Budgetforslag 2006 og overslagsår 2007-2009

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 9. august 2005

J.nr. ØU 305/2005

1. Budgetforslag 2006 og overslagsår 2007-2009

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget

fremsender forslag til budget 2006 og budgetoverslag for 2007-2009 til Borgerrepræsentationen, således at forslaget lægges til grund for Borgerrepræsentationens budgetforhandling

indstiller til Borgerrepræsentationen, at budgetforslaget mellem Borgerrepræsentationens 1. og 2. behandling henvises til Økonomiudvalget

indstiller til Borgerrepræsentationen, at fristen for fremsættelse af ændringsforslag fastsættes til mandag den 5. september 2005 kl. 12.00, samt at Økonomiudvalget undtages fra denne frist.

indstiller til Borgerrepræsentationen, at fristen for underændringsforslag fastsættes til onsdag den 21. september 2005 kl. 12.00, samt at Økonomiudvalget undtages fra denne frist.

RESUME

Københavns Kommunes budgetforslag for 2006 indeholder et positivt råderum på 178 mill. kr., da indtægterne overstiger udgifterne i 2006.

Budgetforslaget bygger på en forudsætning om uændret skat på 32,1 pct. og uændret grundskyld på 34 promille. Herudover indeholder budgetforslaget et gældsafdrag på 163 mill. kr. svarende til de af Borgerrepræsentationen vedtagne forudsætninger i forbindelse med Københavns Energis udskillelse.

Af indstillingen fremgår en række områder, hvor udgiftspresset medtages i budgetforhandlingerne for 2006.

Kommunens muligheder for at lade serviceudgifterne vokse fra 2005-2006 udgør 1,5 pct. svarende til 391 mill. kr. Baggrunden herfor er et fald i kommunens udgifter fra 2005-2006 på ca. 1,2 pct., hvilket bl.a. kan henføres til gennemførelsen af den årlige omstilling på 200 mill. kr., aktivitetstilpasning til befolkningsudviklingen og parkeringsaftalen. Herudover må kommunen i forlængelse af Amtsrådsforeningens aftale med regeringen lade udgifterne stige med knap 0,3 pct. svarende til ca. 75 mill. kr.

SAGSBESKRIVELSE

Med denne indstilling forelægges budgetforslaget for 2006.

I budgetforslaget er i forlængelse af kommuneaftalerne indarbejdet finansiering af efterregulering til staten som følge af kommunens valg af selvbudgettering af personskatter i 2003.

Kommunen har tidligere hensat 649 mill. kr. på kassen til finansiering af efterreguleringen til staten for selvbudgettering. Da efterreguleringen er fuldt finansieret i budgetforslaget er der ikke behov for denne hensættelse. Dette betyder en forbedring af kommunens kassebeholdning. Kassebeholdningen har som følge af hensættelsen til betaling af efterreguleringen været lavere end de 6-700 mill. kr. som Økonomiforvaltningen tidligere har anbefalet som størrelsen på kommunens reelle kasse. Kommunens reelle kasse – dvs. kassebeholdningen ultimo året korrigeret for de økonomiske konsekvenser af beslutninger i Borgerrepræsentationen i kommende år – udgør 972 mill. kr. i 2006.

Økonomiforvaltningen anbefaler i øvrigt at størrelsen af kommunens reelle kasse også vurderes i lyset af de udgifter der kan komme som følge af kommunalreformen og udligningsreformen samt udgifter til KMD (ca. 59 mill. kr.) og RIA (ca. 33 mill. kr.), jf. nedenfor i del 3.

Budgetforslaget 1. behandles i Borgerrepræsentationen d.18. og d. 22. august 2005. Fristen for fremsættelse af ændringsforslag til budgettet er fastsat til d. 5. september 2005, kl. 12.00. Budgetforslaget 2. behandles d. 9. oktober.

Økonomiudvalget får i slutningen af august 2005 forelagt en indstilling om regulering af udvalgenes rammer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet (dvs. DUT-sager). I nærværende indstilling er indarbejdet, at Økonomiudvalget tiltræder indstillingen om regulering af udvalgenes rammer. Eventuelle ændringer vil kunne ændre kommunens økonomiske råderum.

Endelig vil Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i september 2005 få forelagt en indstilling om valg af selvbudgettering eller statsgaranti. Staten har, som led i den økonomiske regulering af kommunerne i forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen, lagt visse begrænsninger på kommunernes valg af selvbudgettering, som medfører grænser for væksten i indtægterne i 2006, såfremt der vælges selvbudgettering. Københavns Kommune har i 2000, 2001 og 2003 valgt selvbudgettering, mens der i 2002, 2004 og 2005 blev valgt statsgaranti.

Indstillingen er opdelt i 4 dele:

1. Forudsætningerne i budgetforslag 2006 og det økonomiske råderum

2. Udgiftspres i 2006

3. Ændringer i udvalgenes budgetrammer siden juni

4. Den videre budgetproces mv., herunder valg af statsgaranti eller selvbudgettering

DEL 1:

FORUDSÆTNINGERNE I BUDGETFORSLAG 2006 OG DET ØKONOMISKE RÅDERUM

Budgetforslaget for 2006 bygger på følgende forudsætninger:

· Uændret skat på 32,1 pct. og uændret grundskyldspromille på 34

· De indberettede budgetbidrag fra udvalgene indeholder beslutninger fra Borgerrepræsentationen og omstillingsbidrag

· Et gældsafdrag på 162 mill. kr., svarende til et ordinært afdrag på 226 mill. kr. reguleret for effekten af udskillelsen af Københavns Energi i 2006. (jf. BR 603/2004)

· Et statsligt balancetilskud på i alt 1,6 mia. kr. heraf et tilskud på 229 mill. kr. til betaling af efterregulering for valg af selvbudgettering i 2003. Begge tilskud følger af Kommunernes Landsforening (KL) og Amtsrådsforeningens (ARF) aftaler med regeringen om den kommunale økonomi.

Budgetforslaget indeholder et positivt råderum på 178 mill. kr. I indkaldelsescirkulæret for 2005 var det skønnet, at økonomien ville udvise et negativt råderum på 198 mill. kr. i 2006.

Ændringer siden indkaldelsescirkulæret

De markante forbedringer udspringer af flere forhold, men er først og fremmest et udtryk for at balancetilskud/udligningsbeløbene er blevet væsentligt forbedret (340 mill. kr) ift. tidligere skøn. Ligeledes er forventningerne til skatteindtægterne steget markant, bl.a. i kraft af de ekstra indtægter fra indkomstskatterne (184 mill. kr.) og éngangsindtægter fra dødsboskatter (75 mill. kr.)

I tabel 1 er gengivet ændringerne fra skønnet i januar 2005 til budgetforslaget (august 2005).

Tabel 1: Ændringer fra januar til budgetforslag

mill. kr.	IC 2006	BF 2006	Forskel
Udgiftssiden	31.159	30.964	-195
Herunder bl.a.
- Demografikorrektioner	-2	-20	-18
- Parkeringsaftale	0	-53	-53
- skattevæsenets overførsel til staten	0	-178	-178
- anlægsudgifter - metro	0	28	28
- stigning i overførselsudgifterne (siden januar)	0	95	95

Indtægtssiden
Skatter	-26.611	-26.913	-302
Herunder bl.a.
- Indkomstskat (kommunal og amt)	-21.500	-21.685	-184
- Ejendomsværdiskat	-584	-600	-15
- Selskabsskat, mv.	-1.051	-1.048	3
- Anden skat pålignet visse indkomster	-53	-128	-75
- Grundskyld	-2.000	-2.008	-7
- Anden skat på fast ejendom	-1.299	-1.322	-23
Tilskud og udligning mv.	-4.648	-4.987	-340
Herunder bl.a.
- Udligning af udgiftsbehov	370	341	-29
- Udligning af købsmoms	1.707	1.532	-175
- Balancetilskud sfa. KL-aftalen	-925	-1.080	-156
- Balancetilskud sfa. ARF-aftalen	-510	-501	9
- Budgetgarantien på aktstykket	-288	-336	-49
-DUT-skattesag – skattevæsenets overførsel til staten	0	240	240
Øvrige finansposter	494	958	465
Herunder bl.a.
Udeblevet kassetræk til betaling af efterregulering 2003	-308	0	308
Parkeringsaftale (kasseopbygning)	0	53	53
Metro (3. etape) (kassetræk)	0	-22	-22

Omstillingsbidrag	-200	-200	0

Råderum	-193,0	178,2	371,2

Efterregulering for valg af selvbudgettering i 2003

I råderummet på 178 mill. kr. er medregnet effekten af bortfaldet af efterreguleringen af skatter og tilskud og udligning for de amter, som valgte selvbudgettering i 2003.

I 2003 besluttede Københavns Kommune at selvbudgettere sine indtægter. Grundet en svagere udvikling i skatteindtægterne i 2003 end forudsat, var det forventningen, at Københavns Kommune i 2006 skulle betale en negativ efterregulering på 649 mill. kr. Dette har indgået i rapporteringen til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om kommunens økonomi. Til at finansiere denne udgift var der hensat et beløb i kommunens kasse, mens den resterende udgift forventedes finansieret af det kommunale balancetilskud fra staten.

Som følge af Amtsrådsforeningens aftale med regeringen om amternes økonomi i 2006 bortfalder imidlertid den amtslige del af efterreguleringen. Det betyder, at Københavns faktiske efterregulering i 2006 bliver på 537 mill. kr., mens finansieringen fra balancetilskuddet udgør 229 mill. kr. Den resterende finansiering af betalingen på 308 mill. kr. er indregnet i budgetforslaget.

De 229 mill. kr. er Københavns Kommunes andel af den del af balancetilskuddet, der gives af staten til finansiering af de selvbudgetterende kommunernes negative efterregulering for 2003. Beløbet fastsættes år til år og er afhængigt af, hvor mange kommuner, der selvbudgetterer og hvordan udskrivningsgrundlaget udvikler sig i forhold til det, de selvbudgetterende kommuner har forudsat. Beløbet er således forbundet med stor usikkerhed og kan i 2007 – hvor efterreguleringen for de kommuner, der har selvbudgetteret i 2004 finder sted – lige så godt være negativt som positivt.

Kommunen har, jf. ovenfor, tidligere hensat 649 mill. kr. på kassen til finansiering af efterreguleringen til staten for selvbudgettering. Da efterreguleringen er fuldt finansieret i budgetforslaget er der ikke behov for denne hensættelse. Dette betyder en forbedring af kommunens kassebeholdning. Kassebeholdningen har som følge af hensættelsen til betaling af efterreguleringen været lavere end de 6-700 mill. kr. som Økonomiforvaltningen tidligere har anbefalet som størrelsen på kommunens reelle kasse. Kommunens reelle kasse – dvs. kassebeholdningen ultimo året korrigeret for de økonomiske konsekvenser af beslutninger i Borgerrepræsentationen i kommende år – udgør 972 mill. kr. i 2006.

Muligheder for realvækst i budgettet

Københavns Kommune har fra 2005-2006 teknisk mulighed for at realisere en realvækst på 1,5 pct. i serviceudgifterne, svarende til i alt 391 mill. kr. Realvækst ud over de 178 mill. kr. som råderummet udgør kræver tilvejebringelse af finansiering.

Muligheden skyldes et fald i serviceudgifterne i kommunen fra 2005-2006 på 1,2 pct., hvilket bl.a. kan henføres til årlige omstillingsbidrag på 200 mill. kr. , aktivitetstilpasning til befolkningsudviklingen og parkeringsaftalen. Hertil kommer at Amtsrådsforeningens aftale med regeringen giver mulighed for at lade kommunens udgifter vokse med ca. 0,3 pct.

KL-kommunerne har ikke mulighed for realisere realvækst, men den demografiske vækst i KL-kommunerne kan indgå i udgiftsrammen med 0,25 pct. Københavns Kommune har imidlertid ikke stigende nettoudgifter til demografi, hvorfor udgiftsrammen ikke kan udvides på dette område.

Af figur 1 fremgår vækst mulighederne.

Figur 1 Realvækst 2005-2006, KL, ARF og Københavns Kommune

Kilde: Københavns Kommunes egne beregninger.

Som det fremgår, overstiger mulighederne for realvækst kommunens økonomiske råderum. Mulighederne for at realisere realvæksten skal også ses i lyset af forventningerne til kommunens økonomi i budgetoverslagsårene.

I budgetoverslagsårene forventes fortsat et positivt økonomisk råderum, bl.a. på grund af den fortsatte omstilling på 200 mill. kr. årligt.

Der er samtidigt et statsligt krav om nul-vækst i kommunernes udgifter, hvorfor det positive råderum alene fremkommer ved omprioriteringer, f.eks. omstillingsbidraget, indenfor den nuværende udgiftsramme. Økonomiforvaltningen vil revurdere forventningerne til budgetoverslagsårene, når KL i september fremlægger nye skøn over statens balancetilskud til kommunerne i overslagsårene.

Reguleringer for opgaveændringer (dvs. DUT)

Økonomiudvalget får i slutningen af august 2005 forelagt en indstilling om regulering af udvalgenes økonomi for opgaveændringer mellem stat og kommuner.

Staten beregner årligt effekten af ændringer i opgaver mellem staten og kommunerne, og regulerer herfor i de såkaldte DUT-korrektioner. Effekten af årets DUT-korrektioner er medregnet i råderummet. Med udgangspunkt i forvaltningernes indmeldinger til Økonomiforvaltningen i form af beregninger af faktiske udgifter i de enkelte DUT-sager, har Økonomiforvaltningen således beregnet den samlede virkning af DUT for Københavns Kommune.

Når den statslige DUT-kompensation sammenholdes med de afledte faktiske udgifter i udvalgene, er der en samlet mindreudgift for kommunen i årene 2005-2007 og en merudgift i 2008. Differencen mellem den statslige DUT-kompensation og udvalgenes faktiske kompensation på 11.469 t. kr. i 2005 overføres til kassen – bl.a. med henblik på at finansiere det økonomiske tab som følge af den særskilte DUT-sag om overdragelsen af skatteopgaven til staten – mens differencen på 2.117 t. kr. i 2006 indgår i råderummet for 2006.

På den baggrund har den samlede DUT-kompensation fra staten efter fordelingen til udvalgene forbedret kommunens råderum op til forhandlingerne om budget 2006 med 2,1 mill. kr.

Kommunens tab ved overdragelsen af skatteopgaven til staten på ca. 67 mill. kr. indgår ikke i reguleringen for opgaveændringerne, men indgår i budgetforslaget.

Del 2: Ændringer i udvalgenes budgetrammer siden juni

I tabellen nedenfor ses ændringerne i udvalgenes budgetrammer siden den sidste indstilling i Økonomiudvalget i juni måned (ØU 220/2005, den 14. juni 2005):

Udvalgenes rammer og tekniske korrektioner

1.000 kr., 2006-P/L	Rammer pr. 14. juni 2005	Tekniske korrektioner	Budgetforslag 2006
Borgerrådgiveren	5.116	0	5.116
Revisionen	20.140	-479	19.661
Økonomiudvalget	1.036.204	-157.639	878.565
Kultur- og Fritidsudvalget	949.958	0	949.958
Uddannelses- og Ungdomsudvalget	4.408.111	0	4.408.111
Sundheds- og Omsorgsudvalget	3.774.275	1.953	3.776.228
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget	6.984.815	0	6.984.815
Bygge- og Teknikudvalget	1.195.324	-56.078	1.139.246
Miljø- og Forsyningsudvalget	123.120	0	123.120
Hele kommunen	18.497.064	-212.244	18.284.820

Note: Udvalgenes rammer omfatter udgifterne til rammebelagt drift, efterspørgselsstyrede serviceområder samt anlæg.

Nedenfor uddybes de tekniske korrektioner.

Revisionen

Revisionen, 2006-P/L	Mill. kr.
Ramme majindstillingen	20,1
DUT-sag skatteområdet	-0,5
Budgetforslag 2006	19,7

Revisionens ramme er reduceret med 479 t.kr. som følge af dut-sagen vedr. skatte- og inddrivelsesopgaven der overføres til staten. Rammereduktionen er en følge af, at Revisionen ikke kompenseres for manglende betaling for Selskabsberetningen.

Økonomiudvalget

Økonomiudvalget, 2006-P/L	Mill. kr.
Ramme pr. 14. juni 2005	1.036,2
KL medlemskab – midlertidig placering,	10,0
DUT-pulje eksl. Skattesagen, og H:S dutsager - midlertidigt under ØU	28,6
DUT sag skatteområdet incl. Skat – Øresund	-177,6
Nedjustering af lønpulje	-21,2
Ændret udgiftsprofil på områdefornyelse (ØU/BTU)	2,6
Budgetforslag 2006	878,6

Økonomiudvalget ramme er forøget med 10 mill. kr. som følge af kommunens betaling for medlemskab af KL.

Økonomiudvalget får samtidigt med denne indstilling forelagt en indstilling om regulering af udvalgenes økonomi for opgaveændringer mellem stat og kommuner, jf. ovenfor. DUT-puljen på 28,6 mill. kr. er midlertidigt placeret under Økonomiudvalget, og udmøntes til udvalgene i forbindelse med budgetvedtagelsen som en del af de tekniske ændringsforslag til budgettet.

Som følge af dut-sagen vedr. skatte- og inddrivelsesopgaven, der overføres til staten, reduceres Økonomiudvalgets ramme med 178 mill. kr.

Udvalgenes budgetbidrag er beregnet på baggrund af pris- og lønforudsætninger på hhv. 1,9 pct. og 2,1 pct., samt en tilbageholdt lønpulje svarende til 2,0 pct. af lønsummen. Lønpuljen er i budgetforslaget justeret svarende til de seneste pris- og lønskøn. Justeringen indebærer en reduktion af lønpuljen, der er placeret under Økonomiudvalget, med 21 mill. kr. Lønpuljen udmøntes til udvalgene i forbindelse med budgetvedtagelsen som en del af de tekniske ændringsforslag til budgettet.

Endelig forøges Økonomiudvalgets ramme med 2,6 mill. kr. vedr. områdefornyelse (BR338/05). Korrektionen modsvares af en korrektion under Bygge- og Teknikudvalget.

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget, 2006-P/L	Mill. kr.
Ramme pr. 14. juni 2005	3.774,3
Finansiering af rehabiliteringspladser og træningstilbud for 65 og 66 årige	2,0
Budgetforslag 2006	3.776,2

Sundheds- og Omsorgsudvalgets ramme er forøget med 2 mill. kr. til rehabiliteringspladser og træningstilbud for 65 og 66 årige (BR377/05).

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget, 2006-P/L	Mill. kr.
Ramme majindstillingen	1.195,3
Parkering København aftale	-53,5
Ændret udgiftsprofil på områdefornyelse (ØU/BTU)	-2,6
Budgetforslag 2006	1.139,2

Bygge- og Teknikudvalgets ramme reduceres med 53 mill. kr. som følge af takstforhøjelser (BR398/05) – parkeringssagen.

Derudover reduceres Bygge- og Teknikudvalget ramme med 2,6 mill. kr. vedr. områdefornyelse (BR338/05). Korrektionen modsvares af en korrektion under Økonomiudvalget.

Det skal i øvrigt bemærkes, at Bygge- og Teknikudvalget i sit majbidrag havde indarbejdet en omflytning fra anlæg til drift på 36 mill. kr. på byfornyelsesområdet. På den baggrund besluttede Økonomiudvalget den 14. juni 2005 (ØU 220/2005) at anmode Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen om at udarbejde en redegørelse herom. Redegørelsen giver ikke anledning til at ændre på Bygge- og Teknikudvalgets budgetbidrag.

./. Redegørelsen vedlægges som bilag.

DEL 3:

UDGIFTSPRES I 2006

I forlængelse af de udgifter, som på nuværende tidspunkt er optaget i budgetforslaget har følgende udgifter været drøftet med henblik på at kunne indgå i budgetforhandlingerne for 2006.

Kapacitetsudbygning vedr. døgnanbringelse og aflastning af handicappede børn
Vippeordning på dagpasningsområdet
Merudgifter til KMD i lønsagen
Vedligeholdelse af ejendomme og idrætsanlæg
Pulje til merudgifter ved nye byområder
RIAs afvikling
Hjemmeplejeplan
Genberegning af moderniseringsplanen for plejeboliger
Udgiftsbehovet på gymnasieområdet
H:S
Handicappolitik
Individuelle kontaktforløb på socialcentrene
Medfinansiering af fritidsklubtilbud til handicappede unge over 18 år på ungdomsskolen i Utterslev
SOSU-skolen – voksenelevløn
Daghøjskoler
BST
Sociologisk undersøgelse af integrationsprocesser i Københavns Kommune
Beredskab Storkøbenhavn
Medlemsforslag til Borgerrepræsentationen om en bedre folkeskole i København
Medlemsforslag til Borgerrepræsentationen om integrationspolitik i Københavns Kommune

Kapacitetsudbygning vedr. døgnanbringelse og aflastning af handicappede børn

I Økonomiudvalgets tiltrædelse af indkaldelsescirkulæret indgik at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skulle udarbejde en redegørelse over døgnanbringelses- og aflastningsområdet for handicappede børn, herunder status på ventelister, med henblik på at denne kan indgå i drøftelserne om budget 2006.

Redegørelsen beskriver et udgiftsbehov på 41 mill. kr.

Vippeordning på dagpasningsområdet

I Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetforslag 2006 er det forudsat, at en gennemførelse af vippeordningen på dagpasningsområdet tilvejebringer et provenu på 25 mill. kr. Det foreliggende forslag, som er resultatet af forhandlinger mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og de faglige organisationer, medfører kun et provenu på 7 mill. kr.

En tiltrædelse af forhandlingsresultatet for vippeordningen medfører en budgetmanko på ca. 18 mill. kr. i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget budgetforslag 2006.

Merudgifter til KMD i lønsagen

Som følge af ophævelsen af kontrakten med Accenture og tiltrædelse af ny kontrakt med KMD er der et finansieringsbehov til etableringsudgifterne på 58,64 mill. kr. Økonomiudvalget har besluttet at udgifterne ikke skal finansieres af fagudvalgene.

Vedligeholdelse af ejendomme og idrætsanlæg

Københavns Ejendomme har sammen med Økonomiforvaltningen udarbejdet en investeringsplan, der opgør det ufinansierede vedligeholdelsesefterslæb på kommunens ejendomme til ca. 1,8 mia. kr. over de næste 10 år.

Hertil kommer et særskilt vedligeholdelsesbehov for idrætsanlæg på 445 mill. kr. over de næste 5 år.

Pulje til merudgifter ved nye byområder

Bygge- og Teknikforvaltningen har foreslået Økonomiforvaltningen, at øgede driftsudgifter ved renovering af eksisterende og etablering af ny infrastruktur håndteres ved hjælp af en pulje, afsat under budgetforhandlingerne for 2006.

RIAs afvikling

Den endelige finansiering af RIAs afvikling udestår. Den samlede udgift hertil er på ca. 50 mill. kr., som skal afholdes fra 2006 til 2009. Heraf er ca. 17 mill. kr. finansieret i overførelsessagen.

Hjemmeplejeplan

I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af aktivitetsændringer i budget 2006 på baggrund af nye befolkningsprognoser blev det besluttet, at Sundhedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen inden budgetforhandlingernes start udarbejder en udviklingsplan for hjemmeplejen der – i lighed med moderniseringsplanen for plejeboligområdet – kan konkretisere, hvilke omkostninger der kan være forbundet med de organisatoriske og personalemæssige demografitilpasninger i hjemmeplejen.

Herudover har Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen igangsat et arbejde, hvor udgiftsudviklingen indenfor hjemmesygeplejen analyseres, bl.a. i lyset af H:S's budget, udskrivningspraksis, gennemsnitlig liggetid og sengemasse. Resultatet heraf vil kunne indgå i forhandlingerne om budget 2006 med henblik på at undtage hjemmesygeplejeområdet fra demografitilpasningen, hvilket kan medføre et finansieringsbehov.

Genberegning af moderniseringsplanen for plejeboliger

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2005 besluttede Borgerrepræsentationen at igangsætte moderniseringsplanen for plejeboliger, sideløbende med en tilpasning af antallet af boliger til det faldende antal ældre. Da den demografiske udvikling nu tilsiger en endnu større tilpasning af plejeboliger, ønsker Sundheds- og Omsorgsudvalget en genberegning af økonomien bag moderniseringsplanen med henblik på indgåelse i budgetforhandlingerne.

Udgiftsbehovet på gymnasieområdet

Økonomiudvalget besluttede ved godkendelsen af Indkaldelsescirkulæret for budgetforslag 2006, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen udarbejder en rapport, der beskriver udgiftsbehovet på gymnasieområdet i 2006, med henblik på at emnet kan indgå i budgetforhandlingerne.

Udgiftsbehovet er i redegørelsen beskrevet til mellem 6,7-9,2 mill. kr.

H:S

I budgetforslaget for 2006 forventer H:S stort set økonomisk balance. H:S' ønskeseddel til årets budgetforhandlinger er - i højere grad end de seneste budgetår - ikke et spørgsmål om at lukke en økonomisk ubalance, men en mulighed for at prioritere nye tiltag.

H:S har indarbejdet en kommunal bidragsforhøjelse på 88,2 mio. kr. i sit budgetforslag, svarende til en bidragsforhøjelse for Københavns Kommune på i alt 73,1 mio. kr. Det øgede bidrag forslås anvendt til:

- Psykiatri

- Kræftbehandling

- Bedre kommunikation

- Apparatur.

I forlængelse heraf skal det fremhæves, at det af Københavns Kommunes aftale med regeringen fremgår, at "regeringen og Københavns Kommune er enige om, at Københavns Kommune på sundhedsområdet bør fastlægge et budget for overgangsåret 2006, som tager hensyn til prioriteringerne for resten af landet i aftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen om amternes økonomi for 2006 under hensynstagen til særlige forhold i H:S."

Endelig skal det nævnes, at der som følge af beslutning i Borgerrepræsentationen er indarbejdet et ekstra bidrag i H:S' budgetforslag 2006 fra Københavns Kommune på 4 mill. kr. til psykiatriske skadestuer.

Handicappolitik

Den samlede handicappolitik blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen d. 2. juni 2005. De økonomiske konsekvenser af handicappolitikken med tilhørende handlingsplaner vil enten blive afholdt indenfor de enkelte udvalgs budgetrammer eller blive inddraget i drøftelserne om budget 2006.

Individuelle kontaktforløb på socialcentrene

Borgerrepræsentationen har d. 15. juni 2005 (BR402/05) besluttet, at afhjælpe ressourceproblemerne i forbindelse med gennemførelsen af individuelle kontaktforløb på lokalcentrene, bl.a. ved at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfører 2,75 mill af ubrugte midler i 2004 til efteruddannelse af teammedarbejderne i lokalcentrene. Den beregnede merudgift i 2005 til kontaktforløb på ca. 5 mill finansieres ligeledes af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets overførsler.

Merudgiften i 2006 og frem på 11 mill. har Borgerrepræsentationen (BR 402/05) besluttet at lade indgå indgår i budgetdrøftelserne for 2006.

Medfinansiering af fritidsklubtilbud til handicappede unge over 18 år på ungdomsskolen i Utterslev

Borgerrepræsentationen besluttede 15. juni 2005 (BR 410/05) at lade Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets årlige driftsudgifter på 2,1 mill. kr. fra 2006 og frem til medfinansiering af fritidsklubtilbud på ungdomsskolen i Utterslev indgå i budgetdrøftelserne for 2006.

SOSU-skolen – voksenelevløn

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2005 blev det besluttet, at man medio 2005 skulle vurdere behovet for at tilføre midler til voksenelevløn. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vil i den forbindelse udarbejde en dimensioneringsanalyse, der kan konkretisere behovet.

Daghøjskoler

I budgetaftalen for 2005 blev der afsat midler, der skulle bringe daghøjskolernes økonomi i balance i 2004 og 2005. Håndteringen af en evt. ubalance i 2006 udestår fortsat.

BST

Borgerrepræsentationen godkendte den 28. april 2005 en indstilling om tilrettelæggelse af arbejdsmiljøarbejdet i Københavns Kommune som følge af udfasningen af BST Københavns Kommune. Det fremgår bl.a. af indstillingen, at Københavns Kommune med virkning fra den 1. juli 2005 etablerer en tværgående arbejdsmiljøenhed, samt at Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget til BST-formål anvendes delvist til drift af den tværgående arbejdsmiljøenhed, idet budgetrammen reduceres i takt med, at den statslige finansiering (DUT) af den lovpligtige BST-ordning ophører, og at udgifterne på 3,5 mill. kr. til at opretholde en fælles indsats for arbejdsmiljøet i 2005 bliver mellemfinansieret over Kassen, med henblik på endelig anvisning af finansiering i forbindelse med Overførselssagen mellem 2004 og 2005 m.m. Forslaget skal fremsendes til Økonomiudvalget senest den 2. august 2005.

Sociologisk undersøgelse af integrationsprocesser i Københavns Kommune

Økonomiforvaltningen har på baggrund af et ønske fra Økonomiudvalget udarbejdet et oplæg til en sociologisk undersøgelse af integrationsprocesser i Københavns Kommune, herunder forslag til finansiering. Formålet med undersøgelsen er at afdække muligheder og barrierer for indvandrere og efterkommeres samfundsdeltagelse i Københavns Kommune. Det anbefales, at forslaget om en konsulentundersøgelse samt finansieringen heraf indgår i forhandlingerne om budget 2006.

Beredskab Storkøbe nhavn

Det skal i forbindelse med Bygge- og Teknikudvalgets budget for 2006 bemærkes, at Bygge- og Teknikforvaltningen i brev af 25. juli 2005 har gjort opmærksom på, en problemstilling vedrørende Beredskab Storkøbenhavn i forbindelse med budget 2006. Beredskab Storkøbenhavn er som følge af en ændring af Beredskabsloven i 2002 blevet afviklet. Besparelserne ved afviklingen skal realiseres fra og med budget 2005 (BR 512/2003). Bygge- og Teknikforvaltningen bemærker, at der i perioden 2006 til 2009 vil være afledte driftsudgifter til rådighedsløn og pensioner på i alt 3,7 mill. kr. Samtidig forventes der at være et driftsmæssigt overskud i det endelige regnskab for Beredskab Storkøbenhavn på ca. 2,5 mill. kr. Håndteringen af sagen skal indgå i budgetforhandlingerne vedrørende budget 2006.

Medlemsforslag til Borgerrepræsentationen om en bedre folkeskole i København

Borgerrepræsentationen har den 2. juni 2005 behandlet et medlemsforslag om en bedre folkeskole i København (BR 292/05). Forslaget indebærer bl.a. at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen med inddragelse af Økonomiforvaltningen medio august 2005 udarbejder et forslag til forbedring af folkeskolen i København.

Medlemsforslag til Borgerrepræsentationen om integrationspolitik i Københavns Kommune

Borgerrepræsentationen har den 2. juni 2005 behandlet et medlemsforslag om integrationspolitik i Københavns Kommune (BR 328/2005). Forslaget indebærer bl.a. at Københavns Kommunes nuværende integrationspolitik (vedtaget af BR i juni 2002) revideres.

DEL 4:

DEN VIDERE BUDGETPROCES MV., HERUNDER VALG AF STATSGARANTI ELLER SELVBUDGETTERING

Økonomiudvalget har i forbindelse med Indkaldelsescirkulæret fastsat budgetprocessen for budget 2006 (ØU 32/2005, den 25. januar 2005). Den resterende del af processen er vist nedenfor.

09/08	1. ØU 1. behandler budgetforslaget for 2006. 2. ØU 1. behandler H:S og HUR's budgetforslag 2006, og overgiver alle budgetforslagene til BR
18/08	BR 1. behandler kommunens, H:S og HUR's budgetforslag 2006
22/08	BR 1. behandler kommunens, H:S og HUR's budgetforslag 2006 – fortsat fra 18/08 – øvrige talere
05/09 kl. 12.00	Frist for ændringsforslag til kommunens budget og udtalelse om H:S og HUR's budgetforslag
06/09	1. ØU får forelagt udkast til afstemningsprogram for H:S og HUR 2. ØU 2. behandler H:S og HUR's budgetforslag
08/09	BR 2. behandler H:S og HUR's budgetforslag
15/09	HUR 2. behandler budgetforslag 2006
15/09	Udsendelse af endelig fortegnelse over ændringsforslagene til ØUs medlemmer
20/09	ØU 2. behandler kommunens budgetforslag 2006
21/09 kl. 12.00	Frist for underændringsforslag til kommunens budgetforslag 2006
28/09	H:S 2. behandler budgetforslag 2006
30/09	Afstemningsprogram med indarbejdede underændringsforslag udsendes til BR
04/10	Afstemningsprogram med indarbejdede underændringsforslag forelægges ØU
06/10	BR 2. behandler kommunens budgetforslag 2006

Budgetforslaget 1. behandles i Borgerrepræsentationen den 18. og 22. august 2005. Frist for fremsættelse af ændringsforslag til budgettet og udtalelse om H:S og HUR's budgetforslag er fastsat til den 5. september 2005 kl. 12.00. Budgettet 2. behandles i Borgerrepræsentationen den 6. oktober 2005.07.22

Pris- og lønskøn

Budgetforslag 2006 bygger på en række forudsætninger angående udviklingen i priser og lønninger.

I budgetforslaget for 2006 er den samlede lønudvikling fra 2005 til 2006, i overensstemmelse med KTO-forliget, forudsat at være på 3,82 pct.

Der er i budgetforslaget forudsat en prisstigning fra 2005 til 2006 på 2,18 pct., baseret på den prisstigning der indgår i den økonomiske aftale mellem regeringen og kommunerne (KL).

Udvalgenes budgetbidrag i budgetforslaget er beregnet på baggrund af pris- og lønforudsætninger på hhv. 1,9 pct. og 2,1 pct., samt en tilbageholdt lønpulje svarende til 2,0 pct. af lønsummen. Lønpuljen er i budgetforslaget justeret svarende til de seneste pris- og lønskøn, og udmøntes i forbindelse med budgetvedtagelsen, som en del af de tekniske ændringer til budgettet. Justeringen indebærer at prisskønnet løftes fra 1,9 pct. til 2,18 pct., svarende til en forøgelse af puljen med 14,5 mill. kr. Lønskønnet er ændret fra 4,1 til 3,82 pct., svarende til en formindskelse af puljen på 35,7 mill. kr. Nettoeffekten på puljen er således en reduktion på 21,2 mill. kr., som er indarbejdet i budgetforslaget.

Det bemærkes i øvrigt, at lønpuljen for 2005 udmøntes ved en tillægsbevilling senere på året.

I budgetoverslagsårene er pris- og lønudviklingen fastsat til 2,9 pct.

Satsreguleringsprocent og Efterspørgselsstyrede overførsler

På baggrund af Finansministeriets foreløbige vurdering er satsreguleringsprocenten fastsat til 2,1 pct. Satsreguleringsprocenten regulerer en lang række offentlige overførsler, og anvendes som skøn for prisstigningen i de efterspørgselsstyrede overførsler. Den endelige satsreguleringsprocent ventes i august 2005.

Økonomiudvalget besluttede i forbindelse med redegørelsen for udvalgenes budgetbidrag (ØU 220/2005, 14. juni 2005), at bemyndige Økonomiforvaltningen til – i dialog med fagforvaltningerne – at vurdere de indberettede budgetbidrag på de Efterspørgselsstyrede overførsler i lyset af bl.a. konjunkturudviklingen.

Økonomiforvaltningen skal hertil bemærke, at Sundhedsforvaltningen har revurderet medicinudgifterne, der således er nedjusteret med ca. 22 mill. kr. i forhold til det indberettede budgetbidrag. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen har i samarbejde vurderet de efterspørgselsstyrede overførsler under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. De efterspørgselsstyrede overførsler under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er ikke ændret på nuværende tidspunkt, men vil blive kvalificeret yderligere i løbet af efteråret, når Økonomisk Oversigt fra Finansministeriet foreligger.

Øvrige bemærkninger til budgetforslaget

Grønne budgetmål: Borgerrepræsentationen besluttede den 28. april 2005, at de grønne budgetmål skal opdateres. Udvalgenes midler til arbejdet udmøntes i forbindelse med budgetvedtagelsen som en del af de tekniske ændringsforslag til budgettet.

Nøgletal om personale i budgetforslaget: I budgetforslag 2006 er der ikke som tidligere indarbejdet oplysninger om udviklingen i gennemsnitligt sygefravær, pga. problemer med data (Accenture) og ny opgørelsesmetode. Derudover skal det bemærkes, at Økonomiforvaltningen har indarbejdet nøgletal for medarbejdere med anden etnisk baggrund i udvalgenes budgetbidrag. Det skyldes at tallene først forelå sent i processen med opsætning af budgetforslaget. Tallet for 2005 er fra Københavns Kommunes statistisk kontor, og offentliggøres senere i Personalepolitisk regnskab.

Nye bevillingsregler: Bevillingsreglerne er blevet opdateret på baggrund af den nye budgetmodel. Bevillingsreglerne optrykkes i budgetforslaget, og vedtages endeligt af Borgerrepræsentationen i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Valg af selvbudgettering eller statsgaranti i 2006

Økonomiudvalget vil i september få forelagt en indstilling om valg af selvbudgettering eller statsgaranti i 2006. Når kommunen skal budgettere skatteindtægterne kan der vælges mellem statsgaranterede indtægter eller selvbudgettering.

Såfremt kommunen vælger statsgaranti, får kommunen udbetalt en fastsat skatteindtægt af staten, som staten har fastsat ud fra gennemsnitlige skøn over, hvor meget skatteindtægterne vil stige i hele landet. Det kan således være en fordel at vælge statsgaranti, hvis stigningen i den udmeldte statsgaranti er større end skønnet over stigningen i skatteindtægterne i kommunen. Statsgaranti giver samtidigt en stor budgetsikkerhed i kommunens økonomi.

Vælges selvbudgettering, er det kommunens eget skøn for skatteindtægterne, som lægges til grund i budgettet. Det kan være en fordel at vælge selvbudgettering, hvis skønnet over stigningen i skatteindtægterne i kommunen er større end stigningen i den udmeldte statsgaranti. Selvbudgettering indebærer, at kommunen ikke er sikret en bestemt skatteindtægt. Bliver skatteindtægterne således højere eller lavere end skønnet ved budgetlægningen, får kommunen hhv. en gevinst eller et tab. Det skal dog bemærkes, at staten først udbetaler den væsentligste del af en eventuel gevinst/tab ved selvbudgettering 3 år efter budgetåret.

Københavns Kommune har i 2000, 2001 og 2003 valgt selvbudgettering, mens der i 2002, 2004 og 2005 er valgt statsgaranti.

De tidligere valg indebærer, at der ingen efterregulering er i budget 2007 og budget 2008.

ØKONOMI

MILJØVURDERING

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

Sagen sendes, som lovbestemt, i høring hos ældrerådene efter behandling i Økonomiudvalget. Herudover sendes sagen i høring i Valby Lokaludvalg og Integrationsrådet.

BILAG

Redegørelse vedr. byfornyelsesbudget 2006.

Erik Jacobsen

/ Bjarne Winge

Til top