Mødedato: 10.05.2005, kl. 15:00

Kapitalbevilling til kortlægning, undersøgelser og oprensning af forurenet jord og grundvand (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Kapitalbevilling til kortlægning, undersøgelser og oprensning af forurenet jord og grundvand (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 10. maj 2005

 

 


J.nr. ØU 177/2005

 

11. Kapitalbevilling til kortlægning, undersøgelser og oprensning af forurenet jord og grundvand (Miljø- og Forsyningsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at                  der på funktion 0.81.3 gives en kapitalbevilling på 11,325 mio. kr. til udførelse af 2 jordforureningsoprensninger, 2 indeklima sikringer og en række forureningsundersøgelser, samt til gennemførelse af jordforureningskortlægning.

at                  der på funktion 0.81.3 gives en tillægsbevilling til BR442/04 på 0,7 mio. kr. til sikring af indeklima på Absalonsgade 26 og 28a.

at                  der, under forudsætning af at Bygge- og Teknikudvalget tiltræder overførelsen, i budget 2005 overføres 0,575 mio. kr. fra Miljøkontrollen, funktion 0.81.3 til Bygge - og Teknikforvaltningens funktion 0.21.1 "Parker og legepladser" til oprensning af jordforurening på institutionen Tjørnerækken 2's legeplads.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 11. april 2005

Tiltrådt.

 

Ø konomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form".

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 10. maj 2005

Sagen blev udsat med henblik på at få indhentet Bygge- og Teknikudvalgets stillingtagen til indstillingens 3. at.

 

 

Behandling: Økonomiudvalget.

 

 

RESUME

Der gennemføres en øget indsats med kortlægning af jordforurening for at sikre boliger og institutioner mod påvirkning fra jord- og grundvandsforurening, hvis industri- og havneområder samt tidligere lossepladser ændres til bolig eller institutionsformål. Endvidere sikrer kortlægningen, at bortskaffelse eller genanvendelse af forurenet jord udføres efter Miljøkontrollens retningslinier.

Med denne kapitalbevilling gennemføres 20 indledende undersøgelser og 15 supplerende undersøgelser, hvor der er risiko for forurening med flygtige stoffer. Der gennemføres endvidere afværgeforanstaltninger på 3 legepladser ved institutioner, hvoraf Vej & Park foretager den ene oprensning i forbindelse med et større renoveringsarbejde.

Endelig gennemføres der indeklimasikring i 2 ejendomme på hhv. Absalonsgade 26 og 28a, samt på 2 ejendomme på hhv. Valby Langgade 207 og Amagerbrogade 32, hvor renseridrift har medført jord- og grundvandsforurening. Undersøgelser har påvist, at forureningen giver indeklimaproblemer i boligerne.

Undersøgelserne, sikring af indeklima og oprydningsprojekterne gennemføres i henhold til ny strategi for indsatsen mod jord- og grundvandsforurening vedtaget af Miljø- og Forsyningsudvalget den 6. oktober 2003 (MFU 202/2003). Derudover sker der en opprioritering af jordforureningskortlægning.


 

Til top