Forvaltningernes opfølgning på resultaterne i Personalepolitisk Regnskab 2001
Forvaltningernes opfølgning på resultaterne i Personalepolitisk Regnskab 2001
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 10. december 2002
J.nr. ØU 322/2002
10. Forvaltningernes opfølgning på resultaterne i Personalepolitisk Regnskab 2001
INDSTILLING OG BESLUTNING
[s1]Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager forvaltningernes tilbagemeldinger til efterretning.
Økonomiudvalgets beslutning: [s2]Taget til efterretning.
[s3]Behandling: -
RESUME
[s4]Økonomiudvalget besluttede den 26. juni 2001, at forvaltningerne skulle melde tilbage til udvalget om, hvordan resultaterne i Personalepolitisk Regnskab 2001 følges op. I december 2001 blev opfølgningen første gang forelagt Økonomiudvalget. Ved den lejlighed tilkendegav Økonomiudvalget, at det ønskede at blive orienteret om status på forvaltningernes indsats og planer for det fortsatte arbejde.
Der er - i lighed med forelæggelsen i 2001 – dels tale om indsatsområder, der er gennemgående for forvaltningerne, f.eks. medarbejderudviklingssamtaler (MUS), efteruddannelse og kompetenceudvikling, og dels indsatsområder og aktiviteter, der er specifikke for den enkelte forvaltning.
Økonomiforvaltningen har på samme måde som ved sidste forelæggelse sammenfattet forvaltningernes tilbagemeldinger i skemaform.