Mødedato: 10.01.2023, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Drøftelse af hovedområder i indkaldelsescirkulæret for budget 2024

Se alle bilag

Økonomiudvalget skal med indstillingen drøfte hovedområderne, som indgår i indkaldelsescirkulæret for budget 2024 forud for Økonomiudvalgets behandling heraf den 25. januar 2023.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at hovedområder i indkaldelsescirkulæret for budget 2024 drøftes.

Problemstilling

Økonomiforvaltningen lægger op til, at Økonomiudvalget drøfter hovedområderne i indkaldelsescirkulæret for budget 2024 forud for Økonomiudvalgets behandling heraf den 25. januar 2023.

Med indkaldelsescirkulæret for budget 2024 træffes der bl.a. beslutning om følgende områder, som kan drøftes på baggrund af indstillingen:

  • fastsættelse af niveau for effektiviseringer i budget 2024,
  • centrale puljer i budgetlægningen,
  • budgetproces for budget 2024 og
  • definition af need to kategorierne.

Med indstillingen præsenteres ligeledes overvejelser om reduktion af servicebufferpulje for at understøtte, at regnskabsresultatet ikke afviger væsentligt fra budget, ligesom der præsenteres muligheder for at reducere omfanget af nye anlægsprojekter, der afsættes i budgetaftalen.

Vedlagt er endvidere bestilt bilag om indkøbseffektiviseringer, jf. bilag 5.

Løsning

Effektiviseringsstrategi for budget 2024

Økonomiudvalget fastlægger niveauet for effektiviseringsmåltallet med indkaldelsescirkulæret for budget 2024. Effektiviseringsmåltallet fastlægges tidligt i budgetprocessen, så forvaltningerne har tid til at udarbejde investerings- og effektiviseringsforslag med henblik på, at udvalgene kan behandle disse som en del af udvalgenes budgetbidrag i foråret.

I effektiviseringsstrategi for budget 2024 er der stigende profiler på op til 112,7 mio. kr. fra tidligere års effektiviseringer. Disse vil bidrage til opfyldelse af effektiviseringsmåltallet for budget 2024, se bilag 1.

Med stigende profiler på 112,7 mio. kr. og uden yderligere, nye effektiviseringer er det ledige servicemåltal foreløbigt opgjort til 386 mio. kr. i 2024. Dette skal bl.a. ses i lyset af bevillingsudløb på service på 291 mio. kr. I beregningen af det ledige servicemåltal er det forudsat, at Københavns Kommunes serviceramme løftes med 132 mio. kr. til at dække de demografiske udgifter i aftalen om kommunernes økonomi mellem KL og regeringen for 2024 (økonomiaftalen). Niveauet er på nuværende tidspunkt fastsat på baggrund af sidste års niveau. Det bemærkes, at der i 2024 på grund af ny regering er ekstra usikkerhed om, hvorvidt kommunerne får et løft til finansiering af demografi.

Der er opstillet 4 modeller for fastlæggelse af effektiviseringsmåltallet.

I model 1 fastsættes effektiviseringsmåltallet til 168 mio. kr., svarende til finansiering af Københavns Kommunes forventede demografiske udgifter i 2024. Det ledige servicemåltal i budget 2024 kan på den baggrund opgøres til foreløbigt 451 mio. kr.

På temadrøftelsen blev efterspurgt en model, hvor effektiviseringsniveauet svarede til Københavns Kommunes udgifter til demografi samt evt. udgifter til skæv DUT. Økonomiforvaltningen bemærker, at det pt. er vanskeligt at give et skøn over udgifter til evt. skæv-DUT sager til budget 2024, idet konsekvenser og kompensation af ny lovgivning endnu ikke kendes. Skæv DUT indgår i need to definitionen og kan derfor håndteres som need to, se model 2 og frem.

I model 2 udgør effektiviseringsmåltallet 225 mio. kr., svarende til finansiering af demografiske udgifter og halvdelen af need to serviceudgifter for budgetår 2023 på 57 mio. kr. Det ledige servicemåltal i budget 2024 kan på den baggrund opgøres til foreløbigt 504 mio. kr.

I model 3 fastsættes effektiviseringsmåltallet til 283 mio. kr., svarende til finansiering af demografiske udgifter og fuld finansiering af need to serviceudgifter i budgetår 2023 på 115 mio. kr. Det ledige servicemåltal i budget 2024 kan på den baggrund opgøres til foreløbigt 559 mio. kr.

I model 4 fastsættes effektiviseringsmåltallet til 350 mio. kr., svarende til finansiering af demografiske udgifter og need to serviceudgifter samt halvdelen af udgifterne til specifikke udfordringer i budgetår 2023 på 67 mio. kr. På den baggrund kan det ledige servicemåltal i budget 2024 opgøres til foreløbigt 623 mio. kr.

Modellerne og ledigt måltal fremgår af nedenstående tabel, og i bilag 1 fremgår en nærmere beskrivelse af de fire modeller.

Tabel. Modeller for effektiviseringsmåltal, mio. kr. 2024 p/l

Model

Effektiviserings-måltal

Heraf nye effektiviseringer

Foreløbigt ledigt servicemåltal

1.

168

65

451

2.

225

118

504

3.

283

173

559

4.

350

237

623

Områder på servicerammen der skal forventes at skulle finansieres i budget 2024

Det ledige servicemåltal skal blandt andet finansiere udgifter til need to, rettidig omhu og specifikke udfordringer. Hertil kommer sager henvist fra tidligere forhandlinger til forhandlingerne om budget 2024 samt bevillingsudløb. I budgetlægningen for budget 2024 er der også en række kendte emner, som forventes at påvirke Københavns Kommunes serviceramme, herunder:

  • Overførselssagen 2022-2023
  • Økonomiaftale 2024
  • Movia

En foreløbig oversigt fremgår af bilag 1.

Der er opgjort bevillingsudløb på service for 291 mio. kr. til budget 2024. En oversigt over bevillingsudløb i 2024 fremgår af bilag 2.

Befolkningsudviklingen i 2022 viser en fortsat vækst i Københavns Kommune med forventeligt 7.000 flere københavnere i 2023. Det er dog 650 personer færre end forventet med befolkningsprognosen pr. februar 2022.

Der er imidlertid en forskydning mellem aldersgrupper med en væsentlig lavere befolkningsudvikling blandt de 0-5-årige. Det medfører en forventelig efterregulering af budget 2023 på ca. -50 mio. kr., hvilket sætter sig i 2024 og frem og frigiver servicemåltal. Det bemærkes, at efterreguleringen opgøres endeligt med ny prognose pr. februar 2023, og tallene vil forventeligt ændre sig på den baggrund.

Centrale puljer

I lighed med tidligere år afsættes midler til centrale puljer under Økonomiudvalget på service, anlæg og overførsler mv. i forbindelse med indkaldelsescirkulæret for budget 2024. Niveauer for puljerne kan ændres i løbet af budgetprocessen og med aftale om budget 2024. Se bilag 1 for en oversigt over centrale puljer.

Ændring i servicebufferpulje og et regnskabsresultat, som ikke afviger væsentligt fra budget

I lighed med tidligere år er der i ovenstående modeller indarbejdet en servicebufferpulje på 120 mio. kr. Med puljen reserveres der servicemåltal til at overføre decentral opsparing, ekstern finansierede projekter samt lov- og kontraktmæssigt bundne midler i forbindelse med overførselssagerne. Der er ikke finansiering i servicebufferpuljen.

En reduktion eller afskaffelse af servicebufferpulje vil betyde, at der ikke centralt reserveres servicemåltal til decentral opsparing. Det frigjorte servicemåltal vil derfor kunne disponeres i forhandlingerne om budget 2024, som finder sted i september 2023, i stedet for at blive disponeret i overførselssagen 2023-2024, som forventeligt finder stedet ultimo marts 2024. Det vil alt andet lige øge muligheden for at få fuldt afløb for servicemåltallet i 2024, at midlerne disponeres i budget 2024 og dermed alt andet lige bidrage til, at regnskabsresultatet kommer tættere på vedtaget budget. Det skal bemærkes, at der i seneste prognose for regnskab 2022 forventes mindreforbrug på 94 mio. kr. på service, hvilket svarer til et mindreforbrug på 0,3 pct.

Anvendes det ledige servicemåltal som følge af afskaffelse af servicebufferpuljen på varige serviceudgifter vil der være tale om engangsforbedring af servicemåltallet i budgetforhandlingerne.

Behovet for at overføre mindreforbrug vil fortsat være til stede uden en central pulje. Såfremt det besluttes, at der ikke skal afsættes en servicebufferpulje, vil der stadigvæk være mulighed for overførsel af decentral opsparing og øvrige mindreforbrug i Københavns Kommunes decentrale institutioner. Det vil i givet fald skulle håndteres og overholdes inden for de enkelte fagudvalgs budgetrammer.

I dag har udvalg med decentrale institutioner (Børne- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Socialudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget) mulighed for at overføre decentralt mindreforbrug på 4 pct. Forvaltningerne kan selv tilrettelægge anvendelsen af midlerne inden for denne ramme. Såfremt der ikke fremadrettet reserveres servicemåltal til håndtering af overførsler, skal forvaltningerne tilrettelægge en styring der kan håndtere, at der overføres mindreforbrug uden at det følger servicemåltal med.

En central servicebufferpulje har desuden gjort det muligt at håndtere at forvaltningerne kan tildeles tillægsbevillinger uden at skulle pege på kompenserende besparelser for at servicerammen overholdes. Dette gælder fx i forbindelse med tildeling af interne lån, hvor servicemåltal er tildelt fra servicebufferpuljen.

En reduktion af servicebufferpuljen kan ske helt eller delvist i budget 2024 eller indfases ved en trappemodel. En gradvis indfasning med en trappemodel vil kunne skabe plads til, at fagudvalgenes styring af decentral opsparing mv. kan tilpasses over perioden. Trappemodellen kan f.eks. være, at servicebufferpuljen udgør 60 mio. kr. i budget 2024, 30 mio. kr. i budget 2025 og 0 mio. kr. i budget 2026 og frem.

Økonomiforvaltningen kan i samarbejde med Økonomikredsen drøfte forslag til tilpasning af servicebufferpuljen samt drøfte yderligere tiltag til at understøtte, at regnskabsresultatet kommer tættere på vedtaget budget. Der kan afrapporteres til Økonomiudvalget med juniindstillingen for budget 2024.

Reduktion af omfanget af nye anlægsprojekter, der afsættes i budget

Der er efterspurgt en model på anlægsområdet, hvor der ikke afsættes midler til nye anlægsprojekter i budget 2024 og 2025 med henblik på at eksekvere allerede besluttede og finansierede projekter.

I de seneste tre budgetforhandlinger er der i gennemsnit afsat 1,8 mia. kr. til anlæg, hvoraf 0,9 mia. kr. er afsat til need to-projekter og 0,2 mia. kr. til rettidig omhu, ligesom der er afsat midler til grundkøbspuljen og til at undgå nedslidning af broer og veje. Hertil kommer politisk prioriterede projekter for i gennemsnit 0,6 mia. kr. årligt.

Der vil også i de kommende budgetaftaler være behov for at afsætte finansiering til skoler, daginstitutionsgrupper samt need to-projekter på social-, sundheds- og ældreområdet. Disse omfatter blandt andet specialskole på Ørestad Boulevard, Harrestrup Å skole, og nye skoler på Levantkaj, i Bådehavnsgade, og i Vognværkstedet, et nyt botilbud på Beauvaisgrunden samt daginstitutioner i bl.a. Nordhavn, Ørestad og Valby.

Såfremt der ikke afsættes midler til need to kapacitet i de kommende års budget, vil det på baggrund af den nuværende befolkningsprognose betyde, at kommunen muligvis ikke kan leve op til sine lovmæssige forpligtigelser om kapacitet på bl.a. skole- og daginstitutionsområdet.

Budgetproces for budget 2024

Økonomiudvalget skal med indstillingen om indkaldelsescirkulæret for budget 2024 den 25. januar 2023 godkende de formelle retningslinjer og tidsplaner for udarbejdelse af budget 2024.

Med evalueringen af budget 2023 har der været ønske om at afholde budgetseminarer for Borgerrepræsentationen, give fagudvalgene en større rolle i forhold til at drøfte budgetudfordringer (bl.a. specifikke udfordringer) samt øge fokus på bevillingsudløb (bl.a. aktiv stillingtagen til bevillingsudløb) og budgetnotater mv.

De nye tiltag godkendes med indkaldelsescirkulæret for budget 2024, for mere se bilag 1 og bilag 4. Derudover vil indkaldelsescirkulæret for budget 2024 indeholde forslag til særskilte drøftelser om tværgående temaer for Økonomiudvalget som en del af budgetprocessen for 2024.

Definition af need to kategorierne

Som grundlag for forhandlingerne om budget 2024 vil der med indkaldelsescirkulæret for budget 2024 i lighed med tidligere lægges op til, at forvaltningerne anmodes om at udarbejde budgetnotater vedrørende følgende kategorier, se bilag 1:

  • Need to risikosager, kapacitet og renovering
  • Rettidig omhu
  • 1-3 budgetnotater på enkeltstående specifikke udfordringer inden for fagforvaltningens område
  • Sager henvist til de politiske forhandlinger om budget 2023 eller senere.

Hertil vil bevillingsudløb fremadrettet være en særskilt kategori. Endelig indarbejdes det i indkaldelsescirkulæret for budget 2024, at udvalgene forelægges budgetnotater inden for kategorierne.

Indstilling om indkaldelsescirkulære for budget 2024

I indstillingen om indkaldelsescirkulæret for budget 2024 indarbejdes der få at-punkter med henblik på at holde indstillingen mere simpel.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser i sig selv.

Videre proces

På baggrund af drøftelsen indarbejder Økonomiforvaltningen ændringerne til indstillingen om indkaldelsescirkulæret for budget 2024. Økonomiudvalget fastsætter med indstillingen bl.a. effektiviseringsmåltallet i budget 2024, centrale puljer i budgetlægningen, godkender budgetproces for budget 2024 samt foreløbig anlægsstyring i budget 2024.

Økonomiforvaltningen står til rådighed for alle Borgerrepræsentationens medlemmer, såfremt der er spørgsmål til kommunens budget, produkterne til budgettet, processen for vedtagelsen af budgettet mv.

Medlemmer kan henvende sig til Økonomiforvaltningens direktion herom.

 

Søren Hartmann Hede / Mads Grønvall

Beslutning

Dagsordenspunkt 2: Drøftelse af hovedområder i indkaldelsescirkulæret for budget 2024 (2022-0385956)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 10. januar 2023

Kontorchef i Økonomiforvaltningen, Peter Rise, deltog under sagens behandling af hensyn til sagens oplysning.

 

Indstillingen blev drøftet.

Til top