Mødedato: 09.10.2007, kl. 15:15

Teknisk ændringsforslag til budget 2008

Teknisk ændringsforslag til budget 2008

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 9. oktober 2007

 

 


J.nr. ØU 362/2007

 

11. Teknisk ændringsforslag til budget 2008

 

I henhold til Borgerrepræsentationens beslutning 6. september (BR 371/07) kan alene Økonomiudvalget på nuværende tidspunkt fremkomme med ændringsforslag til budgettet for 2008. Følgende indstilling retter op på et element i indstillingen om tekniske ændringsforslag, som Økonomiudvalget tiltrådte 2. oktober (ØU 345/07) ved at omflytte midler mellem drift og anlæg under Økonomiudvalgets drifts- og anlægspulje til uforudsete udgifter.

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1.      at puljen til uforudsete udgifter i 2008 og frem (Økonomiudvalgets bevilling, fælles driftspuljer, funktion 6.45.51.1) reduceres med 3.737 t.kr. (2008 p/l) vedrørende drift. Ændringen modsvares af en forøgelse af Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter i 2008 (Økonomiudvalgets bevilling fælles anlægspuljer, funktion 6.45.51.3) og frem på 3.737 t.kr. (2008 p/l) vedrørende anlæg.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. oktober 2007:

Indstillingen blev anbefalet.

 

PROBLEMSTILLING

Sagen om tekniske ændringer til budget 2008 blev godkendt af Økonomiudvalget 2. oktober 2007 (ØU 345/07).

 

Af indstillingen fremgik, at der udestod en række mindre budgetsager, samt at den evt. økonomiske betydning af disse sager vil blive håndteret over puljen til uforudsete udgifter.

 

Økonomiforvaltningen har efter Økonomiudvalgets godkendelse af sagen konstateret en unøjagtighed i et element i de tekniske ændringsforslag. Unøjagtigheden vedrører en reduktion af Økonomiudvalgets anlægsramme i 2008 og frem på 3.737 t.kr. (2008 p/l) som følge af indeksering af midler til svømmehaller, og som i indstillingen medfører, at serviceudgiftspuljen i 2008 øges med 3.737 t.kr.

 

Rettelig skulle der i stedet være sket en forøgelse af den udisponerede anlægspulje i 2008 med 3.737 t. kr. som følge af sagen. 

 

Samlet set medfører sagen højere serviceudgifter i Københavns Kommunes budget for 2008 end forudsat i aftalen mellem KL og staten for 2008, og derfor er der behov for en håndtering af problemstillingen inden budgetvedtagelsen.

 

På nuværende fremskredne tidspunkt er det – jf. Borgerrepræsentationens beslutning ved 1. behandlingen af budgetforlaget den 6. september (BR 371/07) – alene Økonomiudvalget der kan komme med ændringsforslag til budgettet for 2008.  

 

LØSNING

 

På baggrund af ovenstående foreslås det, at der overføres 3.737 t.kr. (2008 p/l) fra drift til anlæg indenfor Økonomiudvalgets "Pulje til uforudsete udgifter". Ændringen sker fra 2008 og frem. Dette medfører en nedbringelse af serviceudgifterne i budgettet 2008 med 3.737 t.kr., og en tilsvarende forøgelse af anlægsudgifterne.

 

Processuelt vil de bevillingsmæssige ændringer - såfremt indstillingen tiltrædes af Borgerrepræsentationen - blive indarbejdet i Økonomiudvalgets budgetramme for 2008 og blive en del af kommunens vedtagne budget ligesom de øvrige tekniske ændringsforslag til budgettet, som Borgerrepræsentationen skal godkende den 11. oktober.

 

ØKONOMI

Ændringsforslaget medfører ikke kommunale merudgifter men indeholder en omflytning mellem drift og anlæg under Økonomiudvalgets bevillinger fælles driftspuljer og fælles anlægspuljer. Dermed er budgettet for 2008 fortsat i balance mellem indtægter og udgifter.

 

Konsekvensen af ændringsforslaget er, at Økonomiudvalgets restpulje til uforudsete driftsudgifter (inkl. anvendelse af ca. 1 mio. kr. til Amager Strandpark – jf. ØU 345/07) i 2008 er ca. 25,2 mio. kr. og ca. 61,8 mio.kr. vedrørende uforudsete anlægsudgifter.

 

VIDERE PROCES

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til sagen 11. oktober 2007

 

 

 

 

                                            Claus Juhl   

                                                                                       /Bjarne Winge

 

 

 


 

Til top