Mødedato: 09.10.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Årsberetning Intern Revision for regnskabsåret 2011

Se alle bilag

Jævnfør Intern Revisions funktionsbeskrivelse udarbejdes efter afslutningen af hvert regnskabsår en årsberetning til Borgerrepræsentationen om Intern Revisions virksomhed.

Tidligere beslutninger

Revisionsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1.      at Intern Revisions årsberetning for 2011 godkendes.

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til nærværende sag, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Revisionsudvalgets budgetramme.

Problemstilling

Intern Revisions årsberetning for 2011 skal godkendes af Revisionsudvalget inden denne forelægges Borgerrepræsentationen via en forud indhentet erklæring fra Økonomiudvalget.

Løsning

Revisionsudvalget godkender Intern Revisions årsberetning for 2011.

Økonomi

Der er ingen økonomi forbundet med indstillingen.

Videre proces

På vegne af Revisionsudvalget forestår Intern Revision oversendelse til Økonomiudvalget af den godkendte indstilling og Intern Revisions årsberetning for 2011.



Kurt Wagner                 /Lone Forsberg

Beslutning

Økonomiudvalgets beslutning den 9. oktober 2012

Indstillingen blev anbefalet.

Til top