Mødedato: 09.10.2001, kl. 15:00

Endelig vedtagelse af Kommuneplanen - 2. behandling (Afstemningsliste eftersendes)

Endelig vedtagelse af Kommuneplanen - 2. behandling (Afstemningsliste eftersendes)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 9. oktober 2001


J.nr. ØU 229/2001

2. Endelig vedtagelse af Kommuneplanen - 2. behandling (Afstemningsliste eftersendes)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

at forslag til Københavns Kommuneplan 2001 efter fremlæggelse for offentligheden nu vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. august 2001

Drøftet. Beslutning udsat til mødet 11. september 2001.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. september

Anbefalet.

Ø og F tog forbehold.

Alle partier forbeholdt sig at fremkomme med ændringsforlag frem til sagens behandling i Borgerrepræsentationen. Økonomiudvalget besluttede at bemyndige Overborgmesteren til at udmelde frist for fremsættelse af ændringsforslag, samt til at optage sagen på en tillægsdagsorden på udvalgets møde den 18. september, såfremt Bygge- og Teknikudvalgets høringssvar i sagen om Københavns Havn giver anledning hertil.

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 20. september 2001

På forslag af overborgmesteren (A) blev sagen tilbagevist til Økonomiudvalget.

Endvidere godkendtes i henhold til Forretningsordenens § 11, stk. 3, følgende frister for fremsættelse af ændringsforslag og underændringsforslag til forslaget til Kommuneplan 2001:

Fristen for fremsættelse af ændringsforslag blev fastsat til fredag den 28. september 2001, kl. 09.00.

Fristen for fremsættelse af underændringsforslag blev fastsat til mandag den 1. oktober 2001, kl. 09.00.

Økonomiudvalgets beslutning: Udsat.

 

Behandling: Der indkaldes til orienteringsmøde for hele Borgerrepræsentationen.

RESUME

Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 8. februar 2001 forslag til Kommuneplan 2001 med henblik på offentliggørelse i perioden fra den 1. marts til den 1. juni 2001. I mødet blev den foreslåede kommunikationstrategi også vedtaget, hvilket bl.a. har resulteret i afholdelse af borgermøder om planforslaget i de enkelte bydele og en debatkonference med deltagere fra interessegrupper, de politiske partier og fagforvaltningerne.

I høringsperioden er indkommet i alt 253 henvendelser fra offentlige myndigheder, organisationer, private m.fl.

Indstillingen er ledsaget af 2 bilag:

Bilag 1 indeholder en oversigt over ændringsforslag på baggrund af en gennemgang og vurdering af samtlige henvendelser, herunder e-mails, der er indkommet i offentlighedsperioden. I dette arbejde har deltaget repræsentanter fra de forvaltninger, hvis fagområde er berørt i de enkelte henvendelser. Bilaget indeholder desuden mindre ændringsforslag, som forvaltningerne er fremkommet med, efter at forslaget blev forelagt for og vedtaget af Borgerrepræsentationen til offentliggørelse.

Bilag 2 indeholder en vurdering af borgermøderne i de 15 bydele samt af debatkonferencen. Desuden nærmere om den foretagne annoncering m.v. af forslaget samt en vurdering af effekten af hjemmesiden.

Det bemærkes, at der ud over de foreslåede ændringer bliver tale om at foretage mindre, redaktionelle rettelser i forbindelse med trykning af den endelige plan, herunder bl.a. indarbejdelse af de forslag til tillæg til Kommuneplan 1997, som er blevet vedtaget endeligt siden offentliggørelse af forslaget til Kommuneplan 2001.

 

 

Til top