Nedlæggelse af Københavns Kulturfond, nedsættelse af et scenekunstudvalg, ændring af bestemmelser om prisbelønning af gode og smukke bygninger mv. samt ændring af retningslinierne for Puljen til Kunst- og Kulturprojekter og Lokalkulturpuljen (KFU)
Nedlæggelse af Københavns Kulturfond, nedsættelse af et scenekunstudvalg, ændring af bestemmelser om prisbelønning af gode og smukke bygninger mv. samt ændring af retningslinierne for Puljen til Kunst- og Kulturprojekter og Lokalkulturpuljen (KFU)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 9. oktober 2007
J.nr. ØU 361/2007
20. Nedlæggelse af Københavns Kulturfond, nedsættelse af et scenekunstudvalg, ændring af bestemmelser om prisbelønning af gode og smukke bygninger mv. samt ændring af retningslinierne for Puljen til Kunst- og Kulturprojekter og Lokalkulturpuljen (KFU)
Der skal bl.a. træffes beslutning om at nedlægge
Kulturfonden og i stedet nedsætte et § 17, stk. 4-udvalg (Københavns Scenekunstudvalg).
Kultur- og Fritidsudvalget skal træffe beslutning om at ændre retningslinjerne
for Puljen til Kunst- og Kulturprojekter og for Lokalkulturpuljen.
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget
anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
1.
at Københavns Kulturfond, oprettet af
Borgerrepræsentationen 22. marts 1962 nedlægges,
2.
at der nedsættes et § 17, stk. 4-udvalg (Københavns Scenekunstudvalg) pr. 1. oktober
2007, som fra 1. januar 2008 skal varetage ansøgninger om støtte til scenekunst,
3.
at udkast til
kommissorium for Københavns Scenekunstudvalg godkendes,
4.
at ændring af bestemmelserne for
prisbelønning af gode og smukke bygninger samt bymiljøer i Københavns Kommune
godkendes,
5.
at Københavns
Scenekunstudvalg har et budget på 1.368.000
kr. under forudsætning af Borgerrepræsentationens vedtagelse af budget 2008.
Der anvises dækning på konto 3.64.1 Andre Kulturelle opgaver (Københavns Kulturfond).
Økonomiforvaltningen
indstiller overfor Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget oversender sagen til
Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen
bemærkninger til at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form" Økonomiudvalgets
beslutning i mødet den 9. oktober 2007: Indstillingen
blev anbefalet. |
Problemstilling
Kultur- og Fritidsudvalget
besluttede på mødet den 18. januar 2007 (
I 2002 blev
Billedkunstudvalget oprettet, og midlerne til støtte af billedkunst blev
overflyttet fra Kulturfonden til det nye udvalg. I 2006 blev støtten til
tonekunst flyttet fra Kulturfonden til Musikudvalget med henblik på at forenkle
støtten til musik.
Kultur- og Friti
dsudvalgets
beslutning skal ses i lyset af, at Kulturfonden nu kun støtter scenekunst,
kunstneriske arrangementer i udlandet, andre kulturelle formål, præmiering af
bygninger samt sjældne gange brandvagtsudgifter i forbindelse med teater- og
cirkusforestillinger.. Derudover er der i teatermiljøet i København et ønske om
et fagudvalg på scenekunstens område på linie med billedkunsten og musikken.
En nedlægning af Kulturfonden
betyder samtidig, at der i Bestemmelser om prisbelønning af gode og smukke
bygninger m.v. skal foretages en redaktionel ændring.
Løsning
1. Nedlæggelse af Københavns Kulturfond
Københavns Kulturfond (bilag
1) blev oprettet af Borgerrepræsentationen 22. marts 1962. Formålet var at yde
støtte til kulturelle formål. Kulturfonden afløste Fonden til kunstneriske
formåls fremme, der blev oprettet i 1897. Kulturfondens vedtægter er senest
ændret den 25. august 2005, hvor tonekunst overgik til Københavns Musikudvalg.
I 2006 udbetalte Kulturfonden i alt 2,4 mio. kr.,
fordelt med 80 % til scenekunst, 1 % til kunstneriske arrangementer i udlandet,
14 % til andre kulturelle formål og 5 % til præmiering af bygninger. Ved
nedlæggelse af fonden vil midlerne
til scenekunst overgå til Scenekunstudvalget, midlerne til præmiering af
bygninger bevares på en selvstændig post og midlerne til kulturelle
arrangementer i udlandet vil udgå, så der ikke længere kan søges midler til
dette formål. Midlerne til andre kulturelle formål er indarbejdet i de nye
retningslinjer for Projektpuljen.
2. Københavns
Kommunes Scenekunstudvalg
Det foreslås, at der oprettes
et Scenekunstudvalg fra 1. januar 2008. Formålet er at øge prioriteringen af
midlerne til teaterstøtte i Københavns Kommune. Udvalget nedsættes i henhold
til lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4. Udvalget skal behandle
ansøgninger om støtte til scenekunstneriske projekter, hvortil de har
beslutningskompetence.
Sammensætning: Udvalget
sammensættes som Københavns Billedkunstudvalg med 7 medlemmer, således at 3 medlemmer udpeges direkte af
Borgerrepræsentationen og 4 medlemmer efter indstilling fra Stagedirectors og
Dansk Skuespillerforbund.
Funktionsperiode: Udvalget følger den kommunale valgperiode.
Opgaver:
- fordeler støtte til scenekunst i Københavns
Kommune
- fungerer som rådgivende organ for Kultur- og
Fritidsudvalget i scenekunstspørgsmål.
Sekretariatsbetjeningen
varetages af Kunst & Kultur. Kommissorium for Scenekunstudvalget er vedlagt
som bilag (bilag 2.)
3. Præmiering af bygninger
Københavns Kommune præmierer
årligt et antal gode og smukke bygninger samt bymiljøer.
Bedømmelseskomitéen består –
som det fremgår af bestemmelserne punkt 5 (bilag 3) - af Københavns Kulturfond,
Stadsarkitekten, Stadsbygmesteren samt 2 arkitekter og en civilingeniør. En nedlægning af Københavns Kulturfond
nødvendiggør en redaktionel ændring af bestemmelserne, således at Københavns
Kulturfond erstattes af Kultur- og Fritidsudvalget.
4. Ændring af retningslinier for Puljen
til Kunst- og Kulturprojekter
Retningslinjerne for Puljen
til Kunst- og Kulturprojekter (bilag 4) ændres, således at der fremover ikke
kan gives støtte til det samme projekt i flere år i træk. Denne ændring har til
formål at øge fokus på nye udviklingsprojekter fra 2008. Endvidere ændres
retningslinjerne således, at der fremover sker en prioritering af ansøgninger
med projekter, som afvikles om sommeren. Denne ændring har til formål at øge
omfanget af kulturbegivenheder i sommermånederne. Konsekvensen af denne ændring
er, at projekter, der igennem flere år har fået støtte via puljen, ikke længere
vil kunne komme i betragtning.
5. Projektpuljen
Retningslinjerne samt navn
for den nuværende Lokalkulturpulje (bilag 5) ændres. Puljens navn ændres til
Projektpuljen, og kravet om, at projekter skal være lokalt forankret, udgår,
men den lokale forankring indgår i prioriteringen. Denne ændring har til formål
at forenkle søgekriterierne samt at skabe større overensstemmelse mellem formål
og navn. De væsentligste ændringer er herudover, at støtte til musik og
professionelt teater udgår, så disse formål fremover alene støttes af
henholdsvis Musikudvalg og Scenekunstudvalg.
Økonomi
Kulturfondens budget for 2008
er 1.868.000 kr. ex. moms under forudsætning af Borgerrepræsentationens
vedtagelse af budgettet. Fra Kulturfondens midler afsættes 120.000 kr. til
præmiering af bygninger, 50.000 kr. til øvrige præmieringsudgifter og 30.000
kr. til øvrige udgifter til Scenekunstudvalget, herunder diæte
r. Til
Scenekunstudvalg og Projektpuljen fordeles de resterende midler fra
Kulturfonden ud fra den gennemsnitlige fordeling de seneste tre år således at
der afsættes 1.368.000 kr. til Scenekunstudvalget og 300.000 kr. til
Projektpuljen.
Der anvises dækning for
1.868.000 kr. på konto 3.64.1 Andre Kulturelle opgaver, Frie midler (Københavns
Kulturfond) under forudsætning af Borgerrepræsentationens budget for 2008.
Videre proces
Så snart forslaget er
vedtaget i Borgerrepræsentationen, igangsættes valgproceduren til
Scenekunstudvalget. En sag om udpegning af medlemmer forventes behandlet i BR
inden 1. oktober 2007.
Bilag
- Oversigt over politisk
behandling
1.
Vedtægter for
Københavns Kulturfond
2.
Kommissorium for
Scenekunstudvalg
3.
Bestemmelserne
for prisbelønning af gode og smukke bygninger samt bymiljøer i Københavns Kommune
4.
Nye
retningslinjer for Puljen til Kunst – og Kulturprojekter
5.
Nye
retningslinjer for Lokalkulturpuljen (Projektpuljen)
Carsten Haurum /