Brugerdemokrati og selvforvaltning (Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling)
Brugerdemokrati og selvforvaltning (Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 10. maj 2005
J.nr. ØU 184/2005
5. Brugerdemokrati og selvforvaltning (Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling
at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Borgerrepræsentationen at godkende vedlagte forslag til brugerdemokrati og selvforvaltning,
at udvalget
godkender vedlagte forslag til debatpjece til brug i dialogprocessen, samt
forslag til program for konferencen om nærdemokrati tirsdag d. 14. juni 2005.
Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings beslutning i mødet den 29. april 2005
1. at blev godkendt med bemærkning om, at der etableres en projektorganisation omkring opgaven på tværs af forvaltningerne.
2. at blev godkendt uden bemærkninger.
RESUME
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling besluttede på møde i udvalget d. 18. april 2005, at forslag til kommissorium for lokaludvalg blev sendt til høring i fagudvalg, hos berørte foreninger og organisationer m.fl.
Udvalget godkendte desuden, at der afholdes en dialogproces og tidsplanen herfor.
Endelig godkendte udvalget, at der blev afholdt et ekstraordinært udvalgsmøde d. 29. april 2005 med henblik på, at udvalget skal vedtage forslag til brugerdemokrati og selvforvaltning.
På denne baggrund foreslås det, at udvalget godkender, at vedlagte forslag til brugerdemokrati og selvforvaltning indstilles til Økonomiudvalget med henblik på efterfølgende godkendelse i Borgerrepræsentationen.
Endvidere foreslås det, at udvalget godkender vedlagte forslag til debatpjece til brug i dialogprocessen samt forslag til program for konferencen om nærdemokrati tirsdag d. 14. juni 2005.
SAGSBESKRIVELSE
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling godkendte på møde d. 18. april 2005, at der blev afholdt et ekstraordinært udvalgsmøde d. 29. april 2005 med henblik på, at udvalget vedtager forslag til brugerdemokrati, som sendes i høring sammen med forslag til kommissorium for lokaludvalg og indgår i dialogprocessen.
Af vedlagte bilag 1 fremgår forslag til brugerdemokrati og selvforvaltning. Heraf fremgår bl.a. at brugerdemokrati og selvforvaltning kan styrkes gennem:
- at brugerne af kommunens institutioner og serviceydelser får mere indflydelse på udvikling og tilrettelæggelse af servicen til borgerne gennem en styrket dialog mellem brugerne og Borgerrepræsentationen/de stående udvalg, så det sikres, at kommunen udvikler og tilpasser servicen til borgernes behov,
- at der skabes bedre rammer for brugerdemokratiet, så det bliver nemmere for brugerne at deltage i beslutningerne på den enkelte institution,
- at der udlægges yderligere kompetence fra kommunens centralforvaltninger til institutionerne, således at brugerne får mulighed for at få mere indflydelse på udvikling og drift af kommunens institutioner,
- at der gennemføres selvforvaltning på områder, hvor der er et bredt engagement fra en betydelig del af brugergruppen, således at brugerne selv driver institutionerne.
Dialogprocessen, som udvalget vedtog på møde d. 18. april 2005, gennemføres som en afslutning på dialogen om Hverdagens Demokrati og består af følgende hovedelementer:
- Forslagene til nærdemokrati sendes officielt til høring blandt berørte foreninger, organisationer, fagudvalg m.fl.
- Der åbnes en hjemmeside for debat om forslaget.
- Der gennemføres lokale debatarrangementer i de enkelte bydele.
Dialogprocessen afsluttes med en konference i Store Vega den 14. juni 2005, kl. 18.00-22.00, hvor der bliver mulighed for debat om nærdemokratiforslagene og opsamling på høringen, de lokale debatter og debatten på nettet.
Deltagerkredsen er deltagerne i dialogen om Hverdagens Demokrati, suppleret med invitationer til udvalgte offentlige og private arbejdspladser i byen.
Forslag til debatpjece og program er vedlagt med henblik på udvalgets godkendelse.
Efterfølgende behandler Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling eventuelle ændringsforslag og vedtager endelig indstilling til Økonomiudvalget vedrørende udvikling af nærdemokrati i København.
Tidsplan for dialogprocessen:
18. april 2005 |
|
29. april 2005 |
Ekstraordinært møde i |
19. april – 6. maj 2005 |
Debat hjemmeside forberedes (åbner 1. maj 2005) Debat pjece og annoncer til dialogprocessen udarbejdes |
6. maj – 1. juni 2005 |
Lokale debatter i bydelene om forslaget – arrangeret af lokale aktive fx med medborgerhuse, kulturhuse og kvarterhuse som rammen om debatten |
10. maj 2005 |
ØU behandler forslag til brugerdemokrati. |
26. maj 2005 |
BR behandler forslag til brugerdemokrati. |
14. juni 2005 |
Konference i Store Vega om forslaget |
22. august 2005 |
|
1. sept. 2005 |
Udvalgene afleverer udviklingsplan for brugerdemokrati. |
Sept. – okt. 2005 |
ØU og BR behandler sagen i forbindelse med budgetforhandlingerne og tager endelig stilling til udvikling af nærdemokratiet, samt til den økonomiske ramme for nærdemokratiet |
ØKONOMI
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling godkendte på møde d. 18. april 2005 forslag til økonomi for dialogprocessen, således at der anvendes 0,7 mill. kr. til dialogprocessen, som finansieres af de uforbrugte midler, som var afsat til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling i 2004 under forudsætning af Borgerrepræsentationens godkendelse af overførslen. Der blev anvist kassemæssig dækning på konto, Økonomiforvaltningen, drift 6.51.1.
HØRING
BILAG
Bilag 1: Forslag til brugerdemokrati og selvforvaltning
Bilag 2: Forslag til debatpjece
Bilag 3: Forslag til program for konference om nærdemokrati tirsdag d. 14. juni 2005
/