Budgetforslag for H:S i 2005 (Sundheds- og Omsorgsudvalget) (Bilaget tidligere udsendt)

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 10. august 2004

J.nr. ØU 250/2004

6. Budgetforslag for H:S i 2005 (Sundheds- og Omsorgsudvalget) (Bilaget tidligere udsendt)

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter H:S budgetforslag for 2005,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget fremsender H:S budgetforslag for 2005 og flerårige budgetforslag til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med de i sagsfremstillingen nævnte bemærkninger, og at forslaget lægges til grund for Borgerrepræsentationens budgetforhandlinger.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 5. august 2004

Eftersendes

Økonomiforvaltningen indstiller,

Eftersendes

RESUME

H:S Direktionen har i henhold til § 7 i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab sendt H:S budgetforslag for 2005 og flerårige budgetforslag til høring i Københavns Kommune. Desuden har H:S medsendt notat om H:S budgetforslag for 2005 samt udtalelse fra det centrale samarbejdsudvalg H:S CSU.

H:S budgetforslag blev førstebehandlet på H:S Bestyrelsens møde den 23. juni 2004. Anden behandling og endelig vedtagelse af budgettet vil ske på H:S Bestyrelsens møde den 29. september d.å. Økonomiudvalget førstebehandler H:S budgetforslaget den 10. august og andenbehandler budgetforslaget den 7. september. Borgerrepræsentationen førstebehandler budgetforslaget for H:S den 12. og 16. august sammen med kommunens samlede budget og andenbehandler H:S budgetforslaget den 9. september d.å. Kommunens samlede budget 2. behandles den 7. oktober 2004.

Budgetforslaget for 2005 er udarbejdet med udgangspunkt i Rapport om H:S' økonomiske grundlag 2004-2007 og Budget 2004.

H:S' samlede udgifter udgør i budgetforslaget 10.937,9 mio. kr. Da indtægter fra fremmede sygehusmyndigheder m.m. udgør 3.331,7 mio. kr. + 16,3 mio. kr. i renteindtægter, er nettoudgifterne på 7.589,8 mio. kr. Nettoudgifterne finansieres i budgetforslaget af henholdsvis staten med 802,3 mio. kr., Københavns Kommune med 5.679,9 mio. kr. og Frederiksberg Kommune 1.107,6 mio. kr.

H:S har indarbejdet en kommunal bidragsforhøjelse på 200 mio. kr. (2005 P/L ekskl. tekniske ændringer) i sit budgetforslag, svarende til en bidragsforhøjelse for Københavns Kommune på i alt 167,1 mio. kr.

H:S' budgetforslag skal reduceres med en række tekniske korrektioner på 25,6 mio. kr., som H:S pga. tidspres i forhold til færdiggørelsen af budgetforslaget ikke har nået at indarbejde. Såfremt H:S budgettet yderligere reduceres med den indarbejdede kommunale bidragsforhøjelse og med efterreguleringen for 2003, bliver den kommunale bidragsbetaling på 6.562,3 mio. kr. Det svarer til et bidrag fra Københavns Kommune på 5.484,3 mio. kr.

Med mindre det politisk besluttes at hæve bidragsbetalingen til H:S er Københavns Kommunes bidrag for budgetforslag 2005 således på 5.484,3 mio. kr., eller 196 mio. kr. lavere end det beløb på 5.679,9 mio. kr., som fremgår af H:S' trykte budgetforslag.

Ubalancen i H:S økonomi fra 2004 til 2005:

2005 P/L	Mio. kr.
Nettoændringer vedr. udgiftsbehov	225
Aftrapning af statstilskud - kommunalt bidrag	130
Aftrapning af statstilskud - statsligt bidrag	24
Besparelser gennemført i H:S	-179
I alt ubalance	200

Den ubalance, som H:S i sit budgetforslag har forudsat dækket ved øget bidragsbetaling fra Københavns og Frederiksberg Kommuner er i størrelsesordenen 200 mio. kr.

Ubalancen kan primært tilskrives faldende statstilskud til H:S på 154 mio. kr. samt udgiftspres, som H:S opgør til 225 mio. kr., bl.a. som følge af nye behandlingsmetoder og ny medicin.

H:S har indarbejdet besparelser i budgettet på 179 mio. kr., hvilket nedbringer ubalancen til 200 mio. kr.

Sundhedsforvaltningen er opmærksom på ubalancen i H:S' budgetforslag for 2004. Ubalancen i H:S budgetforslag indgår i de videre budgetdrøftelser.

H:S har valgt ikke at indarbejde forslag til yderligere aktiviteter og merudgifter ud over budgetforslagets finansieringsbehov på 200 mio. kr.

Sundhedsforvaltningen er særlig opmærksom på besparelsesforslagene om udgående funktioner for apopleksipatienter og i gerontopsykiatrien, idet de indebærer en risiko for øgede omkostninger i primærsektoren og en større grad af egenbetaling for patienterne til medicin.

Sundhedsforvaltningen anbefaler, at H:S og Københavns Kommune på baggrund af de første erfaringer med "Det udgående Hospital" i 2004 vurderer de ressourcemæssige konsekvenser forbundet med de udgående funktioner dels i forhold til sengeforbrug, udgifter til rehabilitering samt konsekvenser for prim ærsektoren.

H:S budgetterer med 362 mio. kr. til H:S' IT-strategi i 2005, hvoraf 339 mio. kr. finansieres ved låntagning og kassetræk. Det er vurderingen, at IT-strategien kan gennemføres uden forhøjelse af Københavns Kommunes bidrag.

Sundhedsforvaltningen finder, at kvalitetsmålene for behandling i flere tilfælde burde være mere ambitiøse i angivelsen af den procentvise forbedring af resultatkravene, og at der burde være kvalitetsmål for behandlingskvalitet og opfølgning på behandling/rehabilitering.

Endvidere finder Sundhedsforvaltningen, at implementeringen af samarbejdsmodeller på forebyggelsesområdet mellem hospitals- og primærsektor burde kunne fremskyndes, så implementeringen i højere grad tidsmæssigt fulgte Bispebjerg Hospitals eksempel.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

H:S Direktionen har i henhold til §7 i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab sendt H:S budgetforslag for 2005 og flerårige budgetforslag til høring i Københavns Kommune. Desuden har H:S vedlagt notat om H:S budgetforslag for 2005 samt udtalelse fra det centrale samarbejdsudvalg H:S CSU.

H:S Bestyrelsen besluttede i august 2002 at nedsætte et udvalg, der skulle belyse det økonomiske grundlag for H:S i perioden 2004-2007. Udvalget bestod af repræsentanter fra H:S Direktionen, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Finansministeriet. Udvalget blev nedsat, fordi der kunne forudses en betydelig økonomisk ubalance i H:S fremover. Udvalget afgav rapport i april 2003.

Budgetforslaget for 2005 er udarbejdet med udgangspunkt i Rapport om H:S' økonomiske grundlag 2004-2007 og Budget 2004.

H:S budgetforslag blev førstebehandlet på H:S Bestyrelsens møde den 23. juni 2004. Anden behandling og endelig vedtagelse af budgettet vil ske på H:S Bestyrelsens møde den 29. september d.å.

Budgetforslaget

H:S budgetforslag for 2005 er udarbejdet på baggrund af H:S' arbejde med en kvalitetsstyringsmodel, der fokuserer på sammenhængen mellem mål og budget. Budgetforslaget for 2005 lægger således vægt på at redegøre for mål og resultatkrav for Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital, Amager Hospital og Sct. Hans Hospital og for tværgående områder som H:S Apoteket, H:S Sygeplejerskeuddannelsen og Centralvaskeriet.

Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har bemærkninger til disse dele af H:S budgetforslaget for 2005:

· Forudsat kommunal bidragsforhøjelse på 200 mio. kr. (2005 P/L)

· Ændringer vedr. udgiftsbehov, netto i forhold til budget 2004

· Besparelser

· IT-strategi

· Mål for H:S

I de følgende fem afsnit bliver indholdet i de ovenstående dele af budgetforslaget for 2005 kort præsenteret. Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kommenterer de forslag, der har betydning for deres opgavevaretagelse.

Ældrerådene har igen i år valgt at tage stilling til H:S budgetforslaget på deres Fællesudvalgsmøde den 17. august og herefter afgive høringssvar for kommunens samlede budgetforslag inkl. H:S budgetforslaget til andenbehandlingen af H:S budgettet i Borgerrepræsentationen den 9. september d.å. Ældresagen, Ældremobiliseringen og Pensionisternes Samvirke afgiver også høringssvar til andenbehandlingen i Borgerrepræsentationen den 9. september d.å.

Forudsat kommunal bidragsforhøjelse

H:S har indarbejdet en kommunal bidragsforhøjelse på 200 mio. kr. (2005 P/L, ekskl. tekniske ændringer) i sit budgetforslag, svarende til en bidragsforhøjelse for Københavns Kommune på i alt 167,1 mio. kr.

Dette finansieringsbehov kan imidlertid vokse som følge af et ufinansieret forslag til etablering af isolationsenheder på Hvidovre Hospital. Forslaget er ikke færdigbehandlet af H:S Direktionen og indgår dermed ikke i budgetforslagets ændringer vedr. udgiftsbehov netto i forhold til budget 2004. H:S Direktionen vil senere komme med et konkret forslag til H:S Bestyrelsen med henblik på etablering af isolationsenheder.

I dette afsnit bliver der først redegjort for finansieringsbehovet på 200 mio. kr. og dernæst for det ikke færdigbehandlede forslag.

H:S' budgetforslag skal reduceres med en række tekniske korrektioner på 25,6 mio. kr., som H:S pga. tidspres i forhold til færdiggørelsen af budgetforslaget ikke har nået at indarbejde. Såfremt budgettet yderligere reduceres med den indarbejdede kommunale bidragsforhøjelse og med efterreguleringen for 2003, bliver den kommunale bidragsbetaling på 6.562,3 mio. kr. Det svarer til et bidrag fra Københavns Kommune på 5.484,3 mio. kr.

Ubalancen i H:S økonomi fra 2004 til 2005:

2005 P/L	Mio. kr.
Nettoændringer vedr. udgiftsbehov	225
Aftrapning af statstilskud - kommunalt bidrag	130
Aftrapning af statstilskud - statsligt bidrag	24
Besparelser gennemført i H:S	-179
I alt ubalance	200

Den ubalance, som H:S i sit budgetforslag har forudsat dækket ved øget bidragsbetaling fra Københavns og Frederiksberg Kommuner er i størrelsesordenen 200 mio. kr.

Ubalancen kan primært tilskrives faldende statstilskud til H:S på 154 mio. kr. samt udgiftspres, som H:S opgør til 225 mio. kr., bl.a. som følge af nye behandlingsmetoder og ny medicin.

H:S har indarbejdet besparelser i budgettet på 179 mio. kr., hvilket nedbringer ubalancen til 200 mio. kr. (2005 P/L).

H:S' beregning af bidragsfordelingen i budgetforslag 2005 baserer sig på bidraget i budget 2004. Hertil lægges flerårseffekt af DUT-korrektioner mv., hvorefter H:S beregner en bidragsbetaling for Københavns Kommune på i alt 5.679,9 mio. kr.

På grund af tidspunktet for færdiggørelsen af H:S' budget er der dog en række poster, som H:S ikke har nået at indarbejde i budgetforslaget.

H:S er således enige i, at der i budgetforslaget udestår korrektioner vedr. 3 DUT-sager (BST, Arbejdsskadereform samt NEM-konto) samt vedr. reguleringsordningen, j f. tabellen nedenfor. Korrektion for ovenstående sager indebærer en reduktion af H:S' trykte budgetforslag med 25,6 mio. kr.

H:S budgetforslag 2005, beregning af bidrag, 1.000 kr.

Budget 2004 omregnet til 2005-P/L	6.543.626
Flerårseffekt af DUT-korrektioner i 2005-P/L	-19.268
Reguleringsordning ifølge H:S	63.488
Kommunal bidragsforøgelse i H:S' budgetforslag	199.680
H:S budgetforslag 2005	6.787.526
Heraf Københavns Kommunes bidrag iflg. H:S	5.679.922
Tekniske korrektioner:
DUT-sag: BST	-3.686
DUT-sag: Arbejdsskadereform	1.946
DUT-sag: Besparelser som følge af NEM-konto	-4.184
Korrektion af reguleringsordning	-19.667
Tekniske korrektioner i alt:	-25.592
Reduktion for kommunal bidragsforhøjelse	-199.680
Budgetforslag 2005	6.562.254
Heraf Københavns Kommunes bidrag	5.491.549
Efterregulering 2003, København	-7.200
Københavns Kommunes bidrag inkl. Efterregulering	5.484.349

Det fremgår af figuren nedenfor, at Københavns Kommunes bidragsbetaling i 2005-P/L er steget fra 1995-2005.

Figur over Københavns Kommunes bidragsbetaling 1995-2005

Bidragsbetalingen er steget med 756 mio. kr. fra 1995 til 2005-budgetforslaget (den mørke linie på grafen fra 2004-2005). Såfremt det politisk besluttes at hæve bidragsbetalingen svarende til den øgede bidragsbetaling, som H:S har indarbejdet, svarer det til et yderligere bidrag på 167,1 mio. kr. for Københavns Kommune (den stiplede linie på grafen fra 2004-2005).

Oversigt over de samlede udgifter i budgetforslag 2005 for H:S

Mio. kr.	Udgift	Indtægt	Nettoudgift
Budget før bidragsbetaling	10.937,9	3.331,7	7.589,9
Bidragsbetaling		7.589,8	-7.589,9
Heraf staten		802,3	-802,3
Heraf Københavns Kommune		5.679,9	-5.679,9
Heraf Frederiksberg Kommune		1.107,6	-1.107,6

Det er forventningen, at bidragsbetalingen mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner vil udgøre henholdsvis 83,7 pct. og 16,3 pct. i 2005 før fradrag af statstilskud. I 2004 var fordelingen mellem de to kommuner 83,1 pct. og 16,9 pct. Den ændrede bidragsfordeling mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner hænger sammen med det forventede forbrug af sygehusydelser i 2005.

De samlede udgifter til renter og afdrag på de to langsigtede lån forventes i alt at udgøre 22,1 mio. kr. i 2005. H:S samlede langfristede lån forventes ultimo 2005 at udgøre i alt 594 mio. kr., hvoraf lån optaget i årene 2004 og 2005 til gennemførelse af IT-strategien forventes at udgøre i alt 468 mio. kr.

På grund af den økonomiske ubalance i 2005 har H:S valgt ikke at indarbejde forslag til yderligere aktiviteter og merudgifter ud over de 200 mio. kr. til dækning af ubalancen i budgetforslaget. Det fremgår dog af H:S indstillingen vedr. 1. behandlingen af budgetforslag for 2005, at det i forhandlingsresultatet mellem regeringen og Københavns og Frederiksberg Kommuner er anført, at "Sundhedsstyrelsen har anbefalet H:S at udvide det Østdanske epidemiberedskab.

Det er H:S Direktionens vurdering, at H:S kan løse opgaven ved at etablere isolationsenheder på Hvidovre Hospital. Forslagets økonomiske grundlag anslår ca. 35 mio. kr., men beløbet kan endnu ikke fastlægges. H:S Direktionen vil senere komme med et konkret forslag til H:S Bestyrelsen med henblik på etablering af isolationsenheder.

Sundhedsforvaltningen er opmærksom på H:S' finansieringsbehov i budgetforslaget for 2005. Finansieringsbehovet indgår i de videre budgetdrøftelser. Sundhedsforvaltningen har ikke yderligere bemærkninger til finansieringsbehovet og den deraf forudsatte kommunale bidragsforhøjelse samt det ikke færdigbehandlede forslag.

Ændringer vedr. udgiftsbehov, netto i forhold til budget 2004

H:S' forudsatte kommunale bidragsforhøjelse på 200 mio. kr. (2005 P/L) er ifølge H:S en forudsætning for at kunne dække en række merudgifter, der er nødvendige og svært afvis elige. I budgetforslagets oversigt er ændringerne vedrørende udgiftsbehov, netto i forhold til budget 2004 opgjort i 2004 P/L, sådan som det ses af nedenstående tabel.

Tabel over ændringer vedrørende udgiftsbehov, netto i forhold til budget 2004 (mio. kr.)

Mio. kr. 2004 PL 2005

Vækst i udgifter til fremmede institutioner 60

Vækst i udgifter til særlig medicin og implantater 65

Ny medicin og nye behandlinger 25

Hjerteområdet 9

Kræftbehandling og ventetider 10

Indtægter fra meraktivitetsordningen -30

Modernisering og vedligeholdelse 80

Lægelige uddannelsesstillinger 11

Patientforsikring -34

Pensioner 7

Efterregulering fra 2003 vedr. Amager Hospital - 28

Investeringer – Psykiatri 15

Øvrigt 30

Ændringer i udgiftsbehov i alt, netto 220

Vækst i udgifter til fremmede institutioner

H:S forventer en stigning i udgifterne til fremmede institutioner på 60 mio. kr. i forbindelse med, at H:S borgere behandles på andre hospitaler, private klinikker m.v.

Vækst i udgifter til særlig medicin og implantater

H:S afsætter 65 mio. kr. i 2005 til vækst i nyere særydelser. Der er kun medtaget merudgifter, som det skønnes ikke kan afvises, fordi de er livreddende eller forbedrer tilstanden ved kroniske eller livstruende sygdomme. Desuden skyldes merudgifterne, at patienter fra amterne tilbydes behandlinger, som H:S borgere ikke kan udelukkes fra ifølge sygehusloven.

Ny medicin og nye behandlinger

Væksten i ny medicin og nye behandlinger er anslået til 25 mio. kr., hvor 10 mio. kr. kan henføres til Rigshospitalet.

Hjerteområdet

Der er afsat 9 mio. kr. på hjerteområdet, da der er behov for at udvide operationskapaciteten.

Kræftbehandling og ventetider

Der er afsat 10 mio. kr. i 2005 og følgende år til at udvide behandlingskapaciteten i forhold til livstruende sygdomme, herunder kræft.

Indtægter fra meraktivitetsordningen

H:S forventer indtægter fra den statslige meraktivitetsordning på 30 mio. kr. indenfor områderne forbrug på fremmede institutioner, igangsætning af nye behandlinger og udvidelse af operationskapaciteten.

Modernisering og vedligeholdelse

Budgettet til vedligeholdelse og modernisering af bygninger og tekniske anlæg øges med 80 mio. kr. til 142 mio. kr.

Lægelige uddannelsesstillinger

Modernisering af speciallægeuddannelsen efter speciallægekommissionens betænkning samt det udvidede optag på medicinstudiet til turnusuddannelse og til praksisreservelægeordningen giver merudgifter på i alt 11 mio. kr. i 2005.

Patientforsikringer

H:S har i 2004 været selvforsikret for patientskader. Selvforsikringen medfører, at der er en større usikkerhed omkring de årlige udgifter til erstatninger. De samlede udgifter til erstatninger i 2005 skønnes at blive 35 mio. kr., hvilket er 34 mio. kr. mindre end budgettet i 2004.

Pensioner

H:S forventer stigende udgifter til pensioner på 7 mio. kr. i 2005.

Efterregulering fra 2003 vedr. Amager Hospital

Efterreguleringen af ydelsesudvekslingen for Amager Hospital mellem H:S og Københavns Amt giver en forbedring på 28 mio. kr.

Investeringer – Psykiatri

H:S afsætter et rådighedsbeløb på 15 mio. kr. til projekter, der fører til udbygning af enestuer i psykiatrien.

Generelle bemærkninger til ændringer vedrørende udgiftsbehov

Beskrivelsen af planlagte udgiftsændringer i H:S i forhold til budget 2004 giver anledning til disse generelle bemærkninger fra Sundhedsforvaltningen.

Ændringer vedrørende udgiftsbehov er ikke nøjere beskrevet i H:S budgetforslag for 2005. Sundhedsforvaltningen er derfor ikke i stand til at vurdere ændringerne og de konsekvenser, de måtte have.

Sundhedsforvaltningen så derfor gerne, at ændringerne vedr. udgiftsbehov blev uddybet og nærmere specificeret med hensyn til aktivitets- og omkostningsniveau, herunder med angivelse af tendenser over en årrække i H:S regi og i forhold til resten af landet specielt vedr. væksten i brug af fremmede institutioner, ny medicin/nye behandlinger og særlig medicin/ implantater.

Besparelser

De samlede besparelser i H:S budgetforslag for 2005 udgør 179 mio. kr. (2005 P/L), hvilket svarer til 175 mio. kr. (2004 P/L) på institutionsniveau.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har generelt noteret, at en ikke uvæsentlig andel af besparelserne vil finde sted inden for psykiatriområdet. I budgetforslaget angives således egentlige besparelsesforslag svarende til 66 mio. kr., hvoraf besparelsesforslagene indenfor psykiatriområdet alene må forventes at udgøre minimum 40 mio. kr. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ser med bekymring på disse besparelser, idet forslagene må formodes at lægge et yderligere pres på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens aktiviteter.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bemærker på linie med Sundhedsforvaltningen, at en række af budgetforslagets besparelser har så overordnet karakter, at forvaltningerne på det nuværende grundlag har vanskeligt ved at vurdere konsekvenserne for brugerne og de afledte konsekvenser for de to forvaltninger.

Besparelserne fremgår af nedenstående tabel.

Tabel over besparelsesforslag for budgetforslag 2004 (mio. kr.)

Mio. kr., 2004 PL	2005
Merindtægter fra aktivitetsudvidelser	54
Besparelse på lønbudget	52
Besparelse på øvrig drift	8
Hjemtagning af patienter fra fremmede institutioner	6
Besparelser på institutionsniveau i alt	120

Øgede indtægter netto	40
Ændret a conto fordeling Amager Hospital	7
Bortfald af kompensation for KH tjenestemænd	3
Reduktion af praktikvederlag for sygepl. og bioanalytikere	5

Nye besparelser
Udestående finansieringsbehov
I alt	175

Som det fremgår af tabellen, er der i H:S udmøntet besparelser på 120 mio. kr. på institutionsniveau i 2005. Hospitalerne har fundet besparelserne indenfor følgende områder:

Merindtægter fra aktivitetsudvidelser

Hospitalerne forventer at opnå besparelser på 54 mio. kr. gennem aktivitetsudvidelser og merindtægter fra ydelser til amterne.

Besparelser på lønbudget

Hospitalerne forventer betydelige besparelser ved reduktion i lønbudgettet på ca. 38 mio. kr. Heraf udgør besparelser på lønbudgetterne på psykiatrisk afdeling på Hvidovre og Sankt Hans Hospitaler ca. 24 mio. kr.

Udgående hospitalsfunktioner

Bispebjerg Hospital forventer at kunne spare 14 mio. kr. ved at etablere udgående funktioner for apopleksipatienter og i gerontopsykiatrien. Projektet medfører nedlæggelse af 10 sengepladser samt lukning af daghospitalsfunktionen.

Besparelsesforslaget på Bispebjerg Hospital er en del af "Det udgående Hospital", et projekt, der indføres på alle H:S hospitaler i år. Målet er at øge kvaliteten af behandlingen af patienter med apopleksi, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og hjertesvigt (hjerteinsufficiens). Og udenlandske og enkelte danske erfaringer viser, at man kan opnå høj patienttilfredshed samt færre og kortere indlæggelser.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen peger på, at etableringen af udgående funktioner for apopleksipatienter og i gerontopsykiatrien på Bispebjerg Hospital rejser en række spørgsmål – ikke mindst i forhold til organiseringen og finansieringen af opgaven.

Der vil blive tale om borgere, der er plejemæssigt tunge, og som derfor har behov for hjælp til såvel praktiske opgaver som personlig pleje. Dette kan medføre et øget pres på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens hjemmepleje.

Endvidere har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen brug for en mere konkret beskrivelse af genoptræningen af disse patienter for at kunne vurdere konsekvenserne for forvaltningen.

Sundhedsforvaltningen skal bemærke, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at vurdere, om forslaget vil medføre meromkostninger som følge af et øget ressourcepres på ældre- og sygesikringsområdet, f.eks. øget behov for hjemmehjælp og hyppigere besøg hos alment praktiserende læge. Det er således stadig usikkert, hvor stort det samlede besparelsespotentiale for kommunen er ved at indføre udgående hospitalsfunktioner.

Udgående hospitalsfunktioner var også en del af besparelserne i H:S budgettet for 2004 og er gradvist blevet iværksat i foråret 2004. Sundhedsforvaltningen skal derfor anbefale, at H:S og Københavns Kommune på baggrund af de første erfaringer med "Det udgående Hospital" i 2004 sammen vurderer de ressourcemæssige konsekvenser forbundet med de udgående funktioner dels i forhold til sengeforbrug, udgifter til rehabilitering samt konsekvenser for primærsektoren.

Besparelser på øvrig drift – herunder skadestuefunktionen

Amager Hospital er pålagt besparelser på 8 mio. kr. Blandt forslagene til besparelser indgår bl.a. besparelser ved indførelse af differentieret ventetid i skadestuen. Området er dog ikke nærmere specificeret i budgettet.

På H:S Bestyrelsesmødet den 24. marts drøftede H:S Bestyrelsen "Rapport vedr. differentieret ventetid i H:S skadestuer". Sundhedsforvaltningen støtter, at der i H:S bliver taget initiativ til at indføre differentierede ventetider i H:S skadestuer, og at man dermed fremover vil skelne mellem patienter, der reelt hører til i skadestuen, og patienter der lige så godt eller bedre kan behandles hos en alment praktiserende læge. Sundhedsforvaltningen skal dog bemærke, at det må forventes, at indførelsen af differentieret ventetid i H:S vil betyde et større pres på de praktiserende læger og dermed stigende udgifter på sygesikringsområdet.

Hjemtagning af patienter fra fremmede institutioner

Rigshospitalet øger operationskapaciteten inden for patientkategorien næse/mandler/bihuler, således at en række patienter fra Frederiksberg og Københavns Kommune ikke længere behøver at søge til andre amter eller private klinikker for at få foretaget disse operationer. Det er forventningen, at der kan spares 6 mio. kr. på den konto.

Øgede indtægter netto

Der er indarbejdet besparelser på 40 mio. kr., som skyldes det høje aktivitetsniveau for behandling af patienter fra andre amter.

Ændret a conto fordeling Amager

Der er indarbejdet forbedringer på 7. mio. kr. vedr. Amager Hospital, da Københavns Amt har et større forbrug af ydelser inden for både det somatiske og det psykiatriske område sammenlignet med H:S.

Bortfald af kompensation for KH tjenestemænd

H:S har indarbejdet besparelse på 3 mio. kr., som følge af ophør af kompensation i forbindelse med overførsel af medarbejdere fra Kommunehospitalet til nye institutioner.

Reduktion af praktikvederlag for sygepl. Og bioanaytikere

H:S har indarbejdet besparelse på 5 mio. kr. i forbindelse med omlægning af praktikvederlag til SU.

Sundhedsforvaltningen har ikke yderligere bemærkninger til besparelsesforslagene.

IT-strategi

H:S' IT-strategi, som blev vedtaget i december 2001, har til hovedformål at forbedre arbejdsprocesser i H:S især ved indførelse af den kliniske IT-arbejdsplads, herunder bl.a. den elektroniske patientjournal. Strategien skal give H:S et markant kvalitetsløft inden 2007 ved at fokusere på de kliniske processer, tilgodese patienternes behov, skabe attraktive arbejdspladser og imødekomme fremtidige registreringskrav.

Den økonomiske ramme for IT-strategien i 2005 tilvejebringes ved en kombination af opsparede og budgetterede IT-midler (23 mio. kr.) samt kassetræk og låntagning (339 mio. kr.). I alt budgetteres der med 362 mio. kr. til IT-strategien i 2005. Den samlede udgift i strategiperioden 2002-2006 opgøres til 1.209 mio. kr. i løbende priser, hvoraf de 1.046 mio. kr. finansieres ved låntagning og kassetræk. Finansieringen af IT-strategien fremgår af nedenstående tabel:

Tabel over H:S' finansiering af IT-strategien i perioden 2002-2006 (mio. kr.)

Mio. kr. , løbende priser	2002	2003	2004	2005	2006	2002-6
Samlet udgift	35	72	335	362	404	1.209
Opsparede og budgetterede IT Midler	-35	-59	-23	-23	-23	-163
Kassetræk og låntagning	0	-13	-313	-339	-382	-1.046
Balance	0	0	0	0	0	0

Sundhedsforvaltningen gør opmærksom på, at H:S i budget 2004 vurderede, at merudgifterne til IT-strategien fuldt ud kan modgås af besparelser som følge af en effektivisering af arbejdsprocesser. Da der i H:S budgetforslag 2005 ikke er nævnt andet, må Sundhedsforvaltningen således stadig gå ud fra, at IT-strategien kan gennemføres uden forhøjelse af Københavns Kommunes bidrag.

Mål for H:S

H:S har i budgetforslaget for 2005 indarbejdet en styringsmodel med mål for H:S' fire hovedopgaver: Behandling, forskning, uddannelse og forebyggelse. For hver af de fire hovedopgaver er der et overordnet mål og en række kvalitetsmål, som skal sikre opfyldelsen af det overordnede mål.

Sundhedsforvaltningen forholder sig positivt til styringsmodellen og dens mål. Det gælder også kvalitetsmålene, hvor Sundhedsforvaltningen dog vil knytte følgende kommentarer til kvalitetsmålene og resultatkravene for behandling og forebyggelse.

Sundhedsforvaltningen finder, at kvalitetsmålene for behandling i flere tilfælde burde være mere ambitiøse i angivelsen af den procentvise forbedring af resultatkravene. F.eks. er der ikke vurderet forbedringspotentiale fra 2005 til 2008 i forhold til patienternes oplevelse af sammenhæng og overensstemmelse i informationen, mundtlig og skriftlig information samt fyldestgørende indhold i udskrivningsbrevene.

H:S' kvalitetsmål for behandling koncentrerer sig om: ventetid, modtagelse, generel klinisk indsats, koordination og kontinuitet, kommunikation samt udskrivning. Borgerne m å formodes at opfatte indsatsen fra hospitalet og den primære sektor som en helhed. Sundhedsforvaltningen savner derfor to fokusområder: behandlingskvalitet og opfølgning på behandling/rehabilitering. Samarbejdet med primærsektor må anses for væsentligt både ud fra en behandlingsmæssig og økonomisk synsvinkel.

Som også påpeget i sidste års budgetbehandling finder Sundhedsforvaltningen, at H:S' resultatkrav til tidsplanen for implementering af samarbejdsmodellen på forebyggelsesområdet mellem H:S og primærsektoren ikke sætter kravene tilstrækkeligt højt. H:S regner med at udbrede modellerne til alle de somatiske hospitaler i H:S i 2005, som derefter udvikler og implementerer modellerne inden udgangen af 2007. Bispebjerg Hospital vil dog som foregangshospital på forebyggelsesområdet implementere modellen inden udgangen af 2004. Set i lyset af, at forebyggelse har indgået som et indsatsområde i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab fra 1. januar 1995, og at Bispebjerg Hospital er foregangshospital på området, burde implementeringen kunne fremrykkes, så den eventuelt fulgte Bispebjerg Hospitals eksempel. En fremrykkelse af tidspunktet for implementeringen af samarbejdsmodeller med primærsektoren på forebyggelsesområdet ville kunne bidrage til at styrke H:S' ledende position inden for forebyggelse.

Indstilling

Sundhedsforvaltningen anbefaler på denne baggrund, at Sundheds- og Omsorgsudvalget oversender forslag til budget 2005 og flerårige budgetoverslag til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med de i sagsfremstillingen nævnte bemærkninger, og at forslaget lægges til grund for Borgerrepræsentationens budgetforhandlinger.

MILJØVURDERING

H:S budgetforslag 2005 giver ikke anledning til bemærkninger.

ØKONOMI

HØRING

Sundhedsforvaltningen har sendt H:S budgetforslag for 2005 til høring hos Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Høringssvaret fremgår af bilag 3.

Ældrerådene har valgt at tage stilling til H:S budgetforslaget på deres Fællesudvalgsmøde den 17. august og herefter afgive høringssvar om kommunens samlede budgetforslag inkl. H:S budgetforslaget inden Borgerrepræsentationens høringsfrist den 25 august 2004.

Ældresagen, Ældremobiliseringen og Pensionisternes Samvirke vil ligeledes indgive høringssvar inden Borgerrepræsentationens høringsfrist den 25 august 2004.

BILAG

Bilag 1: Forslag til Budget 2005 for Hovedstadens Sygehusfællesskab

Bilag 2: H:S Direktionens brev af 29. juni 2004 til Københavns og Frederiksberg Kommuner samt indenrigs- og sundhedsministeren vedrørende H:S budgetforslag for 2005, inkl. udtalelse fra det centrale samarbejdsudvalg.

Bilag 3: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens høringssvar vedr. H:S budgetforslag for 2005

Ib Haurum

/Jens Egsgaard

Til top