Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Dagsordenspunkt 1: Godkendelse af dagsorden
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 10. september 2019
Mødet startede kl. 15.30 og sluttede kl. 17.30.
Fraværende med afbud:
Ingen.
Borgmester Sisse Marie Welling (F) forlod lokalet kl. 15.45 under behandling af dagsordenspunkt 2 om ”Investeringsforslag, som indgår i budget 2020” og kom retur kl. 15.50 under behandling af dagsordenspunkt 3 om ”Udviklingsselskabet By & Havn I/S Forretningsstrategi 2020-2030”.
Borgmester Sisse Marie Welling (F) forlod lokalet kl. 16.50 under behandling af dagsordenspunkt 17 om ”Status på Vandkulturhuset på Papirøen” og kom retur kl. 17.00, under behandling af samme dagsordenspunkt.
Dagsorden:
Der blev torsdag den 5. september 2019 udsendt en tillægsdagsorden indeholdende indstillingerne om ”Godkendelse af Mad- og Måltidsstrategien” og ”Status på Vandkulturhuset på Papirøen”.
Økonomiudvalget besluttede at behandle indstillingerne som nye dagsordenspunkter 16 og 17.
Dagsordenspunkt 9 om ”Overdragelse af areal til kommunens ejerlejlighed på Vibevej (FORTROLIG)” blev taget af dagsordenen efter anmodning fra Socialforvaltningen.
Dagsordenspunkt 20 om ”Endelig vedtagelse af tillæg 1 til lokalplan 524 Sundmolen i Nordhavn, Østerbro” blev efter anmodning fra Jakob Næsager (C) rykket op som en a – sag og behandlet som nyt dagsordenspunkt 18. Det oprindelige dagsordenspunkt 18 om ”Meddelelser fra overborgmesteren” blev herefter dagsordenspunkt 19, osv.
Dagsordenen blev herefter godkendt.