Mødedato: 10.12.2002, kl. 15:00

Renovering af parkeringsanlæg under samt omlægning af Israels Plads Syd (Bygge- og Teknikudvalget)

Renovering af parkeringsanlæg under samt omlægning af Israels Plads Syd (Bygge- og Teknikudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 10. december 2002

 

 


J.nr. ØU 320/2002

 

15. Renovering af parkeringsanlæg under samt omlægning af Israels Plads Syd (Bygge- og Teknikudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

[s1] Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at  Københavns Kommune involverer sig økonomisk i renoveringen Israels Plads' sydlige del i forbindelse med statens planlagte renovering af det underliggende parkeringsanlæg

at  der reserveres et beløb på 7,5 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg) i 2004 til dækning af kommunens del af omkostningerne til renovering af pladsens overflade

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 20. november 2002

Anbefalet.

Sven Milthers (F), Jens Johansen (F) og Mikkel Warming (Ø) tog forbehold.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, i det forudsættes, at der indgås aftale med Freja A/S, hvori det tilsikres, at Københavns Kommune har tidsubegrænset brugsret til overfladearealet".

 

 

Økonomiudvalgets beslutning: [s2] Udsat.

 

 

[s3] Behandling: Økonomiudvalget den 17. december 2002.

 

 

RESUME

[s4] Freja Ejendomme A/S planlægger at iværksætte en gennemgribende renovering af sta­tens parkeringsanlæg under Israels Plads. Renoveringen omfatter etablering af en ny vandtæt membran på oversiden, hvilket indebærer, at den nuværende pladsbelægning skal brydes op. I den forbindelse har Freja Ejendomme A/S spurgt forvaltningen, om kommunen vil medvirke økonomisk til en fornyelse af pladsen .

På baggrund af, at denne del af pladsen er nedslidt, og set i lyset af torvehalsplanerne for pladsens nordlige del foreslår forvaltningen, at kommunen involverer sig økonomisk i en renovering af Israels Plads Syd med henblik på at tilvejebringe en ny og tidssvarende plads.

Kommunens bidrag til pladsfornyelsen i forbindelse med ejerens udskiftning af taget på det underliggende parkeringsanlæg foreslås at være på ¼ af den samlede vurderede omkostning på 25-30 mio. kr. svarende til ca. 7,5 mio. kr. Forvaltningen foreslår, at kommunens bidrag til renoveringen er betinget af, at Freja Ejendomme A/S afsætter et tilsvarende beløb, samt at de sidste 15 mio. kr. tilvejebringes via eksterne bidrag. Endvidere foreslås kommunes bidrag betinget af, at Freja ved salg af p-kælderen kræver den istandsat indenfor 3 år, således at kommunen kan få udnyttet dette anlæg bedst muligt. Freja Ejendomme A/S er indstillet herpå.


 


 [s1]00108508DOC

 [s2]00110931DOC

 [s3]00110930DOC

 [s4]00108505DOC

Til top