Indstilling om røgfri arbejdstid

I Københavns Kommune har man pt. røgfri arbejdspladser, jf. lov om Røgfri arbejdsmiljø (2007), der fastslår at der ikke må ryges på arbejdspladsen, således at medarbejdere ikke udsættes for passiv rygning.

Økonomiforvaltningen indstiller,

1.      at Økonomiudvalget drøfter muligheden af at indføre eventuelle yderligere tiltag for at reducere rygning på arbejdspladserne i Københavns Kommune.

I Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 ”Længe Leve København” fremhæves kommunens arbejdspladser som en væsentlig arena for sundhedsfremme.

Rygning er en af de største risikofaktorer for folkesundheden og ved at afsætte tid til rygning i arbejdstiden støtter kommunen rygning og fastholder en rygekultur i arbejdslivet. Dertil kommer, at medarbejderne bruger arbejdstid på at holde rygepauser. 

Arbejdspladser uden tobaksrygning i arbejdstiden støtter rygere, der ønsker at stoppe med at ryge og sikrer, at nyansatte og unge ikke lærer at ryge i arbejdstiden for at blive en del af fællesskabet.

Røgfri arbejdstid er ikke et ukendt fænomen. Således har Odense Kommune i forbindelse med budgetforhandlingerne i 2011 indført røgfri arbejdstid med mulighed for valgfrihed på de enkelte arbejdspladser. For Odense var den samlede besparelse beregnet til at ligge omkring 35 mio. kr. årligt, afhængigt af, hvor mange medarbejdere der ville benytte sig af tilbuddet om rygestopkurser i arbejdstiden.

Rygning på arbejdspladserne i Københavns Kommune kan reduceres på flere måder. Nedenfor gennemgås to mulige modeller for herfor:

En mulighed er – i lighed med Odense – at beslutte, at der ikke må ryges i arbejdstiden, medmindre den enkelte arbejdsplads beslutter det modsatte. Det ville konkret betyde, at medarbejderne i Københavns Kommune ikke måtte ryge i arbejdstiden, heller ikke under ophold på andre steder end på deres faste arbejdsplads som fx under transporten til og fra en borger eller mellem møder.

Såfremt det besluttes at indføre røgfri arbejdstid, ville der skulle sættes ind med rygestoptilbud til medarbejderne der ryger, og der ville jævnligt skulle tilbydes rygestop kurser til kommunens medarbejdere.

Bruges de samme forudsætninger som i Odense Kommune i en beregning af de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune ville det betyde en årlig effektivisering på ca. 87 mio. kr. Den beregnede økonomiske gevinst vil ikke indgå i kommunens effektiviseringskatalog, men vil give øgede personaleressourcer til gavn for bl.a. servicen overfor borgerne.

Udover den økonomiske gevinst ville røgfri arbejdstid medføre, at der ville være lige muligheder for medarbejderne for at udføre deres arbejde samt mere tid til at udføre det daglige arbejde. Samtidig ville forslaget give bedre muligheder for, at personalegrupper ikke opdeles, idet de ville få bedre muligheder for at holde pause sammen. Herved ville det sociale samvær på arbejdspladsen blive forbedret og det ville blive nemmere at opbygge en fælles kultur.

Samtidig ville borgerne møde sundere medarbejdere i Københavns Kommune- både i forhold til mental- og fysisk sundhed i form af øget trivsel og bedre helbred. Det ville give en mere stabil arbejdskraft og øget kontinuitet i sagsbehandling og service.

I relation til de juridiske rammer bemærkes, at der qua ledelsesretten er mulighed for at regulere adfærden på arbejdspladsen, bl.a. ved indførelsen af røgfri arbejdstid. Betingelsen herfor er, at indførelse af røgfri arbejdstid er driftsmæssigt begrundet, f.eks. i hensynet til produktiviteten eller arbejdspladsens image udadtil.

Ulempen ved at indføre røgfri arbejdstid vil være, at medarbejderne opfatter det som øget kontrol samt afgivelse af selvbestemmelse i form af manglende mulighed for at ryge når de er på arbejde.

En anden mulighed er at røgfri arbejdstid etableres som et pilotforsøg på en række arbejdspladser i kommunen, hvor arbejdspladsen af Borgerrepræsentationen får mulighed for at beslutte røgfri arbejdsplads i arbejdstiden i samarbejde med MED eller SU. Pilotforsøgene ville kunne følges op af en systematisk evaluering af arbejdspladsernes erfaringer med røgfri arbejdstid. På baggrund heraf ville det kunne overvejes, hvorvidt røgfri arbejdstid skal udbredes til andre steder i kommunen.

Modsat den model for røgfri arbejdstid som Odense Kommune har indført, hvor der er valgfrihed på de enkelte arbejdspladser, har mange hospitaler de seneste år indført fuldstændig røgfri arbejdstid. En anden løsning findes i skattecenter København, hvor rygning anses som en privat sag. Siden 1. september har det derfor ikke været tilladt for medarbejderne at ryge i arbejdstiden, idet det dog er muligt for medarbejderne at flekse ud i forbindelse med rygepauser.

En eventuel indførelse af røgfri arbejdstid i hele Københavns Kommune bør - uagtet ledelsesretten giver mulighed for ensidigt at indføre en sådan ordning, jf. nærmere ovenfor, i givet fald iværksættes i dialog med repræsentanterne fra organisationerne med henblik på en fornuftig dialog om udfordringer og alternativer. Indstillingen ville derfor skulle fremsendes til CSO.

Såfremt det besluttes at etablere pilotforsøg, der understøtter arbejdspladsernes indførelse af frivillige prøveordninger ville MED eller SU skulle involveres. Ligeledes ville forvaltningerne skulle inddrages i forhold til en evalueringsproces af erfaringerne med røgfri arbejdstid.

Claus Juhl                    Bjarne Winge

Økonomiudvalgets beslutning den 10. januar 2012

Indstillingen blev drøftet.