Iværksættelse af behandling af personoplysninger i forbindelse med afvikling af møder i Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget, de stående udvalg og særlige udvalg, hvortil Københavns Kommunes Dagsordenssystem anvendes.
Iværksættelse af behandling af personoplysninger i forbindelse med afvikling af møder i Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget, de stående udvalg og særlige udvalg, hvortil Københavns Kommunes Dagsordenssystem anvendes.
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 10. oktober 2000
J.nr. ØU 276/2000
4. Iværksættelse af behandling af personoplysninger i forbindelse med afvikling af møder i Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget, de stående udvalg og særlige udvalg, hvortil Københavns Kommunes Dagsordenssystem anvendes.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget godkender, at der i forbindelse med afvikling af møder i Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget, de stående udvalg og særlige udvalg kan iværksættes behandling af personoplysninger, som indlægges i kommunens elektroniske dagsordenssystem.
Økonomiudvalgets beslutning: Godkendt.
Behandling: Iværksættes.
RESUME
Den behandling af personoplysninger, som finder sted i Københavns Kommunes Dagsordenssystem, er omfattet af Persondatalovens krav om anmeldelse.
Proceduren for anmeldelse er beskrevet i det nye "Sikkerhedsregulativ for behandling af personoplysninger i Københavns Kommune og bydelene", som blev godkendt i Borgerrepræsentationens møde den 21. september 2000.
Samtidig med godkendelsen af Sikkerhedsregulativet besluttede Borgerrepræsentationen at delegere sin kompetence til at godkende nærmere beskrevne behandlinger af personoplysninger til Økonomiudvalget, de stående udvalg og bydelsrådene. Da behandling af personoplysninger i forbindelse med møderne i Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget, de stående udvalg og særlige udvalg kan forekommer i alle forvaltninger henholdsvis bydele, skal beslutning om iværksættelse af sådanne behandlinger træffes af Økonomiudvalget, jfr. § 6 stk. 2 i Sikkerhedsregulativet.
Behandlingen sker ved hjælp af tekstbehandling i Københavns Kommunes Dagsordenssystem, hvori personoplysningerne lægges.
Der vil forinden iværksættelse af behandlingen blive foretaget anmeldelse til og indhentet en udtalelse fra Datatilsynet, jfr. § 10, stk. 3 i Sikkerhedsregulativet. Anmeldelsen erstatter den tidligere gældende registerforskrift for Københavns Kommunes Dagsordenssystem.