Mødedato: 09.08.2005, kl. 15:00

Busfremkommelighed punktprojekter, Vesterbrogade og opfølgning (Bygge- og Teknikudvalget)

Busfremkommelighed punktprojekter, Vesterbrogade og opfølgning (Bygge- og Teknikudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 9. august 2005

 

 

 

J.nr.             ØU 288/2005

 

 

18.                Busfremkommelighed punktprojekter, Vesterbrogade og opfølgning (Bygge- og Teknikudvalget)

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at  der gennemføres 23 projekter til forbedring af bussernes fremkommelighed, fordelt på 11 punktprojekter, 11 mindre justeringsprojekter i Vesterbrogade og 1opfølgningsprojekt

at  der gives en anlægsbevilling på 1,4 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme konto 2.22.3 (Vejanlæg) i form af en udgiftsbevilling på 2,95 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 1,55 mio. kr. svarende til HUR's medfinansiering af projektet

 

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 1. juni 2005

Anbefalet, idet behandlingen af projekt nr. 6 om Brønshøj Torv blev udsat med henblik på en videre belysning.

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog bemærkes, at eventuelle merudgifter i forbindelse med sagen afholdes indenfor Bygge- og Teknikudvalgets egen ramme."

 

 

 

RESUME

Busfremkommelighedsprojekterne, som foreslås gennemført i efteråret 2005, består dels af 11 punktprojekter, som kan etableres uafhængigt af hinanden, og som hver for sig bidrager til A-bussernes fremkommelighed, dels af 11 mindre justeringsprojekter i Vesterbrogade, som konsekvens af evalueringsrapporten (BTU 141/2005), og endeligt af et opfølgningsprojekt.

HUR og Københavns Kommune har i løbet af de seneste år gennemført en række samarbejdsprojekter til forbedring af bussernes fremkommelighed i København. Forvaltningen og HUR har i samråd udpeget, at følgende punktprojekter, som foreslås prioriteres i 2005:

-         Amager Boulevard/Amagerbrogade (gadearbejde)

-         Borgmester Christiansens Gade/Sjællandsbroen (gadearbejde)

-         Vigerslev Allé/Vesterfælledvej (gadearbejde)

-         Christiansborg Slotsplads/Holmens Bro (opstribning)

-         Frederikssundsvej/Degnemose Allé (signaler)

-         Brønshøj Torv (signaler)

-         Frederikssundsvej/Husumvej (signaler)

-         Bernstorffsgade/Hambrosgade (signaler)

-         Bredgade (signaler)

-         Stormgade/Frederiksholms Kanal (signaler)

-         Frederiksborggade (signaler)

Udvælgelsen af punktprojekterne er foretaget med udgangspunkt i ønsket om rejsetidsbesparelse for busserne samt forbedring af regulariteten. De indstillede projekter bygger på trafikanalyser, og er afhandlet mellem HUR og forvaltningen. Derved er negative konsekvenser for trafikafviklingen af de øvrige trafikanter på de lokaliteter, der berøres af punktprojekterne forsvindende.

Efter ombygningen i Vesterbrogade i 2003 blev der udarbejdet en evalueringsrapport, som bl.a. viste, at busfremkommeligheden endnu ikke lever op til målene om at afkorte rejsetiden med 10-15 % i forhold til 2001 samt at forbedre regulariteten, jf. BTU 141/2005.

Forvaltningen og HUR har med udgangspunkt i evalueringsrapporten undersøgt mulighederne for at nå de mål, der var sat for bussernes fremkommelighed på Vesterbrogade. Efter analyse af køretidsdata for busserne og besigtigelser i gaden er der enighed om, at fremkommeligheden for busserne vil kunne forbedres som målsat, ved at gennemføre følgende 11 mindre justeringsprojekter:

-         Afkortning af vulst (gadearbejde)

-         Tydeliggørelse af parkeringsrammer (opstribning)

-         Tydeliggørelse af stoppestederne ved Enghavevej (opstribning)

-         Lovliggørelse af højresvingende biler i del af busbanen ved Dannebrogsgade (opstribning)

-         Ændring af midterhelle til spærreflade (opstribning)

-         Krydset ved Platanvej/Vesterfælledvej (signaler)

-         Krydset ved Frederiksberg Allé (signaler)

-         Dobbeltkrydset på Vesterbros Torv samt krydset ved Stenosgade/Viktoriagade (signaler)

-         Tidsrestriktioner skærpes (parkeringsrestriktioner)

-         Øget parkeringskontrol (parkeringsrestriktioner)

-         Synliggørelse af læssezoner (information)

Endelig afsættes et mindre beløb til opfølgning på tidligere års gennemførte signalprojekter. Årsagen er, at der ikke har været midler til rådighed for at foretage de nødvendige efterjusteringer, som der har vist sig behov for.

De foreslåede projekter til forbedring af busfremkommeligheden er sammenlagt vurderet til at koste 3,1 mio. kr. at gennemføre. Heraf har HUR givet tilsagn om at medfinansiere med 50 %, svarende til 1,55 mio. kr.

De resterende 1,55 mio. kr. foreslås finansieret med 1,4 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme konto 2.22.3 (Vejanlæg), svarende til de reserverede midler, og 150.000 kr. afholdt af Vej & Parks driftsmidler til vedligeholdelse af veje.

Projektet har ingen driftsøkonomiske konsekvenser.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Forvaltningen og HUR arbejder sammen om at forbedre bustrafikkens fremkommelighed i København. Dette arbejde har blandt andet resulteret i "Bustrategi 2003", som Borgerrepræsentationen har godkendt som arbejdsgrundlag for aktiviteter til forbedring af busfremkommeligheden indenfor A-busnettet (BR 35/04).

De foreslåede 11 punktprojekter har således baggrund i et ønske om at forbedre bussernes fremkommelighed i København og derved sikre, at busserne er et attraktiv og konkurrencedygtigt alternativ til privatbilismen.

Efter ombygningen i Vesterbrogade i 2003 blev der udarbejdet en evalueringsrapport, som bl.a. viste, at busfremkommeligheden endnu ikke lever op til målene om at afkorte rejsetiden med 10-15 % i forhold til 2001 samt at forbedre regulariteten.

Forvaltningen og HUR har med udgangspunkt i evalueringsrapporten undersøgt mulighederne for at nå de mål, der var sat for bussernes fremkommelighed på Vesterbrogade. Efter analyse af køretidsdata for busserne og besigtigelser i gaden er der enighed om, at fremkommeligheden for busserne vil kunne forbedres som målsat, ved at gennemføre 11 mindre justeringer af projektet. Ombygningen af Vesterbrogade har vist, at når den begrænsede plads i gaderummet fordeles og prioriteres så snært mellem de forskellige interessenter, er det altafgørende, at alle følger reglerne, for at den ønskede effekt kan nås.

Bygge- og Teknikudvalget tiltrådte den 9. marts 2005, at evalueringen af ombygningen af Vesterbrogade tages til efterretning, og at den foreslåede indsats til yderlig forbedring af busfremkommeligheden på Vesterbrogade gennemføres (BTU 141/2005).

 

Uddybning af indstilling

I punktprojekterne for 2005 er der valgt en del signalløsninger med aktiv busprioritering, hvor de eksisterende signalanlæg udbygges og justeres. Busserne får herved typisk mulighed for at fastholde grønt lys, så de når med over. Projekterne vurderes ikke at have væsentlige effekter på de bløde trafikanters og bilernes fremkommelighed.

Følgende er en kortfattet beskrivelse af de 11 punktprojekter fordelt på 3 kategorier:

 

Projekter der indeholder gadearbejder (3 projekter):

1:   Amager Boulevard/Amagerbrogade Buslinier: 2A 5A 19 17 78 250S 350S

Problemstilling

Busser fra Amager Boulevard i udadgående retning bliver ofte forsinket i krydset ved Amagerbrogade, bl.a. på grund af, at de skal flette sammen med den øvrige trafik for at komme rundt i svinget efter stoppestedet. Derudover lukkes der mere trafik igennem krydset i udadgående retning, end der kan afvikles i krydset Amagerbrogade/Holmbladsgade. Dette bevirker, at busserne har vanskeligt ved at køre ud fra stoppestedet pga. holdende bilkø, speciel i myldretiden.

På strækningen fra stoppestedet efter Amagerfælledvej til stoppestedet før Amagerbrogade er der i dag to bilspor og én bane med parkering tilladt undtagen i eftermiddagsmyldretiden, hvor der er standsningsforbud af hensyn til bussernes fremkommelighed. Dvs. at busserne uden for myldretiden skal trække ud i bilsporet og, at der i myldretiden ikke er mulighed for parkering.

Løsning (Bilag 1)

Der anlægges en 3,5 m bred stoppestedsperron i Amager Boulevard umiddelbart før Amagerbrogade. Hen mod krydset ved Amagerbrogade ændres Amager Boulevard fra to bilspor til ét bilspor og én busbane.

Derudover afmærkes strækningen fra stoppestedet efter Amagerfælledvej til stoppestedet før Amagerbrogade med ét bilspor, én busbane og ét parkeringsspor. Den forudgående strækning frem til Amager Fælledvej blev i forbindelse med busfremkommelighedsprojektet i 2004 med stor succes ligeledes omlagt med kun ét bilspor. Der er således både tale om en forbedring af busfremkommeligheden og en lempelse af parkeringsrestriktionen.

Forventet effekt

Flaskehalsen vil, som i dag, være krydset Amagerbrogade/Holmbladsgade. Krydset Amager Boulevard/Amagerbrogade har også med den ændrede udformning kapacitet nok til at kunne afvikle dagens trafik. Som i dag må der i eftermiddagsmyldretiden forventes nogen kødannelse i Amager Boulevard før Amagerbrogade. Køen vil blive længere, da den er samlet i ét spor, men forsinkelsen for privatbiler øges ikke, da antallet af biler der vil nå igennem krydset er det samme, jf. hvor flaskehalsen er.

 

2:   Borgmester Christiansens Gade/Sjællandsbroen         Buslinier: 4A 16E 30

Problemstilling

Buslinie 4A svinger til højre fra Borgmester Christiansens Gade mod Sjællandsbroen. Den forsinkes i myldretiderne på grund af tæt trafik, da udkørsel fra erhvervsområdet til Sjællandsbroen kun sker i ét fælles spor for højre- og venstresvingende biler, samtidig med, at dette er den eneste udkørsel for biler fra erhvervsområdet.

Løsning (Bilag 2)

Borgmester Christiansens Gade udvides til to spor hen mod Sjællandsbroen af hensyn til buslinie 4A. I det nye spor etableres detektorspole, som tilsluttes områdets adaptive trafikstyring.

Forventet effekt

Busfremkommeligheden forbedres ved, at langt de fleste busser vil kunne nå med over i første signalperiode, selv i eftermiddagsmyldretiden. Den øvrige trafik vil også få gavn af kapacitetsforøgelsen.

 

3:   Vigerslev Allé/Vesterfælledvej                                                       Buslinier: 1A

Problemstilling

I krydsets Vigerslev Allé/Vesterfælledvej er der i dag en knast, som forhindrer busserne i at køre retlinet gennem signalanlægget ad Vigerslev Allé. I stedet skal busserne skifte vognbane og køre blandet med den øvrige trafik, frem til busbanen, som starter længere fremme.

Løsning (Bilag 3)

Ved fjernelse af knasten bliver busbanen på Vigerslev Allé gennemgående fra Vesterfælledvej til Enghavevej, så busserne undgår vognbaneskift. Som erstatning for knasten, der i dag fungerer som fodgængerstøttepunkt, etableres en midterhelle. Som følge af knastens fjernelse skal konflikten mellem fodgængere og ligeudkørende cykler indgå i signalreguleringen. Derudover bliver busspolerne, der allerede findes hen mod krydset, aktiveret ved en omprogrammering af signalanlægget og bevirker grøntidsforlængelse for busserne.

Forventet effekt

Ændringerne vil medføre en væsentlig bedre fremkommelighed for busser. Biltrafikken får uændrede vilkår.

 

Projekt, der alene indeholder afstribning (1 projekt):

4:   Christiansborg Slotsplads/Holmens Bro        Buslinier: 1A 2A 15 26 29 65E

Problemstilling

I krydset Christiansborg Slotsplads/Holmens Bro er der på det sidste stykke op mod krydset to venstresvingsbaner for trafikken fra Slotspladsen i retning mod Holmens Kanal. Dvs. at den betydelige bustrafik på strækningen kommer til at holde i en eventuel kø med den øvrige trafik på stedet.

Løsning (Bilag 4)

Den højre af de to venstresvingsbaner op mod krydset kan med fordel forbeholdes for busser, som herved undgår at holde bag ved en eventuel bilkø i venstresvingsbanen.

Forventet effekt

Biltrafikken vil herved få en minimal forringelse i fremkommeligheden, mens bustrafikken vil mærke en klar forbedring.

 

Signalprojekter (7 projekter):

5:   Frederikssundsvej/Degnemose Allé                                   Buslinier: 5A 350S

Problemstilling

I krydset Frederikssundsvej/Degnemose Allé oplever trafikanterne herunder busserne på Frederikssundsvej store forsinkelser pga. uhensigtsmæssig fordeling af grøntiden i signalanlægget, specielt i myldretiderne. Signalanlægget opererer med trafikstyring, som medfører, at biltrafikken fra sidevejene kan forlænge grøntiden ved spoler samtidig med, at fodgængere, der skal krydse Frederikssundsvej også kan give grøntidsforlængelser til sideretningen ved hjælp af fodgængertryk.

Løsning

Ved at omprogrammere signalanlægget kan kapaciteten i krydset fordeles mere hensigtsmæssigt. Den kørende trafik på Frederikssundsvej kan bl.a. få mulighed for længere grøntidsforlængelser.

Forventet effekt

Ændringen vil medføre en bedre fremkommelighed for busser og biler på Frederikssundsvej. Degnemose Allé vil fortsat have tilstrækkelig kapacitet, mens fodgængere over Frederikssundsvej får øget ventetid i perioder med tæt trafik. Grøntiden for fodgængere er i dag meget lang, den øgede ventetid vil max. komme til at svare til 15 sek. ekstra.

 

6:   Brønshøj Torv                                                                   Buslinier: 2A 5A 350S

Problemstilling

Linie 2A har tidligere haft endestation på Brønshøj Torv og har derfor fra Frederikssundsvej kørt til venstre ad Brønshøjvej. Der er derfor etableret en venstrepil, som skulle hjælpe bussen med venstresvinget. Med ændret ruteføring er det blevet muligt at tilgodese trafikken på Frederikssundsvej yderligere.

Løsning

Venstrepilen for trafikken til Brønshøjvej sløjfes og signalanlægget omprogrammeres. Den frigivne kapacitet kan tildeles Frederikssundsvej.

Forventet effekt

Omprogrammering af signalanlægget vil give en forøget kapacitet i krydset som vil gavne både bil- og bustrafikken.

 

7:   Frederikssundsvej/Husumvej                                         Buslinier: 5A 22 350S

Problemstilling

Busserne fra Husum Torv i indadgående retning møder ofte rødt signal i krydset ved Husumvej. Der er etableret samordning mellem signalanlæggene ved Husum Torv og Husumvej, som er beregnet på bussernes rejsehastigheder. HUR har konstateret, at dette ikke altid fungerer efter hensigten.

Løsning

Den eksisterende samordning mellem signalanlæggene ved Husum Torv og Husumvej justeres. Busserne kan endvidere tildeles aktiv prioritering, således at de ved anmeldelse på spoler i kørebanen, kan fastholde grønt lys i signalanlægget ved Husumvej i indadgående retning og i signalanlægget ved Husum Torv i udadgående retning.

Forventet effekt

Justering af samordning m.m. vil give en bedre afvikling af bustrafikken på Frederikssundsvej. Trafikken fra sideretningerne vil have uændret eller lidt dårligere fremkommelighed end i dag.

 

8:   Bernstorffsgade/Hambrosgade                                Buslinier: 5A 40 47 250S

Problemstilling

Samtlige busser fra hovedbanegården mod Langebro svinger til venstre mod Hambrosgade i krydset ved Polititorvet. Venstresvingende trafik har en venstrepil med fast varighed af grøntid. Dette bevirker at den venstresvingende trafik kan komme til at vente mere end et signalomløb i krydset, og busser kan risikere at signalet skifter til rødt netop som bussen ankommer.

 

Løsning

Signalanlægget trafikstyres, således at busser kan fastholde grøn venstrepil og nå med over. Biler tildeles den samme mulighed, dog med mindre vægt end busserne.

Forventet effekt

Busserne vil hermed i en del tilfælde spare en hel omløbstid. Biler fra modsat retning vil ikke mærke øget forsinkelse, da trafikken fra Kalvebod Brygge ankommer tilfældigt, idet der ikke er signalsamordning her.

 

9:   Bredgade                                                                  Buslinier: 1A 15 19 26 20E

Problemstilling

Signalanlæggene i krydset ved Nyhavn og i krydset ved Sankt Annæ Plads er i dag ikke samordnede på alle tider af døgnet, trods den forholdsvis korte afstand på mindre end 200 m. Dette giver til tider unødig forstyrrelse i trafikafviklingen fra Kongens Nytorv mod Østerbro. Der er endvidere behov for at justere signalsamordningen videre mod Esplanaden (mellem anlæggene ved Sankt Annæ Plads, Dronningens Tværgade, Frederiksgade og Esplanaden).

Løsning

Signalanlæggene i krydset ved Nyhavn og i krydset ved Sankt Annæ Plads samordnes. Signalsamordningen på strækningen mellem Sankt Annæ Plads og Esplanaden justeres, således at der tages større hensyn til bustrafikkens fremkommelighed.

Forventet effekt

Disse tiltag vil give en væsentlig bedre trafikflow igennem Bredgade og vil forbedre fremkommeligheden for både biler og busser.

 

10: Stormgade/Frederiksholms Kanal           Buslinier: 1A 2A 6A 15 26 29 65E

Problemstilling (Bilag 5)

Krydset betjener 7 buslinier, herunder 3 A-buslinier. Busserne påføres forsinkelser i krydset, som udover høj trafikbelastning i myldretiderne bl.a. skyldes, at busserne ikke når frem til et grønt signal, og derfor ofte må holde for rødt uhensigtsmæssigt længe. Fra Vindebrogade lukkes mere trafik igennem end der kan afvikles i krydset ved Vester Voldgade. Dette forsinker busserne i begge retninger, da krydset ikke altid når at blive rømmet. Der er tale om mindre forsinkelser for den enkelte bus, men besparingspotentialet er stort på grund af de mange busser.

Løsning

Venstresving fra Vindebrogade mod Frederiksholms Kanal forbydes. Der etableres en grøn venstrepil fra Stormgade mod Frederiksholms Kanal – Rådhusstræde til gavn for linie 6A. Der etableres busspoler i Stormgade, der skal hjælpe bustrafikken igennem krydset ved Frederiksholms Kanal ved fastholdelse af grønt lys. Trafikken fra Vindebrogade doseres, således at der ikke kommer flere biler over stoplinien ved Frederiksholms Kanal end der er plads til i Stormgade op mod Vester Voldgade.

Forventet effekt

Ændringerne vil medføre væsentligt bedre fremkommelighed for bustrafikken. Den øvrige trafik vil stort set have uændrede forhold.

 

11: Frederiksborggade                                                               Buslinier: 5A 350S

Problemstilling

Signalanlæggene i Nørre Voldgade mellem Nørregade og Gothersgade er samordnede med omløbstider, der særligt tilgodeser de mange fodgængere ved Nørreport. Tilsvarende er signalanlæggene i Farimagsgade indbyrdes samordnede, men med en anden omløbstid. Herved mangler samordning ad Frederiksborggade fra Nørreport til Farimagsgade, så busserne mod Nørrebro ankommer tilfældigt til Farimagsgade og hyppigt møder rødt lys.

Løsning

Der etableres et signalstyring med samme omløbstid for de to områder.

Forventet effekt

Busserne mod Nørrebro undgår stop ved Farimagsgade.

 

Følgende er en kortfattet beskrivelse af de 11 delprojekter i Vesterbrogade fordelt på 5 kategorier:

 

Gadearbejde (1 projekter):

12: Afkortning af vulst

Problemstilling

Der er kun to parkerings­pladser mellem Frederiksberg Allé og Enghavevej. Pladserne er næsten konstant optaget. Biler med kortvarige ærinder parkerer før de marke­rede parke­rings­pladser, hvilket indsnævrer vejprofilet, så busserne tvinges op på vulsten.

Løsning

Ombygning af midtervulst, for derved at skabe plads for yderligere to tidsbegrænsede parkeringspladser.

Forventet effekt

Dette vil sammen med en yderligere begrænsning i tidsangivelsen give væsentligt forøgede muligheder for lovlig korttidsparkering på dette sted, hvilket forventes at reducere antallet af ulovlige parkeringer ved standsningsforbud.

 

Opstribning (4 projekter):

13: Tydeliggørelse af parkeringsrammer mellem Frederiksberg Allé og Enghavevej

Problemstilling

Der parkeres ofte udenfor de etablerede parkeringsrammer hvilket bevirker, at vejprofilet bliver for smalt og busserne skal nedsætte hastigheden for at kunne passere.

Løsning

Etablering af en spærreflade vest for parkeringspladserne. En spærreflade svarer til standsningsforbud. Ved standsning på en spærreflade kan Parkering København pålægge en afgifter uden forudgående observationstid.

Forventet effekt

Parkering København kan hurtigere gribe ind overfor ulovlig parkering, hvilket kan give større respekt for restriktionen. Virkningen forventes at være begrænset.

 

14: Tydeliggørelse af stoppestederne ved Enghavevej

Problemstilling

Der parkeres for tæt på busstoppestederne ved Enghavevej, hvilket besværliggør bussernes svingbevægelser ind og ud fra stoppestederne.

Løsning

Busstoppestedernes udstrækning gøres mere synlig ved at genopfriske gulmalingen.

Forventet effekt

Det skønnes, at 5 % af busserne vil kunne spare 5 sekunder.

 

15: Lovliggørelse af højresvingende biler i del af busbanen ved Dannebrogsgade

Problemstilling

Det er lovligt at holde i busbaner i forbindelse med af- og pålæsning af varer, men dette tvinger busserne til at forlade busbanen og køre blandt bilerne. Dette bevirker, at der foregår en del svingbevægelser ind og ud af busbanen på strækningen mellem Vesterbrogade og Dannebrogsgade. Disse svingbevægelser foregår oftest meget langsomt, hvilket sinker trafikken og således også busserne.

Løsning

Det lovliggøres at benytte de sidste 10 meter af busbanen som svingbane for højresvingende bilister fra Vesterbrogade, således at de ikke holder til gene for trafikafviklingen.

Forventet effekt

Både biltrafikken og bustrafikken vil kunne afvikles mere smidigt og ved højere hastighed.

 

16: Ændring af midterhelle til spærreflade

Problemstilling

Midterhellen mellem Vesterbros Torv og Viktoriagade virker meget forsinkende for busserne og den øvrige trafik, hvis der på nogen måde standses ulovligt. De fysisk snævre forhold virker muligvis begrænsende på ulovlighederne, men bl.a. to hoteller på strækningen medfører mange standsninger.

L øsning

Midterhellen nedlægges og gøres til spærreflade.

Forventet effekt

Indgrebet vil kunne give lidt mere gaderum til at undvige evt. ulovligt standsede. Det skønnes, at 2-5 % af busserne ud af byen vil kunne spare 30-40 sek. sekunder ved ikke at miste sin grønne bølge.

 

Signalprojekter (3 projekter):

17: Krydset ved Platanvej/ Vesterfælledvej

Problemstilling

De hidtil vedtagne og udførte signalarbejder i Vesterbrogade har ikke omfattet dette kryds, som oprindeligt var tænkt indeholdt i en senere etape. Trafikstyring med busprioritering i dette kryds, der ligger på grænsen til Frederiksberg Kommune, vil imidlertid være naturligt at medtage nu, hvor Frederiksberg har nedlagt signalreguleringen ved Rahbeks Allé tæt derved.

Løsning

Der etableres busprioritering for busser i udadgående retning. Busprioriteringen foreslås i form af grøntidsforlængelse for busser, der ankommer sidst i den almindelige grøntid. Derudover etableres der trafikstyring i resten af krydset, men uden fodgængertryk.

Forventet effekt

For busprioriteringen kan det skønnes, at ca. halvdelen af busserne (i udadgående retning) standses for rødt lys i myldretiden. Af disse vil den femtedel med længst stoptid kunne undgå sine stop. Dvs. at ca. 10 % af alle busser vil kunne undgå et stop på i gennemsnit 40 sek.

Med trafikstyring indbygges fleksibilitet i krydset, idet bl.a. uudnyttet grøntid fra tværretningen kan tildeles Vesterbrogade og dermed gavne busfremkommeligheden.

 

18: Krydset ved Frederiksberg Allé

Problemstilling

Enkelte busser mod byen får gult lys lige før stoplinien, hvilket muligvis skyldes, at bussernes hastighed er lavere end forudsat ved den oprindelige signalprojektering. Samordningen fra det foregående signal ud af byen passer ikke til busser, der kommer af sted sent i grøntiden.

Løsning

Bussernes grøntidsforlængelser i begge retninger forøges lidt, så ingen busser møder gult lys. Samordning ændres, så den passer bedre i retning ud af byen. Desuden etableres et cyklistsignal for cykler på Vesterbrogade, der skal svinge til venstre mod Frederiksberg Allé, for at fremme cyklisternes sikkerhed.

Forventet effekt

Større grøntidsforlængelser skønnes at hjælpe ca. 5 % af busserne mod byen til at undgå et stop på 35 sek. i myldretiden.

Bedre samordning fra byen forventes at hjælpe de muligvis 20 % af busserne, der ikke kan komme af sted ved bussignalet ved Vesterbros Torv, men som må flette ud i trafikken under almindelig grønt.

 

19: Dobbeltkrydset på Vesterbros Torv samt krydset ved Stenosgade/Viktoriagade

Problemstilling

Signalet er blevet flaskehals for biltrafikken mod byen. Der er busbane på strækningen, men midt på dagen er denne ofte blokeret af lovlig af- og pålæsning. Enkelte busser fra byen når ikke med i samordningen mellem de to kryds på grund af lave hastigheder og forsinkelser på strækningen.

Løsning

Vesterbros Torv omprogrammeres, så grøntiden mod byen kan forøges. Spolefejl, der bevirker, at der kommer bussignal i enkelte omløb uden tilstedeværelse af busser, rettes. Ud af byen skal grøntiden for busser gøres lidt længere.

Forventet effekt

Ca. 10 % af busserne mod byen vil få effekt af ændringen. Effekten skønnes til 10 sek. i gennemsnit for de berørte busser. Men for måske 25 % af disse kan der undgås et tabt omløb helt fremme ved Stenosgade, hvorved der spares i alt ca. 40 sek. forsinkelse. For busser ud af byen forventes et undgået stop for rødt i 2-5 % af tilfældene.

 

Parkeringsrestriktioner (2 projekter):

20: Tidsrestriktioner skærpes

Problemstilling

For få parke­rings­pladser i forhold til be­­hovet, hvilket ses som den overvejende årsag til de ulovlige parkeringer ved standsningsforbud.

Løsning

Tidsbegrænsningen på de tidsbegrænsede parkeringspladser ændres fra den nu­værende én times parkering til 30 minutter vest for Enghavevej og 15 minutter mellem Enghavevej og Frederiksberg Allé.

Forventet effekt

Større udskiftning i parkeringerne i selve Vesterbrogade, hvilket giver flere bilister mulighed for at benytte de forholdsvis få holdemuligheder. Ved behov for længere­va­rende parkering, kan side­gader­ne benyttes.

 

21: Øget parkeringskont rol

Problemstilling

Parkerede privatbiler, hvorfra der ikke foregår af- og pålæsning, optager læsse­zonerne på Vesterbrogade og i sidegaderne.

Løsning

Øget kontrol fra Parkering København.

Forventet effekt

Større respekt for restriktionen og dermed bedre busfremkommelighed.

 

Information (1 projekt):

22: Synliggørelse af læssezoner

Problemstilling

Det manglende kendskab til læssezonerne, kan være en årsag til at disse kun i begrænset omfang benyttes til varelevering.

Løsning

Der gennemføres en 3-delt informationsindsats:

1. Informationskampagne direkte henvendt til de erhvervsdrivende på Vesterbrogade. Budskabet vil være 1) at der er etableret læssezoner i sidegaderne 2) at den ulovlige parkering på Vesterbrogade skaber trafikkaos, der måske skræmmer handlende væk. Informationen skal indeholde et kort over læssezonerne

2. Folder med kort over læssezoner til leverandørerne. De erhvervsdrivende kan selv udlevere dem til leverandørerne, og parkeringsvagterne kan uddele dem som en serviceinformation i de aktuelle situationer.

3. Generel information via pressen. Budskabet er: Vi indretter Vesterbrogade så optimalt, som det kan lade sig gøre, inden for de eksisterende pladsmæssige og trafiksikkerhedsmæssige rammer.

4. Notat, der beskriver reglerne for store lastbiler, der ikke kan benytte læssezonerne i Vesterbrogade.

Forventet effekt

Flytning af vare af- og pålæsning fra Vesterbrogade til læssezonerne.

 

Følgende er en kortfattet beskrivelse af opfølgningsprojektet:

23: Efterjusteringer på diverse punktprojekter

Problemstilling

I løbet af de sidste par år er der udført diverse projekter primært med henblik på at fremme buskørslen. Der har imidlertid ikke været midler til rådighed for at foretage de nødvendige efterjusteringer, som der evt. har vist sig behov for.

Løsning

Følge op på tidligere udførte projekter og foretage de nødvendige efterjusteringer.

Forventet effekt

Det sikres, at den på forhånd skønnede effekt af de enkelte punktprojekter også opnås i praksis.

 

Økonomi

De foreslåede projekter til forbedring af busfremkommeligheden er sammenlagt vurderet til at koste 3,1 mio. kr. at gennemføre.

Heraf har HUR givet tilsagn om at medfinansiere med 50 %, svarende til 1,55 mio. kr.

De resterende 1,55 mio. kr. foreslås finansieret med 1,4 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme konto 2.22.3 (Vejanlæg) og 150.000 kr. afholdt af Vej & Parks driftsmidler til vedligeholdelse af veje.

Projektet har ingen driftsøkonomiske konsekvenser.

 

Miljøvurdering

Indstillingen er ikke omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens positivliste for indstillinger der skal miljøvurderes.

Projektet har dog alligevel betydeligt miljøforbedrende indhold, idet projektet tilsigter at forbedre bussernes fremkommelighed i København og derved medvirke til at sikre, at busserne er et attraktiv og konkurrencedygtigt alternativ til privatbilismen.

Derudover vil den udstrakte brug af trafikstyring i signalanlæggene generelt mindske ventetiden for busserne og medfører færre stop. Dermed vil miljøbelastningen fra bussernes tomgangskørsel og accelerationer blive formindsket.

Den aktive prioritering af busserne sker ikke på andre motorkørende trafikanters bekostning. Derfor vurderes miljøeffekten fra privatbilismen samlet at være neutral.

Projektet understøtter således kommunens overordnede mål om at sikre et velfungerende transportsystem med væsentlig mindre miljøpåvirkning end i dag. Hvilket betyder, at det samlede biltrafikniveau ikke må stige, og at det stigende trafikale behov må tilgodeses med øget kollektiv trafik.

 

Høring

Projekterne er udvalgt i samråd med HUR.

Projekterne er forhåndsgodkendt af politiet.

 

Andre konsekvenser

Under forudsætning af, at Bygge- og Teknikudvalget anbefaler nærværende indstilling, vil der blive indhentet tilbud på udførelsen af projekterne. Såfremt licitationsresultatet er højere end forventet, vil forvaltningen i samråd med HUR afgøre hvilke delprojekter, der må udskydes til senere gennemførelse.

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Amager Boulevard/Amagerbrogade

Bilag 2: Borgmester Christiansgade/Sjællandsbroen

Bilag 3: Vigerslev Allé/Vesterfælledvej

Bilag 4: Christiansborg Slotsplads/Holmens Bro

Bilag 5: Stormgade/Frederiksholms Kanal (kortudsnit)

 

 

Ole Bach

 

Til top