Indstilling om demografimodel 2005

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 9. december 2003

J.nr. ØU 416/2003

7. Indstilling om demografimodel 2005

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller:

· at Økonomiudvalget tager redegørelsen om principper, metode og forudsætninger vedrørende demografimodellen for 2005 til efterretning.

RESUME

Økonomiforvaltningen har udarbejdet nærværende indstilling, der giver en redegørelse for demografimodellen for år 2005 i form af en gennemgang af modellens formål, metode, forudsætninger, indhold og budgetteringsprincipper.

Samtidigt indeholder indstillingen en beskrivelse af og argumentation for ændringer vedrørende indhold og budgetteringsprincipper i demografimodellen for 2005. De foreslåede ændringer indebærer, at

der ikke foretages automatisk demografiregulering for serviceområderne døgnanbringelse, ungdomsskolens almenundervisning, sygesikring og kommunallægen i demografimodellen for 2005 og fremover. På døgnanbringelsesområdet skal i stedet udarbejdes et oplæg der sikrer at der i forbindelse med budgetforhandlingerne kan ske en reel prioritering af området. Økonomiforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil udarbejde forslag til Økonomiudvalget til hvorledes dette bedst muligt kan ske. Forslaget vil indgå i indstilling om fastlæggelse af økonomiske rammer for 2005 (Indkaldelsescirkulæret) som forelægges Økonomiudvalget i januar 2004.
de demografiberørte forvaltninger i forbindelse med de kvartalsvise regnskabskalkuler forpligtes til at foretage en rapportering til Økonomiudvalget, såfremt det faktiske demografiske udgiftsbehov viser sig mindre end det budgetterede (tilbagemeldingspligt ved mertildelinger af demografimidler).

Ændringerne vedrører således dels hvilke serviceområder, der skal indgå i demografimodellen, og dels principperne for håndteringen af demografimidler.

Forskellige metoder for fastlæggelsen af befolkningsudviklingen i kommunen har desuden været overvejet. Resultatet heraf er, at Økonomiforvaltningen fortsat anbefaler, at en befolkningsprognose for befolkningsudviklingen benyttes som modellens demografiske beregningsgrundlag. Der arbejdes fortsat for at forbedre den benyttede befolkningsprognose.

Tidsplan
De ændringer i forvaltningernes budgetrammer, som befolkningsudviklingen giver anledning til, vil i december 2003 blive udmeldt i indkaldelsescirkulæret til budgettet for år 2005.

I begyndelsen af april 2004 udmeldes korrigerede rammer, når der er udarbejdet en ny befolkningsprognose, der indeholder det faktiske befolkningstal pr. 1. januar år 2004.

SAGSBESKRIVELSE

1. Generelt om demografimodellen

Demografimodeller er en anerkendt metode til at regulere de demografisk betingede ændringer i kommunernes udgifter. Kommunernes Landsforening opfordrer generelt sine medlemskommuner til at udarbejde demografimodeller, hvilket mange har valgt at gøre. Københavns Kommune har anvendt en demografimodel siden 1999. Alle 6-by kommunerne anvender i dag demografimodeller.

Når forvaltningernes rammer korrigeres for den demografiske udvikling, skyldes det, at befolkningssammensætningen i Københavns Kommune løbende ændres.

Den forventede befolkningsudvikling i år 2005 viser for Københavns Kommune en stigning i antallet af børn og unge i alderen 0-20 år, dvs. både børn i daginstitutioner og børn og unge under uddannelse. Samtidig er der for kommunen som helhed et svagt fald i antallet af borgere over 67 år, herunder også et svagt fald i antallet af borgere over 85 år.

Udviklingen betyder, alt andet lige, en mindre efterspørgsel efter f.eks. ældreinstitutioner, mens der er en voksende efterspørgsel på eksempelvis folkeskoler, fritidshjem og gymnasier/HF.

For at beregne de mindre- og merudgifter på de enkelte serviceområder, der er konsekvensen af denne udvikling, har Økonomiforvaltningen udarbejdet en demografimodel.

Børneplanen, som er en 4-årig udbygningsplan for institutioner og skoler, betyder, at der i 2005 ikke skal demografikorrigeres for anlægsudgifter til daginstitutioner, KKFO/fritidshjem og fritidsklubber/ungdomsklubber samt driftsudgifter til daginstitutioner via demografimodellen. Disse områder demografikompenseres via Børneplanen.

Ved at anvende en demografimodel sker der en løbende tilpasning af de enkelte serviceområders forbrug i forhold til ændringer i befolkningens aldersmæssige sammensætning. Det vil sige, at kvaliteten af en serviceydelse over for de enkelte brugere fastholdes over årene. Det er uanset, om der er kommet flere eller færre i gruppen af brugere. Derfor kan den politiske diskussion i forbindelse med budgetprocessen koncentrere sig om den endelige fastsættelse af serviceniveauet over for borgerne, da der ikke skal tages højde for den demografiske udvikling.

Områder indeholdt i demografimodellen

Demografimodellen omfatter i 2005 følgende rammebelagte driftsområder:

· Folkeskoler, herunder undervisning af børn i døgnfo

· Fritidshjem/KKFO

· Gymnasier/HF

· Fritids- og Ungdomsklubber

· Ungdomsskolens heltidsundervisning

· Hjemmepleje

· Ældreinstitutioner

· Handikappede børn

· Handikappede voksne

· Sundhedsplejen

· Børne- og Ungdomstandplejen

Det skal bemærkes, at demografimodellens beregninger kan indeholde fremskrivninger på et serviceområde, der vedrører flere udvalg. I bilag 1 vedlægges en uddybende beskrivelse af beregningen af demografikorrektionen på de indeholdte områder.

2. Modellens metode og forudsætninger

Demografimodellen beregner ændringer i udgifterne, der skyldes ændringer i antallet af personer i målgruppen.

Det betyder samtidig, at modellen ikke tager højde for udgiftsændringer som følge af en adfærdsændring eller f.eks. en stigende/faldende andel af to-sprogede. Udgifterne ved udmøntningen af den konkrete aktivitet kan derfor godt variere fra det beløb udgiftsrammen for udvalget er ændret med.

Modellen beregner udgiftsændringer på de enkelte serviceområder under den forudsætning, at det nuværende serviceniveau over for den enkelte befolkningsgruppe fastholdes. Demografimodellen tager m.a.o. ikke højde for eventuelle ønsker om løft i serviceniveauet eller andre udgifter, der ikke er indregnet i budget 2004. Et eksempel på et fastholdt serviceniveau er samme mængde ressourcer til hjemmehjælp pr. ældre. Udbygningen af antallet af daginstitutionspladser i kraft af Børneplanen er modsat et eksempel på et forhøjet serviceniveau og er derfor politisk besluttet udenom demografimodellen.

Til beregning af de befolkningsafledte ændringer i udgifterne benytter demografimodellen 3 informationskilder:

· Befolkningsprognoser, der indeholder information om den forventede befolkningsudvikling i Københavns Kommune.

· Dækningsgrader, dvs. oplysninger om det faktiske ydelsesforbrug oftest opgjort som den andel af målgruppen, der modtager ydelsen.

· Enhedspriser, dvs. oplysninger om de demografisk betingede udgifter, der er forbundet med afholdelse af ydelsen til én person mere eller mindre.

Befolkningsprognose

De demografisk betingede ændringer i behovet for serviceydelser for år 2005 beregnes på baggrund af ændringen i antallet af borgere, der er i målgruppen for serviceydelsen i perioden fra 1.1.2005 til 1.1.2006. Økonomiforvaltningen har overvejet forskellige metoder for fastlæggelsen af denne befolkningsudvikling. De 4 metoder er:

befolkningsprognose
faktiske befolkningstal
en kombination af befolkningsprognosen og faktiske befolkningstal
efterregulering af demografimidler på baggrund af afvigelse mellem prognose og faktiske befolkningstal

På baggrund af overvejelserne om de 4 metoder anbefaler Økonomiforvaltningen, at Københavns Kommune også i demografimodellen for 2005 benytter en befolkningsprognose. Baggrunden for anbefalingen er, at de områder, der tidligere har resulteret i den største andel af demografimodellens udgiftskorrektion, tages ud af demografimodellen for år 2005 som følge af Børneplanen (jf. ovenfor). Dermed vil en evt. afvigelse mellem prognose og faktisk befolkningsudvikling i 2005 ikke indebære demografitilskrivninger, som ikke kan henvises til en faktisk befolkningsudvikling, i samme størrelsesorden som tidligere. Desuden er der nedenfor i afsnit 4 om principper for håndteringen af demografimidler anbefalinger for, hvordan problematikken med afvigelser mellem budgetteret og faktisk demografisk udvikling skal håndteres.

Økonomiforvaltningen følger løbende, hvor godt befolkningsprognosen forudsiger den faktiske befolkningsudvikling. Københavns Kommunes Statistiske Kontor, som udarbejder prognosen, arbejder desuden på at forbedre prognosen. Dette sker gennem en krit isk analyse af prognosens input med henblik på at lokalisere de enkeltelementer, der har været årsag til prognosernes afvigelse fra den faktiske befolkningsudvikling. Metoden for udarbejdelsen af befolkningsprognosen er nærmere beskrevet i bilag 2.

Befolkningsprognosen, der benyttes i indkaldelsescirkulæret for budget 2005, udarbejdes i november 2003 og er en foreløbig prognose. Den nye prognose foreligger ultimo marts 2004, når det faktiske befolkningstal pr. 1.1.2004 er kendt og indarbejdet i prognosen.

Dækningsgrader og enhedspriser

I samarbejde med de berørte forvaltninger har Økonomiforvaltningen udarbejdet et regelsæt for beregning af dækningsgrader og enhedspriser i demografimodellen. Regelsættet har primært teknisk interesse og er derfor gengivet i bilag 3. I det følgende redegøres der mere overordnet for de principper, der ligger til grund for regelsættet. For beregningen af dækningsgrader og enhedspriser gælder således:

· At dækningsgrader skal baseres på de nyest tilgængelige, faktiske oplysninger.

· At de beregnede enhedspriser skal baseres på det demografisk afhængige omkostningsniveau, så enhedsprisen i videst muligt omfang afspejler omkostningerne ved at producere én ekstra enhed af den pågældende ydelse. Således medtages eksempelvis udgifter til administration og husleje kun delvist i enhedspriserne.

Kompensationsgrad

Inden for de enkelte serviceområder vil der være en række omkostninger, som ikke er afhængige af, hvor mange brugere der er. Det kan eksempelvis dreje sig om administration og husleje, jf. ovenfor. Det er således ikke alle kommuner, der anvender en demografimodel, der kompenserer de forskellige serviceområder fuldt ud. I disse kommuner ganges den beregnede demografitilskrivning med en kompensationsprocent, der typisk ligger mellem 50 pct. og 100 pct.

Ved ikke at give fuld demografikompensation sikrer disse kommuner, at udvalgene aldrig overkompenseres, hvis der på et givet serviceområde kan realiseres stordriftsfordele, når serviceområdets målgruppe (f.eks. antal børn i folkeskolen) øges. Omvendt kan delvis kompensation tilsvarende sikre, at et serviceområde ikke underkompenseres, hvis enhedsprisen stiger som følge af, at serviceområdets målgruppe (f.eks. antal ældre) mindskes.

Økonomiforvaltningen anbefaler, at der i demografimodellen for 2005 ikke benyttes delvis kompensation. Som det er uddybet og konkretiseret i bilag 3, punkt 5, er metoden i Københavns Kommunes demografimodel, at det for hver kategori af budgetposter vurderes, hvor stor kompensationsgraden skal være. At udgifter til husleje og administration ikke kompenseres fuldt ud er et eksempel herpå. Baggrunden er som antydet den, at der ikke vurderes at være proportionalitet mellem befolkningsudviklingen og udviklingen på disse udgiftsposter. På denne måde arbejdes der fortsat for at sikre, at modellens enhedspriser i videst muligt omfang afspejler de faktiske udgifter ved en stigning eller et fald i det demografisk betingede behov for den pågældende serviceydelse. Brugen af enhedspriser er netop tænkt som en mere præcis estimering af de demografiafhængige udgifter,end hvad delvis kompensation på baggrund af gennemsnitspriser vil muliggøre.

3. Modellens indhold

Økonomiforvaltningen vurderer løbende, hvordan demografimodellen kan forbedres. I den forbindelse er en diskussion af modellens indhold relevant. Hvilke af de kommunale serviceområder kan man med fordel regulere vha. demografimodellen?

Anlægsudgifterne på de store serviceområder indgik tidligere i demografimodellen. Fra 2004 og fremover reguleres anlægsudgifterne – og driftsudgifter til nye daginstitutioner – i stedet via Børneplanen, og derfor foretages der ikke længere automatisk demografitilskrivning for anlægsudgifter via demografimodellen.

Der kan anlægges 3 kriterier til overvejelserne om hvilke serviceområder, der skal indgå i demografimodellen for 2005. For det første et sammenligningskriterium, hvor Københavns Kommunes demografimodel sammenlignes med tilsvarende modeller i andre større, danske kommuner og amter. For det andet et hensigtsmæssighedskriterium, hvor det vurderes, om de respektive serviceområder egner sig til at indgå i en demografimodel med automatisk demografitilskrivning. For det tredje et væsentlighedskriterium, hvor der fastsættes en bagatelgrænse – i form af en nedre grænse for de demografisk betingede udgifter – for hvilke serviceområder, der kan indgå i demografimodellen.

Sammenligningskriteriet

Økonomiforvaltningen har medio november 2003 sammenlignet Københavns Kommunes demografimodel for 2004 med tilsvarende budgetmodeller i de 5 øvrige 6-by kommuner og hovedstadsregionens amter. Formålet hermed er at tilvejebringe et overblik over, hvilke serviceområder de enkelte kommuner har inddraget i deres automatiske budgetmodeller. Herved kan omfanget af Københavns Kommunes demografimodel sammenlignes med tilsvarende modeller i de 5 største kommuner i Danmark. Tabel 1 viser, hvilke af serviceområderne i Københavns Kommunes demografimodel, der også er omfattet af tilsvarende budgetmodeller i de øvrige 6-byer:

Tabel 1: Omfanget af automatiske budgetmodeller i 6-byerne

Serviceområde	Kbh.	Århus	Odense	Aalborg	Randers	Esbjerg
Folkeskolen	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja
Daginstitutioner 0- 5 år	Nej*	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja
Fritidshjem/SFO 6 – 9 år	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja
Fritids/ungdomsklubber	Ja	Nej	Nej	Nej	Nej	Nej
Ældrepleje	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja
Ældreinstitutioner	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja
Handikappede børn	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	Nej
Handikappede voksne	Ja	Nej	Ja	Ja	Ja	Nej
Børne- og Ungdomstandpleje	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja
Sundhedsplejen	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	Nej
Kommunallægen	Ja	Ja	Ja	Ja	Nej	Nej
Døgnanbringelse	Ja	Nej	Ja	Ja	Nej	Nej
Ungdomsskolen	Ja	Nej	Nej	Ja	Ja	Nej

* Driftsudgifter til daginstitutioner reguleres fra 2004 via Børneplanen

Tabel 2: Omfanget af automatiske budgetmodeller i Hovedstadsregionens amter

Serviceområde

Kbh.s

Kommune

Kbh.s Amt

Fr.berg Kommune

Roskilde Amt

Frederiksborg Amt

Gymnasier/HF

Nej

Sygesikring

Nej

Som det fremgår af tabel 1 og indeholder Københavns Kommunes demografimodel for 2004 flest serviceområder. Københavns Kommune har sammen med Aalborg Kommune de bredest dækkende demografimodeller blandt de sammenlignede kommuner og amter.

Dette resultat giver anledning til at overveje en reduktion i antallet af serviceområder i Københavns Kommunes demografimodel. På baggrund af sammenligningen med de andre kommuner, kan det konstateres, at et mindretal af de øvrige kommuner foretager automatisk demografiregulering på serviceområderne ungdomsskolen, døgnanbringelse fritidsklubber/ungdomsklubber og sygesikring. Med udgangspunkt i et sammenligningskriterium kan det overvejes, om disse serviceområder skal indgå i demografimodellen for 2005.

Hensigtsmæssighedskriteriet

Med hensigtsmæssighedskriteriet inddrages styringsmæssige overvejelser. Ikke alle serviceområder er lige velegnede til at indgå i en demografimodel, hvor der foretages automatisk demografiregulering af serviceudgifterne. En budgetmodel som demografimodellen forudsætter, at serviceområdet er karakteriseret ved regelmæssighed og kontinuitet, samt at der er en entydig sammenhæng mellem befolkningsudviklingen og udgiftsbehovet.

For alle de serviceområder, der hidtil har været reguleret vha. demografimodellen, er der en klar sammenhæng mellem befolkningsudviklingen og udgiftsbehovet. Dette er en nødvendig – men ikke tilstrækkelig – betingelse for, at det er hensigtsmæssigt, at et serviceområde er omfattet af demografimodellen.

Økonomiforvaltningen har identificeret to serviceområder i demografimodellen, der ikke i tilstrækkelig grad kan siges at være karakteriseret ved regelmæssighed og kontinuitet til, at det er hensigtsmæssigt, at de fortsat er omfattet af demografimodellens automatiske udgiftsregulering. For serviceområderne døgnanbringelse (ekskl. undervisning til døgnanbragte) og ungdomsskolens almenundervisning er sammenhængen mellem udgiftsbehov og demografisk udvikling ikke entydig, idet der har været store svingninger i udgiftsbehovet, der ikke alene kan tilskrives den demografiske udvikling (døgnanbringelse), og at efterspørgslen og dermed ydelserne ikke er tilstrækkeligt regelmæssige til at begrunde automatisk demografiregulering (ungdomsskolens almenundervisning). Det har derfor i praksis vist sig vanskeligt at fastholde et uændret serviceniveau ved automatisk demografiregulering for disse to serviceområder. På denne baggrund vurderer Økonomiforvaltningen, at det ikke er hensigtsmæssigt, at serviceområderne fremover indgår i demografimodellen.

Væsentlighedskriteriet

Økonomiforvaltningen har valgt også at inddrage et væsentlighedskriterium i overvejelserne af hvilke områder, der fremover skal indgå i demografimodellen. Baggrunden er den, at såfremt demografiberegningen på et serviceområde kun giver anledning til en meget begrænset korrektion, vil d en demografiske påvirkning af udgiftsniveauet for området ikke påvirke det pågældende udvalgs budget i nævneværdig grad. Hvis en nedre væsentlighedsgrænse i denne forbindelse sættes til 1 mio. kr. i demografikorrektion for 2004, vil følgende serviceområder kunne udelades i demografimodellen:

· Kommunallægerne (skolelægerne). I 2004 udgør demografikorrektionen 161.046 kr. Ordningen hører under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

· Sygesikring, som består af profylaktiske undersøgelser og vaccinationer til børn. I 2004 udgør demografikorrektionen 421.940 kr. Ordningen hører under Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Med udgangspunkt i et væsentlighedskriterium kan det overvejes, om disse serviceområder skal indgå i demografimodellen for 2005.

Konklusion

Økonomiforvaltningen har med udgangspunkt i tre kriterier undersøgt alle serviceområderne i demografimodellen. Resultatet af overvejelserne fremgår af tabel 3:

Tabel 3: Opfylder det enkelte serviceområde kriterierne for at indgå i demografimodellen?

< td width=151 valign=top style='width:4.0cm;border-top:none;border-left:none; border-bottom:solid windowtext 1.0pt;border-right:solid windowtext 1.0pt; mso-border-top-alt:solid windowtext .5pt;mso-border-left-alt:solid windowtext .5pt; mso-border-alt:solid windowtext .5pt;padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt'>

Nej

Serviceområde	Sammenlignings-kriteriet	Hensigtsmæssigheds-kriteriet	Væsentligheds-kriteriet
Folkeskolen	Ja	Ja	Ja
Fritidshjem/SFO	Ja	Ja	Ja
Fritids/ungdomsklubber	Nej	Ja	Ja
Ældrepleje	Ja	Ja	Ja
Ældreinstitutioner	Ja	Ja	Ja
Gymnasier/hf	Ja	Ja	Ja
Handikappede børn	Ja	Ja	Ja
Handikappede voksne	Ja	Ja	Ja
Børnetandpleje	Ja	Ja	Ja
Sundhedsplejen	Ja	Ja	Ja
Kommunallægen	Ja	Ja
Sygesikring	Nej	Ja	Nej
Døgnanbringelse	Nej	Nej	Ja
Ungdomsskolen	Nej	Nej	Ja

Som det fremgår af tabel 3 er der fem serviceområder, der ikke opfylder alle 3 kriterier for at indgå i demografimodellen: fritidsklubber/ungdomsklubber, kommunallægen, sygesikring, døgnanbringelse og ungdomsskolen (heltids- og almenundervisning).

Økonomiforvaltningen finder ikke de tre kriterier lige væsentlige, idet de styringsmæssige overvejelser, der inddrages i hensigtsmæssighedskriteriet, tillægges størst betydning. Idet der arbejdes for en forenkling af demografimodellen, tillægges også væsentlighedskriteriet betydning. Med dette udgangspunkt har Økonomiforvaltningen følgende bemærkninger vedr. de fem serviceområder:

Fritidsklubber og fritidshjem

Opfylder 2 af 3 kriterier: hensigtsmæssighedskriteriet og væsentlighedskriteriet.

Serviceområdet hører under Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

Demografikompensation i 2004: 12,4 mio. kr.

Økonomiforvaltningen anbefaler, at serviceområdet fortsat reguleres via demografimodellen, da området i økonomisk forstand er væsentligt, og der ikke har været væsentlige styringsproblemer i forhold til at fastholde et uændret serviceniveau ved hjælp af demografimodellen.

Kommunallægen

Opfylder 2 af 3 kriterier: sammenligningskriteriet og hensigtsmæssighedskriteriet

Serviceområdet hører under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Demografikompensation i 2004: 0,2 mio. kr.

Økonomiforvaltningen anbefaler, at serviceområdet ikke fremover reguleres via demografimodellen, da området i økonomisk forstand er marginalt. Af denne grund vurderes det, at området ikke er tilstrækkeligt væsentligt til at indgå i demografimodellen.

Sygesikring

Opfylder 1 af 3 kriterier: hensigtsmæssighedskriteriet

Serviceområdet hører under Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Demografikompensation i 2004: 0,4 mio. kr.

Økonomiforvaltningen anbefaler, at serviceområdet ikke fremover reguleres via demografimodellen, da området i økonomisk forstand er marginalt og desuden ikke generelt indgår i andre amters demografimodeller. Af denne grund vurderes det, at området ikke er tilstrækkeligt væsentligt til at indgå i demografimodellen.

Døgnanbringelse

Opfylder 1 af 3 kriterier: væsentlighedskriteriet.

Serviceområdet hører under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Demografikompensation i 2004: 37,4 mio. kr.

Økonomiforvaltningen anbefaler, at serviceområdet ikke fremover reguleres via demografimodellen, da sammenhængen mellem udgiftsbehov og demografisk udvikling ikke er entydig, idet der har været store svingninger i udgiftsbehovet, der ikke alene kan tilskrives den demografiske udvikling. Desuden er ydelserne ikke tilstrækkeligt regelmæssige til at begrunde automatisk demografiregulering.

På døgnanbringelsesområdet skal i stedet udarbejdes et oplæg der sikrer at der i forbindelse med budgetforhandlingerne kan ske en reel prioritering af området. Økonomiforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil udarbejde forslag til Økonomiudvalget til hvorledes dette bedst muligt kan ske. Forslaget vil indgå i indstilling om fastlæggelse af økonomiske rammer for 2005 (Indkaldelsescirkulæret) som forelægges Økonomiudvalget i januar 2004.

Økonomiforvaltningen anbefaler desuden, at undervisningen af de døgnanbragte fortsat demografikompenseres, men at dette sker som en del af demografikompensationen på folkeskoleområdet. Baggrunden herfor er, at folkeskoleundervisning og undervisning af døgnanbragte er alternative ydelser, hvor barnet enten undervises i det almindelige skoleforløb eller som døgnanbragt. Det vil således være hensigtsmæssigt, hvis demografiberegningen giver mulighed for, at en forskydning af hvor eleverne modtager undervisning direkte kan udmøntes i en overførsel af midler fra et område til et andet. Økonomiforvaltningens anbefaling er derfor, at undervisningen af de døgnanbragte fremover demografikompenseres ud fra enhedsprisen for en elev i folkeskolen.

Ungdomsskolen

Almenundervisningen; opfylder 1 af 3 kriterier: væsentlighedskriteriet.

Heltidsundervisningen; opfylder 2 af 3 kriterier: hensigtsmæssighedskriteriet og væsentlighedskriteriet.

Serviceområdet hører under Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

Demografikompensation i 2004: 2,1 mio. kr.

Økonomiforvaltningen anbefaler, at almenundervisningen ikke fremover reguleres via demografimodellen, da ydelserne ikke har en tilstrækkelig regelmæssig karakter til at begrunde automatisk demografiregulering, og da kun to af de øvrige kommuner i 6-by-samarbejdet inddrager området i en automatisk demografiregulering. Økonomiforvaltningen anbefaler, at spørgsmålet om evt. demografisk kompensation til området fremover inddrages i prioriteringen i forbindelse med den årlige behandling af budgettet.

4. Principper for håndteringen af demografimidler

Tilbagemeldingspligt

Brugen af befolkningsprognoser som grundlag for tildelingen af demografimidler har hidtil resulteret i væsentlige afvigelser mellem den tildelte og den på baggrund af den faktiske befolkningsudvikling beregnede demografitilskrivning, fordi prognoserne har afveget væsentligt fra den faktiske befolkningsudvikling på udgiftstunge serviceområder.

På baggrund heraf, anbefaler Økonomiforvaltningen, at de demografiberørte forvaltninger fremover forpligtes til at rapportere sådanne afvigelser. Rapporteringen kan ske i forbindelse med de kvartalsvise regnskabskalkuler og ved fremlæggelse af konkrete sager for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Herved opnås, at de berørte forvaltninger tidligt bliver opmærksom på afvigelser og kan tage højde for denne i pla nlægningen af udvalgets aktiviteter. Rapportering om afvigelserne vil desuden skabe grundlag for, at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen kan tage stilling til, om og i givet fald hvordan der skal igangsættes korrigerende foranstaltninger.

Andre muligheder for at styrke Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens handlemuligheder

Økonomiforvaltningen anbefaler, at fordelingen af demografimidler fortsat udmeldes i indkaldescirkulæret i december 2003 til budgettet for 2005. Der kan dog også anvises følgende alternative modeller:

1. Budgetteringsmetoden for demogramidlerne ændres således, at negative demografikorrektioner, hvor det enkelte udvalgs budget reduceres som følge af et demografisk betinget faldende udgiftsbehov, fratrækkes i de berørte udvalgs budgetrammer for 2005; samt at positive demografikorrektioner, hvor det enkelte udvalgs budget udvides som følge af et demografisk betinget stigende udgiftsbehov, samles i en demografipulje under Økonomiudvalget. Puljen udmøntes i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2005 med udgangspunkt i de berørte forvaltningers forventninger til – og planer for – aktivitetsniveauet i 2005. De berørte udvalg skal i så fald i maj 2004 i deres bidrag til budgetforslaget for 2005 tage udgangspunkt i en uændret befolkningsudvikling. Herudover skal udvalgene udarbejde et bidrag, hvor de redegør for konsekvenser, såfremt der tilføres fuld demografikompensation samt halv demografikompensation.

Denne reviderede budgetteringsmetode for demografimidlerne vil sikre, at der kan foretages en samlet prioritering af de økonomiske midler til de store serviceområder i forbindelse med budgetvedtagelsen.

2. I indkaldelsescirkulærets udmelding til demografimidler benyttes en procentsats, således at alle berørte områder kun tilskrives delvis demografi-kompensation.

ØKONOMI

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

BILAG

Bilag 1: Beskrivelse af beregning af demografikorrektion fordelt på indeholdte områder.

Bilag 2: Statistisk Kontors model for befolkningsprognoser.

Bilag 3: Regelsæt for beregning af dækningsgrader og enhedspriser i demografimodellen.

Erik Jacobsen

/ Bjarne Winge

Til top