Mødedato: 10.06.2014, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Anlægsbevilling til udvidelse af Lomholt fritidshjem og -klub, Østerbro

Se alle bilag

Der skal tages stilling til anlægsbevilling til udvidelse af Lomholt fritidshjem og –klub på Østerbro med 50 klubpladser.

Tidligere beslutninger

Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) anbefaler over for Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR),

  1. at der gives en anlægsbevilling i 2014 og 2015 på i alt 6.500.000 kr. til udvidelse af Lomholt fritidshjem og –klub, Østerbro med 50 permanente klubpladser

Der anvises dækning for bevillingen på Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsramme. For de bevillingsmæssige konsekvenser og detaljer om anlægsbevillingen se tabel 1 og 2 i økonomiafsnittet. 

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Af indstillingen fremgår følgende: ”Der vil ikke ved udførelse af nærværende opgave blive stillet krav til private leverandører om beskæftigelse af praktikanter. Det skyldes dels, at udførelsesperioden vil være meget kort, dels at ydelser og leverancer vil være delt op i mindre dele.” Det præciseres, at begrundelsen for, at der ikke stilles krav om beskæftigelse af praktikanter er, at kontraktværdien er under tærskelværdien for hvornår der stilles krav om beskæftigelse af praktikanter.

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen besluttede i budget 2013 at afsætte anlægsmidler til at etablere 100 nye fritidsklub/juniorklubpladser for 10 til 13 årige børn. Forvaltningen har på denne baggrund anbefalet, at pladserne etableres på Østerbro og Indre by (Christianshavn), da efterslæbet på klubpladser i København er størst i disse to bydele. Det er vurderingen, at der på Østerbro fremover vil blive behov for flere klubpladser i nærområdet af den ny skole på Strandboulevarden, og at antallet af klubpladser i den skoletilknyttede institution Lomholts Villa ikke vil være tilstrækkeligt til at honorere behovet for klubpladser, der genereres fra dette område.

Løsning

Institutionen Lomholts Villa med fritidshjem og klub flyttede ved årsskiftet 2013/14 fra deres hidtidige adresse på A.F. Kriegers Vej 4, 2100 Kbh. Ø, til lokaler i bygning 26 i ejendommen på Strandboulevarden 47, som Københavns Kommune overtog 1. juli 2013. Ejendommen bliver en del af den nye skole på Strandboulevarden. I forbindelse med flytningen skiftede institutionen navn til Lomholt fritidshjem og -klub. Der er nu behov for at indrette yderligere lokaler således, at Lomholt kan udvide med 50 klubpladser.

Bygning 26 skal anvendes til midlertidig skole, fritidshjem og klub indtil 1. etape af skolebyggeriet er færdigt. Det sikrer, at læring og leg kan foregå i en bygning, hvor alle faciliteter er indpassede. Undervisningsområder etableres så de også kan bruges af fritidshjem og klub. Ligeledes sikres det, at fritidshjem og klub får de ønskede værksteder og rum til it og musik. Den tilknyttede sal muliggør, at alle børn motorisk og musisk kan udfolde sig. Der etableres desuden en legeplads.

Fritidshjemmet er tilknyttet den nye skole på Strandboulevarden og har ligeledes flere klasser fra den nærliggende Langelinieskolen.

Klubben har i dag 70 permanente pladser. I bygning 26 er der mulighed for at udvide med 50 klubpladser til 120 permanente pladser. Derudover vil der være mulighed for at etablere yderligere 80 midlertidige fritidsklubpladser således, at der i alt kan være 120 permanente og 80 midlertidige fritidsklubpladser.  

Indretning af bygning 26 udføres af Børne- og Ungdomforvaltningen, da der primært er tale om malerarbejde samt indkøb af inventar mv.

Projektet vil blive tilpasset i forhold til eventuelle beslutninger i forbindelse med ”Kapacitetsanalysen” og ”Fremtidens Fritidstilbud”, som snarest fremlægges for Børne- og Ungdomsudvalget., i det omfang det kan ske uden, at projektet forsinkes.

Brugerinddragelse
Indretning af bygning 26 vil ske i samarbejde med skole, fritidshjem og klub.

Tidsplan
Kræftens Bekæmpelse er lejer af halvdelen af bygning 26 indtil maj 2014. Efter overdragelsen vil bygningen blive færdigindrettet til midlertidig skole samt fritidshjem og klub. Den 1. etape af den nye skole forventes ibrugtaget ultimo 2015.

Praktikpladser
Der vil ikke ved udførelse af nærværende opgave blive stillet krav til private leverandører om beskæftigelse af praktikanter. Det skyldes dels, at udførelsesperioden vil være meget kort, dels at ydelser og leverancer vil være delt op i mindre dele.

Høring af Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme er orienteret om projektet. Der er ikke afgivet høringssvar fra Københavns Ejendomme, da arbejdet udføres af Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Økonomi

I budget 2013 blev der afsat 13,1 mio. kr. (2014 p/l) til etablering af 100 fritids/juniorklubpladser. Anlægsbevillingen til Lomholt finansieres af disse midler.

Detaljer om anlægsbevillingen fremgår af tabel 1. Tabel 2 viser, hvordan anlægsbevillingen er opdelt på kategorier. 

Tabel 1. Lomholt Fritidshjem og  -klub – frigivelse af anlægsmidler  

Udvalg

Projekt

Bevilling

Funktion

Beløb i 1.000 kr. (2014 p/l)

2014

2015

I alt

BUU

Lomholt Fritidshjem og -klub

3324 - Anlæg

05.25.16.3

5.500

1.000

6.500

I alt

-

-

-

5.500

1.000

6.500


Tabel 2. Kategorisering af anlægsbevillingen til Lomholt Fritidshjem og -klub
   

1.000 kr. (2014 p/l)

2014

2015

I alt

Ekstern rådgivning

300

100

400

  Heraf byggerådgivning

300

100

400

Interne udgifter

118

22

140

  Heraf adm.bidrag BUF

118

22

140

Anlæg af projektet

5.082

878

5.960

  Heraf Byggeomkostninger

4.582

678

5.260

  Heraf montering mv.

500

200

700

I alt

5.500

1.000

6.500


De øvrige 50 pladser skal etableres på Christianshavn og vil blive søgt senere på året.

Benchmark

Der er ikke foretaget en sammenligning med et egentlig benchmark for anlægsudgiften, da der ikke endnu eksisterer et tilstrækkeligt sammenligningsgrundlag. Grunden hertil er, at der gennem en længere årrække er ikke er etableret klubpladser, som ikke har været en integreret del af en samlet skoleudvidelse. Med det forbehold, at fritidshjemgrupper er forskellige fra fritidsklubgrupper, kan gruppeprisen på Lomholt sammenlignes med gruppeprisen for de 29 fritidshjem/KKFO grupper, Børne- og Ungdomsforvaltningen er ved at etablere i øjeblikket. Gruppeprisen for de 1,75 grupper der etableres på Lomholt er 3,7 mio. kr. De 29 fritidshjem/KKFO grupper etableres til en gennemsnitlig gruppepris på 4,42 mio. kr.

Driftsøkonomi

De årlige driftsudgifter for de nye klubpladser ekskl. husleje forventes at blive 1.106.697 kr. svarende 22.134 kr. pr. plads. Hvis pladserne i stedet blev etableret på en institution, hvor driftsudgifterne svarer til gennemsnittet for alle institutioner, ville den årlige driftsudgift have været 1.122.466  kr. Det svarer til 22.449 kr. pr. plads

Der anvises dækning for driftsudgiften på funktion 5.25.16.1, fritidsklubber.

Videre proces

Efter Børne- og Ungdomsudvalgetss godkendelse af indstillingen fremlægges indstillingen for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.


           Else Sommer                       /Knud Langberg

 
 

 

 

Oversigt over politisk behandling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), at udvalget overfor Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR) anbefaler,

  1. at der gives en anlægsbevilling i 2014 og 2015 på i alt 6.500.000 kr. til udvidelse af Lomholt fritidshjem og –klub, Østerbro med 50 permanente klubpladser

Der anvises dækning for bevillingen på Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsramme. For de bevillingsmæssige konsekvenser og detaljer om anlægsbevillingen se tabel 1 og 2 i økonomiafsnittet. 



Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 14. maj 2014
Indstillingen blev godkendt.

Beslutning

Dagsordenspunkt 31: Anlægsbevilling til udvidelse af Lomholt fritidshjem og -klub, Østerbro

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 10. juni 2014

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Til top