Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 9. september 2003

 

 

 

J.nr.             ØU 292/2003

 

 

1.                   Oplæg til Københavns Kommunes Internationale Strategi

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler,

at Borgerrepræsentationen tiltræder vedlagte udkast til Københavns Kommunes Internationale Strategi (bilag 1) og

at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiudvalget i år 2006 at forelægge en evaluering af den internationale strategi og udvalgenes handlingsplaner og

at Borgerrepræsentationen dermed har taget stilling til et medlemsforslag fremsat af Klaus Bondam (B) om international strategi for Københavns Kommune (BR 20/03), henvist til Økonomiudvalget i Borgerrepræsentationens møde 16. januar 2003.

 

 

RESUME

Københavns Kommune har hidtil ikke haft en samlet strategi for byens internationale engagement. Målet med den internationale strategi er derfor at øge udbyttet af kommunens internationale indsats gennem en mere koordineret og målrettet indsats. Udgangspunktet for strategien er en vision og nogle overordnede målsætninger.

Visionen er,

1.      at København skal være en attraktiv og respekteret storby og

2.      at Københavns Kommune skal være ledende i samarbejdet med andre europæiske storbyer.

Københavns Kommunes internationale arbejde koncentreres om tre målsætninger for byens udbytte af internationalt arbejde: læring, indflydelse og vækst.

§        Den lærende by: International vidensdeling og erfaringsudveksling er en grundlæggende forudsætning for en fortsat udvikling af byen til glæde for borgere og virksomheder.

 

§        Den indflydelsesrige by: København skal som storby og centrum i Øresundsregionen varetage sine naturlige interesser inden for overnational regelfastsættelse, europæisk bypolitik og regional positionering.

§        Byen i vækst: København skal som motor i Øresundsregionen markere sig på linie med de bedste byer i Europa i den internationale konkurrence om investeringer, vækst, service, uddannelse, job og turisme.

Strategien er gældende for Københavns Kommunes forvaltninger og institutioner.

Københavns Kommunes primære samarbejdspartnere er andre europæiske storbyer. Valg af internationale samarbejdspartnere skal primært ske ud fra faglig relevans. Herudover skal der lægges særlig vægt på at styrke samarbejdet med strategiske samarbejdspartnere.

Den internationale strategi skal konkretiseres i en handlingsplan af de enkelte fagudvalg, bl.a. for at fastlægge de faglige prioriteringer.

Den internationale strategi og udvalgenes handlingsplaner evalueres i 2006.

 

SAGSBESKRIVELSE

Økonomiforvaltningen besluttede 8. maj 2001 at igangsætte et strategisk projekt med henblik på at undersøge hvilke særlige potentialer, København har i forhold til andre storbyer i Europa. I tilknytning til udarbejdelsen af projektbeskrivelsen blev det besluttet at inddrage en række relaterede strategiske områder, herunder udarbejdelsen af en international strategi for Københavns Kommune.

Kredsen af administrerende direktører i Københavns Kommune besluttede den 28. februar 2002 at iværksætte en proces for at få formuleret en international strategi for Københavns Kommune. Til dette formål blev der den 20. marts gennemført et Kick-off seminar med repræsentanter fra fagforvaltningerne. Efterfølgende blev der udpeget en styregruppe samt tre tematiske projektgrupper, der skulle bidrage til formuleringen af den internationale strategi.

Direktør Paul Sax Møller fra Økonomiforvaltningen blev udpeget som formand for styregruppen og forvaltningerne udpegede herudover hver et medlem af styregruppen:

 

Navn	Forvaltning
Paul Sax Møller (formand)	ØKF
Ole Bach	BTF
Merete Evers	KFF
Jørgen Lund Madsen	MFF
Torben Brøgger	FAF
Ib Haurum	SUF
Annie Sandberg	UUF
Eskil Thuesen	ØKF
Jan Horskjær	ØKF
Esther Davidsen (observatør)	ØKF
Marc Jørgensen (observatør)	ØKF

 

Styregruppen har afholdt 4 møder.

I hver af projektgrupperne deltog repræsentanter fra samtlige fagforvaltninger. Projektgrupperne stod for informationsindsamling på de områder, som dannede baggrund for udviklingen af den internationale strategi. I alt blev fem indsatsområder undersøgt:

§        Fonde

§        Kommunikation og IT

§        Markedsføring

§        Videns- og erfaringsnetværk

§        Interesse- og indflydelsesnetværk.

På baggrund af dette arbejde blev det af styregruppen godkendte udkast til international strategi af Økonomiforvaltningen 24. marts 2003 sendt i høring hos fagforvaltningerne, Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen og Øresundskomiteen. Ved høringsfristens udløb var der indkommet høringssvar/kommentarer fra alle parter (vedlagt som bilag 2), og strategien er på en række områder blevet justeret på grundlag af de indkomne bemærkninger.

 

 

Supplerende bemærkninger

 

Københavns Kommune har ikke tidligere haft en samlet international strategi. Fraværet af overordnede målsætninger og prioriteringer har gjort det vanskeligt at koordinere og målrette kommunens internationale aktiviteter. Baggrunden for det foreliggende strategiudkast er, at et voksende internationalt engagement i kommunen har øget behovet for en fælles platform.

Geografisk og bymæssigt fokus

Undervejs i forløbet har der været drøftelser af hvilket geografisk og bymæssigt fokus, der skal lægges i strategien. Gennemgangen af kommunens internationale aktiviteter viser, at valget af samarbejdspartnere sker ud fra faglige hensyn samt at den nuværende internationale indsats er koncentreret om samarbejde med europæiske storbyer og byorganisationer. Disse netværk er stærkere end de globale netværk. Desuden er det først og fremmest større, europæiske byer København kan lære af, arbejde sammen med – og konkurrere med.

Herudover skal der lægges særlig vægt på samarbejdet med strategiske samarbejdspartnere (eksempelvis Malmø og Berlin) og med byerne omkring Østersøen. Dette samarbejde med de nærmeste naboer, foregår på et forholdsvist tæt plan f.eks. som samarbejdsaftaler mellem to byer om en række konkrete projekter på forskellige fælles indsatsområder.

Dette fokus vil være retningsgivende for kommunens overordnede internationale indsats og prioriteringen af indsatsområder – herunder deltagelsen i internationale organisationer. Uagtet dette vil de enkelte forvaltninger og institutioner fortsat frit kunne vælge partnere i konkrete samarbejdsprojekter, når det er fagligt velbegrundet: Eksempelvis findes der også uden for storbyerne dygtige skoler og der findes inspirerende byplanlægning og grænsesamarbejde uden for Europa f.eks. i Nordamerika.

Samarbejdet i Europa foregår mest i netværksform, mens samarbejdet på globalt plan vil have karakter af ad hoc projekter og besøg.

 

Samarbejdsaftaler og venskabsbyer

I overvejelserne om den internationale strategi har samarbejdsformerne også været undersøgt.

København har i dag to samarbejdsaftaler vedtaget af Borgerrepræsentationen. En med Malmø by indgået i 2000 og en med Berlin indgået i 2002. Disse aftaler indeholder erklæringer om konkrete samarbejdsområder. Malmø-aftalen er baseret på en vision og en handlingsplan. Handlingsplanen, hvori specifikke samarbejdsemner udpeges, opdateres hvert andet år. Samarbejdsaftaler er generelt konkrete aftaler med et antal specifikke indsatsområder som f.eks. løsninger til fremme af brug af offentlig transport i byer, bæredygtig udvikling, erfaringsudveksling om social politik el.lign. Disse aftaler har oftest en tidsbegrænset horisont.

Københavns Kommune har hidtil af principielle grunde ikke indgået venskabsbyaftaler med andre byer, idet byen som hovedstad ikke har ønsket at favorisere nogle byer frem for andre. Indholdet af en gennemsnitlig venskabsbyaftale er som oftest bredt formulerede aktiviteter om kultur som f.eks. udstillinger, koncerter og officielle politiske besøg. Hovedformålet er at opbygge venskaber og udvide det generelle kendskab til hinanden.

I forbindelse med arbejdet med en international strategi har Økonomiforvaltningen undersøgt, hvorledes andre storbyer som Madrid, Manchester, Paris, London, Stockholm og Helsinki varetager tosidet samarbejde. Konklusionen er, at disse byer i løbet af de seneste år er begyndt at gå væk fra indgåelse af brede venskabsbyaftaler. Dette begrundes med, at udbyttet af dem er for lille, at de er svære at komme ud af og at indholdet er for overfladisk. I stedet satses der på samarbejdsaftaler om konkrete projekter inden for specifikke indsatsområder.

På baggrund af ovenstående anbefaler Økonomiforvaltningen, at Københavns Kommune fortsætter med at indgå samarbejdsaftaler i det omfang, hvor det er relevant på baggrund af potentielle fælles konkrete indsatsområder.

 

Offentligt-privat samspil

I forbindelse med udarbejdelsen af den internationale strategi har der også været overvejelser om, hvorvidt systemeksport burde indgå heri. Systemeksport er imidlertid et af de mulige redskaber inden for offentligt-privat samarbejde, der er et indsatsområde i Københavns Kommunes erhvervspolitiske strategi og handlingsplaner. Andre redskaber er udviklingskontrakter og kommunens rolle som kritisk efterspørger. De hidtidige erfaringer med systemeksport i Københavns Kommune, især inden for affaldshåndtering, har vist, at det er vanskeligt at få udbyttet til at stå mål med den nødvendige ressourceindsats. Erfaringerne med udviklingskontrakter har været mere positive, f.eks. et udviklingssamarbejde med deltagelse af brandvæsenerne i København og Århus, Falck, TDC og en IT-virksomhed om anvendelse af avanceret computerteknologi i brandmandsdragter. Det vil indgå i overvejelserne i forbindelse med Københavns Kommunes nye erhvervspolitiske strategi for 2005-08, hvordan indsatsen for at styrke offentligt-privat samarbejde kan tilrettelægges bedst muligt.

 

Støttefunktion og økonomi

I vedlagte høringssvar efterspørger flere forvaltninger overvejelser om øget ressourceforbrug til internationalt arbejde som følge af den internationale strategi. Det være sig ressourcer i de enkelte forvaltninger eller flere ressourcer i Økonomiforvaltningen til understøttelse af forvaltningernes arbejde (puljemidler til EU-projektforberedelser, help desk-funktion, og øget projektteknisk støtte).

Økonomiforvaltningen skal bemærke, af den internationale strategi tager udgangspunkt i det nuværende indsatsniveau. En styrkelse af indsatsen skal i høj grad komme fra koordinering og målretning af den nuværende indsats.

Københavns Kommunes internationale arbejde er et middel til at opnå faglige og politiske mål. International aktivitet i forvaltningerne skal derfor igangsættes med udgangspunkt i forvaltningernes behov og prioriteringer. I den sammenhæng skal de også indgå i de enkelte fagudvalgs økonomiske prioriteringer, eksempelvis i forbindelse med behandlingen af handlingsplanen for udvalgets internationale aktiviteter. I den forbindelse kan også indgå lokale puljer til eksempelvis udgifter til EU-projektforberedelser eller medfinansiering.

Økonomiforvaltningen – herunder særlig Bruxelles kontoret – varetager i dag en række koordinerende og rådgivende funktioner i forhold til forvaltningerne på det internationale område, jf. beskrivelsen af Økonomiforvaltningens ansvar for projektdeltagelse og videns- og erfaringsnetværk i udkast til den internationale strategi. Denne indsats vil blive fastholdt og målrettet. Centrale puljeordninger på det internationale område bør efter Økonomiforvaltningens vurdering forbeholdes særlige indsatsområder, jf. eksempelvis afsættelsen af 6 mio. kr. til aktiviteter i.f.m. EU-formandskabet (BR 269/02).

 

Øresundssamarbejdet

I sit høringssvar rejser Øresundskomiteen spørgsmålet, hvorvidt Øresundsregionale aktiviteter bør betragtes som internationale eller regionale. Når Malmø Stad og Københavns Kommune indgår i partnerskab med andre storbyer i en lang række internationale netværk og projekter er det naturligvis omfattet af den internationale strategi. Men udviklingen af samarbejdet i Øresundsregionen – herunder i Øresundskomiteen – har et bredere sigte om at etablere en integreret region med fælles arbejds- og boligmarked og sammenhængende service- og uddannelsestilbud. Økonomiforvaltningens vurdering er derfor, at dette arbejde har en karakter, der er væsensforskellig fra de aktiviteter, der er beskrevet i den internationale strategi.

 

Udvalgenes handlingsplaner

Med udgangspunkt i principperne i Københavns Kommunes internationale strategi vedtager hvert fagudvalg en international handlingsplan for de enkelte forvaltninger. Handlingsplanen fastlægger bl.a. faglige prioriteringer og indsatsområder for den enkelte forvaltnings internationale arbejde. Indsatsområderne bør både omfatte områder, hvor København har særlige kompetencer og områder, hvor København med fordel kan lære af andre byers erfaringer (udveksling af best practice). Handlingsplanerne forventes vedtaget senest 1. juli 2004 og skal løbende vurderes og justeres af udvalgene.

Økonomiforvaltningen understøtter forvaltningernes arbejde med at udarbejde handlingsplanerne, bl.a. ved afholdelse af et implementeringsseminar d. 20. oktober 2003.

 

 

Evaluering

Det vil være nødvendigt efter nogle år at vurdere effekten af den internationale strategi og forvaltningernes handlingsplaner, herunder behovet for justeringer i vision og målsætninger. Strategien vil blive vedtaget i efteråret 2003, mens de enkelte forvaltninger vil udarbejde handlingsplaner i løbet af 2004.

Derfor foreslås, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med de øvrige forvaltninger i 2006 gennemfører en evaluering af den internationale strategi og udvalgenes handlingsplaner.

Evalueringen godkendes af Økonomiudvalget og forelægges Borgerrepræsentationen.

 

Medlemsforslag BR 20/03

Klaus Bondam (B) fremsatte på Borgerrepræsentationens møde d. 16. januar 2003 et medlemsforslag BR 20/03 om Københavns Kommunes internationale strategi med følgende ordlyd; "Borgerrepræsentationen henstiller til Økonomiforvaltningen i samarbejde med de øvrige forvaltninger at udarbejde forslag til international strategi for Københavns Kommune. Strategien skal bygge på en vurdering af det udviklingspotentiale for byen, der ligger på dette område."

Det Radikale Venstre stillede forslag om, at medlemsforslaget blev henvist til Økonomiudvalget. Forslaget blev godkendt med 47 stemmer imod 4. For stemte A, V, F, B, Ø, C og D. Imod stemte O.

 

ØKONOMI

Udgifterne til internationalt arbejde afholdes inden for forvaltningernes budgetter, hvorfor forslaget ikke har økonomiske konsekvenser.

 

MILJØVURDERING

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser

 

HØRING

-

BILAG

1.      Københavns Kommunes Internationale Strategi

2.      Indkomne høringssvar

 

 

Erik Jacobsen

 

 

/Paul Sax Møller