Redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder (Teknik- og Miljøudvalget) (bilag tidligere udsendt)
Redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder (Teknik- og Miljøudvalget) (bilag tidligere udsendt)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 10. oktober 2006
J.nr. ØU 347/2006
3. Redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder (Teknik- og Miljøudvalget) (bilag tidligere udsendt)
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler,
at rammerne
tildelt af Socialministeriet til byfornyelse i 2006 og forventede rammer for
2007 og 2008 prioriteres som beskrevet i indstillingen,
at følgende 6 karréer
udpeges til en karrévis indsats: Lundtoftegården
mellem Nørrebrogade, Esromgade, Fredensborggade, Lundtoftegade og Hyltebro, Glasvejkarréen mellem Glasvej,
Houmanns Allé, Theklavej og Frederikssundsvej, Odinsgadekarréen mellem Thorsgade, Odinsgade, Jagtvej og
Dagmarsgade, Baldersgadekarréen mellem
Nørrebrogade, Baldersgade, Dagmarsgade og Ægirsgade, Thyrasgadekarréen mellem Ægirsgade, Gormsgade, Thyrasgade og
Nørrebrogade, Sorgenfrigadekarréen
mellem Stefansgade, Sorgenfrigade, Søllerødgade og Nørrebrogade.
at Teknik-
og Miljøudvalget bemyndiges til at træffe beslutningerne om friarealforbedringer
og bygningsfornyelse i overensstemmelse med nedenstående kriterier og
prioriteringer,
at byfornyelsesbeslutningerne
fremmes som nedenfor anført og at, Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til
at afholde udgifterne til planlægningen og gennemførelsen af beslutningerne,
at Teknik-
og Miljøudvalget bemyndiges til at stille garanti for lån til finansiering af
arbejderne på enkeltejendomme i det omfang, finansieringen ikke kan ske uden særlig
sikkerhed for belåningen.
at Teknik-
og Miljøforvaltningen bemyndiges til at afholde udgifter som følge af boligkommissionens
virksomhed,
at der
gives en merbevilling på 7,9 mio. kr. af konto nr. 0.15.3 byfornyelse til at gennemføre
den helhedsorienterede byfornyelse i Tingbjerg-Utterslevhuse,
at Teknik-
og Miljøforvaltningen bemyndiges til at afholde 100.000 kr. af konto nr. 0.15.3
byfornyelse, som støtte til forsøgsprojektet almene netværk i Mimersgade,
at forvaltningens
redegørelse for initiativerne i anledning af forslaget om forbedrede
toiletforhold i københavnske beboelsesejendomme tages til efterretning
at Teknik-
og Miljøforvaltningen bemyndiges til at afholde udgifterne til genhusning fra
Christiania og at modtage 100 % statsrefusion af udgifterne,
at Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til at
afholde udgifterne til et nyt EU-udbud af byfornyelsesselskabernes opgaver af
konto nr. 0.15.3 byfornyelse, og til at indgå rammeaftaler for en 5 års periode
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 6. september 2006
Anbefalet.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
At Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget anbefaler, at følgende at-punkter tilføjes:
at der gives en samlet anlægsbevilling til bygningsfornyelse i enkeltejendomme på netto 59 mio. kr. i form af en udgiftsbevilling på 118 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 59 mio. kr. Der anvises kassemæssig dækning på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Byfornyelse, konto 0.15.3, i 2006-2009. Det forudsættes, at tildelingen af anlægsbevillingen i 2007-2009 sker med forbehold for Borgerrepræsentationens bevilling af rådighedsbeløb til Teknik- og Miljøudvalget i budget 2007-2009.
at der til den karrévise indsats gives en anlægsbevilling i form af en udgiftsbevilling på 25 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 12,5 mio. kr. til Lundtoftegården, at der gives en anlægsbevilling i form af en udgiftsbevilling på 10 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 5 mio. kr. til Glasvejkarreén, at der gives en anlægsbevilling i form af en udgiftsbevilling på 11 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 5,5 mio. kr. til Odinsgadekarreén, at der gives en anlægsbevilling i form af en udgiftsbevilling på 14 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 7 mio. kr. til Baldersgadekarreén, at der gives en anlægsbevilling i form af en udgiftsbevilling på 10 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 5 mio. kr. til Thyrasgadekarreén samt, at der gives en anlægsbevilling i form af en udgiftsbevilling på 10 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 5 mio. kr. til Sorgenfrigadekarreén. Indtægtsbevillingerne svarer til den statslige refusion af udgifterne. Der anvises kassemæssig dækning på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Byfornyelse, konto 0.15.3, i 2006-2009. Det forudsættes, at tildelingen af anlægsbevillingerne i 2007-2009 sker med forbehold for Borgerrepræsentationens bevilling af rådighedsbeløb til Teknik- og Miljøudvalget i budget 2007-2 009.
at Teknik- og Miljøforvaltningen i en kommende sag redegør for behovet for afholdelse af udgifter til planlægning, der ikke er refusionsberettigede af staten, herunder størrelsen heraf.
at 5. at-punkt erstattes af følgende:
at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at stille garanti på op til 100 pct. af lån til finansiering af arbejderne på enkeltejendomme i det omfang, finansieringen ikke kan ske uden særlig sikkerhed for belåningen. Dette sker inden for en beløbsmæssig ramme for eventualforpligtigelsen på 100 mio. kr.
at 7. at-punkt vedrørende en merbevilling på 7,9 mio. kr. udgår
Der lægges endvidere følgende rettelser til grund i
indstillingen, som er blevet påpeget efter sagens behandling i Teknik- og
Miljøudvalget: I resuméet er det fejlagtigt angivet, at de foreløbige tildelte
statslige rammer i 2006 er 158, 7 mio. kr. Beløbet skal rettelig være 136,3
mio. kr., jfr. første afsnit i pkt. III. "Bevillingsmæssige muligheder mv. i
2006-2008" i indstillingen (de 158,7 mio. kr. udgør de
forbrugte statslige rammer i 2005). I talkolonnen i ovenfor nævnte afsnit skal
rammen til enkeltejendomme være 59 mio. kr. i stedet for 54, således at
totalsummen for anvendelse af rammerne rettelig er 111 mio. kr., og ikke 106 mio kr., som angivet.
Det forudsættes, at udgifterne afholdes indenfor Teknik- og
Miljøudvalgets ramme til byfornyelse som fastsat af Borgerrepræsentationen. Det
præciseres i den forbindelse, at hvis aktivitetsniveauet på byfornyelsesområdet
i et senere år overstiger det fastsatte beløb i byfornyelsesbudgettet, kan
Teknik- og Miljøudvalget ikke påregne men søge om en tillægsbevilling til
meraktiviteten.
Der henvises til vedlagte notat."
Økonomiudvalgets
beslutning i mødet den 26. september 2006
Sagen blev udsat.
RESUME
I denne indstilling med bilag
redegør forvaltningen for byfornyelsens forløb, derunder status for de løbende
sager.
Der stilles forslag om
anvendelse af de tildelte statslige rammer på foreløbig 158,7 mio. kr. for 2006
og de forventede rammer i 2007 og 2008.
Det foreslås, at
byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i områdefornyelsesbeslutninger, og at
indsatsen i disse områder også sker i form af friarealbeslutninger og bygningsbeslutninger
for enkeltejendomme. Både i og udenfor sådanne indsatsområder prioriteres
ejendomme med udeliggende toiletter højt. Det foreslås, at Teknik- og miljøudvalget
bemyndiges til at træffe beslutninger om friarealforbedringer og bygningsfornyelse.
Det foreslås, at følgende 6 karréer
udpeges til en karrévis indsats: Lundtoftegården
mellem Nørrebrogade, Esromgade, Fredensborggade, Lundtoftegade og Hyltebro, Glasvejkarréen mellem Glasvej,
Houmanns Allé, Theklavej og Frederikssundsvej, Odinsgadekarréen mellem Thorsgade, Odinsgade, Jagtvej og
Dagmarsgade, Baldersgadekarréen mellem
Nørrebrogade, Baldersgade, Dagmarsgade og Ægirsgade, Thyrasgadekarréen mellem Ægirsgade, Gormsgade, Thyrasgade og
Nørrebrogade, Sorgenfrigadekarréen
mellem Stefansgade, Sorgenfrigade, Søllerødgade og Nørrebrogade.
Herudover stilles konkrete
forslag om nyt EU-udbud af byfornyelsesselskabernes opgaver, merbevilling til
den helhedsorienterede byfornyelse i Tingbjerg-Utterslevhuse, bemyndigelse til
at foretage genhusning vedrørende Christiania og om medfinansiering til
forsøgsprojektet almene netværk i Mimersgadekvarteret.
I bilaget redegøres der mere
detaljeret for byfornyelsens forløb, strategien, de enkelte beslutningstyper,
prioriteringen og anvendelsen af de statslige rammer, ligesom bilaget
indeholder statistiske og historiske oplysninger om byfornyelsen.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Forvaltningen forelægger
1 gang årligt en redegørelse for Borgerre-præsentationen om byfornyelsens
forløb og de bevillingsmæssige mu-ligheder. I indstillingen stilles dels forslag
om strategiske beslutninger dels om konkrete beslutninger om fremtidige
indsatser.
Københavns Kommune har
anvendt byfornyelsesloven siden 1984. Indtil da og i en overgangsperiode til
ca. 1999 gennemførtes byfor-nyelsen efter de tidligere saneringslove. I
vedlagte bilag er der redegjort for byfornyelsens forløb siden
byfornyelsesloven trådte i kraft. Heraf fremgår de samlede udgifter, indsatsens
geografiske fordeling og fordeling efter ejerforhold og på bygningsdele.
Efter de tidligere
byfornyelseslove kunne der ydes støtte til såvel
ved-ligeholdelse som
forbedring af alle ejendomme med beboelse, der var opført før 1970, uanset
ejerform.
Efter reglerne i den
nuværende lov skal bygningerne ikke alene være opført før 1950, men også være væsentlig nedslidt. Almene boliger kan
slet ikke få støtte. Ejerboliger og andelsboliger kan kun få støtte til klimaskærm;
det vil sige udvendige bygningsdele eller til afhjælp-ning af kondemnable
forhold , hvilket i praksis er wc uden for lej-ligheden. Tilskuddet kan
maksimalt udgøre 1/3 af udgifterne, hvad enten der er tale om vedligeholdelse
eller forbedring. Private udlej-ningsejendomme og kommunale ejendomme kan stort
set få støtte som tidligere.
For Københavns Kommune
betyder det, at der skal gås mere målrettet efter private udlejningsejendomme
med installationsmangler og efter ejendomme med toiletter udenfor lejlighederne
uanset ejerforhold. I de københavnske andelsboliger mangler 1/3 bad, medens kun
hver 6. private udlejningsbolig mangler bad. Lovændringen leder derved
mid-lerne fra den ringeste boligmasse til den bedre, og denne del af
lov-ændringen er da også sket mod Københavns Kommunes protest.
Derimod er den
nuværende lovs muligheder for områdefornyelser og mere helhedsorienterede
løsninger, der også inddrager mere bløde værdier og områderne mellem husene et
fremskridt.
Der redegøres mere
detaljeret for disse forhold i bilaget.
I.
Byfornyelsens forløb i 2005
Københavns Kommunes andel af den
samlede statslige ramme på 298 mio. kr. udgjorde 158,7 mio. kr., eller 53 %. Af
de 158,7 mio. kr. udgjorde de 100,1 mio. kr. de ordinære rammer, mens de 58,6
mio. kr. er ekstraordinære rammer, der er tildelt efter særskilt ansøgning.
Rammerne er anvendt således, idet
budgettallene referer til forvaltningens tilsvarende indstilling sidste år:
Ordinære
rammer (kontantrammer)
Regnskab Budget
mio.
kr. mio. kr.
Indre Vesterbro
Centret 1,4 1,0
I alt 1,4 1,0
Andet
Provinsen* 8,6 10,0
Grønne Gårde 16,6 17,0
Mertilsagn 27,1 25,0
Nye enkelte ejendomme 46,4 44,0
I alt 98,7 96,0
I alt
ordinære rammer 100,1 97,0
Ekstraordinære
rammer (kontantrammer)
Regnskab Budget
mio.
kr. mio. kr.
Kvarterløft Nørrebro Park 9,1 12,0
Kvarterløft Nord-Vest 11,4 11,0
Områdefornyelse Spydspidsen 7,0 7,0
Bygningsfornyelse i områdefor-
nyelse Øresundsvej og Mimersgade ** 26,0 20,0
Andet 5,1 0,0
I alt
ekstraordinære rammer 58,6 50,0
Alt i alt 158,7 147,0
* Byfornyelsesloven
åbner mulighed for, at kommunerne indbyrdes kan indgå aftale om lån/ overdragelse
af statslige rammer. Kommunen har i perioden lånt/modtaget i alt 2,5 mio. kr. i
statslige rammer af andre kommuner. Her angives den ramme, der er tilbageført
til de pågældende kommuner i 2005.
** Rammen
blev ikke anvendt i 2005, men er overført til anvendelse i 2006.
De i alt 158,7 mio. kr. svarer til en
byfornyelsesaktivitet på ca. 640 mio. kr.
Anvendelsen af rammerne er mere udførligt beskrevet i
bilaget.
Status for de løbende sager beskrives herefter:
Handlingsplanen
for Indre Vesterbro
Byfornyelsen på Indre Vesterbro gennemføres efter en
samlet handlingsplan, der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i 1991. Området
indeholder 22 karréer med i alt 3.746 boliger (i 2005).
I planlægningsmæssig henseende er handlingsplanen for
Indre Vesterbro afsluttet, men gennemførelsen vil stå på i endnu nogle år. Der
mangler at blive afsluttet 15 sager med 196 boliger.
1. maj 2005 blev byfornyelsescenteret, Valdemarsgade 4
erstattet af 2 karrébutikker i henholdsvis Hedebygade 13A og Eskildsgade 60-62,
der forudsættes at være i drift til 30. april 2008. Udgifterne afholdes i modsætning
til centeret af kommunen uden statsrefusion.
Kvarterløftområder
I bilaget er beslutningstyperne Kvarterløft,
helhedsorienteret byfornyelse og områdefornyelse beskrevet. Her redegøres for,
hvad status er i de igangværende områder.
I 2000 blev der indgået aftaler mellem
kommunen og staten om at igangsætte kvarterløft i Nørrebro Park og Nord-Vest.
For begge kvarterløft blev 2005 sidste
år, hvor der blev fordelt støtte til bygningsfornyelsessager, da puljerne er
opbrugt.
I Kvarterløft
Nørrebro Park blev der i 2005 tildelt støtte på i alt 31 mio. kr. til bygningsfornyelse.
Efter indstilling fra den lokale styregruppe og beslutning den 21. september
2005 i Bygge- og Teknikudvalget er der meddelt bindende tilsagn til 5 ejendomme
med i alt 126 boliger og 4 friarealforbedringer for 798 boliger.
Projekterne vedrører såvel forbedringer
i form af etablering af toilet/
badeværelser og retablering af
køkkener, som vedligeholdelse primært af klimaskærm, samt friarealforbedringer.
Der er tale om maksimerede støttetilsagn, det vil sige, at der er sat et maksimum
på de udgifter, der kan ydes støtte til. Ejendommene bidrager med en
egenfinansiering på 6,7 mio. kr. Eventuelle yderligere udgifter må ejerne også
egenfinansiere.
I Kvarterløft Nord-Vest blev der i 2005 tildelt støtte på i alt 35,7 mio. kr. til bygningsfornyelse. Efter indstilling fra den lokale styregruppe og beslutning den 24. august 2005 i Bygge- og Teknikudvalget er der meddelt bindende tilsagn til 10 ejendomme med i alt 143 boliger og 2 friarealforbedringer for 347 boliger. Projekterne vedrører såvel forbedringer i form af etablering af toilet/badeværelser, retablering af køkkener, fjernvarmeinstallation, som vedligeholdelse primært på klimaskærm, tagudskiftning samt friarealforbedringer. Der er tale om maksimerede støttetilsagn, det vil sige, at der er sat et maksimum på de udgifter, der kan ydes støtte til. Ejendommene bidrager med en egenfinansiering på 14,6 mio. kr. Eventuelle yderligere udgifter må ejerne også egenfinansiere.
Helhedsorienteret
byfornyelse
Det godkendte program for Ydre Vesterbro er fortsat under gennemførelse.
Projektet i Folehaven
afsluttes i nær fremtid med nogle mindre arbejder, og der kan aflægges regnskab
sidst på året.
For så vidt angår projektet vedrørende Ruten i Tingbjerg-Utterslev-huse er der nu afholdt licitation på
arbejderne. Det viser sig, at udgifterne nu kan opgøres til 26,9 mio. kr. mod
budgetteret 18,2 mio. kr. Overskridelsen kan for halvdelens vedkommende tilskrives
merudgifter, konstateret ved licitationen. Resten skyldes blandt andet indeksregulering
og øgede myndighedskrav. Da beløbsgrænsen
for statsrefusion i forvejen er overskredet, skal kommunen alene afholde de yderligere 7,9 mio. kr. Udgiften
foreslås afholdt af konto 0.15.3 byfornyelse (7. at-punkt).
Områdefornyelse
Borgerrepræsentationen besluttede i mødet 25. marts
2004, at fremsende 2 ansøgninger om områdefornyelse i Mimersgade-kvarteret og
Øresundsvej-kvarteret med henblik på opnåelse af reservation fra Økonomi- og
Erhvervsministeriet.
Herudover har Borgerrepræsentationen i
mødet den 13. januar 2005 godkendt en partnerskabsaftale indgået mellem
Københavns Kommune og Fonden Realdania med en samlet udgiftsramme på 100 mio.
kr. til udvikling af kvarterets fysiske tilstand, herunder bl.a. ved at inddrage
DSB-arealet vest for kvarteret. Endvidere er det målet med aftalen at medvirke
til at fremme integrationen på Ydre Nørrebro, og det er hensigten at afprøve
nye metoder til at udvikle et kvarter med mange udfordringer.
Efter at have modtaget reservation fra staten på 10
mio. kr. til hvert af områderne til den områdebaserede indsats blev der i
samarbejde med beboere og andre aktører i området udarbejdet
byfornyelsesprogrammer, som Borgerrepræsentationen godkendte den 2. juni 2005
(BR 338/05).
Begge programmer indeholder bl.a. strategier for tildeling
af midler til bygningsfornyelse, som er udarbejdet i samarbejde med beboerne i
områderne.
På baggrund af byfornyelsesprogrammerne
Socialministeriet den 1. februar 2006 tilsagn om 10 mio. kr. til hvert af
områderne Statens betaling forudsætter, at kommunen bidrager med mindst 20 mio.
kr. til hvert område. Det vil sige staten refunderer 1/3 af de samlede udgifter
dog maksimalt 10 mio. kr.
Socialministeriet tildelte derudover den
18. maj 2005 Københavns Kommune en samlet statslig udgiftsramme på 13 mio. kr.
til hvert område til bygningsfornyelse.
Ansøgningsfristen for støtte til
bygningsfornyelse udløb den 1. april 2006 for begge områder. Der er kommet 31 ansøgninger
om støtte til bygningsfornyelse i Mimersgade-kvarteret og 11 i
Øresundsvejkvarteret. Forvaltningen prioriterer ansøgningerne og indstiller til
Styregrupperne i Områdefornyelserne, hvilke ejendomme der skal bevilges støtte
inden forelæggelse for Teknik- og Miljøudvalget. Der henvises til bilaget med
hensyn til strategier/ prioriteringer for tildeling af midler i de to områder.
Indstillingerne om tildeling af støtte
til bygningsfornyelse i Mimersgade-kvarteret og Øresundsvej-kvarteret forventes
forelagt for Teknik- og Miljøudvalget til beslutning i mødet den 11.oktober
2006.
Det
foreslås, at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at træffe beslutninger om
bygningsfornyelse og friarealforbedringer i områderne i overensstemmelse med
nedenstående kriterier og prioriteringer (3. at-punkt)
I byfornyelsesprogrammet for Mimersgadekvarteret indgår
et ufinansieret projekt om dannelse af et netværk for de almene boligafdelinger
i området. Det er angivet, at netværket skal styrke forholdet mellem
afdelingerne, så de i fællesskab bl.a. kan vurdere og opgøre deres behov for
forbedring af boligforhold. Ideen er opstået i workshopprocessen, hvor kommunen
var repræsenteret i gruppen om de almene boliger. Kuben Byfornyelse Danmark har
efterfølgende på kommunens vegne ansøgt Socialministeriet om forsøgsmidler til
at gennemføre projektet. Ministeriet har bevilget 400.000 kr. på betingelse af,
at Københavns Kommunen medfinansierer 100.000 kr.
Det foreslås
derfor, at kommunen medfinansierer 100.000 kr. til projektet "Dannelse af
netværk for de almene boligafdelinger i Mimersgadekvarteret". Udgiften foreslås afholdt af konto 0.15.3
byfornyelse (8. at-punkt)
Karrévis
byfornyelse
Borgerrepræsentationen vedtog i 2004 forvaltningens
indstilling af 5. maj 2004 hvorefter den hidtidige strategi skulle fastholdes i
muligt omfang. Grønne Gårde skal således fortsat koncentrere sig om karréer,
hvis hovedproblem er manglen på egnede friarealer, mens Plan & Arkitektur i
samarbejde med byfornyelsesselskaberne tager sig af karréer med en flerhed af
problemer, hvor indsatsen på friarealerne bruges som udgangspunkt for en opsøgende
indsats overfor ejerne af de ejendomme, der trænger til en indsats.
I overensstemmelse hermed har 3 karréer,
Runddel-karréen, Augustagade-karréen og Keplersgade-karréen været igennem et
planlægningsforløb, der er mundet ud i, at Borgerrepræsentationen i mødet den
18. maj 2006 traf beslutning om bygningsfornyelse i Augustagade-karréen. I
mødet den 14. – 15. juni 2006 vedtog Borgerrepræsentationen en
friarealbeslutning og beslutning om bygningsfornyelse i Runddel-karréen. Keplersgade-karréen
forventes først forelagt Borgerrepræsentationen i begyndelse af 2007.
Efter den nugældende byfornyelseslov kan der kun opnås
statsrefusion til den del af planlægningsudgifterne, der angår fælles
friarealer. Det betyder, at det forberedende arbejde i forhold til bygningsfornyelsen
herunder gennemgang af bygningernes tilstand ikke længere kan give statsrefusion.
Under hensyn hertil samt til at der ikke er sikkerhed
for, at de pågældende ejere anvender registreringen som grundlag for
projektering af nogen arbejder, finder forvaltningen, at bygningsregistreringen
fortsat bør foretages, men på en mindre grundig og derved billigere måde.
Et forsøg i forbindelse med Plan & Arkitekturs
pilotprojekt om etablering af et visuelt bygningsregister med opdatering af
SAVE- registreringen, der har til primært formål at fastlægge bygningernes bevaringsværdi,
viste, at denne langt billigere registrering i de fleste tilfælde havde samme
resultat som den hidtidige, men mere bekostelige registrering. Der vil fortsat være behov for at foretage sådanne undersøgelser og at
anvende ekstern bistand i øvrigt til
opsøgende virksomhed og beboersamarbejde, selvom der ikke kan opnås
statsrefusion på udgifterne.
Enkeltejendomme
I 2005 brugte forvaltningen i alt 46.425.000 kr. af
den statslige ramme til 18 nye ejendomme. Der er en oversigt over ejendommene i
bilaget.
Aftalt
Boligforbedring
Ordningen, som gik ud på, at ejere og lejere indgik en
aftale om udførelse af arbejder med støtte til lejeforhøjelsen, ophørte ved
udgangen af 2003, men i maj 2006 var der fortsat 7 resterende sager.
Opfølgning
på Teknik- og Miljøudvalgets beslutning om medlemsforslag om forbedrede toiletforhold
I forvaltningens indstilling, som blev behandlet og
anbefalet i Bygge- og Teknikudvalget den 9. november 2005 og på ny i Teknik- og
Miljøudvalget den 8. marts 2006 nævntes, at Kvarterløft
Nørrebro Park kvarter i samarbejde med Byfornyelse København var i gang med et
forsøgs- og udviklingsprojekt, som skulle undersøge årsagerne til, at 10 af de
dårligste ejendomme med installationsmangler, derunder toiletter udenfor boligerne
- ikke søgte kvarterløftmidler til afhjælpning af manglerne. Resultatet i form
af en rapport er netop fremsendt til Socialministeriet, men endnu ikke
offentliggjort.
Konklusionerne i rapporten er, at den
overordnede årsag til, at ejerne ikke søger støtte, er manglende viden hos
ejere, administratorer og andelshavere om byfornyelseslovgivningens muligheder.
Dette kommer til udtryk ved, at der en
forestilling om, at byfornyelsesstøtte medfører besværlige procedure som følge
af komplicerede regler, at de økonomiske konsekvenser er uigennemskuelige og,
at myter fra andre byfornyede områder skræmmer.
Øvrige årsager er, at boligerne er for små
til indretning af toilet/bad, at der er et ønske om at bevare en lav husleje/
boligafgift, og at ejerne løbende renoverer ejendommene uden støtte.
Rapporten anbefaler følgende tiltag til en
fremtidig målrettet indsats mod og motivering af ejerne af ejendomme med
udeliggende toiletter:
1) Øget opsøgende og informerende arbejde
2) Ændret tilskudsordning for andels- og
ejerboliger
3) Produktudvikling af toilet/baderum til små
lejligheder og optimeret videregivelse af erfaring
Forvaltningen kan tilslutte sig rapportens
konklusioner og anbefalinger. Det bemærkes, at forvaltningen ud fra
erfaringerne fra kvarterløftområderne har øget den opsøgende informationsindsats
i områdefornyelserne. Foreløbig tyder antallet af ansøgninger om afhjælpning af
kondemnable forhold i form af udeliggende toiletter fra Mimersgadekvarteret på,
at indsatsen har båret frugt.
Forvaltningen er indstillet på at drøfte
rapportens anbefalinger nærmere med ministeriet.
Det indstilles, at denne redegørelse
tages til efterretning (9. at-punkt)
Der henvises i øvrigt til bilaget afsnit
om strategier, kriterier og prioriteringer.
Kommunale
ejendomme
Som led i byfornyelsen har kommunen overtaget i alt 56
ejendomme til ombygning. Herudover er ejendommen Istedgade 42 ved at blive
overtaget fra Byfornyelse København, fordi byfornyelsesselskabet afvikles.
Af de 56 ejendomme er de 14 solgt, idet der dog
resterer 4 ejerlejligheder, der udlejes til erhverv eller anvendes til karrébutik.
Af de resterende 42 er 2 under ombygning, og 2 er
under projektering.
Det påhviler kommunen at tilbyde udlejningsejendomme
til beboerne på andelsbasis med enkelte undtagelser. Tilbudspligten gælder for
35 ejendomme, som hidtil har været anvendt til genhusning. Bygge- og
Teknikudvalget vedtog i mødet den 23. november 2005 en salgsstrategi, der går
ud på, at de skal sælges i den rækkefølge, de er blevet færdige, såfremt
beboerne viser interesse for det. I overensstemmelse med denne salgsstrategi er
15 ejendomme ved at blive tilbudt beboerne og hovedparten forventes solgt i
begyndelsen af 2007.
Ejendommene gav i 2005 et overskud på 7 mio. kr. efter
renter, men før afdrag på prioritetsgælden.
Ejendommene er fuldt udlejet, og ledige boliger
anvendes stort set alle til genhusning.
Udbud af
genhusningsopgaven
Selve genhusningsopgaven er hidtil blevet varetaget af
det byfornyelsesselskab, der "havde" karréen, og vederlaget var aftalt i
henhold til de indgåede rammeaftaler efter EU-udbuddet i 2002. I enkelte
ejendomme blev genhusningsopgaven fordelt konkret. Udgifterne hertil afholdes
af konto 0.15.3 byfornyelse med 50 % statsrefusion.
Administrationen af anvisningsordningen i den private
sektor blev efter EU-udbud i 1999 tildelt sbs byfornyelse.
Anvisningsordningen i den almene sektor er hidtil
blevet varetaget af Byfornyelse København uden vederlag.
Efter den seneste lovændring er behovet for genhusning
blevet mindre, og de 3 byfornyelsesselskaber har vanskeligt ved hver for sig at
opretholde en genhusningskapacitet og en bæredygtig administration. Byfornyelse
København er ved at blive afviklet, og Håndværkets Byfornyelsesselskab er ved
at blive lagt sammen med sbs byfornyelse. Endelig skulle anvisningsordningen
efter reglerne i nyt udbud i år, og selskabernes ydelser i øvrigt skal i udbud
næste år.
Forvaltningen har derfor valgt at udbyde hele
genhusningsopgaven og administration af anvisningen samlet. Sbs vandt den
samlede opgave ved tilbudsgivningen den 16. august 2006 og vil derfor varetage
opgaven de næste 3 år med mulighed for forlængelse op til 2 år mere.
Ifølge "Christiania-loven" påhviler det kommunen at
genhuse dem, der skal flytte som led i genopretning af de fredede arealer. Det
drejer sig efter det oplyste om 32 husstande. Genhusningen forudsættes i videst
muligt omfang at ske på Christiania. Byfornyelseslovens regler gælder herfor,
dog således at staten refunderer 100 % af udgiften. Også denne opgave vil blive
overladt til sbs. Der søges derfor
bemyndigelse til at afholde udgifterne og få dem godtgjort af staten. Konto
0.15.3, Byfornyelse (10. at-punkt)
Udbud af
byfornyelsesselskabernes opgaver i øvrigt
Efter EU-udbuddet i 2002 blev der indgået rammeaftaler
med de 3 byfornyelsesselskaber. Disse rammeaftaler udløber den 31. marts 2007,
der skal derfor nu forberedes et nyt udbud. Det foreslås, at advokatfirmaet DLA
Nordic igen antages til at bistå forvaltningen med udbuddet.
Udgifterne
hertil anslås til ca. 300.000 kr., der foreslås afholdt af byfornyelsesmidlerne,
konto 0.15.3. Der ydes ikke statsrefusion
til sådanne udgifter (11. at-punkt).
II. Byfornyelsesstrategi
Den nugældende lov opererer med 4 beslutningstyper:
Områdefornyelse, der omfatter et antal karréer. Friarealforbedringer, der
typisk omfatter 1 karré. Bygningsfornyelse, der typisk omfatter en enkelt
ejendom. Kondemnering, der omfatter enkelte ejendomme eller lejligheder.
Kommunen benytter sig af alle 4 beslutningstyper. I
bilaget beskrives beslutningstyperne nærmere.
I forbindelse med hver områdefornyelse tilrettelægges
i samarbejde med ejere og beboere et program, der bl.a. indeholder de
overordnede retningslinier for indsatsen såvel på det helhedsorienterede område
som for bygningsfornyelsen. Her søger forvaltningen at implementere de mere generelle
strategier i programmerne.
Det forudsættes, at beslutninger om karrévis indsats i
form af friarealforbedringer og om bygningsfornyelse indordnes i den
overordnede ramme, som områdefornyelsen sætter.
Som en supplerende (eller krydsende) strategi
forudsættes det – uanset geografisk beliggenhed – at der iværksættes en
målrettet indsats overfor de dårligste ejendomme med brandsikringsmangler eller
toiletter udenfor lejlighederne, som der fortsat er godt 7000 af. Ligeledes forudsættes
Grønne Gårde fortsat at foretage friarealforbedringer også uden for
områdefornyelsens områder, når den nødvendige beboerinteresse er til stede.
Kriterier og prioriteringer er mere detaljeret beskrevet i bilaget.
Det foreslås,
at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at træffe beslutninger om friarealforbedringer
og bygningsfornyelse efter disse kriterier (3. at-punkt).
Endelig kan der nedlægges forbud mod beboelse eller
ophold i lejligheder eller lokaler. Disse bestemmelser administreres af
boligkommissionen, men udgifterne til genhusning med mere afholdes af Plan og
Arkitektur af byfornyelsesmidlerne.
Det foreslås,
at Teknik- og Miljøforvaltningen som hidtil bemyndiges til at afholde udgifter
som følge af Boligkommisionens virksomhed (6. at-punkt).
III.
Bevillingsmæssige muligheder m.v. i 2006-2008
Københavns Kommune har foreløbig fået en ordinær
statslig ramme på 111,3 mio. kr. for 2006 fra Socialministeriet. Herudover har
kommunen foreløbig fået tildelt ekstraordinære rammer på 25,0 mio. kr. i 2006
til bygningsfornyelse i Spydspidsen.
Det svarer til 46,2 % af landsrammen på 295 mio. kr.
Rammerne
foreslås anvendt således:
(1. at-punkt)
Mio. kr. Disponeret
pr. 9. juni
2006
Provinsen netto* 6 0,0
Grønne Gårde 20 12,6
Runddel-karréen 8 0,0
Augustagade-karréen 0 0,0
Mertilsagn 18 7,3
Nye enkelte ejendomme 54 12,2
Ordinære rammer i alt 106 32,1
*Den ramme, der netto forventes tilbageført til andre
kommuner.
Indstillinger om fordelingen af rammerne til
enkeltejendomme forventes forelagt Teknik- og Miljøudvalget i mødet den 11.
oktober 2006.
Forventede
statslige rammer 2007-2008
For 2007 og 2008 budgetteres med, at Københavns
Kommune opnår 110 mio. kr. af den ordinære kontantramme til bygningsfornyelse
og friarealforbedring under forudsætning af uændret landsramme.
Forvaltningen
finder, at 6 nye karréer bør udpeges med henblik på at træffe beslutning om
friarealforbedringer (2. at-punkt).
De foreslåede karréer er udvalgt i overensstemmelse
med strategien for bygningsfornyelsen jfr. bilaget. Der er således taget hensyn
til deres beliggenhed i indsatsområder og til deres komplekse
bebyggelsesforhold samt til antallet af lejligheder med installationsmangler.
Lundtoftegården, der er begrænset af Nørrebrogade, Esromgade, Fredensborggade,
Lundtoftegade og Hyltebro. Karréen ligger i Nørrebro Park Kvarter, og der er
godkendt en ansøgning om friarealforbedringer i forbindelse med kvarterløftet.
Forbedringerne kan dog ikke gennemføres på frivillig basis på grund af de
nødvendige nedrivninger. Nørrebro Park Kvarterløft har derfor anmodet
forvaltningen om at gennemføre en friarealbeslutning efter den nugældende lovs
kapitel 6. Grønne Gårde har tidligere etableret fælles gårdanlæg for ejendommene
i Esromgade og Lundtoftegade, men ejendommene i Nørrebrogade mangler at blive
tilsluttet. Udgifterne er inkl. nedrivninger og ekspropriationserstatninger
løseligt anslået til 25 mio. kr. og dermed 12,5 mio. kr. fra den statslige
ramme.
Glasvejkarréen, der er begrænset af Glasvej, Houmanns Allé, Theklavej
og Frederikssundsvej, er beliggende i Kvarterløft Nord-vest. Gården er delt i
mindre områder, der er snævre og utidssvarende og præget af nedslidte
belægninger. I karréens indre er der større bagbygninger, der anvendes
erhvervsmæssigt. Der er 19 boliger uden bad og 13 klubværelser uden køkken
eller toilet/bad. Udgifterne er løseligt anslået til 10 mio. kr. og dermed 5
mio. kr. fra rammen.
Odinsgadekarréen, der er begrænset af Thorsgade, Odinsgade, Jagtvej og
Dagmarsgade, er beliggende i Områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret. Den har
meget usammenhængende friarealer på grund af omfattende baggårds-erhverv.
Randbebyggelsen har dog kun få installationsmangler. Udgifterne er løseligt
anslået til 11 mio. kr. og dermed til 5,5 mio. kr. fra den statslige ramme.
Baldersgadekarréen, der er begrænset af Nørrebrogade, Baldersgade,
Dagmarsgade og Ægirsgade, er beliggende i områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret.
Karréens midte er præget af meget sammensatte bygninger, og
beboelsesejendommenes friarealer er meget små. Næsten hele forhusrækken mod
Ægirsgade har installationsmangler, derunder også manglende toiletter i nogle
lejligheder. Grønne Gårde forsøgte for nogle år siden at få gennemført en
friarealforbedring, men satte sagen i bero i 2004 på grund af lokal modstand og
de erhvervsmæssige interesser. Udgifterne er løseligt anslået til 14 mio. kr.
og dermed til 7 mio. kr. fra rammen.
Thyrasgadekarréen, der er begrænset af Ægirsgade, Gormsgade, Thyrasgade
og Nørrebrogade, er beliggende i Områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret. Gården
er opdelt i mange mindre enheder, adskilt af hegn, mure og baghuse. Gårdrummene
fremstår medslidte og præget af dårlige belægninger og tilfældig beplantning.
Ægirsgade 4-8 har individuel opvarmning og 23 boliger med udeliggende
toiletter. Udgifterne er løseligt anslået til 10 mio. kr. og dermed 5 mio. kr.
af rammen.
Sorgenfrigadekarréen, der er begrænset af Stefansgade, Sorgenfrigade,
Søllerødgade og Nørrebrogade, er beliggende i Kvarterløft Nørrebro
Parkkvarteret. Karréens nordlige del er opdelt i mindre gårde adskilt ved hegn,
baghuse og sidehuse. Det betyder, at gårdrummene er små, mørke og indelukkede
og uegnede til ophold. Den sydlige del af gården er præget af
erhvervsvirksomheder og parkering. 25 af karréens 122 boliger har
installationsmangler. Udgifterne er løseligt anslået til 10 mio. kr. og dermed
til 5 mio. kr. fra rammen.
Der er mere detaljeret redegjort for de 6 karréer i
bilaget.
Budgettet for 2007
kan på det foreliggende grundlag opstilles således:
Ordinære
rammer Mio.
kr.
Keplersgade 5
Lundtoftegården 12
Glasvej-karréen 5
Grønne Gårde 20
Provinsen netto* 6
Mertilsagn 10
Nye enkelte ejendomme 52
I alt 110
* Det beløb, der
netto forventes tilbageført til andre kommuner.
Budgettet for 2008
kan på det foreliggende grundlag opstilles således:
Ordinære
rammer Mio.
kr.
Odinsgade-karréen 6
Baldersgade-karréen 7
Thyrasgade-karréen 5
Sorgenfrigade-karréen 5
Grønne Gårde 20
Provinsen * 6
Mertilsagn 5
Nye enkelte ejendomme 56
I alt 110
* Det beløb, der
netto forventes tilbageført til andre kommuner.
Økonomi
Forvaltningen skønner, at det er muligt at indpasse aktiviteterne i
den beløbsramme, der på Plan & Arkitekturs afsnit af investeringsoversigten
for 2006-2009 er afsat til byfornyelsesformål, konto 0.15.3.
I forbindelse med overførselssagen i 2005 indgik
mindreforbruget på byfornyelsesområdet i 2004 til at reducere kommunens
låneoptagelse i 2004 og 2005, således at låntagningen ikke overstiger
lånerammen. Samtidig indgik det, at hvis aktivitetsniveauet på
byfornyelsesområdet i et senere år ville overstige det fastsatte beløb i
byfornyelsesbudgettet, kunne Teknik- og Miljøforvaltningen påregne en
tillægsbevilling til meraktiviteten (BR 393/2005). Det forudsættes, at denne beslutning fastholdes.
Budgetansvarlig institution 44010 Plan &
Arkitektur.
Miljøvurdering
Indstillingen er
omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens positivliste over sager, der skal
miljøvurderes.
Indstillingen
vedrører sagsområdet "Byggeri: Anlæg og drift" og er miljøvurderet
med udgangspunkt i målsætningerne i pjecen "Miljø i byggeri og
anlæg", der tiltrådt i Borgerrepræsentationen den 23. februar 2006 (BR 130/06).
Pjecen indeholder
miljøorienterede minimumskrav inden for 9 temaer, der efter vedtagelsen vil
være en forudsætning for nybyggeri, større ombygningsarbejder og anlægsarbejder,
hvor Københavns Kommune står som bygherre eller kontraktmæssig bruger. Kravene
vil endvidere gælde for byggeri, ombygninger og renoveringer, der støttes af
kommunen via reglerne om byfornyelse og støttet byggeri eller via kommunale
puljer
Målsætningerne i
pjecen er inddelt i 3 niveauer – miljømål, minimumskrav og anbefalinger.
Minimumskravene skal altid følges og anbefalingerne bør altid overvejes.
Forvaltningen vil i
forbindelse med godkendelse af de enkelte projekter til sin tid påse at
minimumskravene i henhold til pjecen om "Miljø i byggeri og anlæg"
bliver overholdt.
BILAG VEDLAGT
Bilag A: Byfornyelsens forløb med status, strategier,
oversigter mm.
Ulrik Winge