Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2011

Fastlæggelse af Københavns Kommunens finansielle strategi og risikopolitik til godkendelse.

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget,

1. at Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik vedtages jf. bilag 1, herunder at andelen af kommunens langfristede gæld, der må være variabelt forrentet, ændres fra 50 % til 75 %. 

Økonomiforvaltningen fremlægger en gang årligt kommunens finansielle strategi og risikopolitik til politisk godkendelse. I den finansielle strategi og risikopolitik indgår der også en etisk investeringspolitik.

Formålet med risikopolitikken er at fastlægge tiltag og rammer for den finansielle håndtering, hvorved risikoen overfor manglende betalingsevne og valuta-, rente- og kursudsving samt kredit-/modpartsrisiko afgrænses og minimeres. Med udgangspunkt i de definerede risikorammer søges afkastet maksimeret.

Nærværende risikopolitik præciserer rammerne for styringen af kommunens finansielle strategi og risikopolitik i 2011.

Strategi og risikopolitik

Likviditet

Kommunens likvide beholdninger og deponerede midler pr. d. 31/12 2010 fremgår i hovedtal af tabel 1 nedenfor.

Tabel 1. Likvide beholdninger pr. 31/12 2010

(*) De deponerede obligationer på 4.775 mio. kr. er et tilgodehavende hos Københavns Energi

Pr. 31/12 2010 har kommunen en likvid beholdning i form af frie midler svarende til en værdi af 6.916 mio. kr. Desuden har kommunen deponerede midler på i alt 5.808 mio. kr. Sammenlagt udgør de frie og deponerede midler 12.724 mio. kr.

Kommunens reelle kasse er ifm. årsregnskabet for 2010 opgjort til 1.221 mio. kr. I indstillingen om "Kbh i vækst" anvendes 521 mio. kr. heraf.

Forskellen mellem de likvide beholdninger i form af ”frie midler” og den reelle kasse kan henføres til, at en stor del af kommunens kassebeholdning allerede er reserveret bl.a. til finansiering af Nordhavnsvej og andre større anlægsprojekter.

Kommunens  investeringsforening

Midler der kan placeres i længere perioder, og som ikke anvendes til direkte investeringer i obligationer, placeres via opkøb af investeringsbeviser i Placeringsforeningen KK. Placeringsforeningen KK er etableret i november 2007, efter gennemførsel af et udbud af kommunens kapitalforvaltning.

Kommunen ejer midler i Placeringsforeningen KK svarende til 5.428 mio. kr. pr. 31/12 2010.

Investeringsrisikoen i Placeringsforeningen KK er begrænset via rammer for investering i de forskellige aktivtyper jævnfør ØU-beslutning (ØU 256/2008).

Rammerne og den faktiske fordeling pr. d. 31/12 2010 fremgår af tabel 2 nedenfor.

Risikoprofil

Maksimalt 5 % af investeringerne i investeringsforeningen må være eksponeret overfor andre valutaer end DKK eller EUR.

Den samlede vægtede korrigerede varighed, hvilket er et mål for ændringen i kurs ved ændringer i renten og dermed udtryk for risikoen, på obligationsbeholdningerne må maksimalt være 3 år. Samlet betyder det, at investeringsforeningens risikoprofil må betegnes som værende forholdsvis forsigtig.

Årets resultat i 2010 investeringsforeningen var positivt med et samlet afkast på 4,75 %.

Den regnskabsmæssige gevinst i 2010 er på 239 mio. kr. Heraf udgør udbetalt udbytte for regnskabsåret 2009 190 mio. kr., realiseret kursgevinst 3 mio. kr. og urealiseret kursgevinst 49 mio. kr.

I 2011 udbetales der udbytte på 172 mio. kr. vedr. 2010. Udbyttet geninvesteres i investeringsforeningen.

Kreditter

BR vedtog i 2010 indstilling om, at Københavns Kommune fik øget sin kassekredit hos Nordea fra 1,6 mia. kr. til 3,0 mia. kr.

Desuden vedtog BR, at kommunen kan optage korte lån / kreditter mod sikkerhed i obligationer (repo) for op til 1,5 mia. kr.

Begge beslutninger er motiveret af et ønske om at øge kommunens økonomiske styrke og fleksibilitet og give mulighed for at reducere kommunens bankindeståender.

Langfristet gæld

Der er som udgangspunkt en politisk målsætning om at nedbringe kommunens gæld med 202 mio. kr. om året.

Kommunens langfristede gæld faldt med ca. 16 mio. kr. i 2010, fra 4.659 mio. til kr. 4.643 mio. kr. ultimo 2010. Afdraget var lavere end målsætningen og skyldes beslutning om at anvende midlerne på anlægsinvesteringer frem for afdrag for dermed at bidrage til at stimulere den københavnske økonomi.

Kommunens langfristede gæld på 4.643 mio. kr. svarer til 8.612 kr. pr. indbygger pr. ultimo 2010, hvilket er betydeligt under landsgennemsnittet.

I løbet af 2010 blev der omlagt gæld for ca. 2,5 mia. kr. fra gæld til By & Havn til lån i Kommunekredit. Sammen med en lignende omlægning i 2009 på ca. 0,9 mia. kr., er der samlet omlagt gæld for ca. 3,4 mia. kr.

Gælden til By & Havn blev forrentet med ca. 4,2 % p.a. Renten på de omlagte lån i Kommunekredit er på p.t. ca. 1,3 % p.a. på de variable lån og ca. 2,6 % på et fastforrentet lån med en hovedstol på 1.263 mio. kr.

I forbindelse med indstillingen om ”Kbh i vækst” i marts 2011 indstilles det, at det fastforrentede lån indfries. Med en forventet kursgevinst på ca. 70 mio. kr. svarer det til en betaling på ca. 1,2 mia. kr.

Da den andel af kommunens resterende gæld, der er variabelt forrentet, dermed overstiger 50 %, indstilles det, at kommunens finansielle risikopolitik ændres så den tidligere restriktion om, at makismalt 50 % af gælden må være variabel ændres til 75 %.

Det gælder fortsat, at langfristet gæld skal optages i danske kroner eller euro, eller ved hjælp af finansielle instrumenter skal omlægges til disse valutaer, hvis de er optaget i en anden valuta.

Swaps

Ud over Københavns Kommunes likviditet og langfristet gæld, der er omtalt ovenfor, har Københavns Kommune lån og swaps, der via ”deposit swaps” reelt er overtaget af Nykredit bank.

Københavns Kommune har betalt Nykredit Bank et beløb svarende til nutidsværdien af de fremtidige betalinger, mod at Nykredit overtager de fremtidige betalinger på de pågældende lån og swaps.

Københavns Kommune er dermed ikke eksponeret overfor rente- og valutarisiko på disse lån. Men da KK stadig i er juridisk deltager i disse aftaler, er der i princippet en kredit- / modpartsrisiko f.eks. hvis Nykredit Bank skulle gå konkurs.

P.t. har Københavns Kommune to lån med tilhørende swaps, der er overtaget af Nykredit Bank mod betaling af en samlet sum på ca. 0,6 mia. kr. Det ene lån udløber i slutningen af 2011, det andet i slutningen af 2014.

I praksis vurderes risikoen for tab på disse poster at være meget beskeden, idet Nykredit har en solid egenkapital og en høj kreditværdighed. Endvidere er det meget vanskeligt at forestille sig, at den danske stat vil lade et pengeinstitut af Nykredits størrelse gå konkurs.

De nævnte lån og swaps, overtaget af Nykredit, fremgår af kommunens regnskab, hvor de er beskrevet i noterne.

Økonomiforvaltningen har svaret på spørgeskema fra Indenrigs – og Sundhedsministeriet om kommunens låntagning i fremmed valuta og brug af finansielle indstrumenter. Det skyldes aftale i forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne  om, at belyse kommunernes gældsforvaltning, herunder låntagning i fremmed valuta og brug af finansielle indstrumenter.

Etisk politik

Københavns Kommunes etiske investeringspolitik, der blev vedtaget af Økonomiudvalget i august 2009 bygger på FN-konventioner og andre anerkendte normer og standarder. Det gælder f.eks. på områder som:

• Menneskerettigheder
• Våbenproduktion
• Arbejdstagerrettigheder
• Miljøbeskyttelse
• Antikorruption

Den etiske politik blev senest revideret december 2009 således, at den også omfatter et forbud mod investering i selskaber, der producerer A-våben.

Det betyder, at f.eks. selskaber, der overtræder FN-konventionerne eller producerer A-våben, ekskluderes. Til brug for eksklusionen anvendes negativ-lister, der ajourføres to gange årligt i hhv. februar-marts og i august-september.

Københavns Kommune anvender negativlister, som bygger på input fra det uafhængige etiske screening-selskab, Ethix. Negativlisterne fremgår af bilag 2.

Risikopolitikken implementeres af Økonomiforvaltningen efter godkendelse.

Økonomiforvaltningen vil en gang årligt revurdere politikken. Eventuelle ændringer vil blive forelagt Økonomiudvalget. Rapportering af opnåede resultater vil som hidtil ske i regnskabsprognoserne og regnskabet.

Indstillingen blev godkendt.