Kapitalbevilling til udvidelsen af Børnehuset på Tuborgvej 7 (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Kapitalbevilling til udvidelsen af Børnehuset på Tuborgvej 7 (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 9. august 2005
J.nr. ØU 287/2005
14. Kapitalbevilling til udvidelsen af Børnehuset på Tuborgvej 7 (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkeds-udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at det tiltrædes:
at der gives en kapitalbevilling på 2.778.219 kr. i til om- og tilbygning af Børnehuset på Tuborgvej 7.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 22. juni 2005
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget
oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Nærværende forslag søges gennemført under anvisning af kassemæssig dækning for udgiften i 2005 på 2.778.219 kr. på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets driftsramme for 2005, konto 5.14.1, integrerede institutioner.
Økonomiforvaltningen bemærker, at igangsætningen er forudsat
af, at Borgerrepræsentationen overf
ører den resterende del af puljen på 5 mill.,
som Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i 2003 afsatte til afhjælpning af
problemer med skæve normeringer i integrerede institutioner, fra budgetåret
2004 til budgetåret 2005. Skulle budgetoverførslen ikke finde sted, vil
udgiften skulle finansieres ved kompenserende besparelser på Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningens driftsbudget for 2005.
Økonomiforvaltningen bemærker herudover, at pladsprisen i
forbindelse med om- og tilbygningen på Tuborgvej 7 bliver 277.821 kr. og dermed
overstiger den gennemsnitlige budgetterede anlægspris for en børnehaveplads i
Børneplanen med 121.212 kr. Kapitalbevillingen på 2.778.219 kr. medfører, at de
resterende midler af puljen ikke er tilstrækkelige til at implementere
handlingsplanerne for de fire tilbageværende institutioner med problemer med
skæve normeringer."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. august 2005
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 13. november 2002 (FAU 505/2002), at alle børn, der starter i vuggestuedelen i en integreret institution, skal kunne fortsætte i børnehavedelen. Til dette formål afsatte Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 5 mio. kroner af budgettet for 2003 til at afhjælpe problemer i de institutioner, der havde en normering, der betød, at det ikke umiddelbart var muligt for alle børn at fortsætte i børnehavedelen.
Uforbrugte midler af de 5. mio. kr. er blevet overført fra budgettet for 2002 til 2003 og herefter til 2004.
I den forbindelse er der udarbejdet en handleplan for Børnehuset på Tuborgvej 7. Formålet er at udvide institutionen med 10 børnehavepladser for at sikre, at alle børn, der starter i vuggestuedelen, også kan fortsætte i børnehavedelen.
Handleplanen for Børnehuset blev tiltrådt af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 14. januar 2004 (FAU 2/2004). For at opfylde de nuværende byggetekniske og arkitektoniske krav handleplanen udløser, er det nødvendigt, at søge en kapitalbevilling på 2.778.219 kr. til om- og tilbygningen.
Udgiften forventes finansieret af de overførte midler, hvoraf der i 2004 resterer 3.7 mio. kr. af denne pulje. Dette restbeløb var forventet budgetoverført fra 2004 til 2005.
Borgerrepræsentationen besluttede på mødet den 15. juni 2005 (BR 393/05) at placere midlerne i Den Fælles Overførselspulje under Økonomiudvalget, hvorfor finansieringen via overførselssagen først forventes på plads i august måned 2005.
Byggeperioden forventes afsluttet sidst i december måned 2005 under forudsætning af, at byggeriet kan startes op i slutningen af august måned 2005.
Det bemærkes, at der i forhold til den seneste status på de skævt normerede institutioner er fire institutioner udover Børnehuset der mangler gennemførsel af handleplaner.
Ved kapitalbevillingen til Børnehuset på Tuborgvej vil der være 146.649 kr. tilbage af puljen til finansiering af handleplaner i de resterende institutioner. Når handleplaner er vedtaget for disse institutioner tages der stilling til finansieringen. (evt. over Børneplanen.)