Mødedato: 10.01.2023, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Revisionsrapport Interne takster i Børne- og Ungdomsforvaltningen

Se alle bilag

Kommunens interne revision har undersøgt Børne- og Ungdomsforvaltningens beregning af interne takster.

Rapporten indeholder en gul (prioritet 2) bemærkning, som vedrører Børne- og Ungdomsforvaltningens praksis for takstberegninger.

Rapporten blev forelagt på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 14. december 2022. 

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at Intern Revisions rapport om takster i Børne- og Ungdomsforvaltningen, samt Børne- og Ungdomsforvaltningens handleplaner hertil, tages til efterretning.

Problemstilling

Intern Revision har i overensstemmelse med revisionsplanen for 2021 foretaget en særlig undersøgelse af Børne- og Ungdomsforvaltningens beregning af interne takster.

Børne- og Ungdomsforvaltningen modtog revisionsrapporten i september 2022 med en gul anmærkning, som primært vedrører forvaltningens interne takster for genoptræningsopgaver for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og gårdmandskorpset, der udfører viceværts- og arealplejeopgaver for Socialforvaltningens udenbys tilbud (jf. bilag 1). Som følge af den gule bemærkning har forvaltningen udarbejdet en handleplan, som er blevet forelagt for Børne- og Ungdomsudvalget til orientering.

Løsning

Børne- og Ungdomsforvaltningen har udarbejdet handleplaner, der fremgår af revisionsrapporten. Handleplanerne adresserer Intern Revisions henstillinger. Derudover vil Børne- og Ungdomsforvaltningen genberegne taksterne for genoptræningsområdet i samarbejde med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. For taksterne vedrørende gårdmandskorpset vil Børne- og Ungdomsforvaltningen opgøre de faktuelle udgifter forbundet med servicering af Socialforvaltningen for hvert tilbud.

Økonomi

Sagen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Videre proces

I forlængelse af revision af årsregnskabet udarbejder revisionen en revisionsberetning, hvor der tages stilling til, hvilke bemærkninger der skal lukkes eller videreføres.

 

Søren Hartmann Hede            / Mads Grønvall

Beslutning

Dagsordenspunkt 20: Revisionsrapport Interne takster i Børne- og Ungdomsforvaltningen (2022-0336633)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 10. januar 2023

Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.

Til top