Forslag om etablering af fælles ejendomsdriftsenhed i Københavns Kommune

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender,

1. at nedenstående indstilling sendes i høring i fagudvalgene samt kommunens centrale samarbejdsorgan (CSO), før der træffes endelig beslutning om forslagene i forbindelse med Økonomiudvalgets møde den 26. august 2014 og efterfølgende i Borgerrepræsentationen,

• at etableringen af en fælles ejendomsdriftsenhed godkendes med de ressourcer, som er beskrevet i bilag 1,
• at effektiviseringspotentialet på ejendomsområdet ved fuld indfasning i år 2019 er 29,7 mio. kr. (2015 p/l) i årlige driftsbesparelser, jf. bilag 1,
• at effektiviseringer indregnes som forvaltningsspecifikke effektiviseringer og disse indgår i budgetforslaget for 2015,
• at overheadbeløbet for medarbejdere der skal overflyttes fastsættes til 129 t.kr for central- og distriktsplacerede medarbejdere og 30,9 t. kr. for decentralt placerede medarbejdere, jf. bilag 1,
• at den fælles ejendomsdriftsenhed forankres i Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme,
• at ansvaret for opgaveløsningen overgår til Københavns Ejendomme den 1. januar 2016, jf. bilag 2,
• at implementeringen sker faseinddelt og at eventuel beslutning om igangsættelse af fase 2 og 3 foretages hhv. i budget 2017 og budget 2018, jf. bilag 2,
• at arbejdet med implementeringen skal ske i samarbejde med forvaltningerne med fokus på at understøtte institutionernes kerneopgaver og skabe sikker drift, herunder anvendelsen af eksisterende velfungerende kommunale serviceorganisationer,
• at den nye model for ejendomsdriftsområdet skal evalueres i løbet af 2017, jf. bilag 2,
• at der for det indvendige vedligehold implementeres en særlig styringsmodel, hvor retten til at disponere over direkte udgifter til større reparationer og mindre ombygninger bibeholdes på institutionerne, jf. bilag 3,
• at der gives anlægsbevilling på 33,7 mio. kr. i 2015, på 14,7 mio. kr. i 2016 og på 0,4 mio. kr. i 2017 (alle 2015 p/l) til afholdelse af implementeringsomkostninger i forbindelse med opgavesamling på ejendomsområdet,
• at rådighedsbeløbet på henholdsvis 33,7 mio. kr. i 2015, på 14,7 mio. kr. i 2016 og på 0,4 mio. kr. i 2017 (alle 2015 p/l), til finansieringen af ovenstående implementeringsomkostninger finansieres af investeringspuljen som beskrevet i økonomiafsnittet og med bevillingsmæssige konsekvenser, se bilag 1,
• at der gives en driftsbevilling i 2016 på 6,1 mio. kr. til finansiering af mankoen som mellemfinansieres på kassen og dermed tilbagebetales i 2017.

Problemstilling

Økonomiudvalget blev på budgetseminaret den 28. januar 2014 orien-teret om, at optimeringen af ejendomsdriftsområdet indgik i arbejdet frem mod budget 2015 med at tilvejebringe effektiviseringer for årligt 300 mio. kr.

Den 13. maj 2014 blev udvalget præsenteret for de foreløbige konklu-sioner med ejendomsdriftsarbejdet herunder ressourceforbrug, kvalitetsgevinster, effektiviseringspotentialer og et oplæg til, hvordan den fremtidige opgavevaretagelse kan se ud. Arbejdet, der er foregået i samarbejde med forvaltningerne, er nu kommet så langt, at der med denne indstilling fremlægges et forslag til en ny samlet organisering af ejendomsdriftsområdet i Københavns Kommune, herunder business case.

Inden der træffes beslutning foreslås det, at det samlede forslag sendes i høring i alle fagudvalg og i CSO.

Organisering af ejendomsområdet i dag

Til udførelsen af ejendomsdriftsopgaver i Københavns Kommune bruges der i dag 1.146 mio. kr. årligt, og der er ansat i størrelsesordenen 1.236 årsværk. Københavns Ejendomme (KEjd) løser nogle af disse ejendomsdriftsopgaver f.eks. udvendig vedligehold og tekniske installationer, men også opgaver som rengøring, terræn og sikring løses af KEjd på nogle institutioner.

Hovedparten af ejendomsdriftsopgaven er placeret i forvaltningerne, hvor der bruges 895 mio. kr. Opgaverne er primært forankret på institutionsniveau, hvor op mod 94 pct. er placeret og der er kun i begrænset omfang knyttet ledelseskompetencer til opgavevaretagelsen, idet der til 1.218 medarbejdere er 18 ledere.

I dag er det typisk den enkelte institutionsleder, der selv styrer og føl-ger op på rengøring og gårdmand, kontakter håndværkere ved mindre istandsættelser, kontakter forvaltningen ved større ombygninger, kontakter KEjd med ønsker til den udvendige vedligeholdelse mv. Det vurderes at fjerne tid og fokus fra kerneopgaverne, og derudover opnås der kun i meget begrænset omfang stordriftsfordele og samarbejde på tværs af geografi.

Den nuværende organisering af ejendomsområdet i kommunen giver flere steder nærhed og fleksibilitet for den enkelte institution. Omvendt betyder det også, at ansvaret er delt ud på en lang række aktører, hvilket medfører uensartede snitflader, uklar ansvarsfordeling og meget forskelligartet opgavevaretagelse idet der ofte ikke er en beskrivelse af, hvilke ydelser, der skal leveres, i hvilken kvalitet, hvor ofte og hvordan.

Løsning

KEjd har i samarbejde med forvaltningerne udarbejdet et beslutningsoplæg til samling af de ejendomsfaglige opgaver på tværs af Københavns Kommune.

I arbejdet er der taget udgangspunkt i erfaringerne fra administrationsplanens målbillede vedrørende ejendomsdrift i 2011 og 2012. Med Økonomikredsen som styregruppe for ejendomsdriftsprojektet er der efterfølgende skabt en fælles forståelse for problemstillingerne ved den nuværende organisering, når man ser på tværs af forvaltningerne samt hvilke muligheder der er for at optimere udførelsen af de ejendomsfaglige opgaver.

Derudover har følgegruppen med repræsentanter fra forvaltningerne fulgt processen og arbejdet tæt, og løbende drøftet og afgivet bemærkninger til beskrivelserne ved samling af ejendomsdriftsopgaverne. Endvidere er der nedsat et midlertidigt MED-udvalg, der følger processen og arbejdet tæt, jf. nedenfor.

Forslag til ny organisering af ejendomsdriftsområdet i Københavns Kommune

Forvaltningerne er enige om, at der er et potentiale for øget kvalitet og effektivitet ved at samle udførelsen af opgaver inden for indvendigt vedligehold, terræn, rengøring, sikring, kantinedrift mv. på tværs af forvaltningerne, jf. bilag 1. Med en ny fælles ejendomsdriftsenhed etableres en fælles og ensartet opgavevaretagelse, der vil kunne understøtte kerneopgaverne i forvaltningerne. Der vil ligeledes være en række socioøkonomiske effekter ved at kunne fokusere indsatsen for at fastholde medarbejdere på arbejdsmarkedet, forebygge nedslidning ved brug af kombi-jobs, hvor flere arbejdsopgaver kombineres og opkvalificere medarbejdere bl.a. til at løse specialiserede opgaver på tværs af ejendomsdriftsområdet.

En ny organisering af ejendomsdriftsområdet har til formål at:

-        styrke en helhedsorienteret og effektiv opgaveudførelse,

-        sikre en stærk faglig forankring, som understøtter institutionernes kerneopgaver og dermed fritager institutionsledelsen fra ejendomsfaglige opgaver,

-        sikre tydeligere og mere klare snitfalder og ansvarsfordeling,

-        sikre serviceorienteret, fleksibel og tilgængelig kontakt og dialog,

-        sikre et kompetent akutberedskab,

-        sikre at kommunen styrker sin indsats for at sikre godt arbejdsmiljø, undgå nedslidning hos de ejendomsfaglige medarbejdere og opkvalificere medarbejdere,

-        sikre ledelsesfokus på ejendomsdriftsopgaven,

-        skabe en mere effektiv opgaveløsning, som tilvejebringer midler der kan omprioriteres til kommunens kerneopgaver.

Organisatorisk forankring af ejendomsdriftsenheden

Den fælles ejendomsdriftsenhed forankres under Økonomiudvalget i Københavns Ejendomme. Hermed samles kernekompetencerne på ejendomsområdet i Københavns Kommune ét sted.

Den interne organisering af ejendomsdriftsenheden vil blive fastlagt i implementeringsfasen og vil blive besluttet af den ledelse, der har ansvaret for at realisere effektiviseringskravene på ejendomsdriftsområdet.

Faseinddelt implementering

At samle de ejendomsfaglige opgaver er omfattende, og en faseinddeling af implementeringen vurderes derfor at være hensigtsmæssig. I nedenstående figur er vist tre mulige faser for implementering af en fuld model for samling af alle ejendomsfaglige opgaver i Københavns Kommune. 

*TMF = Teknik- og Miljøforvaltningen, KFF = Kultur- og Fritidsforvaltningen

Med denne indstilling tages der stilling til fase 1. Fase 2 og fase 3 træffes der ikke beslutning om på nuværende tidspunkt. Der vil blive fremlagt et selvstændigt beslutningsoplæg til senere budgetforhandlinger vedrørende en eventuel overflytning af de oplistede opgaver og områder i de to sidste faser.

I en eventuel fase 2 indgår der en række mindre ejendomsfaglige opgaver, som ved en nærmere vurdering kan overflyttes til en fælles ejendomsenhed. Inden en eventuel fase 3 foreslås det, at der gennemføres en evaluering af den nye organisering af ejendomsdriftsområdet i løbet af 2017. Evalueringen skal bl.a. omhandle organiseringen, opgavekvalitet, brugertilfredshed, den foreløbige gevinstrealisering og finansieringsmodellen. Evalueringen skal danne grundlag for at klarlægge om ejendomsdriftsenheden har løftet sit ansvar og sine opgaver tilfredsstillende.

Tidsplan for implementering af fase 1

Såfremt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i forlængelse af høringsprocessen godkender samling af ejendomsdriftsopgaver i Københavns Kommune i én enhed, vil der fra oktober 2014 blive sat gang i en omfattende implementeringsproces for etablering af den nye organisation og overflytning af de mange medarbejdere. Plan for implementering er uddybet i bilag 2.

Der arbejdes efter en overflytning af opgaver og medarbejdere den 1. januar 2016. Inden da skal organisationen etableres og der skal gennemføres et pilotprojekt, hvor styrings- og leverancemodel kan afprøves og tilrettes ud fra konkrete erfaringer. Der er tre centrale målsætninger for implementeringsprojektet, som skal understøtte sikker drift fra dag ét:

1.     Fastlæggelse af ydelser og serviceniveauer i konkrete servicepakker med udgangspunkt i de ydelser, der findes i dag.

2.     Hensigtsmæssig og tryg overflytning af opgaver og medarbejdere med mindst mulig påvirkning af kernedriften.

3.     Etablering af en ny organisation, struktur og mødefora (hvor ledelsesniveauerne er på plads i god tid).

Arbejdet med implementeringen vil ske i tæt samarbejde med forvaltningerne med fokus på at understøtte institutionernes kerneopgaver og skabe sikker drift, herunder anvendelsen af eksisterende velfungerende kommunale serviceorganisationer. De decentrale institutioner i form af institutionsledere og andre brugere inddrages i dette arbejde. Dette foreslås at ske gennem en brugergruppe, som vil kvalificere arbejdet i implementeringsperioden.

Overflytning af opgaver og medarbejdere i fase 1

1. januar 2016 overgår ansvaret for opgaveløsningen til den nye enhed.

Som udgangspunkt foreslås det, at alle medarbejdere flyttes over på samme dag. Det betyder, at alle medarbejdere får mulighed for at starte sammen og i samme grad være med til at udfylde rammerne i den nye organisation. Jf. principperne beskrevet i bilag 2 vil overflytningen i første omgang primært være organisatorisk og ikke fysisk. Derfor vurderes det realistisk at gennemføre en samtidig overflytning.

Det foreslås dog også, at centralt placerede medarbejdere overflyttes tre måneder før, pr. 1.oktober 2015, så de kan bidrage til at sikre at den nye organisation er på plads når de udførende medarbejdere over-flyttes. Endvidere vil der fra beslutningen træffes og frem til oktober 2015 være et tæt samarbejde med udvalgte medarbejdere i forvaltningerne, som bidrager med at udvikle serviceydelser, organisering mv.

Etablering af midlertidigt MED-udvalg

Kommunens Centrale Samarbejdsorgan CSO besluttede den 23. januar 2014 at etablere et midlertidigt MED-udvalg på ejendomsdriftsområdet for at sikre, at berørte medarbejdere blev hørt og inddraget tidligt i processen. Der har været indledende drøftelser med de faglige organisationer, hvor formålet har været at orientere om dels status på arbejdet hen mod en beslutning om at samle Københavns Kommunes ejendomsfaglige opgaver og dels at fastlægge rammerne for et midlertidigt MED-udvalg på ejendomsdriftsområdet.

De faglige organisationerne har deltaget aktivt, og der har været en god og samarbejdspræget dialog. Organisationerne har udtrykt tilfredshed med den tidlige involvering af medarbejdernes repræsentanter og nedsættelse af et midlertidigt MED-udvalg.

Styring og organisering af ny ejendomsdriftsenhed

Med en ny fælles ejendomsdriftsenhed vil forvaltningerne fremover alene skulle modtage ydelserne, som leveres enten af den fælles ejendomsdriftsenhed selv eller af eksterne leverandører, som i dag har kontrakt med institutioner i forvaltningerne. En fælles ejendomsdriftsenhed vil blive organiseret ud fra princippet om lokal udførsel og central styring. Der vil være et antal distrikter og herunder en række udførende team, der er knyttet til bestemte institutioner i et geografisk område. Institutionerne vil have fast tilknyttet personale og mulighed for fleksibilitet inden for de fastlagte rammer. Se uddybning i bilag 3.

Ejendomsdriftsenheden vil være bevillingsfinansieret med en andel af tilkøb, så der fortsat er mulighed for at institutionslederne kan disponere over en del af budgettet. Præcis hvor meget fastlægges i processen frem mod Økonomiudvalgets behandling den 26. august 2014. Det gælder, at der for opgaver vedr. indvendigt vedligehold implementeres en særlig styringsmodel, hvor retten til at disponere over direkte udgifter til større reparationer og mindre ombygninger indtil videre bibeholdes på institutionerne jf. bilag 3.

Bemærkninger fra forvaltningerne

Som beskrevet ovenfor har der løbende været en dialog med forvaltningerne om modeller og indhold i beslutningsoplægget. Der er enighed blandt forvaltningerne om at et fælles ejendomsdriftskoncept i Københavns Kommune er en god ide. Dog har Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen haft bemærkninger til nogle konkrete emner, som er uddybet nedenfor.

Inddragelse af terræn- og plejeboligområdet i fase 1

Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen har påpeget, at det er uhensigtsmæssigt at opgaver vedrørende håndtering af terrænarbejder i Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen samt Sundheds- og Omsorgsforvaltningens og Socialforvaltningens almene områder ikke indgår i projektets første fase.

Økonomiforvaltningen bemærker, at beslutning om at samle ejendomsfaglige opgaver er omfattende. I fase 1 overflyttes opgaver og medarbejdere for næsten 900 mio. kr. og det er vurderingen at der er behov for at tilpasse og opbygge styrings- og udførelsesmodellen før evt. yderligere opgaver kan overflyttes. Derudover arbejdes der kontinuerligt på at etablere data og systemunderstøttelse, og før at disse elementer fungerer, vil håndteringen af en evt. større opgaveportefølje være udfordrerne. Forud for en evt. fase 2 og 3 som bl.a. kan omfatte terrænarbejder i Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen, skal den samlede ordningen evalueres.

Brug af bestiller/udføremodel

Børne- og Ungdomsforvaltningen har foreslået, at styringsmodellen for den fremtidige organisering skal tilrettelægges som en fritvalgs- og bestiller/udføre model (BUM). Den vil give institutionslederne mulighed for selv at beslutte, om det er den fælles ejendomsdriftsenhed, der skal levere ejendomsydelser eller om det skal løses via eget personale eller private leverandører mv.

Økonomiforvaltningen bemærker, at en af de helt centrale grunde til at samle de ejendomsfaglige opgaver i en fælles enhed er, at skabe et samlet overblik over og mulighed for tværgående prioritering af ressourcer og indsatser. Ved valg af en styringsmodel som BUM vil det ikke i samme grad være muligt at prioritere på tværs af geografi, opgaver og institutioner og det vurderes, at en række af kvalitets- og effektiviseringsgevinsterne ved casen i givet fald vil bortfalde.

Derudover vurderes der at være en reel risiko for, at en BUM-model vil skabe øget internt bureaukrati i kommunen som følge af interne afregninger, bestilling og opfølgning mv. Dermed vil der ikke blive skabt det øgede ledelsesrum til institutionslederne, som er hensigten med en fælles opgaveløsning. Endvidere vurderes en sådan model skabe en budgetusikkerhed i den nye ejendomsdriftsenhed, der vil besværliggøre langtidsplanlægning. Slutteligt støtter en BUM model ikke op om kommunens arbejde med at skabe en tillidsdagsorden.

Økonomiforvaltningen bemærker desuden, at der i den nye organisation vil blive lagt meget vægt på servicekultur og at ejendomsdriftsenhedens hovedopgave er at understøtte kerneforretningen på institutionerne.

Udskyde endelig beslutning til Budget 2016

Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen mener, at processen for at udarbejde nærværende beslutningsoplæg har været forceret, og at beslutningen om etablering af en fælles ejendomsdriftsenhed bør udskydes til et senere tidspunkt. Konkret forslår de to forvaltninger, at der i forbindelse med budget 2015 vedtages en hensigtserklæring om, at der i forbindelse med budget 2016 skal fremlægges et beslutningsoplæg, som der politisk kan tages stilling til.

Økonomiforvaltningen bemærker, at udarbejdelsen af beslutningsoplægget bygger videre på administrationsplanens målbillede vedrørende ejendomsdrift som blev udarbejdet i 2011 og 2012. Her har forvaltningerne, samt en række institutioner og brugere været involveret. Siden august 2013 har der med kredsen af økonomiansvarlige direktører som styregruppe været igangsat et egentlig projekt. Forvaltningerne har bl.a. været inddraget via en følgegruppe, som har mødtes ca. én gang om måneden og der er blevet nedsat et midlertidigt MED-udvalg, jf. ovenfor.

Det samlede beslutningsoplæg er på tæt ved 100 sider og beskriver i så høj grad, som det er muligt inden en eventuel beslutning, hvad der skal ske i implementeringsprocessen og hvordan dagligdagen vil være for medarbejdere, institutioner og forvaltninger. Økonomiforvaltningen vurderer, at det er tvivlsomt om yderligere tid vil kunne skabe mere klarhed inden der træffes en beslutning. Der er endvidere lagt op til en implementeringsproces, hvor der i tæt samarbejde mellem forvaltninger, institutioner og brugere i mere end 1 år vil være fokus på at skabe en model, der understøtter institutionernes kerneopgaver og skabe sikker drift. Derudover vil der i perioden blive gennemført et pilotprojekt, som giver mulighed for at afprøve modellen og foretage eventuelle tilretninger.

Ved at udskyde en eventuel beslutning og implementering vil realiseringen af effektiviseringsgevinsterne blive udskudt tilsvarende.

Inddragelse af de selvejende institutioner

Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen har argumenteret for at de selvejende institutioner i kommunale bygninger ikke skal indgå i den fælles opgavevaretagelse.

Økonomiforvaltningen bemærker, at der er i størrelsesordnen 60-70 selvejende institutioner i bygninger udlejet af København Ejendomme, der er omfattet af fase 1. Kommunen afholder i dag samtlige omkostninger forbundet med de ejendomsfaglige opgaver. Via et tillæg til driftsoverenskomsten vil det være muligt at aftale, at disse opgaver fremadrettet skal løses af den fælles ejendomsdrift enhed.

Overheadomkostninger

Endelig vurderer Socialforvaltningen, at forvaltningen i dag ikke benytter mere end 15,4 t.kr. pr decentralt årsværk, og at de dermed ikke kan overføre de 30,9 t.kr som er indarbejdet i business casen.

Økonomiforvaltningen bemærker, at der for det udførende personale (decentralt placerede medarbejdere) er indarbejdet et overhead på i alt 45 t.kr pr ÅV til administration, kompetenceudvikling og ledelse. Heraf overføres de 30,9 t.kr. fra forvaltningerne, som i dag afholder overheadudgiften til denne medarbejdergruppe. De resterende 14,1 t.kr er indarbejdet i business casen som nye varige driftsomkostninger. Overførelsen fra forvaltningerne stemmer overens med det beløb der blev overflyttet til Koncernservice i forbindelse med overflytningen af decentrale medarbejdere ved samling af administrative opgaver (SAO) og alt andet lige må en overførelse af medarbejdere mindske behovet for administrative ressourcer i forvaltningerne.

Socialforvaltningen vil samlet set skulle overføre 3,1 mio. kr. mere end forvaltningen vurderer, at de har omkostninger til i dag.

Økonomi

Nedenfor gennemgås økonomien i det fremlagte forslag på overordnet niveau, business casen er beskrevet i detaljer i bilag 1.

Bevillingsmæssige konsekvenser vedr. samling af de ejendomsfaglige opgaver

I forbindelse med etableringen af en fælles ejendomsdriftsenhed i Københavns Kommune vurderes der at være en række implementeringsudgifter indenfor følgende kategorier:

Tabel 2 - implementeringsomkostninger

Det indstilles, at finansieringen til etableringsomkostninger sker ved at investeringsmidler afsættes fra investeringspuljen og dette vil ske i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2015.

Effektiviseringspotentialet
Det indstilles til ØU, at 90 pct. af provenuet indgår i forvaltningernes måltal for forvaltningsspecifikke effektiviseringer, mens 10 pct. tilfalder Københavns Ejendomme. De resterende 90 pct. fordeles forholdsmæssige i forhold til det indmeldte ressourceforbrug.  

Tabel 3 - Fordeling af effektiviseringspotentiale

Ved at samle ejendomsdriftsopgaver vurderes der at være en række synergieffekter, som vil medføre at midler til Grundbudget til vedligehold kan udnyttes mere effektivt. Idet der er et stort vedligeholdelsesefterslæb på kommunens bygninger, er det dog ikke ønskeligt at reducere det samlede Grundbudget, derfor effektiviseres der ikke på Grundbudgettet.

Effektiviseringerne udgør 5 pct. af det samlede ressourceforbrug i fase 1 (2016), og er fuldt indfaset i 2019. Erfaringer fra andre aktører viser at driften konsolideres i 1. fase, og derved realiseres det fremlagte effek-tiviseringspotentiale. Det øgede overblik og styrkede koordinering af ejendomsdriften muliggør, at der forventeligt over tid kan indhentes yderligere optimeringer af ejendomsdriften. Fastlæggelsen af yderligere optimering af ejendomsdriften vil indgå i fase 2 (B2017) eller fase 3 (B2018).
 
Overheadomkostninger
Overheadet er indregnet med 129 t.kr. pr. centralt placeret årsværk og årsværk placeret på distriktsniveau er indregnet med 30,9 t.kr.

For central placeret medarbejdere er der taget udgangspunkt i over-head opgørelsen i den fælleskommunale business case, der er i alt 19 årsværk opgjort i denne kategori. For de decentralt placeret medarbejdere (ejendomsfaglige medarbejdere) er der indarbejdet et overhead på i alt 45 t.kr pr ÅV til administration, kompetenceudvikling og ledelse.

De 30,9 t.kr. overføres fra forvaltningerne, som i dag afholder overhead udgiften til denne medarbejdergruppe. De resterende 14,1 t.kr er indarbejdet i business casen som nye varige driftsomkostninger.

De decentrale ejendomsfaglige medarbejdere udgør 94 % af alle års-værk, og er således den klart største gruppe. Medarbejderne kan godt være centralt organiseret, som fx i KEjd og BUF, men det er deres opgavefunktion, der er definerende for hvor de placeres.

Tabel 4 – Fordeling af overhead udgifter pr. forvaltning

* Der er opgjort OH på rengøring og terræn i det indmeldte ressourceforbrug, hvorved der ikke beregnes overhead for disse, svarende til 710 ÅV.
**Der beregnes ikke overhead på KEjd’s samlede omkostninger, da overhead allerede er placeret i organisationen i dag.

Videre proces

Videre proces
Indstillingen sendes i høring i fagudvalgene og kommunens centrale samarbejdsorgan (CSO). Høringssvarene skal foreligge, så Økonomiudvalget kan få forelagt en endelig indstilling den 26. august 2014 og forslaget efterfølgende kan indgå i budgetforhandlingerne budget 2015.

Frem mod den 26. august vil Københavns Ejendomme bl.a. i samarbejde med forvaltningerne udarbejde følgende:

• Opdele ressourceforbrug på selvejende institutioner 
• Udarbejde et oplæg til en model for håndtering af tilkøbsydelser og indvendigt vedligehold  
• Udarbejde en samlet risikoanalyse

Disse elementer vil indgå i det endelige beslutningsoplæg til Økonomiudvalget d. 26. august 2014.