfører ikke ubetydelige omkostninger for forvaltningen.

Den nuværende retsstilling vedrørende betaling for kopier kan - som konsekvens af Indenrigsministeriets afgørelse af 10. juli 1998 samt tilkendegivelse af 15. oktober 2002 - sammenfattes således:

• Kort, bygningstegninger, skitser og lignende materiale, der er udfærdiget af en offentlig myndighed eller kommet i en offentlig myndigheds besiddelse efter den 1. januar 1971 eller er indgået i en administrativ sagsbehandling efter denne dato vil være omfattet af offentlighedsloven, hvorfor den pågældende myndighed vil være forpligtet til at udlevere sådanne dokumenter, hvis der fremsættes begæring herom.

• En myndighed, der er i besiddelse af udstyr til fremstilling af kopier af de pågældende dokumenter, vil – selvom reproduktionen kan være forbundet med visse omkostninger – ikke kunne afslå at udlevere en kopi med henvisning til dokumentets form, medmindre der er tale om betydelige omkostninger. Justitsministeriet har i 1998 fastslået, at der efter ministeriets opfattelse ikke er tale om betydelige omkostninger, hvis der er tale om et enkelt dokument og at det alene koster fx 50 kr. at fremstille en kopi af dokumentet. I de situationer, hvor myndigheden ikke er i besiddelse af udstyr til reproduktion af det pågældende dokument, vil det formentlig være berettiget at betinge udlevering af kopier af, at den, som begærer aktindsigt, betaler de omkostninger, som er forbundet med en ekstern kopiering af dokumentet.

• I de situationer, hvor en myndighed i henhold til offentlighedsloven har pligt til at udlevere kopi af et dokument, kan der alene kræves betaling herfor efter reglerne i betalingsbekendtgørelsen. Dette betyder, at der uanset det pågældende dokuments format alene vil kunne opkræves 10 kr. pr. første side og 1 kr. pr. følgende side af en sags dokumenter. Der vil dog ikke kunne kræves betaling, såfremt det samlede beløb er mindre end 25 kr. Dette gælder selvom om fremfindelsen og reproduktionen af dokumenterne måtte være væsentligt mere omkostningskrævende.
• Såfremt der ikke i henhold til offentlighedsloven foreligger en pligt til at udlevere kopi af et dokument pga. dokumentets særlige form, vil det være lovligt at kræve betaling svarende til de udgifter, der er forbundet med reproduktionen af dokumentet. Denne betaling må dog ikke fastsættes udfra det almindelige prisniveau i private kopieringsfirmaer eller på anden måde, som kan medføre en fortjeneste for den offentlige myndighed, idet en sådan fortjeneste kræver særlig lovhjemmel.
• Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om betydelige omkostninger, kan der ikke lægges vægt på, om myndigheden samlet modtager et stort antal ansøgninger om aktindsigt fra forskellig side, når den enkelte henvendelse ikke i sig selv angår et stort antal dokumenter.

Idet Indenrigs- og Sundhedsministeriet er af den opfattelse, at Byggeri & Boligs opkrævningspraksis for så vidt angår A2-kopier er retsstridig, vil ministeriet som tilsynsmyndighed kunne pålægge Københavns Kommune at ændre praksis samt pålægge kommunen sanktioner i medfør af kommunestyrelsesloven.

Overordnet set er det Byggeri & Boligs opfattelse, at Justitsministeriets og Indenrigs- og Sundhedsministeriets fortolkning af de gældende betalingsregler har nogle særdeles uhensigtsmæssige konsekvenser for forvaltningen - henset til den væsentlige økonomiske byrde, som Københavns Kommune og andre offentlige myndigheder pålægges som følge af, af et stort antal aktindsigtsbegæringer vedrører specielle dokumenter, som det er særligt omkostningsfuldt at reproducere.

Som ovenfor nævnt var det en forudsætning for anskaffelsen af kopieringsfaciliteterne at udgifterne til reproduktion af store formater kunne dækkes af brugerbetaling.

Såfremt der udelukkende opkræves betaling for A2-kopier efter reglerne i betalingsbekendtgørelsen, vil dette medføre et væsentligt økonomisk tab for forvaltningen – ikke mindst på grund af den forventelige øgede efterspørgsel på grund af prisnedsættelsen. Det skal i den forbindelse endvidere nævnes, at kopiering af store formater er betydeligt mere tidskrævende end kopiering af fx A4-formater, hvilket medfører øgede lønomkostninger.

Med henblik på at minimere det økonomiske tab mest muligt, bør betalingsbestemmelserne fastholdes, dog således at opkrævningen ændres for så vidt angår A2-kopier, således at der for en enkelt A2-kopi opkræves samme betaling som for A3- og A4-kopier, mens der for 2 eller flere A2-kopier opkræves 36,25 kr. pr. stk.

Til støtte for denne mulighed kan anføres, at Københavns Kommune på baggrund af Justitsministeriets vejledende udtalelse af 10. juli 2001 må anses for at være berettiget at opkræve henholdsvis 115 kr. og 57, 50 kr. pr. A0-kopi og A1-kopi. Derimod har Justitsministeriet som nævnt tilkendegivet i 1998, at en fremstillingsomkostning på 50 kr. for kopiering af ét dokument ikke kan siges at være betydelig. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har givet udtryk for, at man er enig i disse vurderinger.

Dette må efter Byggeri & Boligs opfattelse fortolkes således, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet til en vis grad medgiver, at omkostningerne ved kopiering af store formater kan være så betydelige, at betaling ikke udelukkende bør reguleres af taksterne i betalingsbekendtgørelsen.

Endvidere må Justitsministeriets udtalelse af 29. august 2002 fortolkes således, at omfanget af den enkelte begæring om aktindsigt kan indgå som et lovligt kriterium ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om en betydelig omkostning for den pågældende myndighed.

På den baggrund anser Byggeri & Bolig det for at være i overensstemmelse med Indenrings- og Sundhedsministeriets afgørelse at lade prisen på A2-kopier variere alt efter hvor mange A2-kopier, den enkelte begæring om aktindsigt vedrører.

Begrundelsen herfor er dels, at grænsen for, hvorvidt der er tale om en betydelig omkostning pr. dokument, synes at ligge omkring 55 – 60 kr. og dels, at omfanget af den enkelte begæring om aktindsigt menes at kunne tillægges betydning ved denne vurdering.

Endvidere indstiller Bygge- og Teknikforvaltningen, at Borgerrepræsentationen besvarer Indenrigs- og Sundhedsministeriets henvendelse af 15. oktober 2002 som følger:

"Ved brev af 15. oktober 2002 har Indenr igs- og Sundhedsministeriet meddelt Københavns Borgerrepræsentation, at ministeriet anser Københavns Kommunes prisfastsættelse vedrørende A2-kopier, hvorefter der opkræves 36,25 kr. for fremstilling af en A2-kopi i forbindelse med aktindsigt, for at være i strid med lovgivningen.

På den baggrund har Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodet Københavns Borgerrepræsentation om en udtalelse om, hvorvidt man vil ændre kommunens prisfastsættelse vedrørende A2-kopier i overensstemmelse med Justitsministeriets betalingsbekendtgørelse.

Ved brev af 20. november 2002 orienterede Bygge- og Teknikforvaltningen v/ advokat Nicolai Horten Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, at forvaltningen på baggrund af ministeriets tilkendegivelse midlertidigt er ophørt med at kræve særskilt betaling for fremstilling af A2-kopier. Endvidere blev det oplyst, at forvaltningen ville udarbejde en indstilling til Borgerrepræsentationen vedrørende besvarelse af ministeriets henvendelse med henblik på drøftelse heraf på et møde i Borgerrepræsentationen.

Borgerrepræsentationen har drøftet sagen på møde den …..

Borgerrepræsentationen kan oplyse, at man har besluttet at ændre betalingen for A2-kopier således, at der for én enkelt A2-kopi i fremtiden opkræves 10 kr. i overensstemmelse med Justitsministeriets betalingsbekendtgørelse. Såfremt den enkelte aktindsigtsbegæring vedrører 2 eller flere A2-kopier opkræves der dog 36,25 kr. pr. stk. Såfremt det samlede beløb ikke overstiger 25 kr. (fx ved en begæring om 1 A2-kopi og 14 A4-kopier) vil der ikke blive opkrævet betaling, jf. betalingsbekendtgørelsen."

Sagen viser efter forvaltningens opfattelse, at betalingsbekendtgørelsen på baggrund af den tekniske udvikling bør revideres.

Derfor indstiller forvaltningen tillige, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodes om at rette henvendelse til Justitsministeriet vedrørende ændring bekendtgørelse nr. 647 af 18. september 1986 om betaling for afskrifter og fotokopier, der udleveres i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen, således at betalingsbestemmelserne i større grad tager højde for særlige omkostninger ved reproduktion af specielle dokumenter o.lign., samt at der eventuelt sker en præcisering af, hvornår der er tale om betydelige omkostninger.

Årligt fremstilles ca. 4.500 A2-kopier, hvilket svarer til en udgift på ca. 163.125 kr. Denne udgift kan forventes tidoblet, såfremt betalingsbekendtgørelsens takster skal anvendes på disse kopier, bl.a. på grund af øget efterspørgsel fra private virksomheder. Ved 4.500 A2-kopier vil indtægtstabet med de foreslåede reviderede takster være ca. 100.000 kr.

Ole Sperling

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 4. december 2002

Anbefalet overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

"Med baggrund i det supplerende notat fra Bygge- og Teknikforvaltningen, der er behandlet på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 29. januar 2003, haves ikke bemærkninger til at sagen fremmes.

Økonomiudvalget forudsætter således at det i lejekontrakten med Center Plan A/S om Toldkammerbygningen sikres, at bygningen ingen sinde anvendes til liberale erhverv, og at der heller ikke i forbindelse med anvendelsen til publikumsorienterede serviceerhverv - bortset fra cafe eller restaurant - etableres salg af varer".

I år 2000 skrev forvaltningen ny lejekontrakt med Scandlines vedrørende vejarealer i Havnegade. Scandlines er i mellemtiden ophørt med færgedrift fra arealerne og ønsker nu at overdrage sin lejekontrakt til Centerplan A/S. Forvaltningen vil ved lejerskiftet sikre promenadeareal langs havnen, og vil tillade en ændret anvendelse af Toldkammerbygningen til publikumsorienteret formål og liberalt erhverv. Forvaltningen indstiller, at lejerskiftet godkendes.

I år 2000 skrev forvaltningen ny lejekontrakt med Scandlines vedrørende vejarealer i Havnegade. Der vedlægges lejekontrakt med kort som bilag 1. Scandlines er ophørt med færgedrift fra lejede offentlige vejarealer i Havnegade og ønsker i den forbindelse at sælge sin Toldkommerbygning og Flyvebådsterminalbygning til Centerplan A/S, og at overdrage sin grundlejekontrakt med kommunen til Centerplan A/S.

Forvaltningen vil lade Centerplan A/S overtage lejekontrakten med følgende korrektioner:

at der etableres et 3,5 meter bredt offentligt promenade areal langs havnen

at lejen for arealet hvorpå Toldkammerbygningen er beliggende - 640 kvm. - i overensstemmelse med indhentet vurdering stiger til 428.800 kr. årlig, der pristalsreguleres

at Toldkammerbygningen kan anvendes til publikumsorienteret formål, ligesom 1. sal i bygningen tillige kan anvendes til liberalt erhverv

at forvaltningen tillader fremleje- og afståelsesret vedrørende vejarealet, hvorpå Toldkammerbygningen ligger, idet udlejer dog skal godkende fremlejetager/ indtrædende ny lejer, og kun kan nægte samtykke, såfremt der er saglige indvendinger

at forvaltningen skal godkende enhver ny anvendelse af Toldkammerbygningen

at Scandlines fortsat er ansvarlig for eventuel forurening af vejarealer

Der vedlægges som bilag 2 allonge vedrørende vejarealet, som Toldkammerbygningen ligger på. Der vedlægges som bilag 3 allonge vedrørende de øvrige udlejede vejarealer i Havnegade – udenomsarealerne. Der laves 2 allonger, fordi det er mest praktisk, da lejeaftalen vedrørende arealet, som Toldkammerbygningen ligger på, løber til år 2018, og der gives fremleje- og afståelsesret. Disse rettigheder er ikke knyttet til de øvrige udlejede vejarealer, der kan opsiges af forvaltningen allerede i november 2004 med rimeligt varsel. Hvis Centerplan A/S skal råde over et udenomsareal i forbindelse med Toldkammerbygningen på dette tidspunkt til f.eks. udeservering skal der forhandles på ny med forvaltningen.

Lejerskiftet ændrer ikke ved kommunens planer i øvrigt for Havnegade.

Nuværende leje i 2002 for vejarealer i Havnegade udgør årlig 995.570 kr. Lejen i 2003 vil blive kr. 734.570, idet der er fratrukket 900 kvm. til promenadeareal langs havnen, og lejen vedrørende arealet, hvorpå Toldkammerbygningen er beliggende, er hævet fra nuværende 185.600 kr. til 428.800 kr. ifølge indhentet vurdering. Indtægt 2003 forudsætter uændret grundværdi i forhold til 2002, og er således foreløbig angivet.

Scandlines fastholdes som ansvarlig for eventuelt foruren ing.

Scandlines A/S og Centerplan A/S har oplyst, at lejeforhøjelsen til 428.800 kr. for arealet, hvorpå Toldkammerbygningen ligger, er for voldsom på en gang. Det foreslås fra lejers side, at lejeforhøjelsen implementeres trinvis over 4 år, som det er princippet i erhvervslejeloven. Forvaltningen indstiller, at afgiftsstigningen har fuld ikrafttræden straks, da prisen er fastlagt ved vurdering og da udlejede arealer retligt set ikke er omfattet af lejelovgivningen.

Bilag 1: Lejekontrakt med kort af 7/2 2000

Bilag 2: Allonge vedrørende 640 kvm. vejareal til Toldkammerbygning

Bilag 3: Allonge vedrørende udenomsarealer/Flyvebådsterminalbygning

Ole Bach

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at "Forslag til betalingsvedtægt for Københavns Kommunes offentlige spildevandsanlæg" med tilhørende redegørelse godkendes med virkning fra 1. januar 2002, idet ændringerne vedrørende særbidrag dog først får virkning fra 1. januar 2003 og ændringerne vedrørende vejbidrag får virkning fra 1. januar 2004,

at der med virkning fra 1. januar 2003 indføres et administrationsbidrag og godkendes en ændring af de stofafhængige særbidrag for virksomheder, som udleder spildevand, der er mere forurenet end almindeligt husspildevand, som det fremgår af vedlagte bilag 3,

at det kommunale årlige vejbidrag med virkning fra 1. januar 2004 øges fra 0,4 mio. kr. til 4 % af anlægsudgifterne for ledningsanlæg m.m. (for 2004 anslået 5,8 mio. kr.), og

at Københavns Energi får bemyndigelse til at træffe afgørelser vedrørende betalingsvedtægtens bestemmelser om fastsættelse af lavere tilslutningsbidrag, overtagelse af og tilslutningsbidrag for private spildevandsanlæg samt udtræden og genindtræden efter principperne i den tilhørende redegørelse.

Tiltrådt.

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form".

Folketinget har ændret den lov, som fastlægger principperne for kommunernes opkrævning hos brugerne af bidrag til den kommunale kloakforsyning. Som følge af lovændringen er det nødvendigt at revidere kommunens nugældende betalingsvedtægt, så den bringes i overensstemmelse med loven. Denne revision skal ifølge loven være gennemført senest 1. januar 2002. På grund af drøftelser og undersøgelse af det fremtidige vejbidrags størrelse er revisionen blevet forsinket i Københavns Kommune. Vejbidraget foreslås fastsat til 4 % af anlægsudgifterne, svarende til et vejbidrag på ca. 5,8 mio. kr. i 2004. Økonomiudvalget har på mødet den 7. januar 2003 tiltrådt, at Bygge- og Teknikudvalgets budgetramme fra 2004 korrigeres for en merudgift på 5,4 mio. kr. svarende til den forventede, gennemsnitlige merudgift ved det foreslåede vejbidrag på 4 %.

Indtægtsforøgelsen for Kloakforsyningen vil komme brugerne til gode i form af en reduktion af vandafledningsbidraget på ca. 16 øre pr. m³.

Vedtægtsforslaget er udarbejdet på grundlag af en af Miljøstyrelsen udarbejdet standardvedtægt. Forslaget er i overensstemmelse med den reviderede lov og ændrer visse bestemmelser i den nugældende vedtægt.

Borgerrepræsentationen vedtog den 4. marts 1999 den nugældende betalingsvedtægt. Denne vedtægt havde sit lovmæssige grundlag i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 923 af 5. december 1997 af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.

Folketinget har den 9. maj 2000 vedtaget en ændring af loven om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. Ifølge lovændringen skal kommunen senest den 1. januar 2002 have udarbejdet en betalingsvedtægt, som er i overensstemmelse med loven.

Loven bygger fortsat på et princip om, at den kommunale kloakforsyning er en forsyningsvirksomhed, der fuldt ud og solidarisk finansieres af forbrugerne, og dermed af "forurenerne".

Den ændrede lov giver som noget nyt kommunen mulighed for – men ikke pligt til – at opdele vandafledningsbidraget i en fast og variabel del samt reducere betalingen af vandafledningsbidrag for tilledning af vand fra afværgepumpninger, køle- og filterskyllevand og genanvendt regnvand. Loven er også på andre punkter ændret bl.a. med hensyn til tilslutningsbidrag og særbidrag.

Vedtægtsforslaget er udarbejdet på grundlag af en af Miljøstyrelsen udsendt vejledning og en tilhørende vejledende standardvedtægt.

I forhold til den nugældende vedtægt består de væsentligste ændringer i følgende:

• Der kan efter en konkret vurdering ske reduktion i vandafledningsbidraget for tilledning af vand fra afværgepumpninger, køle- og filterskyllevand samt genanvendt regnvand såfremt de i loven fastsatte kriterier er opfyldt, herunder at afledningen og rensningen af vandet er forbundet med færre omkostninger for kloakforsyningen end tilledning af almindeligt spildevand, og at miljømæssige hensyn taler herfor. For genanvendt regnvand vil der i givet fald ske en ca. 50 % reduktion af bidraget. Reduktionen for de øvrige typer vand vil bero på en nærmere konkret afgørelse.
• Der er indført bestemmelser om supplerende tilslutningsbidrag i forbindelse med matrikulære ændringer (f.eks. udstykning af ejendomme) og i forbindelse med efterfølgende tilslutning af tag- og overfladevand fra en ejendom.
• Den hidtidige bestemmelse om et reduceret tilslutningsbidrag for visse boligejendomme er erstattet af en generel dispensationsmulighed til opkrævning af et reduceret tilslutningsbidrag, f.eks. for ejendomme med mange boligenheder og for erhvervsejendomme med et stort grundareal i forhold til spildevandsmængden.
• Særbidragsordningen er omlagt, således at der indføres et administrationsbidrag og en opkrævningsgrænse.
• Det kommunale vejbidrag udgør (fra og med 2004) 4 % af kloakforsyningens årlige anlægsudgifter til ledningsanlæg m.v.

Kommunen betaler et årligt bidrag til kloakforsyningen for afledning af vejvand fra kommunale veje og private fællesveje. Vejbidraget, som højst kan udgøre 8 % af de årlige anlægsudgifter til kloakafledningsanlæggene, herunder udgifter til etablering af forsinkelsesbassiner, overløbsbygværker og anlæg til rensning af regnvand, er fastsat til 4 %, hvilket med de forventede anl& aelig;gsudgifter i 2004 vil udgøre 5,8 mio. kr. Størrelsen af vejbidraget er fastsat efter drøftelse mellem Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen.

Særbidrag opkræves hos virksomheder som udleder spildevand med en højere forurening end almindeligt husspildevand, såfremt udledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med anlæggets etablering og drift. Det nye administrationsbidrag fastsættes ifølge vedtægtsforslaget af Borgerrepræsentationen. Bidraget foreslås fastsat til 50.000 kr. Beløbets størrelse er udtryk for de reelle udgifter, der er forbundet med sagsbehandling, prøvetagning og analysearbejde. For efterfølgende år fastsættes dette bidrag i forbindelse med budgettets vedtagelse.

Opkrævning af særbidrag (bidrag for stofudledning og administrationsbidrag) undlades når administrationsbidraget – fastsat til 50.000 kr. - overstiger stofudledningsbidraget til den pågældende virksomhed, og den samlede regning således er under 100.000 kr.

I takstbladet til det vedtagne Budget 2003 er der for Afløb angivet tre takster for særbidrag. Bidragene er – uændret i forhold til 2002 – fastsat til hhv. 2,45 kr., 13,24 kr. og 20,84 kr./kg for slamtørstof, kvælstof og fosfor. Spildevandets indhold af de nævnte stoffer fastsættes på baggrund af repræsentative stikprøver af virksomhedens spildevand.

På spildevandsanlæggene er beregningsmetoden for slamtørstof fra og med januar 2002 ændret til en beregning af suspenderet stof (stof, som ikke opløses i vand), og Københavns Energis takst ønskes som følge heraf korrigeret til 1,77 kr./kg med virkning fra 1. januar 2003. Ændringen af beregningsmetoden er indarbejdet i den nye betalingsvedtægt.

Taksten for kvælstof foreslås i 2003 tilnærmelsesvist halveret til 6,86 kr./kg. Baggrunden herfor er, at taksterne i forbindelse med indførelsen af den nye betalingsvedtægt skal ændres, således at taksten alene dækker rensningen af spildevandet. De administrative omkostninger dækkes ved det særlige administrationsgebyr. Endelig justeres taksten for fosfor til 21,95 kr./kg.

Omlægningen af særbidragsordningen giver ikke anledning til væsentlige, provenumæssige virkninger. Der kan ventes en mindreindtægt på 50.000 kr. i 2003 i forhold til de vedtagne takster, hvilket dog allerede er indarbejdet i forudsætningerne for budgettet for 2003.

Betalingen for tilledning af vand fra afværgepumpninger kan nedsættes, hvis kloakforsyningens udgifter ved afledning og rensning af vandet er lavere end for almindeligt spildevand. I givet fald skal vandafledningsbidraget dog fortsat fastsættes således, at det dækker kloakforsyningens omkostninger til f.eks. drift af pumpestationer og renseanlæg.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at KE betaler samme pris til Lynettefællesskabet for afledning af vand fra afværgepumpninger som for almindeligt spildevand. Selv om udgifterne ved rensning af vand fra afværgepumpninger må antages at være lavere end udgifterne ved rensning af almindeligt spildevand, kan denne besparelse ikke uden videre udmøntes i en nedsættelse af betalingen for vand fra afværgepumpninger. En sådan nedsættelse ville kræve, at der forinden sker en ændring af takststrukturen i Lynettefællesskabet.

Den nye lovmæssige mulighed for at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del er ikke medtaget i forslaget. Grunden hertil er, at et fast vandafledningsbidrag må forventes at reducere forbrugernes incitament til at spare på vandet. Hertil kommer, at et sådant bidrag vil medføre en øget administration.

Størrelsen af vejbidraget har været drøftet mellem Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen og har været forelagt Økonomiudvalget. Økonomiudvalget har på mødet den 7. januar 2003 tiltrådt, at Bygge- og Teknikudvalgets budgetramme for 2004 korrigeres for en merudgift på 5,4 mio. kr. svarende til den forventede, gennemsnitlige merudgift ved et vejbidrag på 4 % af anlægsudgifterne.

Denne indtægtsforøgelse for Kloakforsyningen vil komme brugerne til gode i form af en tilsvarende reduktion af vandafledningsbidraget på ca. 16 øre pr. m3.

Hvis ændringerne af særbidraget ikke gennemføres som foreslået, vil KE i 2003 få en merindtægt på ca. 50.000 kr. i forhold til indtægtsbevillingen. Dette skyldes, at KE ikke har reguleret særbidragene i takstbilaget for 2003, men valgt at lade reguleringen afvente vedtagelsen af betalingsvedtægten.

Ingen bemærkninger.

Ingen.

Ingen.

1. Forslag til betalingsvedtægt for Københavns Kommunes offentlige spildevandsanlæg.
2. Redegørelse vedrørende forslag til Betalingsvedtægt for Københavns Kommunes offentlige spildevandsanlæg.
3. Ændring af Københavns Energis takstbilag

Peter Elsman

/ Niels Juul Jensen

Winnie Berndtson indstiller, at Økonomiudvalget på baggrund af en redegørelse fra borgmester Søren Pind drøfter underskuddet i Kommune Teknik København på 25 mio. kr. i 2002

Winnie Berndtson anmodede den 28. januar 2003 om at få denne sag på dagsordenen for Økonomiudvalgets møde den 4. februar 2003.

Winnie Berndtson skriver den 27. januar 2003 i brev til borgmester Søren Pind:

"Kære Søren

Jeg har fået oplyst, at der har været et underskud i Kommune Teknik København (KTK) i 2002 på 25 mill. kr.

Som fungerende formand for Økonomiudvalget finder jeg, at sagen snarest bør drøftes i Økonomiudvalget. Jeg har forstået, at du har meldt afbud til Økonomiudvalgets møde den 28. januar. Jeg vil derfor sætte sagen på dagsordenen på mødet den 4. februar og vil i den forbindelse anmode om, at du sørger for en redegørelse til udvalget om sagen.

Med venlig hilsen

Winnie Berndtson."

-

-

-

-