Opfølgning på medlemsforslag om krydstogtsskibe og færgers pligt til at bruge grøn landstrøm i Københavns Havn

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at vedlagte notat, jf. bilag 1, tages til efterretning,
2. at medlemsforslag af 22. august 2024 stillet af Det Konservative Folkeparti, jf. bilag 3, hermed er håndteret.

Problemstilling

Københavns Borgerrepræsentation vedtog den 22. august 2024 et medlemsforslag stillet af Det Konservative Folkeparti. I medlemsforslaget foreslås det, 

1. at Borgerrepræsentation pålægger Økonomiforvaltningen at rette henvendelse til selskaberne By & Havn og CPH Malmø Port med en opfordring om, at selskaberne indfører en afgiftsmodel, så det bliver dyrere for krydstogtskibe at anløbe Københavns Havn, hvis krydstogtsskib ikke tilkobler sig landstrømsanlægget, når dette står klar (forventeligt i 2025). Afgiftsmodellen skal naturligvis hverken være eksorbitant høj eller skævvride til fordel for danske krydstogtsrederier,
2. at Borgerrepræsentation pålægger Økonomiforvaltningen senest inden årsskiftet 2024/2025 at redegøre for, hvilken effekt en sådan afgift vil have på klima, miljø samt erhvervslivets turistindtægter,
3. at Borgerrepræsentationen opfordrer kommunens bestyrelsesmedlemmer i By & Havn til at arbejde for at CMP's nettoindtægter fra en evt. afgiftsmodel anvendes til at gøre Københavns krydstogtsturisme mere bæredygtig.

Løsning

Jævnfør medlemsforslagets 1. at-punkt har Økonomiforvaltningen henvendt sig til By & Havn samt Copenhagen Malmö Port AB (CMP) med enslydende breve, se bilag 2.

Denne indstilling imødekommer medlemsforslagets 2. at-punkt. Indstillingen samt det tekniske bilag, jf. bilag 1, redegør for den forventede udvikling i forhold til klima, miljø og turisme.

Medlemsforslagets 3. at-punkt er håndteret ved, at Økonomiforvaltningen har indarbejdet Borgerrepræsentationens opfordring i mødematerialet til et bestyrelsesmøde i By og Havn.

Det bemærkes, at Oslo-færgen siden 2021 har fået tilbudt landstrøm. I denne redegørelse ses udelukkende på krydstogtskibe ved kaj.

Økonomiforvaltningen bemærker ydermere, at Borgerrepræsentationen den 24. august 2023 vedtog et medlemsforslag om tilslutningspligt for krydstogtskibe på landstrøm. I det vedtagne medlemsforslag tilkendegav Borgerrepræsentationen et ønske om, ” […] tilslutningspligt for krydstogtskibe til landstrøm, så snart landstrømsanlæg er etableret og de juridiske rammer er til rådighed, gerne indenfor 3 år og med en passende indfasningsordning”.

Overborgmesteren har på den baggrund anmodet transportministeren om en ændring af havneloven, der muliggør en fremskyndelse af den tilslutningspligt, der allerede ligger i en ny EU-forordning, der fra 2030 pålægger krydstogtskibe at tilslutte sig landstrøm.

Transportministeren har afvist at ændre havneloven med henvisning til, at der er vedtaget en tilslutningspligt i EU-regi fra 2030. Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen blev orienteret herom hhv. den 7. og 30. maj 2024.  

Afgiftsmodel for landstrøm, effekter på klima- miljø og turisme

Tilslutningspunkterne tilvejebringes i etaper. Fra 2025 vil der være to tilslutningspunkter og fra 2028 yderligere tre tilslutningspunkter. Fremskrivning af forventet anløbsaktivitet viser, at det først er med udvidelsen i 2028, at der vil være et tilstrækkeligt antal tilslutningspunkter til landstrøm i forhold til det forventede antal anløbende skibe.

Ikrafttrædelsen af EU-forordningen FuelEU Maritime betyder samtidig, at alle krydstogtskibe skal tilkoble sig landstrøm i Københavns Havn fra 2030. Økonomiforvaltningen forventer, at vedtagelsen af forordningen allerede nu giver en markedstilpasning frem mod 2030 ved, at rederierne tilpasser deres eksisterende flåde til at modtage landstrøm samt at nye skibe, der søsættes, allerede har denne mulighed.

Allerede i dag vurderes op mod 90 pct. af krydstogtskibene, der anløber i havne i Østersøen, at kunne modtage landstrøm jf. brancheorganisationen Cruise Europe. Aarhus Havn forventer, at 75 pct. af de krydstogtskibe, der anløber Aarhus Havn i 2024, tilkobler sig landstrøm. 

Landstrømsanlægget i Københavns Havn vil være blandt verdens største og repræsenterer således en stor investering, der løbende skal afbetales. By & Havn og CMP har derfor en kommerciel interesse i at sælge landstrøm til krydstogtskibene for at generere en indtægt.

For krydstogtskibene er den kommercielle beslutning om at tilkoble sig landstrøm en afbalancering af omkostningerne ved bl.a. selv at generere strømmen via deres motorer eller at aftage det via landstrømsanlægget.     

CMP har tilkendegivet at ville etablere en afgifts-, gebyr-, og prisstruktur, der på den ene side giver virksomhederne bag landstrømsanlægget mulighed for at forrente deres investering og samtidig tilskynder krydstogtskibene til at tilkoble sig landstrøm. Den konkrete betalingsmodel er dog ikke fastlagt endnu.

Samtidigt vil skibe fremadrettet kunne opnå en rabat på havneafgift, hvis de lever op til en række bæredygtighedskrav. CMP offentliggjorde den 31. okt. 2024 deres prislister for 2025. Heraf fremgår det, at skibe (ikke kun krydstogtskibe), der anløber Københavns Havn, og som har en høj bæredygtighedsscore (baseret på Environmental Ship Index), kan opnå en rabat på 5 pct. af deres havneafgifter. Beregningen af bæredygtighedsscoren tager bl.a. højde for skibets muligheder for at tilkoble sig landstrøm.

Sammenfattende vurderes det således, at prissætningen omkring landstrømsanlægget vil tilskynde til, at krydstogtskibe tilkobler sig landstrøm, når de anløber København, samtidig med at de miljødifferentierede takster herudover vil tilskynde anløb af mere klima- og miljørigtige skibe samt give rederierne et incitament til at tilpasse deres flåde.       

Tabellen nedenfor opsummerer to scenarier med henholdsvis høj og moderat anløbsaktivitet og udledningerne fra skibene forbundet hermed for derved at anskueliggøre reduktionspotentialet for landstrømsanlægget.

Tabellen viser, at langt hovedparten af emissionerne sker ved terminaler, der fremadrettet bliver betjent af landstrøm, hvorfor udledningerne her fremadrettet vil være markant lavere, end angivet i tabellen, hvor udledningerne er opgjort uden landstrøm. Økonomiforvaltningen kan ikke på det tilgængelige datagrundlag skønne over det faktiske reduktionspotentiale ved landstrøm.  

Tabel 1 – Klima-, miljø-, og turismemæssige forhold ved krydstogtskibe i Københavns Havn

1) Estimeret på baggrund af 2023. Udledninger af CO₂, NOx og PM2.5 er opgjort under antagelse af, at brændstofsammensætning ikke ændrer sig. Skibe der anløber i terminaler ikke dækket af landstrøm er typisk mindre skibe med færre funktioner og dermed lavere udledninger.

Økonomi

Intet at bemærke.

Videre proces

Intet at bemærke.

Søren Hartmann Hede            / Nanna Westerby Jensen