Mødedato: 11.01.2022, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Valg af næstformand i Økonomiudvalget for perioden 2022-2025

Økonomiudvalget skal vælge en næstformand til at fungere ved overborgmesterens fravær.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at Økonomiudvalget vælger en næstformand for udvalget til at fungere ved overborgmesterens fravær.

Problemstilling

Overborgmesteren er født formand for Økonomiudvalget, jf. kommunestyrelseslovens § 18, stk. 1.
I henhold til § 1, stk. 1, i Økonomiudvalgets forretningsorden skal Økonomiudvalget på sit konstituerende møde vælge en næstformand til at fungere ved overborgmesterens fravær af kortere varighed.

Løsning

Næstformanden vil varetage mødeledelsen ved overborgmesterens kortvarige forfald. Ved kortvarigt forfald forstås ferie og sygdom m.v.

Valget af næstformand foretages som et flertalsvalg blandt Økonomiudvalgets medlemmer.
Såfremt overborgmesteren har forfald med en forventet varighed på mindst to måneder, skal den valggruppe, der har udpeget overborgmesteren, udpege den, der under fraværet skal varetage funktionen som overborgmester, jf. § 65, stk. 7 i lov om kommunernes styrelse.

I det tilfælde at både overborgmesteren og næstformanden har forfald, vælger udvalget ved mødets start en mødeleder. Valg af mødeleder foretages ligeledes ved flertalsvalg.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Søren Hartmann Hede          / Mads Grønvall

 

 

Beslutning

Dagsordenspunkt 3: Valg af næstformand i Økonomiudvalget for perioden 2022-2025 (2021-0380193)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. januar 2022

Lars Weiss (A) blev valgt som næstformand for Økonomiudvalget uden afstemning.

Til top