Mødedato: 10.01.2006, kl. 15:15

Ansøgning om ekstraordinært driftstilskud i 2005 fra Daghøjskolen Københavns Kvindedaghøjskole (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

Ansøgning om ekstraordinært driftstilskud i 2005 fra Daghøjskolen Københavns Kvindedaghøjskole (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 10. januar 2006

 

 


J.nr. ØU 21/2006

 

2. Ansøgning om ekstraordinært driftstilskud i 2005 fra Daghøjskolen Københavns Kvindedaghøjskole (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at      der ydes et ekstraordinært driftstilskud til Daghøjskolen Københavns Kvindedaghøjskole i 2005 finansieret af restbeløbet vedrørende deltagerbetaling

 

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 14. december 2005

 

 

Indstillingen blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:

 

 

For

Imod

Undlod

Jesper Christensen, A

X

 

 

Jakob Hougaard, A

X

 

 

Anna Saakwa, A

 

 

 

Klaus Bondam, B

 

X

 

Majbritt Mamsen, C

 

 

X

 

Bjarne Fey, F

X

 

 

Trine Schaltz, F

X

 

 

Louise Frevert, O

 

X

 

Pia Allerslev, V

 

X

 

Heidi Wang, V

 

 

 

Per Bregengaard, Ø

X

 

 

RESULTAT

5

4

 

 

 

 

 

C, O og V ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "C, O og V kan under ingen omstændigheder stemme for dette. I årevis har vi været ude for, at en eller anden daghøjskole skulle have ekstra penge. Vi er af den overbevisning, at man simpelthen ikke er gode nok til at styre økonomien. Derudover er der en vedtagelse, der slår fast, at daghøjskoler skal være taxameterstyrede. Derfor må dette betragtes som et skråplan."

 

 

C, O og V ønskede at benytte standsningsretten efter den kommunale styrelseslovs § 23, så sagen indbringes til afgørelse i Borgerrepræsentationen.

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det bemærkes, at Børne- og Ungdomsforvaltningen anviser  dækning på konto 3.77.1, Daghøjskoler". 

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 10. januar 2006

Venstre begærede afstemning om indstillingen:

For stemte 8 medlemmer: A, F og Ø

Imod stemte 4 medlemmer: B, C og V

Økonomiudvalget har dermed anbefalet, at der ydes et ekstraordinært driftstilskud på 700.000 kr. til Daghøjskolen Københavns Kvindedaghøjskole finansieret på konto 3.77.1, Daghøjskoler.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Daghøjskolen Københavns Kvindedaghøjskole ansøger Københavns Kommune om ekstraordinært driftstilskud på 700.000 kr. til dækning af skolens udgifter som følge af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets i perioder manglende anvendelse af skolens tilbud til kvinder af anden etnisk oprindelse end dansk.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens anvendelse af tilbuddene har været stigende hen over året. Den øgede anvendelse og tidspunktet for denne er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at undgå et underskud i indeværende år.

 

Den vendte udvikling har dog været tilstrækkelig til, at ansøgningens oprindelige beløb på 900.000 kr. på nuværende tidspunkt er reduceret til 700.000 kr.

 

De økonomiske problemer på daghøjskolen Københavns Kvindedaghøjskole har været forelagt Uddannelses- og Ungdomsudvalget som en del af indstillingen om ekstraordinært driftstilskud til daghøjskolen Vera, der blev behandlet på mødet den 5. oktober 2005 (J.nr. 279419).

 

Ansøgningen i den endelige form har været stilet til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og er optaget på dagsordenen for udvalgets møde onsdag den 7. december 2005 (FAU 676/2005).

 

Såfremt der ikke ydes Daghøjskolen Københavns Kvindedaghøjskole et ekstraordinært tilskud i 2005, må skolen formentlig lukke inden for en snæver tidshorisont. Herved vil de igangværende kursister stå uden tilbud.

 

Forvaltningen foreslår, at der ydes et ekstraordinært driftstilskud til Daghøjskolen Københavns Kvindedaghøjskole i 2005 finansieret af restbeløbet vedrørende deltagerbetaling.

 


 

Til top