Status på forsøg med fleksible arbejdsuger (Udsat sag)

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at tage status for forsøget med fleksible arbejdsuger til efterretning,
2. at godkende at forsøg med fleksible arbejdsuger forlænges med 4 måneder til april 2025.

Problemstilling

Nærværende sag er udarbejdet på baggrund af ønsket om en midtvejsstatus, som blev rejst på Økonomiudvalgets møde den 24. januar 2024 i forbindelse med opfølgning på medlemsforslag om forsøg med fleksible arbejdsuger.

Løsning

Borgerrepræsentationen (BR) besluttede den 2. februar 2023, at der skulle gennemføres et forsøg med fleksible arbejdsuger på udvalgte arbejdspladser i alle forvaltninger. Forsøgsperioden blev fastlagt til januar til december 2024 og med mulighed for forlængelse ind i 2025.

De udvalgte 17 arbejdspladser afprøver nye modeller for tilrettelæggelse af arbejdstid og opgaver (bilag 1, side 6). De fleste arbejdspladser har igangsat forsøget i løbet af første halvår af 2024 og enkelte starter forsøget efter sommerferien. I forbindelse med forsøget er der nedsat en følgegruppe bestående af repræsentanter fra de faglige organisationer samt alle forvaltningers HR-chefer.

Undervejs i forsøget indsamles erfaringer fra arbejdspladserne for at afdække, hvordan ændringerne påvirker medarbejderne, arbejdsfællesskaber, ledelsesopgaven og arbejdspladsens samlede opgaveløsning. 

Medarbejdernes erfaringer indsamles via spørgeskemaer, som udsendes tre gange i løbet af forsøgsperioden. Som supplement hertil afholdes 10 fokusgruppeinterviews med medarbejdere, hvor tendenserne fra spørgeskemaerne kan uddybes. Derudover interviewes arbejdspladsernes ledere to gange i løbet af forsøgsperioden (bilag 1, side 5).

De første erfaringer

De første erfaringer fra ledere og medarbejdere er indsamlet og peger på, at forsøget har sat gang i lokale drøftelser om, hvordan opgaver løses bedst muligt, og hvad der er vigtigt for et godt arbejdsfællesskab.

Deltagerne italesætter oplevelsen af at have mere frihed som en af de primære årsager til at deltage. Lederne udtrykker, at arbejdspladsens deltagelse i forsøget ikke har ændret ledelsesopgaven betydeligt, men at der har været behov for administrative afklaringer i opstartsperioden (bilag 1, side 7). De medarbejdere, som ikke deltager i forsøget, peger på, at de længere arbejdsdage er den primære årsag til, at de ikke ønsker at deltage i forsøget.

Flere ledere nævner, at de ser potentialer i, at deres deltagelse i forsøget kan skabe bedre service for borgerne. De fremhæver bedre muligheder for at være til stede, når borgerne har brug for det, mere sammenhængende tid med borgerne og generelt højere kvalitet i de borgernære opgaver. På nuværende tidspunkt er disse potentialer ikke fuldt realiseret eller kortlagt, da ændringerne for borgerne fortsat er i en opstartsperiode. Værdien for borgerne vil blive undersøgt nærmere i den sidste halvdel af forsøgsperioden og vil have et særskilt fokus i den endelige afrapportering i juni 2025.

Forlængelse

For nogle arbejdspladser har det været tidskrævende at komme i gang med forsøget. Enkelte har haft behov for at lave nye aftaler med de faglige organisationer, og andre har skulle gentænke den måde, som vagtplanerne bliver lavet på. For at imødekomme de arbejdspladser, som er kommet senere i gang og skabe et bedre tidsmæssigt grundlag for at indsamle erfaringer, anbefaler Økonomiforvaltningen, at forsøget forlænges til og med april 2025. Følgegruppen bakker op om forlængelsen.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis forsøget forlænges til april 2025, vil resultaterne fra forsøget blive præsenteret for Økonomiudvalget i slutningen af 2. kvartal 2025. Der vil efterfølgende være mulighed for at indarbejde konklusionerne i budgetforhandlingerne i forbindelse med budget 2026