Mødedato: 10.09.2019, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Godkendelse af Mad- og Måltidsstrategien

Se alle bilag

Økonomiudvalget godkendte den 11. juni 2019, at Mad- og Måltidsstrategien blev sendt i høring i Børne- og Ungdomsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Socialudvalget. Bemærkninger og ændringsforslag fra udvalgshøringen indgår i nærværende indstilling.

Den 13. august 2019 godkendte Økonomiudvalget Mad- og Måltidsstrategien. Strategien skulle herefter  behandles på Borgerrepræsentationen den 22. august 2019. Punktet blev dog taget af dagsordenen inden mødet for at gøre det muligt at køre en høringsproces med eksterne interessenter. Høringen er nu gennemført og bemærkningerne herfra indgår ligeledes i nærværende indstilling.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at godkende Mad- og Måltidsstrategien (bilag 1),
  2. at godkende, at medlemsforslag fra Alternativet på Borgerrepræsentationens møde d. 31. maj 2018 hermed er håndteret (bilag 2),
  3. at godkende, at medlemsforslag fra Radikale Venstre på Borgerrepræsentationens møde d. 20. september 2018 hermed er håndteret (bilag 3),
  4. budgetnotaterne til implementering af Mad- og Måltidsstrategien indgår i budgetforhandlingerne 2020 (bilag 4).

Problemstilling

På foranledning af BR-medlemsforslag fra Alternativet den 31. maj 2018 og Radikale Venstre 20. september 2018, er det vedtaget af Borgerrepræsentationen, at Københavns Kommune skal have sin første samlede Mad- og Måltidsstrategi. Begge medlemsforslag er håndteret i strategien.

Den 11. juni 2019 godkendte Økonomiudvalget, at Mad- og Måltidsstrategien blev sendt i fagudvalgshøring. Udvalgshøringerne (bilag 5) har resulteret i bemærkninger, som økonomiforvaltningen har forholdt sig til i nærværende indstilling jf. nedenfor.

I perioden d. 26. august - 3. september har strategien ligeledes været i høring hos eksterne høringsparter udpeget af forvaltningerne (se bilag 6 og 7).

Med godkendelsen af strategien samles indsatser på fødevareområdet på tværs af forvaltningerne og bliver en løftestang i Københavns Kommunes arbejde med de overordnede mål, som relaterer sig til fødevareområdet. Strategien sætter en ny og ambitiøs kurs for, hvordan mad og måltider bidrager til en sundere og mere klimaansvarlig by for de omtrent 70.000 måltider, som Københavns Kommune dagligt er ansvarlig for.

Løsning

Bemærkninger fra udvalgene

Der kom få tekstnære ændringsforslag fra Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) samt Sundheds- og Omsorgsudvalget (SOU). Disse er indarbejdet i Mad- og Måltidsstrategien.

På baggrund af henvendelse fra Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF), er Københavns Kommunes Miljøpolitik tilføjet under afsnit om snitflader.

Både KFU samt Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) har i deres høringssvar bemærket vigtigheden af afklaring omkring, hvordan det fremadrettede arbejde med strategien skal være organiseret. Plan for implementering og opfølgning beskrives nedenfor samt tilrettet i strategien.

SOU bemærkede følgende; ”Særligt Københavns Madservice [KMS] vejer tungt i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens økologiregnskab, da køkkenet stå for ca. 18% af forvaltningens samlede fødevareindkøb. Køkkenet har i dag ca. 61% økologi, og det forventes ikke, at økologiprocenten kan hæves væsentligt uden tilførsel af midler. Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller på den baggrund, at Københavns Madservice undtages fra strategien, med mindre KMS tilføres de nødvendige midler ved de kommende budgetforhandlinger”.

Efterfølgende har SUF præciseret, at bemærkningen skal afgrænses til at Københavns Madservice skal undtages fra at blive målt i relation til Spisemærket i Guld.

Økonomiforvaltningen (ØKF) har ikke efterkommet SOU's bemærkning, da strategien følger den eksisterende beslutning om Københavns Kommunes økologiprocent (vedtaget i Borgerrepræsentationen den 13. oktober 2016). ØKF imødekommer dog SUF's bemærkning ved en tilføjelse til fodnote 6, side 19, i strategien. Førhen lød fodnoten ”… Endvidere kan køkkener, der kun producerer det varme hovedmåltid til ældre borgere med særlige behov (med behov for højt indhold af animalsk protein) have svært ved at opnå Spisemærket ”. Nu er tilføjet ”.., men skal, som minimum, opretholde Spisemærket i Sølv.”.

Dette er i overensstemmelse med KMS' nuværende økologiprocent på 61%.

Bemærkninger fra eksterne høringsparter

Der er modtaget høringssvar fra 10 eksterne høringsparter. Flere af høringsvarerne indebærer bemærkninger til, hvordan strategien bør implementeres. Forvaltningerne vil være opmærksomme på disse bemærkninger, når strategien skal effektueres efter Borgerrepræsentationens godkendelse..

Ældrerådet er kommet med forslag om at "ældre" skal tilføjes på side 23, under strategiens indsats om "Madundervisning for børn og unge". Ældrerådet tilføjer, at madundervisning fx kan ske i de ældreklubber, som modtager tilskud efter § 79. Idet der ikke med strategien lægges op til, at kommunen tilbyder madundervisning til ældre borgere, imødekommes ønsket om at nævne ældre under den konkrete indsats på side 23 ikke. Derimod imødekommes ønsket om at nævne klubberne i strategien, idet der på side 29, under Ældrepolitikken, tilføjes en ny tekst, som lyder: "I Ældrepolitikken er der blandt andet fokus på ernæring og måltider, som handler om, at man skal opleve frihed i forhold til ens egne madpræferencer, og at madlavning sammen med andre, fx i en ældreklub, kan danne rammen om fællesskaber."  

Samarbejde med World Ressource Institute.

Mad- og Måltidsstrategien indeholder et mål om ”reduktion af klimaaftrykket på mindst 25% pr.indbygger inden 2025”. Dette mål er understøttet af beregninger fra World Ressource Institute (WRI). Økonomiudvalget blev ved behandlingen af Mad- og Måltidsstrategien, den 11. juni 2019, stillet i udsigt at modtage en orientering om baselineberegningen fra WRI. I bilag 8 redegøres nærmere for WRI’s beregning.

Den overordnede konklusion fra WRI er, at 44% af kommunens fødevareindkøbet består af animalske fødevarer, hvilket svarer til 91% af den samlede CO2-udledning. Heriblandt udgør rødt kød (okse- og lammekød) 3% af indkøbet, og har en CO2-udledning svarende til 45% af den samlede udledning. For at opnå målet om 25% reduktion af kommunens CO2-aftryk i 2025, anbefaler WRI at udskifte nogle af de animalske fødevarer med plantebaseret produkter. Herudover kan animalske fødevarer med højt CO2-aftryk udskiftes med animalske fødevarer med lavere CO2-aftryk –f.eks. kan okse- og lammekød erstattes af fjerkræ og fisk. WRI vurderer, at målsætningen er realistisk og anser Københavns udgangspunkt som ’typisk’.

Der er indledt et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet om at udarbejde konkret handleplan for opnåelse af reduktionsmålet.

Budgetproces

Implementeringen af Mad- og Måltidsstrategien finansieres delvist gennem Madkvalitetsaftalen, som har til formål at understøtte en bæredygtig og sund omstilling af kommunens køkkener og tilbyder projekter for borgerne med mad i centrum. Derudover udarbejdes der budgetforslag til de aktiviteter, som ligger uden for Madkvalitetsaftalen.

Til budgetforhandlingerne 2020 har ØKF udarbejdet et covernotat (bilag 4, ØK60), der præsenterer væsentlige aktiviteter for implementering af Mad- og Måltidsstrategien, og som samler de forvaltningsspecifikke budgetnotater. 

Implementering af strategien og efterfølgende afrapportering

Mad- og Måltidsstrategien lægger op til mange forskelligartede aktiviteter, og derfor er det væsentligt, at der sker en tværgående opfølgning på de aktiviteter, som vedtages i budgetaftalen. Der er allerede i dag, på administrativt niveau, en arbejdsgruppe for Madkvalitetsaftalen, der går på tværs af forvaltningerne. Organiseringen af arbejdsgruppen bør tilpasses, så den afspejler forvaltningernes arbejde med strategien. I dette forum skal der afgives status på strategiens aktiviteter. Denne status vil tage udgangspunkt i et roadmap, som dækker alle indsatserne i strategien. Hvert andet år følger en afrapportering på roadmap til Borgerrepræsentationen. Her gives en status på nuværende aktiviteter og anbefalinger til nye aktiviteter for opfyldelse af strategiens mål.

Da grundig opfølgning er centralt for fremdriften i strategien, udarbejdes et budgetnotat til budget 2020 på 0,5 årsværk, som skal sikre, at strategien implementeres og skal stå for den fremtidige opfølgning (bilag 4, ØK61).

Implementeringen af aktiviteterne vil ske decentralt gennem de forvaltninger, som er tovholdere og får budgetmidlerne. Hvad angår de projekter, der ligger i ØKF, så vil de blive implementeret i sammenhæng med Madkvalitetsaftalen. Madkvalitetsaftalen skal udbydes umiddelbart efter budgetforhandlingerne er afsluttet, og her vil indholdet af den nye aftale afspejle Mad- og Måltidsstrategien.

Økonomi

Denne indstilling har ikke økonomiske konsekvenser. Til Budget 2020 vil der blive udarbejdet budgetnotater fra forvaltningerne samt et covernotat fra ØKF med scenarier indeholdende forslag til implementering af strategien. Hertil kommer der forvaltningsspecifikke budgetnotater med initiativer tilknyttet Mad- og Måltidsstrategien.

Videre proces

I fald Økonomiudvalget anbefaler Mad- og Måltidsstrategien, vil strategien blive behandlet i Borgerrepræsentationen den 19. september 2019.

Til budgetforhandlingerne præsenteres notat om status for samarbejdet med DTU om initiativer til opfyldelse af målet om reduktion af CO2-udledningen med 25%.

Strategien vil blive oversat til engelsk til brug for C40 topmødet i oktober 2019.

 

Søren Tegen Pedersen /               Mads Grønvall

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at godkende Mad- og Måltidsstrategien (bilag 1),
  2. at godkende, at medlemsforslag fra Alternativet på Borgerrepræsentationens møde d. 31. maj 2018 hermed er håndteret (bilag 2),
  3. at godkende, at medlemsforslag fra Radikale Venstre på Borgerrepræsentationens møde d. 20. september 2018 hermed er håndteret (bilag 3),
  4. budgetnotaterne til implementering af Mad- og Måltidsstrategien indgår i budgetforhandlingerne 2020 (bilag 4).

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. august 2019

 

Indstillingens 1. og 2. at-punkt blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen med 9 stemmer mod 1. Ingen medlemmer undlod at stemme.

 

For stemte: A, Ø, Å, B, F og C.

 

Imod stemte: O.

 

Indstillingens 3. at-punkt blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen med 5 stemmer mod 4. Et medlem undlod at stemme.

 

For stemte: A, F og C.

 

Imod stemte: Ø, B og O.

 

Undlod at stemme: Å.

 

Alternativet afgav følgende protokolbemærkninger:

”Alternativet ønsker, at Københavns Madservice også lever op til strategiens målsætning om, at alle Københavns Kommunes køkkener skal have det økologiske spisemærke i Guld. Københavns Madservice behøver ikke være frontløber, men må forventes også at arbejde mod målet om 90 % økologi gennem konvertering af animalske fødevarer til plantebaserede.”

 

”Alternativet ønsker, at implementeringen af Mad- og Måltidsstrategien ikke forankres hos Københavns Ejendomme og Indkøb, men hos en aktør med madfaglig viden, der kan indgå i de nødvendige samarbejder og forestå udviklingen af nye løsninger, der skal implementeres i køkkenerne.”

 

”Alternativet glæder sig over, at vores medlemsforslag nu munder ud i en Mad- og Måltidsstrategi, der skal gøre de måltider, der serveres i Københavns Kommunes køkkener mere plantebaserede, klimavenlige og sunde. Der er områder, hvor vi kunne ønske, at strategien var endnu mere ambitiøs, hvorfor vi kommer til at stille en række ændringsforslag til BR-behandlingen af strategien.”

 

Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Radikale Venstre er glade for, at der kommet en mad og måltidsstrategi og anerkender, at der er mange gode takter i strategien. Ifølge den nyudkomne IPCC (FNs Klimapanel) rapport spildes op mod 30 % af de producerede fødevarer på vejen fra jord til bord. Der er derfor brug for øget fokus på minimering af madspild som en effektiv indsats imod klimaforandringerne og udslip af farlige drivhusgasser til atmosfæren. Madspild foregår i alle led af fødevareproduktionen og forbruget, og derfor skal der sættes ind massivt. Radikale Venstre mener ikke, at mad og måltidsstrategien i tilstrækkelig grad håndterer madspildsudfordringen eller anviser solide tiltag til videre politisk behandling, der kan nedbringe madspildet i København. Hvorfor vi ikke mener, at vores medlemsforslag er håndteret”

 

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

” For det Konservative Folkeparti er det væsentligt, at maden fremover lever op til de ernæringsrigtig anbefalinger, så børn og svage ældre ikke svækkes. Dernæst er det vigtigt, at målet om 90 procent økologi overholdes.”

 

Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Dansk Folkeparti stemmer imod den centralistiske strategi, da der er en reel risiko for at specielt ældre får dårligere mad.”

 

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. august 2019

 

Indstillingen blev taget af dagsordenen ved mødets start.

Til top