Godkendelse af Årsberetning for ligningen af selskaber mv. og fonde for perioden 1. januar 2004 til 31. december og af revisionsberetningen
Godkendelse af Årsberetning for ligningen af selskaber mv. og fonde for perioden 1. januar 2004 til 31. december og af revisionsberetningen
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 9. august 2005
J.nr. ØU 301/2005
5. Godkendelse af Årsberetning for ligningen af selskaber mv. og fonde for perioden 1. januar 2004 til 31. december og af revisionsberetningen
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen,
at Borgerrepræsentationen godkender den af Skatteforvaltningen udarbejdede årsberetning for ligningen af selskaber mv. og fonde for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2004 (bilag 1) og Beretning om revisionen af Københavns Kommunes beretning om selskabsligningen for 2005 (bilag 2).
RESUME
Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 5. september 2002, at kommunen for årene 2002-2006 indgik kontrakt med Told- og Skattestyrelsen om ligningen af størstedelen af de selskaber, foreningen og fonde mv., som har hjemsted i København.
For perioden 1. januar 2004 til 31. december 2004 er der i overensstemmelse hermed udarbejdet en årsberetning, som nu forelægges Borgerrepræsentationen. Af årsberetningen fremgår, at selskabsbeskatningen har opfyldt de kontrolmål, der var fastsat i kontrakten.
Det fremgår endvidere af Revisionsprotokollat nr. 4/2004, at Revisionsberetningen forelægges Borgerrepræsentationen efter høring i Skatte- og Registerforvaltningen.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Som led i finanslovsforliget for 1998 blev selskabsligningsopgaven mv. ved lov nr. 1106 af 29. december 1997 overført fra kommunerne til staten. Det fremgår af loven, at en ensartet og styrket ligningsindsats skal søges opnået ved bl.a. at inddrage den kommunale ekspertise. Skattestyrelseslovens § 12 A, stk. 2, indeholder derfor hjemmel til, at Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan indgå aftaler med en kommunalbestyrelse om udførelsen af ligning af juridiske personer.
Københavns Kommune har indgået aftaler med Told- og Skattestyrelsen om udførelse af selskabsligningen for perioden 1. oktober 1998 til 31. december 2006.
Uddybning af
indstilling
Årsberetningen er specificeret i:
1. Ligning
2. Partiel revision
3. Revision
Antallet af selskaber, der er mandtalsoptaget i København udgør 20.648, heraf er det ifølge kontrakten fastsat, at kontrollerne skal gennemføres således:
Ligningsmæssig gennemgang 2.027 kontroller
Partiel revision 1.382 "
Revision 253 "
Kontroller i alt 3.662 kontroller
Kontrollerne er omregnet til pointmål.
Det samlede pointmål udgør 9.214, hvoraf 184 point skal opnås blandt 2% af selskaberne (selskaber med stor omsætning).
Ad 1:
Der er foretaget en ligningsmæssig gennemgang af i alt 1.793 selskaber med reguleringsbeløb på i alt 754.164.026 kr.
Kravet til antal kontroller er dermed opfyldt.
Ad 2.
Der er foretaget partiel revision af 616 selskaber med reguleringsbeløb på i alt 548.820.502 kr.
Kravet til antallet af kontroller er dermed opfyldt.
Ad 3:
Der er foretaget revision af 153 selskaber med reguleringsbeløb på i alt 268.831.119 kr.
Kravet til antallet af kontroller er dermed opfyldt.
Told- og Skatteregion København, der i henhold til
aftalen mellem Københavns Kommune og Told- og Skattestyrelsen skal føre tilsyn
med ligningen, har medio juni at afgivet sin rapport vedrørende
selskabsligningen for perioden 1. januar til 31. december 2004 (bilag 4).
ØKONOMI
-
MILJØVURDERING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
Redegørelsen om varetagelsen af selskabsligningen er som foreskrevet i kontrakten med Told- og Skattestyrelsen revideret af Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune den 10. maj 2005. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold (bilag 3).
BILAG
1. Årsberetning for ligningen af selskaber mv. og fonde.
2. Beretningen om revisionen af Københavns Kommunes beretning om ligningen af selskaber mv. og fonde.
3. Revisorerklæring
4. Tilsynsrapport fra Told- og Skat København
/Leif Normann Jeppesen