Indstilling om Udbetaling Danmark

Udbetaling Danmark (UDK) overtager pr. 1. november 2012 en række opgaver fra kommunerne på folkepensions-, boligstøtte – og førtidspensionsområdet.

Status vedrørende etablering af UDK tages til efterretning samt godkendelse af principperne for håndtering af økonomiske konsekvenser ved etableringen af UDK.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1.                  at nærværende status om UDK til tages efterretning, herunder proces og hensyn for overdragelse af medarbejdere til UDK,

2.                  at principperne for håndteringen af de økonomiske konsekvenser ved etablering af UDK godkendes, samt 

3.                  at det tages til efterretning, at Københavns Kommune arbejder for, at opgaverne vedr. kontrol af socialt snyd og opkrævning ikke overføres til UDK

KL og regeringen indgik i juni 2010 en aftale om at samle dele af den objektive sagsbehandling i fem centre med virkning fra efteråret 2012. Efter en toårig indfasning skal centraliseringen spare kommunerne for knap 300 mio. kr. om året. Centraliseringen skal samtidig sikre en mere ensartet sagsbehandling på områderne.

Myndigheden UDK overtager udbetalingsopgaver fra kommunerne på opgaverne folke- og førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og familieydelse. Arbejdet skal udføres som en kostdækket virksomhed, hvor UDK afregner med kommunerne.

ATP leverer teknisk og administrativ bistand til UDK og er også arbejdsgiver for de medarbejdere, der skal overdrages fra kommunerne

KL forhandler p.t. med ATP og Staten om de nærmere præmisser for UDK´s virke og samarbejdet med kommunerne. Herunder de økonomiske konsekvenser samt overdragelsen af ledere og personale.

Økonomiske konsekvenser ved etablering af UDK

Det er besluttet, at den enkelte kommune skal betale en andel af UDK’s samlede udgiftsbase svarende til befolkningsandelen. Samtidigt vil kommunerne modsatrettet opleve et udgiftsfald, svarende til udgiften til de årsværk, der overføres til UDK. De igangværende forhandlinger med ATP peger i retning af, at udgiftsbasen beregnes med udgangspunkt i, at UDK skal overtage i alt 1550 årsværk for kommunerne og i at værdien af et årsværk opgøres til ca. 575 t. kr. Heraf udgør overhead 170 t. kr. 

En foreløbig opgørelse af årsværk viser, at der i Københavns Kommune er i størrelsesordenen 131-145 årsværk, som udelukkende eller i overvejende grad beskæftiger sig med opgaver, der overflyttes til UDK. Forudsættes det, at samtlige medarbejdere overflyttes til UDK giver det en ubalance i 2012 på 2,6 mio. kr. og i årene 2013-14 på ca. 16 mio. kr. årligt. Etableringen af UDK vil først give Københavns Kommune en økonomisk gevinst fra 2017 og frem under forudsætning af, at den aftalte effektivisering på 300 mio. kr. er fuldt implementeret i 2015 og dermed reducerer den kommunale betaling til UDK. 

Tabel 1: Økonomisk balance for Københavns Kommune sfa. etableringen af UDK

Opgørelsen i tabel 1 forudsætter, at samtlige medarbejdere overføres til UDK. Det vil imidlertid være muligt for en større andel af tjenestemænd, som er ansat på de berørte områder at sige nej til at overgå til UDK. I det omfang dette er tilfældet, vil kommunerne fortsat have lønforpligtelsen og vil således ikke kunne realisere det anførte udgiftsfald. En indledende rundspørge blandt tjenestemændene indikerer, at op til 40 af tjenestemændene på området ikke ønsker at overgå til UDK. Dette vil for Københavns Kommunes vedkommende medføre en yderligere udfordring på ca. 22 mio. kr. årligt, der vil betyde at forvaltningernes budgetter skal reduceres. Københavns Kommune forventer at reducere forvaltningernes rammer med udgiftsfaldet på 70.9 mio. kr.

Håndteringen af UDK i budgettet for 2012 og frem

Etableringen af UDK har virkning fra 1. nov. 2012. For udvalg, som har opgaver som overføres til UDK, justeres deres budgetrammer svarende til det antal årsværk, overhead mv. som er beskæftiget med opgaver, som fremover løses i UDK. Forvaltningernes budgetrammer i 2012 justeres således med 2/12 af de samlede udgifter til årsværk mv. Dette vil ske i en særskilt sag til ØU, når økonomien for 2012 og frem er fastlagt. Økonomiforvaltningen vil i forbindelse med udarbejdelsen af budget 2012 beregne et evt. tab i 2012 og frem, som vil indgå i budgetforslaget for 2012. Såfremt der er medarbejdere (tjenestemænd), der ikke ønskes overført vil de blive forsøgt genplaceret. Det vil påhvile den enkelte forvaltning at afholde udgifterne (løn mv.) til de pågældende medarbejdere. I forbindelse med reduktionen af kommunens udgifter vil Københavns Kommune anvende det beløb som aftales mellem staten og ATP, på trods af at dette er højere end de faktiske udgifter til overhead i Københavns Komune.

Personalemæssige konsekvenser ved etablering af UDK

I forbindelse med overførslen af opgaver fra kommunerne til ATP skal der overføres en række medarbejdere. Der vil både blive tale om overenskomstansatte og tjenestemænd.

I henhold til lov om etablering af UDK er det kun de medarbejdere, som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med de opgaver, som fremadrettet skal varetages af ATP, som overføres.

Det er imidlertid ikke alle medarbejdere, der er beskæftiget med opgaverne, som kan forpligtes til at flytte med til ATP. Det kan på kortere sigt få betydning for opgavevaretagelsen, hvis alt for mange højt kvalificerede medarbejdere ikke ønsker at blive overført. Det vil blive forsøgt at få så mange medarbejdere som muligt til at følge med opgaverne over til ATP. De resterende vil, i det omfang der ikke kan findes ledige job på andre områder til dem, blive afskediget. Derfor er opgaven i første omgang at forsøge at motivere så mange medarbejdere, som muligt, til at overgå til tjeneste i ATP.

Ved udvælgelse af de medarbejdere, der skal tilbydes overførsel til tjeneste i ATP, vil følgende hensyn blive taget i betragtning i forbindelse med den konkrete beslutning:

• Medarbejderens ønske
• Geografi (den daglige transporttid)
• Kommunens økonomi
• Faglighed/sikker drift
• Alderssammensætning
• Eventuelle individuelle hensyn.

Der har været afholdt et første møde med organisationerne med henblik på i et samarbejde at opnå disses positive medvirken i processen. Samtidig tages sagen løbende op i SU/MED.

Der sigtes mod, at der senest i september 2011 er udarbejdet en bruttoliste over medarbejdere, som er i betragtning til at overgå til ATP. For tjenestemændenes vedkommende skal der finde en afstemning sted med staten, idet tjenestemænd skal overføres til staten og herfra udlånes til ATP.

En tjenestemand, som ikke har pligt til og heller ikke ønsker at lade sig udlåne til ATP - typisk fordi den daglige transporttid til den nye arbejdsplads bliver væsentligt forøget - skal tilbydes en anden passende stilling i Københavns Kommune. Hvis dette ikke er muligt, bliver tjenestemanden afskediget og er herefter normalt berettiget til rådighedsløn (hidtidig løn i tre år) og derefter aktuel tjenestemandspension.

Økonomiforvaltningen er pt. ved at udarbejde en generel procedure for genplacering af overtallige medarbejdere i Københavns Kommune med henblik på forelæggelse for ØU efter sommerferien. Proceduren forventes bl.a. at indeholde en mulighed for ansættelsesstop med henblik på genplacering at eksempelvis et større antal overtallige tjenestemænd. Proceduren forventes at kunne anvendes i forbindelse med tjenestemænd, der ikke er forpligtet til eller ønsker at blive udlånt til tjeneste i ATP.

Opkrævning og snyd med sociale ydelser

På de fleste af de berørte områder er opgavesnittet afklaret. Der er dog fortsat uenighed om, hvorvidt opgaverne vedr. kontrol med socialt snyd og opkrævning skal overdrages til UDK. På trods af indvendinger fra KL har Styregruppen for UDK valgt at indstille, at opgaverne overføres til UDK. Det er økonomiforvaltningens vurdering, at en overførsel af opgaverne vedr. kontrol med socialt snyd og opkrævning, vil medføre uhensigtsmæssigheder i opgaveløsningen. Kontrolarbejdet i UDK skal ifølge Pensionsstyrelsen løses ved samkørsel af registre og borgerhøring pr. brev. Det er ØKF´s erfaring, at det sociale snyd ikke fanges gennem samkørsel. Ved udelukkende at basere sig på denne metode undervurderer Pensionsstyrelsen kompleksiteten i kontrolarbejdet og UDK vil tabe tid og fremdrift i sagerne ved ikke at kunne anvende det personlige møde med parterne. Det er ØKF´s opfattelse, at der ikke er tale om objektiv sagsbehandling.

Overførsel af opkrævningsopgaven til UDK vil medføre et nyt - og tredje - opkrævningssted, ud over kommunerne og SKAT. Da borgere med gæld på de fem objektive sagsområder ofte også har anden kommunal gæld, vil en lang række borgere skulle henvende sig flere steder for at opnå en betalingsaftale. Udover, at det bliver mindre hensigtsmæssigt for borgerne, mister kommunerne også indflydelse på, hvor effektivt pengene bliver opkrævet/inddrevet. Kommunerne vil således risikere et økonomisk tab ved at bære den kommunale andel af tabet i forbindelse med afskrivninger, såfremt den ikke vil være ligeså effektiv som den kommunale opgaveløsning. Erfaringerne med overdragelse af inddrivelsesopgaven til SKAT i 2005 taler for, at Københavns Kommune er mere effektiv end en landsdækkende enhed.

[1] De 131 årsværk er baseret på en foreløbig indmelding fra forvaltningerne. Det forventes dog at dette tal kan stige til ca. 145 årsværk.

Indstillingen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Økonomiforvaltningen arbejder sammen med forvaltningerne på fortsat kvalificering af årsværkopgørelsen internt i Københavns Kommune, herunder særligt på førtidspensionsområdet, hvor der sammenholdt med de øvrige 6–byer, er meldt et aktuelt årsværksforbrug ind, som ligger væsentligt under de øvrige 6-byers indberetning.

Økonomiforvaltningen har desuden en løbende dialog med KL og ATP om opgørelsen af udgiftsbasen, herunder overhead og udgifter til IT systemer. Dette sker indledningsvist ved en fælles henvendelse fra 6-byerne til KL, hvor KL bedes forholde sig kommunernes eventuelle negative økonomiske balance ved etableringen af UDK, herunder tjenestemandsproblematikken.

Økonomiudvalgets beslutning den 10. maj 2011

Indstillingen blev godkendt.