Mødedato: 10.08.2004, kl. 15:00

Tillægsbevilling til rehabiliteringspladser og træningstilbud for 65 og 66 årige (Sundheds- og Omsorgsudvalget).

Tillægsbevilling til rehabiliteringspladser og træningstilbud for 65 og 66 årige (Sundheds- og Omsorgsudvalget).

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 10. august 2004

 

 


J.nr. ØU 255/2004

 

7. Tillægsbevilling til rehabiliteringspladser og træningstilbud for 65 og 66 årige (Sundheds- og Omsorgsudvalget).

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at tiltræde, at der gives Sundheds- og Omsorgsudvalget en tillægsbevilling til rehabiliteringspladser og træningstilbud for 65 og 66 årige,

 

at tillægsbevillingen gives som et engangsbeløb på 1,8 mill. kr. til etablering af rehabiliteringspladser, et  rammeløft    7,4 mill. kr. til drift af rehabiliteringspladser og et rammeløft på 1,7 mill. kr. om året til træningstilbud,

 

at tillægsbevillingen tilføres Sundheds- og Omsorgsudvalgets økonomiske ramme som beskrevet i indstillingen fra og med 2004.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 17. juni 2004

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"I forbindelse med indstillingen om overførsel af midler mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets og Sundheds- og Omsorgsudvalgets økonomiske ramme som følge af nedsættelsen af folkepensionsalderen, som blev behandlet af Økonomiudvalget d. 25. maj (ØU 171/2004), indgik der ikke midler til at udvide den nuværende træningsindsats til også at omfatte de 65 og 66 årige.

Økonomiforvaltningen skal bemærke, at der umiddelbart ingen sammenhæng er mellem nedsættelsen af folkepensionsalderen og behovet for at udvide målgruppen for træningsindsatsen, idet det ikke følger af gældende lovgivning, at ændringen i folkepensionsalderen i sig selv har indflydelse på behovet for træning og rehabiliteringspladser.

Økonomiudvalget anbefaler overfor Borgerrepræsentationen, at sagen om rehabiliteringspladser og træningstilbud indgår i Borgerrepræsentationens behandling af budgettet for 2005."

 

(Vedlagt notat om rehabiliteringspladser og træningstilbud for de 65 og 66 årige)

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 10. august 2004

Ø stillede forslag om, at Økonomiudvalget anbefaler Sundheds- og Omsorgsudvalgets indstilling.

For stemte 5 medlemmer: B, D, O og Ø

Imod stemte 6 medlemmer: A, F og C

2 medlemmer undlod at stemme: V

Ændringsforslaget blev dermed forkastet.

Økonomiforvaltningens indstilling blev herefter anbefalet uden afstemning.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte den 29. april 2004 indstilling om overførsel af midler mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets og Sundheds- og Omsorgsudvalg ets økonomiske ramme som følge af nedsættelsen af folkepensionsalderen til 65 år (SOU 53/2004, j.nr. 13/2004).

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede desuden at anmode Sundhedsforvaltningen om at udarbejde en indstilling om tillægsbevilling, således at de 65 og 66 årige bliver ligestillet med de 67+ årige for så vidt angår træning og rehabilitering.

 

Indstillingen blev vedtaget med Sundheds- og Omsorgsudvalgets anmodning om udarbejdelse af nævnte tillægsbevilling af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen hhv. den 25. maj og 9.juni 2004 (ØU 171/2004 hhv. BR 297/2004).

 

Der er ikke på Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget midler til at etablere trænings- og rehabiliteringstilbud for 65 og 66 årige på niveau med  tilbuddene til andre folkepensionister.

 

Alternativet til tildelingen af en tillægsbevilling vil derfor være, at serviceniveauet for 65 og 66 årige ikke bringes på højde med andre aldersgrupper af folkepensionister.

 

Rehabilitering og træning er vigtige og højt prioriterede ydelser for de ældre, idet de bidrager til fastholdelse eller generhvervelse af borgernes funktionsevner og er dermed et centralt element til at understøtte de ældres livskvalitet.

 

På alle måder er det en god forretning at investere i målrettet genoptræning af en uheldsramt borger, der så kan undgå livslang pleje i den tunge ende af skalaen. Dette må især forventes at være gældende i de yngste grupper af folkepensionister, hvor der alt andet lige må være bedre muligheder for at forebygge og opretholde en høj grad af funktionsduelighed for borgeren.

 

Tillægsbevillingen ønskes således med henblik på at kunne opretholde den standard for rehabilitering og træning, som tilbydes i Sundhedsforvaltningen.

 

Det indstilles, at tillægsbevilling til etablering af rehabiliteringspladser og træningskapacitet samt driftsmidlerne til rehabiliteringspladserne tildeles fra og med budget 2004 i takt med tilgangen af 65 og 66 årige til Sundheds- og Omsorgsudvalgets ressort. Etableringsudgifterne til rehabiliteringspladser gives som en engangsbevilling fordelt over årene 2004, 2005 og 2006. Midler til træning og driftsmidler til rehabiliteringspladser tildeles som et rammeløft løbende over årene 2004-2006 i takt med tilgangen af folkepensionister.

 

Tillægsbevillingen indstilles at falde som følger:

 

Tabel 1: Tilførsel af midler på hovedkonti (mill. kr.)

 

Funktion

Bevilling

2004

2005

2006

I alt

Træningsudgifter

0532.1

1200300

0,425

0,85

0,425

1,7

Rehabiliteringspladser, drift

0532.1

1200300

1,85

3,7

1,85

7,4

Rehabiliteringspladser, etablering

0532.1

1200300

0,45

0,9

0,45

1,8

 


 


Til top