Videreudvikling af klimabudgettet

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at det godkendes, at klimabudgettet fremadrettet opererer med en ’bundlinje’, hvor CO₂e-reduktionen af budgetinitiativerne holdes op imod reduktionsmankoen for målet om CO₂-neutralitet eller anden relevant baseline,
2. at det godkendes, at vurderingen af budgetinitiativernes CO₂e-reduktion fremadrettet suppleres med en angivelse af initiativets omkostning per reduceret ton CO₂e,
3. at det godkendes, at klimabudgettet udvides til også at omfatte anlægsprojekter for infrastruktur, 
4. at det godkendes, at der frem mod budget 2024 arbejdes på at udvide klimabudgettet, så det så vidt muligt også omfatter udvalgte renoveringer af bygninger samt vurdering af klimapåvirkningen af puljen til reduktion af klimaaftrykket fra indkøb fra budget 2023 som følge af øget finansiering.

Problemstilling

I klimabudgettet for budget 2023 blev der beregnet klimapåvirkning af de tiltag, der bidrager med kvantificerbare CO₂e-reduktioner til indfrielse af KBH 2025 Klimaplanen. Det vedrører særligt tiltag på mobilitetsområdet. CO₂e-reduktionen af de finansierede budgetinitiativer blev samlet og præsenteret i tabeller i det nye klimabudget (bilag 1), som blev udarbejdet til budget 2023.

Der blev desuden beregnet klimapåvirkning af udvalgte nybyggerier ud fra en livscyklusvurdering (LCA), som ligger uden for rammerne af KBH 2025 Klimaplanen.

Rammerne for klimabudgettet blev godkendt af Økonomiudvalget den 14. juni 2022, hvor det samtidig blev besluttet, at klimabudgettet videreudvikles på baggrund af erfaringerne fra budget 2023 og i takt med, at datagrundlaget tillader det.

Økonomiforvaltningen vurderer, at videreudviklingen af klimabudgettet omfatter to udviklingsområder:

1. Udvikling af styringsredskab
2. Udvikling af beregningsmetoder.

Indhold og tidsplan for de to udviklingsområder uddybes i nedenstående.

Løsning

Udvikling af styringsredskab

Der arbejdes løbende på at styrke anvendeligheden af klimabudgettet som et styringsredskab, så det i højere grad giver politikerne mulighed for at prioritere mellem forskellige klimatiltag og giver de nødvendige forudsætninger for at vedtage budgetaftaler, som bidrager til at indfri nuværende og fremtidige CO₂-reduktionsmål.

I klimabudget 2023 indgik effekten af de tiltag, der bidrager med kvantificerbare CO₂e-reduktioner til indfrielse af KBH 2025 Klimaplanen. Det fremgik dog ikke af klimabudgettet, hvor stor reduktionsmankoen er for indfrielse af klimaplanens mål om CO₂-neutralitet.

Det foreslås derfor, at klimabudgettet fremadrettet opererer med en ’bundlinje’, hvor effekten af de CO₂e-reducerende tiltag holdes op imod reduktionsmankoen. På den måde tydeliggøres det, i hvor høj grad de vedtagne tiltag bidrager til indfrielse af målet om CO₂-neutralitet. På områder, der falder udenfor den nuværende klimaplan, angives eventuelt anden relevant baseline for klimapåvirkningen af budgettiltag.

Opgørelsen af bundlinjen vil løbende skulle tilpasses nye opgørelsesmetoder og fremskrivninger samt valgte tilgange i relation til blandt andet en kommende klimaplan. Anvendelsen af en bundlinje i klimabudgettet vil derfor skulle genbesøges ifm. udarbejdelsen af en ny Klimaplan 2035, så den afspejler de målsætninger, der kommer til at indgå i den nye klimaplan.

Det foreslås desuden, at vurderingen af budgetinitiativernes CO₂e-reduktion fremadrettet suppleres med en angivelse af initiativets direkte omkostninger i kroner per reduceret ton CO₂e. På den måde tydeliggøres det, hvilke initiativer der bidrager med de billigste CO₂e-reduktioner. Det vil i den forbindelse blive tydeliggjort, at tallet alene afspejler kommunens omkostninger, og at initiativet desuden kan medføre omkostninger for borgere eller virksomheder, som ikke er medregnet.

Udvikling af beregningsmetoder

Der arbejdes løbende på at udvikle nye beregningsmetoder, som gør det muligt at opgøre klimapåvirkning af flere typer af budgetinitiativer.

Klimabudgettet forventes at blive udvidet ifm. overførselssagen 2022-2023, så der som noget nyt beregnes CO₂e-effekt af anlægsprojekter for infrastruktur. Det forventes i første omgang at omfatte beregninger af 2-3 infrastrukturprojekter (fx anlæg af veje, cykelstier mv.).

Frem mod budget 2024 vil der blive arbejdet på at kunne opgøre klimapåvirkning af udvalgte renoveringsprojekter af bygninger.

For både infrastrukturprojekter og renovering af bygninger forventes der at være tale om en livscyklusvurdering (LCA), der omfatter udledninger fra produktion og transport af byggematerialer, energiforbrug ved opførelse mv.

Der vil desuden blive arbejdet på at opgøre den forventede reduktion i CO₂e-udledninger fra kommunens indkøb med brug af klimapuljen, som blev bevilget med budget 2023.

Fælles for de nævnte beregningsmetoder er, at det hovedsageligt vedrører indirekte udledninger, som finder sted uden for kommunegrænsen, hvorfor de ligger uden for rammerne af den nuværende KBH 2025 Klimaplanen.

Udledningen forbundet med disse budgetinitiativer opgøres og medtages så vidt muligt i klimabudgettet i særskilte tabeller, så der skabes mest mulig transparens om den samlede klimapåvirkning af budgetaftalen.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Videre proces