Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 10. december 2024
Mødet startede kl. 15.30 og sluttede kl. 18.00.
I mødet deltog:
Overborgmester Lars Weiss (A)
Andreas Keil (A)
Laura Rosenvinge (A)
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (Ø)
Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (Ø)
Sinem Demir (Ø)
Mikkel Skovgaard (Ø)
Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (C)
Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (B)
Christopher Røhl (B)
Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (F)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Louise Theilade Thomsen (V)
Ole Birk Olesen (I)
Fraværende med afbud:
Ingen.
Sinem Demir (Ø) forlod mødet kl. 17.40 under behandlingen af dagsordenspunkt 14 om ”Medlemsforslag om anvendelse af Sikker Bys akutpulje til håndtering af akut opstået konflikt i Folkets Hus og Folkets Park”.
Der blev mandag den 9. december 2024 udsendt en tillægsdagsorden med en indstilling om ”Udskiftning af dræn samt etablering af varme i fodboldbanen på Østerbro Stadion (FORTROLIG).”
Økonomiudvalget besluttede at behandle indstillingen som nyt dagsordenspunkt 6. Det oprindelige dagsordenspunkt 6 om ”Kvartalsrapportering for Københavns Kommunes større selskaber - 2. kvartal 2024” blev herefter dagsordenspunkt 7 osv.
Dagsordenen blev herefter godkendt.
Derefter var Horten ved partner Rikke Søgaard Berth og forperson for bestyrelsen og partner Line Markert til stede med henblik på at give en orientering om status på iværksatte tiltag siden sidst.
Derudover var chefjurist i Økonomiforvaltningen, Christina Ekmann, også til stede.