Byfornyelsesprogram for områdefornyelsen "Spydspidsen" (Bygge- og Teknikudvalget)
Byfornyelsesprogram for områdefornyelsen "Spydspidsen" (Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 10. januar 2006
J.nr. ØU 22/2006
5. Byfornyelsesprogram for områdefornyelsen "Spydspidsen" (Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge-
og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at byfornyelsesprogrammet for
Spydspidsen - et område afgrænset af Ågade, Jagtvej og Laurids Skaus Gade -
godkendes som ramme for gennemførelse af områdefornyelse i medfør af
byfornyelseslovens § 5 med henblik på fremsendelse til Socialministeriet inden
1. februar 2006.
at kommunen modtager 7.090.500 kr. fra
Socialministeriet og selv bidrager med 14.181.000 mio. kr. til gennemførelse af
programmet. (konto nr. 0.15.3. Budgetansvarlig institution: 44010 Plan &
Arkitektur).
at Teknik- og Miljøforvaltningen
bemyndiges til ved fremsendelse af byfornyelsesprogrammet at ansøge om en
særlig statslig udgiftsramme til bygningsfornyelse i området i medfør af
byfornyelseslovens § 94, stk. 2.
at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele
tilsagn om støtte til gennemførelse af bygni
ngsfornyelsesarbejder på ejendomme
i området såvel af en særlig statslig ramme, såfremt en sådan opnås samt af
kommunens ordinære statslige ramme til bygningsfornyelse i overensstemmelse med
byfornyelseslovens regler herom,
at
Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til at afholde de med
bygningsfornyelsesarbejderne forbundne udgifter
at Teknik-
og Miljøudvalget bemyndiges til i fornødent omfang på kommunens vegne at
garantere for lån i overensstemmelse med byfornyelseslovens § 16 til
finansiering af bygningsfornyelsesarbejderne i det omfang finansiering ikke kan
gennemføres, medmindre der stilles særlig sikkerhed for långivningen
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 7. december 2005
Anbefalet
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende
sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at
udgifterne til projektet finansieres indenfor Teknik- og Miljøudvalgets
budgetramme for 2006. Det præciseres herudover, at Københavns Kommune bidrager
med 14.181.000 kr. til gennemførelse af programmet. Der henvises til vedlagte
notat.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 10. januar 2006
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Borgerrepræsentationen
bemyndigede i mødet den 10. februar 2005 Bygge- og Teknikforvaltningen til at ansøge
socialministeriet om en reservation på 7.090.500
kr. til områdefornyelse af "Spydspidsen", et område på Indre Nørrebro afgrænset
af Ågade, Jagtvej og Laurids Skaus Gade, samt til såfremt der opnås reservation
at igangsætte udarbejdelsen af et byfornyelsesprogram for området med henblik
på forelæggelse for Bygge- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
inden Socialministeriets godkendelse.
Socialministeriet
meddelte derefter ved skrivelse af 12. april 2005 reservation i henhold til
byfornyelseslovens § 4, stk. 2 på 7.090.500 kr. til områdefornyelsen på
betingelse af, at der inden 1. februar træffes en byfornyelsesbeslutning jfr.
byfornyelseslovens § 5 på grundlag af et byfornyelsesprogram for området, samt
at kommunens eget bidrag udgør mindst det dobbelte af den meddelte reservation,
det vil sige 14.181.000 kr.
"Spydspidsen" er et område på ca. 4 hektar
beliggende på kanten af bydelen Indre Nørrebro mellem Ågade, Jagtvej og Laurids
Skaus Gade bestående af 5 karréer med ca. 650 boliger. Det udgør et overset og
forsømt område af bydelen. Der er tale om et traditionelt byfornyelsesområde
med tæt karrémæssig bebyggelse med mange installations- og vedligeholdelsesmangler
samt mangel på friarealer og med nedslidte vejarealer. Derudover er området
karakteriseret ved at være meget støjbelastet især fra de omkringliggende store
veje, ligesom området er præget af trafikale problemer i form af gennemkørsel
og parkering.
Programmet for områdefornyelsen sigter mod at
forbedre områdets by- og gaderum, i første omgang ved at udarbejde en samlet
trafik og byrumsplan for området
Projektet forudsættes udført i tæt tilknytning til
Vej & Parks eksempelprojekt på banetracé-området langs Hans Egedes Gade og
vil være med til at optimere dette. Vej & Park er således også inddraget i
områdefornyelsen.
Endvidere indeholder
programmet en strategi for bygningsfornyelsen i området, som lægger hovedvægten
på afhjælpning af kondemnable forhold i form af toiletter udenfor lejlighederne
samt af støjgener, som er markante i området særligt ud mod Ågade og Jagtvej.
Strategien er i overensstemmelse med kommunens byfornyelsesstrategi i øvrigt.
I forbindelse med fremsendelse af
byfornyelsesprogrammet til socialministeriet søges om ekstra midler til
bygningsfornyelse i området, ligesom kommunen i forbindelse med en
områdefornyelse vil være forpligtet til at anvende midler til bygningsfornyelse
i området fra kommunens andel af den ordinære statslige udgiftsramme til
bygningsfornyelse.