Mødedato: 11.01.2005, kl. 15:00

Forslag til Kommuneplan 2005

Forslag til Kommuneplan 2005

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 11. januar 2005

 

 


J.nr. ØU 18/2005

 

1. Forslag til Kommuneplan 2005

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget beslutter at fremsende bilag A - G til behandling i de stående udvalg samt Integrationsudvalget, og fristen for høringen sættes til den 7. marts 2005.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. januar 2005

Drøftet.

 

 

Behandling: Økonomiudvalgsmødet den 18. januar 2005.

 

 

RESUME

Kommuneplanrevisionen tager udgangspunkt i målsætningerne og tema

erne fra kommuneplanstrategien "Fremtidens København og københavnere", som Borgerrepræsentationen vedtog i marts 2004 (BR 94/04). Ved den lejlighed blev det samtidig besluttet at gennemføre en tematisk revision af kommuneplanen. Det har siden vist sig, at de udvalgte temaer, samt en opsamling af kommuneplantillæg mv. samlet set indebærer en fuldstændig revision af kommuneplanen. Det er derfor et samlet forslag til Kommuneplanrevision 2005, der forelægges til drøftelse.

 

Forslaget er udarbejdet i tæt samarbejde med de øvrige forvaltninger og er

opdelt i fire dele: En hovedstruktur med mål, bindende retningslinier og redegørelse. En rammedel for lokalplanlægningen. En byudviklingsstrategi for København, der tager udgangspunkt i en rækkefølgeplanlægning for byudviklingen og en analyse af de kommunaløkonomiske konsekvenser af byudviklingen og et forslag til Valby Bydelsplan. Der er sideløbende udarbejdet en miljøvurdering af retningslinierne for trafik- og byudviklingsstrategien som første led i udviklingen af en model for fremtidige miljøvurderinger af planforslag.

 

I perioden frem til fristen for høringen af de stående udvalg m.v. vil der ske en bearbejdning og supplering af bl.a. redegørelsesteksten i Hovedstrukturen.

 

De væsentligste ændringer i forhold til Kommuneplan 2001 ligger i en tværgående tematisering af hovedstrukturens emnekreds, der giver plads til et "børn og unge" - tema som noget nyt. Rækkefølgeplanlægning for byudviklingen bliver på linie med stationsnærhed og større investeringer i infrastruktur og kollektiv trafik et centralt princip for udviklingen og omdannelsen af København. Der er i forbindelse med kommuneplanrevisionen igangsat et projekt om de kommunaløkonomiske konsekvenser af byudviklingen i København. Analysen og konklusionerne herfra vil indgå i grundlag for prioriteringen af Københavns Kommunes indsats i omdannelsen og byudviklingen. Der er fokus på de nye væksterhverv, herunder også de kreative erhverv, og de rammebetingelser, der er forudsætningen for at udvikle København som en økonomisk bæredygtig storby. Det arbejde fortsættes i de kommende år, bl.a. i samarbejde med Miljøministeriet.

 

Miljø- og Forsyningsforvaltningen er kommet med et forslag om at revidere retningslinier for trafikstøj. Økonomiforvaltningen finder, at konsekvenserne af de foreslåede ændringer belyses yderligere som grundlag for at træffe beslutning om en evt. revision. I det forelagte kommuneplanforslag er retningslinierne for trafikstøj fra Kommuneplan 2001 derfor indarbejdet i uændret form. Der er tilføjet en retningslinie om støjkortlægning. Såfremt en belysning af konsekvenserne af de foreslåede retningslinier for støj fører til en politisk beslutning om at ændre retningslinierne, kan det ske ved udarbejdelse af et tillæg til kommuneplanen, eller mest sandsynligt i forbindelse med næste revision af kommuneplanen, da en sådan re-vision givetvis vil have konsekvenser for andre dele af kommuneplanen. Bilag F beskriver oversigtligt de gældende bestemmelser, de foreslåede ændringer og illustrerer mulige konsekvenser.

 

Høringen af de stående udvalg vil blive opsamlet og kommenteret i en hvidbog og forelagt Økonomiudvalget i forbindelse med behandlingen af Kommuneplanforslaget til efterfølgende offentliggørelse og debat. Fremgangsmåden er valgt af tidsmæssige hensyn, da det vil muliggøre en lang offentlig debat. Fristen for høringen fastsættes til 7. marts 2005. Forslaget skal behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i april til offentlig fremlæggelse. Den offentlige debat vil kunne løbe fra medio maj frem til og med september 2005. Den endelige vedtagelse af kommuneplanforslaget forventes at finde sted i slutningen af november 2005. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) forventes at vedtage forslag til Regionplan 2005 i oktober 2005. Regionplanforslaget rummer ajourføring af bl.a. tidsfølgen for byudviklingen, samt rammer for detailhandel, som er en forudsætning for vedtagelsen af kommuneplanen.

 

Forslag til Valby bydelsplan

Med udgangspunkt i Borgerrepræsentationens beslutning af 6. december 2001(BR 629/01), er der udarbejdet en bydelsplan for Valby i et samarbejde mellem Økonomiudvalget og Valby lokaludvalg som en del af Kommuneplan 2005. Valby Lokaludvalg har behandlet forslaget til bydelsplan på sit møde den 14. december 2004 og har godkendt oplægget med enkelte tilføjelser. Der er vedhæftet et uddrag af beslutningsprotokollen fra mødet i Valby Lokaludvalg til dagsordenspunktet. De nævnte tilføjelser er indarbejdet i det forelagte forslag til bydelsplan. Det er sket i tæt samarbejde med lokaludvalget.

 

Udarbejdelse af forslaget til bydelsplan er sket i et tværgående samarbejde mellem Valby Lokaludvalg, lokale interessenter, investorer og forvaltning-erne i Københavns Kommune, hvor der har været lagt vægt på borgerinddragelse og lokal dialog.

 

Planen indeholder en sammenfatning af kommunale, private og lokale ideer og ønsker til bydelens fremtidige udvikling. Planen tager udgangspunkt i de aktuelle og forventede private og offentlige investeringer, der er knyttet til bydelen. Der er ikke knyttet økonomiske midler til planen.

 

Planen og processen bag vil efterfølgende blive evalueret med henblik på en politisk beslutning om en evt. udvikling af bydelsplanlægningen i København.


 


Til top