Forslag til Kommuneplan 2005

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 11. januar 2005

 

 

 

J.nr.             ØU 18/2005

 

 

1.                   Forslag til Kommuneplan 2005

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget beslutter at fremsende bilag A - G til behandling i de stående udvalg samt Integrationsudvalget, og fristen for høringen sættes til den 7. marts 2005.

 

 

RESUME

Kommuneplanrevisionen tager udgangspunkt i målsætningerne og tema

erne fra kommuneplanstrategien "Fremtidens København og københavnere", som Borgerrepræsentationen vedtog i marts 2004 (BR 94/04). Ved den lejlighed blev det samtidig besluttet at gennemføre en tematisk revision af kommuneplanen. Det har siden vist sig, at de udvalgte temaer, samt en opsamling af kommuneplantillæg mv. samlet set indebærer en fuldstændig revision af kommuneplanen. Det er derfor et samlet forslag til Kommuneplanrevision 2005, der forelægges til drøftelse.

 

Forslaget er udarbejdet i tæt samarbejde med de øvrige forvaltninger og er

opdelt i fire dele: En hovedstruktur med mål, bindende retningslinier og redegørelse. En rammedel for lokalplanlægningen. En byudviklingsstrategi for København, der tager udgangspunkt i en rækkefølgeplanlægning for byudviklingen og en analyse af de kommunaløkonomiske konsekvenser af byudviklingen og et forslag til Valby Bydelsplan. Der er sideløbende udarbejdet en miljøvurdering af retningslinierne for trafik- og byudviklingsstrategien som første led i udviklingen af en model for fremtidige miljøvurderinger af planforslag.

 

I perioden frem til fristen for høringen af de stående udvalg m.v. vil der ske en bearbejdning og supplering af bl.a. redegørelsesteksten i Hovedstrukturen.

 

De væsentligste ændringer i forhold til Kommuneplan 2001 ligger i en tværgående tematisering af hovedstrukturens emnekreds, der giver plads til et "børn og unge" - tema som noget nyt. Rækkefølgeplanlægning for byudviklingen bliver på linie med stationsnærhed og større investeringer i infrastruktur og kollektiv trafik et centralt princip for udviklingen og omdannelsen af København. Der er i forbindelse med kommuneplanrevisionen igangsat et projekt om de kommunaløkonomiske konsekvenser af byudviklingen i København. Analysen og konklusionerne herfra vil indgå i grundlag for prioriteringen af Københavns Kommunes indsats i omdannelsen og byudviklingen. Der er fokus på de nye væksterhverv, herunder også de kreative erhverv, og de rammebetingelser, der er forudsætningen for at udvikle København som en økonomisk bæredygtig storby. Det arbejde fortsættes i de kommende år, bl.a. i samarbejde med Miljøministeriet.

 

Miljø- og Forsyningsforvaltningen er kommet med et forslag om at revidere retningslinier for trafikstøj. Økonomiforvaltningen finder, at konsekvenserne af de foreslåede ændringer belyses yderligere som grundlag for at træffe beslutning om en evt. revision. I det forelagte kommuneplanforslag er retningslinierne for trafikstøj fra Kommuneplan 2001 derfor indarbejdet i uændret form. Der er tilføjet en retningslinie om støjkortlægning. Såfremt en belysning af konsekvenserne af de foreslåede retningslinier for støj fører til en politisk beslutning om at ændre retningslinierne, kan det ske ved udarbejdelse af et tillæg til kommuneplanen, eller mest sandsynligt i forbindelse med næste revision af kommuneplanen, da en sådan re-vision givetvis vil have konsekvenser for andre dele af kommuneplanen. Bilag F beskriver oversigtligt de gældende bestemmelser, de foreslåede ændringer og illustrerer mulige konsekvenser.

 

Høringen af de stående udvalg vil blive opsamlet og kommenteret i en hvidbog og forelagt Økonomiudvalget i forbin delse med behandlingen af Kommuneplanforslaget til efterfølgende offentliggørelse og debat. Fremgangsmåden er valgt af tidsmæssige hensyn, da det vil muliggøre en lang offentlig debat. Fristen for høringen fastsættes til 7. marts 2005. Forslaget skal behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i april til offentlig fremlæggelse. Den offentlige debat vil kunne løbe fra medio maj frem til og med september 2005. Den endelige vedtagelse af kommuneplanforslaget forventes at finde sted i slutningen af november 2005. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) forventes at vedtage forslag til Regionplan 2005 i oktober 2005. Regionplanforslaget rummer ajourføring af bl.a. tidsfølgen for byudviklingen, samt rammer for detailhandel, som er en forudsætning for vedtagelsen af kommuneplanen.

 

Forslag til Valby bydelsplan

Med udgangspunkt i Borgerrepræsentationens beslutning af 6. december 2001(BR 629/01), er der udarbejdet en bydelsplan for Valby i et samarbejde mellem Økonomiudvalget og Valby lokaludvalg som en del af Kommuneplan 2005. Valby Lokaludvalg har behandlet forslaget til bydelsplan på sit møde den 14. december 2004 og har godkendt oplægget med enkelte tilføjelser. Der er vedhæftet et uddrag af beslutningsprotokollen fra mødet i Valby Lokaludvalg til dagsordenspunktet. De nævnte tilføjelser er indarbejdet i det forelagte forslag til bydelsplan. Det er sket i tæt samarbejde med lokaludvalget.

 

Udarbejdelse af forslaget til bydelsplan er sket i et tværgående samarbejde mellem Valby Lokaludvalg, lokale interessenter, investorer og forvaltning-erne i Københavns Kommune, hvor der har været lagt vægt på borgerinddragelse og lokal dialog.

 

Planen indeholder en sammenfatning af kommunale, private og lokale ideer og ønsker til bydelens fremtidige udvikling. Planen tager udgangspunkt i de aktuelle og forventede private og offentlige investeringer, der er knyttet til bydelen. Der er ikke knyttet økonomiske midler til planen.

 

Planen og processen bag vil efterfølgende blive evalueret med henblik på en politisk beslutning om en evt. udvikling af bydelsplanlægningen i København.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I henhold til Planlovens § 23a skal Borgerrepræsentationen inden ud-

gangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Kommuneplanstrategien skal bl.a. indeholde en beslutning om, hvorvidt Borgerrepræsentationen ønsker at revidere kommuneplanen, og hvor omfattende revisionen i givet fald skal være.

 

På mødet den 7. april 2003 drøftede Økonomiudvalget processen frem mod Kommuneplan 2005. Udvalget besluttede, at der skulle ske en tematisk revision af den gældende kommuneplan. I marts 2004 vedtog Borgerrepræsentationen en kommuneplanstrategi "Fremtidens København og Københavnere" (BR nr. 94/04). I den forbindelse tiltrådte Borgerrepræsentationen Økonomiudvalgets indstilling om en tematisk revision af kommuneplanen.

 

Det har siden vist sig, at de politisk besluttede temaer i realiteten berører stort set alle de hidtidige emner i kommuneplanen. Samtidig er der behov for at ajourføre Kommuneplan 2001 på en lang række punkter, bl.a. i forhold til de tillæg til kommuneplanen, der er vedtaget siden sidste revision. Det er derfor et forslag til revision af hele kommuneplanen, der forelægges til drøftelse i Økonomiudvalget.

 

Den 18. november 2003 besluttede Økonomiudvalget på sit møde den overordnede tidsramme, samt struktureringen af revisionen. Endelig drøftede Økonomiudvalget på sit møde den 2. april 2004 en række temaer, der både indgik i kommuneplanstrategien, og som senere skulle danne baggrund for den tematiserede revision af kommuneplanen.

 

HUR's regionplanlægning

På et møde den 16. december 2004 vedtog Hovedstadens Udviklingsråd at offentliggøre et forslag til Regionplan 2005 til debat. Offentlighedsfasen vil løbe fra februar til april 2005, hvorefter Udviklingsrådet behandler indkomne bemærkninger som grundlag for den endelige vedtagelse af regionplanforslaget. Det forventes at ske i oktober 2005.

 

Københavns Kommune har deltaget i det tværgående samarbejde mellem de fem enheder og HUR's administration om regionplanforslaget. Kommunen og HUR's administration har afholdt møder efter behov for løbende at koordinere udarbejdelsen af de to planforslag. Det har især været stationsnærhedsprincippets udmøntning, mulighed for en gokartbane på Vestamager, det særlige lokaliseringsområde ved Universitetsparken/Nørre Allè og detailhandelsplanlægning, der har været drøftet. På nuværende tidspunkt tegner der sig forskellige holdninger til rammer for butikker med særligt pladskrævende varegrupper, hvor Københavns Kommune ønsker en større arealmæssig ramme, og hvor HUR fastholder et begrænset fast antal butikker for Københavns Kommune.

 

Øvrige forudsætninger for kommuneplanforslaget

Kommuneplanstrategi "Fremtidens København og københavnere"

I marts 2004 vedtog Borgerrepræsentationen en strategi for fremtidens København og københavnere. Det er første gang Københavns Kommune har udarbejdet en kommuneplanstrategi med det formål at opstille de overordnede mål for byens udvikling og anvise midler til at nå målene. Strategien er blevet til i et tæt samarbejde mellem alle forvaltninger.

 

Strategien tager udgangspunkt i to pejlemærker for fremtiden:

·        København som en international by med en stærk byidentitet, og

·        København som en by med livskvalitet og et sundt bymiljø

I strategien blev 8 centrale temaer behandlet. Det drejer sig om: Den internationale by, vækst viden og kreativitet, boliger og bymiljø, den mangfolddige by, fritid og mødesteder, børn og unge, byidentitet og arkitektur, samt trafik og byens rum. Hvert tema bygger på en opsamling af ny viden og en vurdering af centrale indsatsområder i de kommende år. Kommuneplanstr ategien er meget bred i sin synsvinkel og lægger op til en tværsektoriel tilgang til temaerne og indsatsområderne.

 

Kommuneplanstrategien er et resultat af den ændring af Planloven, som Folketinget vedtog i februar 2000. Strategien afløser den hidtidige Kommuneplanberetning, der tidligere har dannet grundlag for en forudgående høring om emner og forslag til kommuneplanrevision.

 

Kommuneplanstrategien "Fremtidens København og københavnere" blev udsendt til offentlig debat i perioden fra medio april til ultimo juni 2004. I den offentlige debat fremkom en række bemærkninger, hvoraf enkelte var rettet mod den kommende Kommuneplanrevision 2005. Det gælder bl.a. Vanløse Lokalråds ønske om, at der igangsættes en planlægning for arealerne omkring Vanløse Station og Beredskabsstyrelsens opfordring til at inddrage tryghed og sikkerhed som tema i den fysiske planlægning. Vesterbro Lokalråd og Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe peger på miljø, trafik, byrum og arkitektur som vigtige indsatsområder. Østerbro Lokalråd ønsker Indre By udvidet til at omfatte hele tætbyen, samt en omlægning af Trianglen og Hans Knudsens Plads.

 

Økonomiudvalget har besluttet, at temaerne i kommuneplanstrategien skal danne udgangspunkt for revisionen af kommuneplanen.

 

Boligpolitikken

De seneste års boligpolitiske indsats tager udgangspunkt i "Den Boligpolitiske Strategiplan 2001 - 04", der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. juni 2001 (BR 297/01). Strategiplanens overordnede målsætning er at udvikle København som en mere alsidig boligby med et varieret udbud af boliger, som i kvalitet kan måle sig med det øvrige hovedstadsområde. Indsatsen skal give flere københavnere mulighed for at blive i byen og dermed bidrage til en bred befolkningssammensætning. Målsætningen skal opfyldes bl.a. gennem nybyggeri af bl.a. familieboliger i områder med forskellige kvaliteter, som er socialt afbalancerede og som giver gode muligheder for det sociale liv. Der blev afsat 400 mio. kr. til planens realisering.

 

Den Boligpolitiske Strategiplan er under revision i et bredt samarbejde mellem Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen.

 

Den reviderede boligplan bygger videre på strategien, målene og indsatsområderne i den hidtidige boligstrategiplan. Boligplanen, der skal løbe frem til 2008 har følgende indsatsområder:

·        Skærpelse af kravene til boligstørrelser i nybyggeri, samt styrkelse af indsatsen for at fremme billigere kvalitetsboliger

·        Fremme lejlighedssammenlægninger, omdannelse af erhverv til boliger og indretning af taglejligheder

·        Videreførelse af byfornyelsesindsatsen og

·        Fortsættelse af områdefornyelsen og den boligsociale indsats

·        Etablering af flere ungdomsboliger og en bedre fordeling af disse på de enkelte bydele

·        Fortsat fremme af boliger for voksne med særligt behov

·        Modernisering af ældre- og plejeboliger

Forslaget til Boligplan 2005 - 08 vil blive forelagt til politisk drøftelse sideløbende med Kommuneplanforslag 2005

 

Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004

Bygge- og Teknikforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen har i fællesskab udarbejdet et forslag til Trafik – og Miljøplan 2004 for København. Forslaget har været i offentlig høring fra juni til oktober 2004.

 

Planen bygger på hovedmålsætningen at sikre et velfungerede transportsystem til betjening af byen med en væsentlig mindre miljøpåvirkning end i dag. Det betyder, at den øgede trafikale aktivitet søges tilgodeset ved øget brug af kollektiv trafik og cykel, og at miljøproblemerne søges minimeret. denne målsætning er videreført i Kommuneplanforslag 2005.

 

Planforslaget bygger bl.a. på:

·        Forbedrede forhold for cyklister med bl.a. flere cykelstier, nye cykelruter og flere cykelparkeringspladser i det centrale byområde

·        Bedre kollektiv trafik med gennemførelse af en Metrocityring, bedre busfremkommelighed og bedre vente- og skiftefaciliteter ved stationer og busterminaler

·        Forbedret adfærd og trafiksikkerhed med bl.a. adfærdskampagner og forbedring af trafiksikkerheden

·        Fredeliggørelse af boligområder for biltrafik med bl.a. etablering af en ny vejforbindelse mellem Lyngbyvej og Nordhavnen, 40 km/t hastighedszoner og en evt. sydlig vejtunnel under havneløbet

·        Udarbejdelse af en samlet parkeringsstrategi for København

·        Nedbringelse af trafikstøjniveauet til 55 dB(A) i områder til boliger, institutioner og rekreative områder, bl.a. gennem etablering af miljøzoner, støjdæmpende asfalt, støjisolering af boliger og lokale støjhandlingsplaner

·        Udarbejdelse af en byrumshandlingsplan

 

Agenda 21-strategi for København

I perioden fra juni til september har Københavns Agenda 21 2004 – 07 været i offentlig høring.

 

Planloven foreskriver, at kommunen hvert fjerde år skal offentliggøre en redegørelse for, hvordan kommunen vil bidrage til en bæredygtig miljømæssig udvikling.

 

Agenda 21-planen tager udgangspunkt i allerede besluttede politikker, strategier og planer, der indeholder visioner for en bæredygtig udvikling i Københavns Kommune. Visionerne omsættes til konkrete målsætninger og forslag til konkrete handlinger. Den skal medvirke til, at kommunens indsats og de dispositioner, der træffes af borgere og erhvervsliv, bliver koordineret og målrettet. Der indgår flg. temaer i forslaget til Agenda 21- plan for København:

·        Bæredygtig byudvikling

·        Ressourcer

·        Miljø og sundhed

·        Forankring

·        Fej for egen dør

 

Forslaget til Kommuneplan 2005 for København

Forslaget til Kommuneplan 2005 for København falder i fire dele:

·    & nbsp;   Hovedstruktur med de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen og bindende retningslinier med uddybende redegørelser for hvert af Hovedstrukturens ni emner

·        Rammer for lokalplanlægningen for de enkelte dele af byen

·        Byudviklingsstrategi for København med en tilhørende analyse af de kommunaløkonomiske konsekvenser af byudviklingen

·        Forslag til Valby Bydelsplan

 

Dertil kommer et bilag, der rummer en miljøvurdering af kommuneplanforslagets målsætninger for trafik og byudviklingsstrategi. Sammenfat-ningen og konklusionerne herfra bliver indarbejdet i Hovedstrukturen.

 

Som grundlag for drøftelsen af Kommuneplanforslag 2005 er der udarbejdet et notat om støj og byudvikling, der sætter fokus på et forslag fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen om at skærpe retningslinierne for trafikstøj i denne revision af kommuneplanen. 

 

I det følgende redegøres kort for de væsentligste generelle og konkrete ændringer, som forslaget indeholder i forhold til Kommuneplan 2001.

 

Hovedstrukturen

Hovedstrukturen er bearbejdet i forhold til den gældende kommuneplan, således at den fremstår tematisk i overensstemmelse med kommuneplanstrategien "Fremtidens København og københavnere". Dog er temaet om den mangfoldige by ikke et selvstændigt tema i kommuneplanforslaget. Integration er i stedet indarbejdet i de øvrige temaer, hvor det har været relevant.

 

Kommuneplanforslaget er suppleret med et nyt tema om byens ressourcer og miljø. Det er sket for fuldstændighedens skyld, således at det fremlagte forslag til revision af hovedstrukturen fuldt ud dækker emnefeltet for hovedstrukturen i Kommuneplan 2001.

 

Indledningen tager udgangspunkt i de overordnede pejlemærker for fremtidens København, der opstilles i kommuneplanstrategien og sætter fokus på København som metropol og København som en by med livskvalitet. Der opstilles fem delmål for byens udvikling i de kommende år. Indledningen fokuserer også på København som en international by med fokus på udviklingen af øresundssamarbejdet de kommende år.

 

Indledningen er suppleret med et kort, der angiver en revideret afgrænsning af byens overordnede struktur, som til stadighed påvirkes af den igangværende omdannelse og fornyelse af både den eksisterende by og de nye byudviklingsområder. Byens funktionelle sammenhænge udvikles i disse år, og vil blive yderligere påvirket, når metroens 4. etape bliver en realitet.

 

Kap. 1 om byudviklingsstrategi erstatter kap. 1 og kap. 3 i KP 2001. Afsnittet bygger dels på en videreførelse af stationsnærhed som lokaliseringsprincip suppleret med stationerne i den planlagte Metroring, dels på en rækkefølgeplanlægning for den kommende udvikling af København. Rækkefølgeplanlægningen tager udgangspunkt i en økonomisk analyse af byudviklingens kommunaløkonomiske konsekvenser og lægger således op til en prioritering af indsatsen i de kommende års økonomiske priorite-

ringer af anlægsbudgetterne i Københavns Kommune.

 

Kap. 2 om byidentitet og arkitektur erstatter kap. 2 i KP 2001. Afsnittet rummer i hovedtræk en videreførelse af de gældende retningslinier for bybevaring og byfornyelse. Dog lægges der op til en kommende revision af retningslinierne for byprofilen i København, set i lyset af bl.a. den verserende debat om højhusene på Krøyers Plads på Christianshavn..

 

Kap. 3 om viden, kreativitet og vækst erstatter kap. 4 i KP 2001. Afsnittet har fokus på de udviklingstræk, der kendetegner fremtidens væksterhverv. Det gælder især de kreative erhverv, som også spiller en fremtrædende rolle som et af fokusområderne for København i den erhvervspolitiske redegørelse for København, som Økonomiforvaltningen har under udarbejdelse. Det er af central betydning, at Københavns Kommune kan skabe de rammebetingelser, væksterhvervene efterspørger. Det er bl.a. kvalificeret arbejdskraft, spændende, tolerante bymiljøer og små nicher i byen, hvor byomdannelsen endnu ikke har presset huslejeniveauet op. Der tegner sig et udviklingsprojekt i de kommende år, hvor der sættes fokus på erhvervsudvikling og planlægning som grundlag for at imødekomme erhvervslivets behov.

 

Kap. 4 om detailhandel erstatter kap. 5 i KP 2001 og er en ajourføring af bestemmelserne i henhold til Kommuneplantillæg for detailhandel, som Borgerrepræsentationen vedtog endeligt på sit møde den 25.november 2004. Københavns Kommune har stillet et forslag til Regionplanforslag 2005 om udvidelsen af den eksisterende ramme for placering af butikker med særligt pladskrævende varegrupper. HUR forventes at tage stilling til dette i forbindelse med den endelige vedtagelse af regionplanforslaget i slutningen af 2005.

 

Kap. 5 om boliger og bymiljø erstatter kap. 3 i KP 2001 og bygger på den igangværende revision af Den Boligpolitiske Strategiplan fra 2001. Afsnittet er suppleret med områdefornyelse og boligsocial indsats som nye virkemidler i byfornyelsen og – omdannelsen.

 

Kap. 6 om fritid og mødesteder erstatter kap. 7 i KP 2001. Afsnittet tager udgangspunkt i de senere års udvikling i retning af at bruge byens rum som mødested og rum for organiseret og individuel fritidsudfoldelse. Afsnittet har sammenhæng med kapitel 8 om trafik og byens rum, der bl.a. omhandler byens rum, pladser og gaderum.

 

Kap. 7 om børn og unge erstatter kap. 6 i KP 2001. Børn og unge ses her ikke kun som et spørgsmål om institutionsudbygning i relation til byudviklingen, men bygger på en mere helhedsorienteret tilgang til emnet, der givetvis vil blive mere udfoldet i de kommende år.

  ;

Kap. 8 om trafik og byens rum erstatter kap. 8 i KP 2001. Afsnittet bygger på målsætningerne og indsatsområderne i den kommende Trafik- og Miljøplan 2004. Retningslinierne for parkeringsnormer ved nybyggeri er videreført. I redegørelsen uddybes problemstillingen bag den kommende revision af normerne, som Bygge- og Teknikforvaltningen har igangsat med henblik på at revidere den samlede parkeringsstrategi for København. Afsnittet er udvidet til også at omfatte retningslinier for byens rum, pladser og gaderum.

 

Kap. 9 erstatter det tilsvarende kap. 9 i KP 2001. Afsnittet er forenklet i forhold til den gældende kommuneplans afsnit om miljø. Et af diskussionspunkterne i samarbejdet mellem forvaltningerne har været retningslinier for trafikstøj. De gældende retningslinier for støj er videreført i Kommuneplanforslaget 2005. Der er dog tilføjet en ny retningslinie, der lægger op til en revision af støjretningslinierne med udgangspunkt i en kommende støjkortlægning og udarbejdelse af handlingsplan, som Københavns Kommune skal være færdig med i 2008. Problemstillingen uddybes i bilag F.

 

I det endelige forslag til Kommuneplan 2005, som Økonomiudvalget får forelagt primo marts vil der sine steder ske en yderligere bearbejdning af redegørelsen til de enkelte kapitler. Sammenfatningen og hovedkonklusionerne fra bilag D med en miljøvurdering af kommuneplanforslagets trafikmål og byudviklingsstrategi vil blive indarbejdet på et opslag i Hovedstrukturen.

 

Rammer for lokalplanlægningen

Som i de tidligere kommuneplaner er rammeafsnittet opdelt i en generel del og en konkret del for de 15 bydele.

 

Den generelle del

Omfatter en nærmere beskrivelse af, hvad rammerne indeholder og betyder for den kommunale administration.

Der er udpeget 5 byomdannelsesområder efter de nye bestemmelser herom i planloven og fastsat konkrete rammer herfor, bl.a. med en tidsrækkefølge for udbygningen.

De hidtidige 8 anvendelseskategorier er opretholdt, men der er tilføjet nye bestemmelser i rammerne:

I B1-områder er mindstegrundstørrelsen nu fastsat til 500 m² pr. boligenhed, da dette skønnes at gøre administrationen af byggeønsker mere hensigtsmæssig.

For generelt at understøtte den boligpolitiske handlingsplan og hermed øge antallet af familieegnede boliger er der fastsat bestemmelser om bo-ligers helårsstatus og om mindstestørrelsen på nye boliger.

Herudover er fastlagt rammer for etablering af boliger for unge, ældre og handicappede samt socialt betingede bofællesskaber. For yderligere at lægge vægt på en hensigtsmæssig demografisk udvikling med en mere ensartet befolkningssammensætning i de enkelte bydele, er der fastsat bestemmelser om, hvor mange kollegie- og ungdomsboliger, der kan opføres i planperioden i de enkelte byområder. Det er således yderdistrikterne, der kan få tilført flest nye boliger for unge.

I Indre By er muligheden for at indrette beboelse i områder til serviceerhverv (S-områder) hævet fra 25 til 50 procent af etagearealet. Dette sker for at styrke den boligpolitiske handlingsplan og for at muliggøre et større islæt af boliger i områder med stor herlighedsværdi. Samtidig er muligheden for boliger i S-områder uden for Indre By hævet fra 10 til 15 procent af etagearealet.

For E- og J-områdernes vedkommende er der indført en ny underkategori "E0 – J0", hvor den maksimale bebyggelsesprocent er nedsat fra 110 til 60. Bestemmelsen er anvendt på enkeltområder på Østerbro, i Nordvest, Vanløse, Valby og Sundbyøster og har til formål at styrke muligheden for, at f.eks. innovative virksomheder og "kreative erhverv" kan sikres bedre etableringsvilkår. Økonomiforvaltningen vil løbende følge udviklingen på området i planperioden og foretage en evaluering af bestemmelsens betydning.

Der er i områder til offentlige anlæg – O-områderne – indført en særlig underramme for kolonihaver for at understrege betydningen af disse områder i bybilledet – Ok1 og Ok2. Forskellen på indholdet er, at Ok1-rammerne giver større bebyggelsesmuligheder og endvidere tillader overnatning.

Der er generelt i B-, C-, S og E-områder indføjet en ny bestemmelse, der muliggør, at den tilladelige bebyggelsesprocent kan overskrides med op til 10 procent, såfremt dette areal anvendes til kulturelle formål i bred forstand, primært af publikumsorienteret art.

Endelig er bestemmelserne om detailhandel ajourført i overensstemmelse med det tillæg til Kommuneplan 2001, som Borgerrepræsentationen vedtog den 25. november 2004.

 

Bydelene

De væsentligste rammeændringer i bydelene drejer sig om udpegning af følgende 5 områder som byomdannelsesområder efter planlovens nye regler herom. Der er således bl.a. fastsat bestemmelser om tidsfølge og andre forudsætninger for udbygningen:

Indre Østerbro:

Væsentlige dele af den sydlige Nordhavn omkring Århusgade er fastlagt som et C2*-område.

Ydre Nørrebro:

Den tidligere busgaragegrund ved Ørnevej er fastlagt som et T2*-område med henblik på senere planlægning.

Vesterbro:

Dele af godsbaneterrænet – området for det fremtidige Rigsarkiv m.m. - er fastlagt som hhv. et S2*- og C2*-område.

Dele af områderne omkring Fisketorvet er fastlagt som C2*-områder og indgår i byomdannelsesområdet i Sydhavnen i Kongens Enghave bydel.

Kongens Enghave:

Arealer i Sydhavnen omkring Teglværkshavnen/Sluseholmen er fastlagt som C1*-, C2*- E1,- og E1*-områder.

Vestamager:

To områder omkring den sydlige del af Artillerivej og Lossepladsvej er fastlagt som C1*-områder.

 

Af yderligere rammeændringer kan nævnes:

Ydre Østerbro:

Et mindre E1-område ved Teglværksgade er ændret til et E0-område

Valby:

På baggrund af forslaget til helhedsplan for Valby er den tidligere F. L. Smidth-grund og arealerne syd herfor fastlagt som et C1*-område.

Arealerne øst for Gl. Køge Landevej er ændret fra J1-områder til E1-områder for at åbne mulighed for en bredere erhvervsanvendelse, mens to tidligere E1-områder ved Trekronergade er ændret til E0-områder.

For Valby Idrætspark er O2*-bestemmelsen suppleret med muligheden for i senere planlæ gning at opføre boliger og serviceerhverv m.v. i tilslutning til idrætsanvendelsen.

Vanløse:

Omkring Vanløse Station er et E1-område (medicinalfabrikken Ferrings ejendomme) inddraget i det tilstødende C1-område, da erhvervsfunktionerne påtænkes at ophøre.

Et mindre E1-område ved Kastanie Allé er ændret til et E0-område.

Sundbyøster:

Et større J1-område omkring Siljangade er ændret til et J0-område.

Vestamager:

I Ørestads sydlige del er rammerne konsekvensrettet som følge af udarbejdelsen af ændret plangrundlag for Vestamager Bykvarter. Der er fastlagt et større C2*-område og et O1*-område.

 

Vedrørende samtlige ændringer af rammerne henvises til bilag G.

 

Byudviklingsstrategi for København

Hæftet er en nyskabelse i forhold til den gældende Kommuneplan 2001. Her sættes fokus på mål og retningslinier for den kommende byomdannelse og -fornyelse, samt de konkrete indsatsområder i den første del af planperioden fra 2005 – 2009. Byudviklingsstrategien har rækkefølgeplanlægningen og København som en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig storby som omdrejningspunkt. De kommunaløkonomiske konsekvenser af byudviklingen er uddybet med udgangspunkt i et projekt om samme, som er gennemført af Økonomiforvaltningen i samarbejde med bl.a. Bygge- og Teknikforvaltningen.

 

Hæftet har ikke bindende karakter, men tegner et billede af de priorite-

Ringer, som Københavns Kommune vil lægge til grund for den kommunale indsats i de kommende år. Fokusområderne er Metroringen, omdannelsen af områder langs Ringbanen, områdefornyelse, Det Centrale Byområde, Sydhavnen, Nordhavnen og Islands Brygge Syd, Ørestad og engang i fremtiden Nordøstamager.

 

Forslag til Valby Bydelsplan

Bydelshæftet i Kommuneplan 2001 revideres ikke i denne omgang, da det blev besluttet at iværksætte et forsøg med udviklingen af bydelsplanlægningen i Københavns Kommune i forbindelse med nedsættelse af Valby Lokaludvalg.

 

Borgerrepræsentationen nedsatte den 6. december 2001(BR 629/01) et lokaludvalg i Valby i perioden 1. januar 2002 til 31. december 2005. Det fastsattes bl.a., at Lokaludvalget i samarbejde med Økonomiudvalget skulle udarbejde et forslag til bydelsplan for Valby, som en del af Kommuneplan 2005. Økonomiudvalget tiltrådte den 6. maj 2003(ØU 130/2003) efter udtalelse fra Lokaludvalget og Udvalget for Demokrati - og Serviceudvikling, en arbejdsplan for tilvejebringelse af forslag til bydelsplan udarbejdet i samarbejde mellem Økonomiforvaltningen, Valby Lokaludvalg og Bygge- og Teknikforvaltningen. Arbejdsplanen har bl.a. fokus på dialog og lokale fysiske forhold. Projektet skal desuden pege på metoder til udvikling af samarbejdet mellem bydele og kommunen. Bydelsplanen skal således fokusere på områder, hvor investorer/det offentlige viser interesse for at indgå i nye projekter.

 

Udarbejdelse af planforslaget

Udarbejdelse af en bydelsplan for Valby er foregået i et tværgående samarbejde mellem Valby Lokaludvalg, lokale interessenter, investorer og forvaltningerne i Københavns Kommune. Valby Lokaludvalg er binde-

leddet til bydelens borgere og skal sikre en dialog mellem bydelens borgere og Borgerrepræsentationen.

 

Planforslaget tager udgangspunkt i, at de aktuelle og forventelige investeringer, der er knyttet til bydelen fra privat og offentlig side, kan bruges som løftestang til at skabe en helhedsorienteret udvikling af bydelen, hvor gammelt og nyt sammentænkes.

I planen sættes der fokus på erhvervsomdannelsen langs Gammel Køge Landevej. I de eksisterende bolig- og erhvervsområder lægger planen op til nænsomme fornyelser og en styrkelse af kvarterne og deres indbyrdes sammenhæng.

Langs banerne ligger forskellige typer af restarealer. Her ønskes der rum for en anden natur og andre typer af byliv. Desuden ligger planen op til, at der på længere sigt etableres et net af stier og aktivitetsbånd, hvor legepladser og bevægelsesaktiviteter m.v. indgår og bidrager til at binde bydelens boligkvarterer, mødesteder og parker sammen.

Det fremgår endvidere af planforslaget, at Københavns Kommunes hovedindsats i den kommende planperiode forventes at koncentrere sig om realisering af de allerede igangsatte projekter på FL. Smidths tidligere erhvervsarealer, omkring Torveporten og projektet for et Vandkulturhus i Valby Idrætspark.

 

Forslaget til Valby Bydelsplan har ikke tilknyttet økonomi eller lovmæssige kompetencer.

 

Processen

Fra slutningen af 2003 frem til august 2004 har projektet haft fokus på dialog og borgerinddragelse. I perioden har der været afholdt en række forskellige aktiviteter, som alle har drejet sig om at involvere og samarbejde med lokale borgere m.fl. Projektets første faser afrundes med udgivelse af en debatavis: "Oplæg til debat om bydelsplan for Valby"(ØU 149 - 2004) en opsamling af Valby borgernes ideer og visioner for Valbys udvikling. Debatavisen blev husstandsomdelt i bydelen og blev fulgt op af en række offentlige debatmøder som optakt til udarbejdelse af forslag til bydelsplan for Valby.

Sideløbende med den lokale debat i Valby blev debatavisen sendt til intern høring i forvaltningerne. 

Processens anden fase fra september – december 2004 koncentrerede sig om at udarbejde et forslag til Valby Bydelsplan med afsæt i debatavisen, den offentlige debat og forvaltningernes kommentarer. Det første udkast til forslag til bydelsplan er drøftet på et offentligt seminar i Valby oktober 2004.

Alle møder og arrangementer har været offentlige og har været annonceret i lokalpressen, i den husstandsomdelte debatavis, på en udstilling på Valby Kulturdage og på hjemmesiden. Der har været afholdt 14 offentlige arrangementer, hvor der til hvert enkelt møde har deltaget mellem 25 og 40 personer. Planforslaget har været sendt i høring i forvaltningerne og i Valby Lokaludvalg. Kommentarer og bemærkninger fra høringen er indarbejdet i det fremlagte planforslag.

 

Valby Lokaludvalg har drøftet et forslag til bydelsplan for Valby på sit møde den 14. december og har godkendt forslaget med enkelte tilføjelser. Disse tilføjelser er siden indarbej det i forslaget i tæt samarbejde med Lokaludvalget og indgår i det forelagte forslag til bydelsplan for Valby, der drøftes i Økonomiudvalget.

 

Det videre forløb

Valby Bydelsplan er udarbejdet som et forsøgsprojekt. Bydelsplanen og processen vil blive evalueret, når Københavns Borgerrepræsentaton endeligt har godkendt Kommuneplan 2005. Resultatet af evalueringen vil blive forelagt Borgerrepræsentationen og indeholde vurderinger og kommentarer fra Valby Lokaludvalg og Kommunen.

 

" Valby et krydsfelt"

I forbindelse med udarbejdelse af forslag til bydelsplan har Valby Lokaludvalg i sommeren 2004 fået udarbejdet " Valby et krydsfelt – en landskabelig strategi for Valby", som giver et bud på stinettets forløb og indhold. Projektet er vedlagt som bilag til planforslaget til inspiration for den videre planlægning. Bilaget vil være fremlagt på aflæggerbordet ved behand-

lingen i Økonomiudvalget.

 

Miljøvurdering af trafik og byudviklingsstrategi i Kommuneplanforslaget 2005

Folketinget har vedtaget lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer. Loven har som formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af de planer og programmer, hvis gennemførelse kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Det vurderes Kommuneplanforslag 2005 at være.

 

Udarbejdelsen kommuneplanforslaget blev igangsat før loven blev vedtaget. Derfor har Københavns Kommune ikke pligt til at udarbejde en miljøvurdering, men har alligevel valgt at gøre dette ud fra et ønske om at påbegynde udviklingen af en model for de fremtidige miljøvurderinger af planer.

 

Det fremsendte bilag D med en miljøvurdering omfatter dele af kommuneplanforslaget og opfylder således ikke lovens krav til indholdet. Vurderingen beskæftiger sig heller ikke med alternativer. Miljøvurderingen vurderer væsentlige problemstillinger vedr. trafik og byudvikling, som ville påvirke miljøet i Københavns Kommune i en ikke uvæsentlig grad.

 

Miljøvurderingen viser, at realiseringen af byudviklingens udbygningsmuligheder vil påvirke miljøet. Det er især den øgede trafik, der skaber de miljømæssige gener. Det kan til dels afbødes ved bl.a. at anvende stationsnærhed som lokaliseringsprincip og fremme af god kollektiv trafikbetjening af de nye byområder. Trafikmålsætningerne og retningslinierne vurderes i det store hele at have en positiv miljømæssig indvirkning, idet mange af retningslinierne sigter på at modvirke trafikkens negative konsekvenser.

 

Forvaltningshøring af Kommuneplanforslaget 2005

Økonomiforvaltningen har anmodet alle forvaltninger om bemærkninger til det første udkast til kommuneplanforslag i oktober 2004. Alle forvaltninger svarede med forbehold for materialets ikke færdigt bearbejdede karakter. Forvaltningshøringen viste i hovedtræk opbakning til kommuneplanens form og tematiserede indhold. Der var tilfredshed med at indholdet går mere på tværs og fx tænker kultur og fritidsfaciliteter ind i en bred sammenhæng. Der blev efterlyst en uddybning af mange af temaerne, som langt hen af vejen er imødekommet. Der er stadig behov for at samle løse ender i redegørelsesdelen for Hovedstrukturen, som vil foregå frem til næste drøftelse i Økonomiudvalget primo marts.

 

Støj og byudvikling

Forvaltningshøringen viste et ønske fra Miljø - og Forsyningsforvaltningen om, at miljøet sættes højere på dagsordenen i kommuneplanen. Mange af forvaltningens forslag til suppleringer er indarbejdet i det fremlagte kommuneplanforslag. Forvaltningerne har samtidig fremlagt et forslag til revision af retningslinierne for støj, som er beskrevet i bilag F. Økonomiforvaltningen foreslår, at der foretages en grundig belysning af konsekvenserne af de foreslåede ændringer som grundlag for at træffe en politisk beslutning om en evt. revision, da forslaget ud over en miljø- og sundhedsmæssig effekt sandsynligvis vil have konsekvenser for bl.a. byudviklingspotentialet, antallet af mulige nye boliger, trafikkens udvikling og økonomien. I det fremlagte Kommuneplanforslag 2005 er de gældende retningslinier for trafikstøj fra Kommuneplan 2001 fastholdt uændret. Hvis analysen fører til en politisk beslutning om at ændre retningslinierne på dette punkt, vil det kunne ske i form af et tillæg til kommuneplanen eller mest sandsynligt ved førstkommende revision af kommuneplanen i 2009, da en revision af retningslinierne for støj sandsynligvis vil påvirke andre dele af kommuneplanens målsætninger og retningslinjer. Sideløbende skal Københavns Kommune gennemføre en støjkortlægning, der skal foreligge i 2007, samt en handlingsplan for støjreduktion, som ifølge et EU-direktiv skal foreligge i 2008. Det kan bidrage til at kvalificere beslutningsgrundlaget.

 

Miljøministeriet har sideløbende oplyst, at der sandsynligvis vil blive påbegyndt en revision af den gældende vejledning om støj fra 1984, som danner grundlag for den gældende administration af støjbestemmelserne i kommunen.

 

Borgerrepræsentationen har på et møde den 9. juni 2004 besluttet at godkende en praksis om, at der i særlige situationer som minimum sikres, at det ækvivalente trafikstøjniveau på mindst en af boligens facader i nybyggeri i kommunen ikke må overstige 55 dB(A). Miljø- og Forsyningsforvaltningen finder, at ovennævnte praksis bør indarbejdes i kommuneplanforslaget som en retningslinie. Økonomiforvaltningen anbefaler, at denne praksis videreføres på det nuværende grundlag, men indgår i en samlet analyse af grundlaget for en evt. revision af retningslinierne for støj.

 

Den videre proces - tidsplan

Forslaget til Kommuneplanforslag med tilhørende bilag sendes til høring i de stående udvalg og Integrationsudvalget medio januar. Økonomiforvaltningen udarbejder en hvidbog med opsamling af høringen, som forelægges til drøftelse i Økonomiudvalget sammen med det endelige forslag til Kommuneplan 2005 i april.

 

Borgerrepræsentationen behandler forslaget den 28. april med henblik på offentliggørelse til debat.

 

Den offentlige debat gennemføres fra medio maj frem til 1. september 2005, hvorefter der udarbejdes en hvidbog med de bemærkninger til kommuneplanforslaget, der fremkommer i offentlighedsfasen. Der sigtes mod en endelig vedtagelse af Kommuneplanforslag 2005 i november 2005 efter HURs forventede vedtagelse af forslaget til Regionplan 2005.

 

ØKONOMI

Der er udarbejdet en analyse af de kommunaløkonomiske konsekvenser af den foreslåede byudviklingsstrategi og rækkefølgeplanlægningen for byomdannelsen. Resultatet af analysen er indarbejdet i Byudviklingsstrategien.

Der er samlet forbrugt 440.000 kr. ved årsskiftet 2004/05 til udarbejdelse af Valby Bydelsplan. Beløbet er finansieret af Valby Lokaludvalg og Økonomiforvaltningens 8. kontor i fællesskab.

I forbindelse med godkendelse af bydelsplanen for Valby afsættes der ikke midler til realisering af projekter i planen. En stillingtagen til realisering af projekter vil foregå i forbindelse med kommunens årlige budgetplanlægning.

 

MILJØVURDERING

Der er udarbejdet en særskilt miljøvurdering af kommuneplanforslaget, som er indarbejdet i sagsfremstillingen, og som er uddybet i bilag D.

 

HØRING

Forslaget blev sendt til høring i forvaltningerne ultimo oktober 2004. Bemærkningerne er overvejende imødekommet. Et kort resume af forvaltningshøringen er indarbejdet i sagsfremstillingen.

 

BILAG

Bilag A: Forslag til Hovedstruktur for Kommuneplan 2005, dec. 2004

Bilag B. Forslag til Rammedel for Kommuneplan 2005, dec. 2004

Bilag C: Forslag til Byudviklingsstrategi for København 2005, dec. 2004

Bilag D. Miljøvurdering af retningslinier i Kommuneplan 2005, dec. 2004

Bilag E: Forslag til Bydelsplan for Valby, dec. 2004

Bilag F: Støj og byudvikling i København af 20. december 2004

Bilag G: Kort over København, der viser hvor der er sket rammeændringer i forhold til Kommuneplan 2001

 

 

Erik Jacobsen      /    Paul Sax Møller